Udstoppede dyr – hvor blev de af?

De gamle egyptere balsamerede dyr med olier og krydderier, så de kongelige kunne få deres yndlingskatte, hunde eller ligefrem heste med sig i graven. Og allerede i den tidlige middelalder udviklede man metoder til at tørre alt fra fisk til skildpadder, som apotekere og videnskabsmænd havde stående som en del af deres naturvidenskabelige og medicinske praksis. Men det var først i renæssancen (1536-1660), man i Danmark og andre steder udviklede de metoder til udstopning af dyr – taksidermi – som minder om dem, vi kender i dag.

– I begyndelsen var det kun eliten, der interesserede sig for det med at udstoppe dyr. For eksempel en fyrste, der ville udstoppe sin elskede hest, når den døde, og derfor fik en træskærer til at lave en hestekrop, der så blev betrukket med det garvede skind fra hesten, forklarer Vagn Reitz, der er uddannet zoologisk konservator, har udstoppet dyr i 50 år og er tidligere mangeårig formand for Dansk Zoologisk Konservatorforening.

– Det var dog især de lærde – apotekere og læger – der udviklede på metoderne til at konservere dyr og havde udstoppede dyr stående. Det var naturligt, fordi de havde adgang til kemikalier, fortæller han.

Ordet stammer fra det græske ”bearbejdning af skind” og dækker over det håndværk, hvor man konserverer og udstopper dyr til udstillingsformål – eksempelvis som jagttrofæer eller til museer og videnskabelige samlinger.

Kilde: wikipedia.dk

Flere rejser førte til ønsket om samlinger af udstoppede dyr

At det netop var i 1500- og 1600-tallet, man for alvor begyndte at interessere sig for taksidermi, skyldtes blandt andet, at folk var begyndt at rejse mere rundt i verden. Søfarere, købmænd, pilgrimme og rigmænd blev overvældet af den natur og kultur, de så, og der opstod en naturlig lyst til at tage ting med sig hjem og starte samlinger. Det gjaldt bøger og kunst, men også dyr og fugle. 

Videnskabsfolk over hele Europa startede på samme tid – i Danmark var det især Ole Worm (1588-1654) – forskellige naturvidenskabelige samlinger med henblik på at kortlægge og beskrive forskellige dyre- og fuglebestande. Udover kemikalier prøvede man sig med alt fra tobak til kalk til konservering.

Arsenik blev brugt til konservering

– Det var dog svært at få styr på de rigtige konserveringsmidler. Når der var tale om store dyr, hvor skindet var garvet, kunne de holde sig ret længe. Men alle former for fugle gik hurtigt til, fordi man ikke havde fundet et effektivt middel til at beskytte præparaterne mod insektangreb. 

– Men så i 1770’erne fandt man på at lave en konserveringspasta med arsenik. Det var jo gift, men har også den gode egenskab, at det er bestandigt. Det var faktisk så effektivt selv i helt små mængder – og man kunne ikke finde noget bedre – at man er fortsat med det helt ind i dette århundrede, hvor der også er udviklet andre effektive konserveringsmidler, forklarer Vagn Reitz.

Det var franskmanden Jean Baptiste Becoeur (1718-1777), der var den første til at anvende arsenik i konserveringen. Da hans opskrift blev publiceret og udbredt, gav det helt nye muligheder og blev grundlaget for, at man etablerede store naturhistoriske museer rundt omkring. Blandt andet kunne British Museum i 18- og 1900-tallet bryste sig af verdens største naturhistoriske samling med 1.886 pattedyr, 1.172 fugle, 521 krybdyr og 1.555 fisk.

Blær at have udstoppede vilddyr stående

I Danmark begyndte man dog også at se udstoppede dyr i private hjem – blandt adelen på deres herregårde - i 1800-tallet og starten af 1900-tallet. De blev nemlig en meget vigtig markør på velstand og privilegier.

– Kongen og adelen havde særlige jagtprivilegier i Danmark tilbage i tiden, og når vi kommer op i sidste halvdel af 1800-tallet, har vi de store selskabsjagter på herregårdene. Og man viste tilknytning til jagten og miljøet bl.a. ved at have trofæer stående eller hængende, forklarer Marie Aaberg Andersen, museumsinspektør på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum og fortsætter:

– Fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev det populært blandt de mest velhavende herregårdsejere at tage på storvildtsjagt andre steder i verden. Derfor ser vi også udstoppede bjørne og løver rundt omkring på de danske herregårde.

Også Stefanie Høy Brink, museumsinspektør ved Københavns Museum, fortæller, at man fandt mange udstoppede dyr og fugle i 1800-tallets overklassehjem.

– Hvor balsameringen i det gamle Ægypten havde været en måde at bevare nogle dyr, som man holdt af, blev de udstoppede dyr i den danske elite brugt til at vise, at man var berejst og kultiveret. Det blev noget blær at have et vilddyr stående, som du havde tæmmet, siger hun.

I de sidste 50 år har udstoppede dyr ikke blot stået i herskabshjem, men også i helt almindelige hjem.

En konservator må udstoppe dyr

Hvem der må udstoppe dyr – og metoderne til at gøre det – har ændret sig meget siden dengang. Ikke mindst i de seneste 50 år, hvor Vagn Reitz har arbejdet i branchen, og hvor man har fået lovgivning på området.

– Tidligere var det alle, der måtte udstoppe dyr. Først i 1959 kom der regler for konservering – i forhold til, hvilke dyr du måtte konservere og hvordan. Henning Scheel (zoologisk konservator, der etablerede Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm i 1942, red.) skrev også en bog om taksidermi, som mange brugte. Og på Danmarks Lærerhøjskole havde man kurser for lærerne, så de kunne udstoppe fugle til de samlinger, som folkeskolerne altid havde førhen. Nogle var dygtige til at få fuglene til at se naturtro ud, andre knap så heldige, forklarer Vagn Reitz.

I 1983 så ”Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af vildt” dog dagens lys. Dermed blev der indført en autorisationsordning for de zoologiske konservatorer. Autoriserede konservatorer må udstoppe alle typer af fugle og dyr – både de jagtbare og fredede – hvis de er døde på naturlig vis og lovligt indført i landet. Og de skal føre protokol over deres arbejde. 

…men man må også gerne selv udstoppe nogle dyr

Faktisk må du dog stadig gerne selv udstoppe dyr og fugle, som der er jagttid på, fx en fasan eller en ræv, men kun til eget brug. Det er dog ikke tilrådeligt, fordi det ikke blot kræver viden om korrekt konservering, men også, at du ved, hvad du laver, hvis dyret skal se naturtro ud.

Udstopning af dyr er videnskab – og kunst

– Det med at udstoppe dyr er naturvidenskab, men det er også kunstnerisk fortolkning. En ræv er jo ikke bare en ræv. Vi vil gerne se dyrene med de egenskaber, som vi tillægger dem. Vilde dyr med blottede tænder. Ræven, der lister afsted. Og uglen, der ser meget vidende og tænksom ud, siger Stefanie Høy Brink.

Vagn Reitz er helt enig, selv om han dog ikke ønsker at kalde sig kunstner.

– Nogle kalder sig selv for ”natural artists”. Jeg har nu altid kaldt mig selv for håndværker, for jeg synes, det er det, jeg er. Det handler jo i bund og grund om at flå skindet af og påføre det igen på en kunstig krop. Men det er da rigtigt, at der skal nogle kunstneriske evner til, når først man har renset en fugl og skal til at forme dens bevægelser som en animationsdukke, så den kommer til at se levende ud igen, siger han.

Han bruger stadig træuld og ståltråd som fyld i alle fugle og mindre dyr, hvorefter han kan forme dem. Mange konservatorer bruger dog polyuretanskum, som man kan forme og beskære, som man vil. Når det gælder større pattedyr, arbejder de fleste med færdigstøbte kroppe, som skindet kan formes omkring. For eksempel kan et rådyr fås i måske mange forskellige modeller – de kan stå, gå, ligge, kigge til højre eller venstre osv.

Udstoppede dyr er populære

De udstoppede dyr og fugle hører bestemt heller ikke blot fortiden til. Vagn Reitz har stadig gang i forretningen. Fra små museer, der skal have restaureret dyr eller tilføje nye eksemplarer til samlingen, til jægeren, der vil have bevaret en præmiebuk, og familien, der vil have udstoppet den søde, lille silkehale, der pludselig lå død uden for deres vindue.

Også zoologisk konservator Brian Filipsen fortæller, at populariteten i at få udstoppet dyr kun er gået opad i de senere år. Særligt de seneste 20 år er det især blevet populært blandt de omkring 170.000 danskere, der ifølge Miljøstyrelsen hvert år indløser jagttegn, ikke blot at have gevirer hængende på væggen, men også få udstoppet større partier af deres bytte. For eksempel hovedet af rådyr, krondyr, elge eller andre hjortedyr skudt i udlandet.

– Der er især flere og flere jægere, der får skuldermonteret rådyr og krondyr. Og så er verden blevet mindre, så flere tager også på storvildtsjagt i udlandet. Når man skyder dyr i udlandet, hyrer man et shippingselskab, der specialiserer sig i at salte dyret og registrere det korrekt, så det kan blive sendt hjem, så selve udstopningen kan blive lavet af en zoologisk konservator i Danmark, fortæller han.

Stefanie Høy Brink mener, at de udstoppede dyr ligefrem er blevet trendy.

– Vi ser nok stadig lidt skævt til de store, vilde dyr, men ellers har udstoppede mindre dyr og fugle virkelig fået en renæssance. De bliver brugt som brugskunst eller nips i indretningen. Jeg tror, det hænger sammen med vores higen efter at komme back to basics. I den her digitaliserede tidsalder vil vi gerne vise, at vi er ude i naturen og forstår at tæmme den på jagtens ordentlige præmisser, siger hun og fortsætter:

– Derudover tror jeg også, vi i dag har fået en stor respekt for det håndværk, som det er at kunne bevare dyr i en meget naturtro form. Og endelig er der også nogle, der bruger metoden til at lave kunstinstallationer med.