Sådan boede danskerne under reformationen

I et lille, koldt bindingsværk, der var bygget direkte på jorden uden noget fundament. Placeret i en klump omkring et lille torv eller på en række langs en landevej. 

Sådan boede langt de fleste danskere i 1500-tallet på reformationens tid. Danskerne var nemlig langt overvejende bønder, og 90 procent boede på landet, mens kun cirka 10 procent havde samlet sig i købstæder.

- Langt de fleste var almindelige bønder, der kæmpede for at overleve og forsyne sig selv. Havde de overskud, gik det til herremændene. Den typiske bolig var bindingsværk, som bestod af et skelet af egetræ, hvor man klinede ler imellem og havde strå eller halm på taget. Man havde meget få rum og boede ofte lige op og ned af et dyrehold, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, kulturhistoriker og professor ved H. C. Andersen Centret. 

I 2017 er det 500 år siden, Martin Luther slog 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg, der kritiserede den katolske tro. Han var især kritisk over for forestillingen om skærsild og aflad, der betød, at folk betalte mange penge til kirken for at sikre sig et bedre liv efter døden. 

Luthers oprør blev første skridt til reformationen, hvor den katolske kirke i mange samfund blev udskiftet med den protestantiske kirke og Lutherdommen, som vi kender i dag. I Danmark blev reformationen officielt en realitet den 30. oktober 1536, men den havde været undervejs i flere år. Her er en tidslinje med nogle af de vigtigste årstal.

• 1517: Martin Luther kommer med sine 95 teser, der kritiserer den katolske kirkes tro og praksis.
• 1523: Christian II afsættes som dansk konge og flygter til Wittenberg, hvor han møder Luther og tilslutter sig Lutherdommen.
• 1526: Frederik 1. og rigsrådet beslutter, at paven ikke længere skal godkende valget af biskopper.
• 1530: Prædikant Hans Tausen fremlægger en luthersk bekendelse sammen med en række andre prædikanter til et møde med Frederik 1. og rigsrådet. Viborg laver en luthersk reform af byens gudstjenester.
• 1533: Frederik 1. dør, og det udløser Grevens Fejde mellem tilhængere af Frederik 1.s søn, Christian 3. og tilhængere af Christian 2., der vil vende tilbage fra sit eksil.  Begge er tilhængere af Lutherdommen. 
• 1536: Christian 3. bliver sejrherren i Grevens Fejde, og han indfører Reformationen den 30. oktober med recessen (ny juridisk lov, red.). Han afsætter alle de katolske biskopper, inddrager deres jord og lukker alle katolske klostre og kirker. Han får vedtaget, at der ikke længere skal betales tiende til kirken, men i stedet til kongen, så kongen fremover aflønner præster og vedligeholder sognekirkerne.
• 1537: Christian 3. lader sig krone som luthersk konge og indfører nye love for at regulere forhold mellem kirke og stat i den såkaldte Kirkeordinans, som følges op af nye gudstjenesteordninger og salmebøger. 
• 1550: Christian 3. sørger for, at den første oversættelse af hele Bibelen udkommer på dansk.

Kilder: danmarkshistorien.dk, kristendom.dk og luther2017.dk 

Der var selvfølgelig stor forskel på levestandarden for adel og bønder, men også blandt bønderne var der forskelle, alt efter om man var selvejende eller fæstebonde, og alt efter om man boede på den fede muld på Lolland eller den tørre hede i Jylland. Alle steder var indretningen dog ganske simpel.

- Typisk havde man et fællesrum centreret om et åbent ildsted, der fungerede som køkken, stue og soveværelse, fordi det var det eneste sted, man kunne holde varmen, siger Johs. Nørregaard Frandsen. 

Kun på de meget velhavende gårde var der lerovne, hvor skorstenen gav varme til flere rum eller ligefrem kakkelovne, som både pyntede og gjorde rummene røgfri og mere hyggelige.

Kun få møbler i boligerne i reformationens tid

Møbler og ting var der heller ikke mange af i et almindeligt bondehus i 1500-tallet. Køkkenredskaberne på landet bestod oftest blot af nogle lerpotter, glaserede fade, trætallerkener og drikkekrus af tin. 

- Man saltede eller røg skinker og pølser, og de hang oppe under loftet, så de ikke blev spist af rotter eller kreaturer. Ellers spiste man mest grød og brød. Og så drak man meget øl, bl.a. fordi drikkevandet var af så dårlig kvalitet, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Man havde typisk faste borde, som blot bestod af en bordplade. Derudover var der faste bænke og måske et par hjemmesnedkererede skamler eller stole. 

- Man sov i alkoveagtige senge, som lignede en slags skab, man kravlede ind i. Man sov flere sammen – både af pladsmangel og for at holde varmen. Sengene ikke var ret lange, men det var ikke fordi menneskene var små – det var fordi, de fleste sad op og sov, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Adelen fik større magt under reformationen, fordi det ikke længere var kirken, men kongen, der indkrævede skatter. Og den opgave udførte herremændene for ham samtidig med, at de selv undgik at betale skat, så længe de kunne rekruttere soldater. Så de blev mere velhavende og levede – i forhold til det store flertal af hårdtarbejdende bønder - i sus og dus omgivet af tjenestefolk. 

De boede på store herregårde muret i sten og omringet af en voldgrav, så de kunne holde tiggere, røvere og utilfredse bønder ude.

Gammel Estrup på Djursland er et godt eksempel på en højadels-herregård fra 1500-tallet, forklarer Rasmus Skovgaard Jakobsen, ph.d.-studerende ved Dansk Center for Herregårdsforskning, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. 

- Kælderen var til opbevaring af øl og fadebur. I stueetagen havde man bl.a. køkken, vaskerum, vagtstue og godskontor. Førstesalen var den fine etage med et modtageværelse, en fruerstue, en riddersal og adelsparrets private gemakker. Anden sal var værelser, og så havde man et loft til opbevaring, siger han.

Man havde kister i stedet for skabe til opbevaring, fordi de også kunne bruges til at transportere alt sølvtøjet, dynerne osv. 

- Højadelen havde ofte flere herregårde og tog tingene med sig, når de rejste rundt imellem sine boliger, fortæller Rasmus Skovgaard Jakobsen.

Udover i møblementet sås adelens luksuriøse levestandard også i de store mængder af mad, de fik serveret. Særligt når der var gæster, og der blev holdt taffel. 

- Så dækkede man et langt bord med tre duge ovenpå hinanden. Så var man klar til at servere eksempelvis tre sæt af ni retter. Man havde ikke servietter og brugte ofte store stykker rugbrød som tallerkener, og derfor blev dugene godt gennemblødte og trængte til at blive skiftet ud efter hvert sæt, forklarer Rasmus Skovgaard Jakobsen.

I de danske købstæder som Randers, Viborg og Nyborg (som var hovedstad helt frem til 1560´erne) boede man egentlig ikke så meget anderledes, end man gjorde på landet. De fleste af byens borgere var kræmmere eller håndværkere, som ofte boede til leje i små etplans-bindingsværkshuse. Det fortæller Jakob Ørnbjerg, historiker og Ph.d. 

- De havde både butik, privat bolig, lagerrum og ofte en stald med køer, heste, grise og får i ét plan, siger han.

Også i byen var der dog store klasseskel. De allerrigeste – højborgerskabet - boede i stenhuse, og de rige købmænd, rådmænd og embedsmænd byggede store bindingsværkshuse i flere etager. 

- I stueetagen havde de varelager eller krambod. Familien boede på førstesalen. Og de øverste etager blev ofte benyttet til kornloft, pulterrum og kamre til tjenestefolk, fortæller han.

Når man forestiller sig de velhavende boliger i 1500-tallet, skal man heller ikke tro, at det hele var brunt i brunt. Tværtimod var hjemmene meget farverige.

- Der var mange bænkehynder i alverdens farver og tekstilformer. Lige fra silke til lærred fra Holland og Lübeck. Og man vævede, syede og strikkede selv og farvede med plantefarver, så de havde faktisk stort udvalg af farver i alt fra nathuer til skjorter og pludderbukser, siger Jakob Ørnbjerg.

Den danske byggestil blev ikke forandret særlig meget af reformationen, men til gengæld så man flere nye ting i indretningen. Bl.a. mere udsmykning, flere billeder og kristne indskrifter (som Fadervor) på vægge og kakler, gobeliner, flotte træpaneler og kalkmalerier – alt sammen inspireret af Luthers mere frie tilgang til kristendommen. Og der kom bøger på hylderne.

- Christian III fik trykt 5.000 bibler på dansk. Det blev til dansk læsestof og sendte ud til samtlige sogne. Så vi begyndte at få noget, der ligner en skolegang, og mange danskere fik bibler og bønnebøger i hjemmet, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Lutherdommen kunne også aflæses i, at der kom instrumenter ind i de mest velhavende hjem.

- Med reformationen fulgte nye værdier og glæden ved at synge og spille, så nogle fik lut og klavikordium (en form for klaver, red.) i hjemmet, forklarer Jakob Ørnbjerg.

Boligerne blev større

Fra reformationen og frem til begyndelsen af 1600-tallet oplevede Danmark også at blive en del af en generel europæisk højkonjunktur. Det betød, at købstæderne voksede, og at man begyndte at bygge større i byerne.

- Man fik flere værelser, større kornlofter og større lagerkapacitet, siger Jakob Ørnbjerg.

Rasmus Skovgaard Jakobsen fortæller, at man også ude på herregårdene fik større armbevægelser med den stigende velstand.

- Mange udvidede med flere længer og nye bygninger. Gammel Estrup gennemgik også en stor ombygning omkring år 1600, siger han.

Så Reformationen var ikke blot en ny tid for kirken, men blev også begyndelsen på et nyt og mere uddannet og velstående samfund helt generelt.

1500-tallet var en periode, hvor den danske befolkning voksede til op mod 800.000 indbyggere. Klimaet var ret godt i dette århundrede og gav gode vilkår for landbruget, og man kom sig så småt over de store befolkningstab, man led i 1300- og 1400-tallet, hvor op mod en tredjedel af befolkningen døde af pest. 

Børnedødeligheden var dog stadig meget stor, og de kolde, fugtige boliger, den dårlige hygiejne og den store brandfare gjorde alligevel livet usikkert.

- Viden om smittefare var ikke høj. Et godt eksempel er, at når man på herregårdene havde de såkaldte ’hemmeligheder’, hvor man gik ind og sked ud af et hul, så røg det bare ned i voldgraven. Og man tænkte ikke på, at det var et problem, at man bagefter spiste fisk fra samme voldgrav, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, kulturhistoriker og professor ved H. C. Andersen Centret. 

Udover den store smittefare, som kom af den dårlige hygiejne, kunne både landsbyer og købstæder blive næsten udslettet i løbet af få timer, fordi brandfaren var så stor. Husene stod tæt, og de lerklinede vægge, træet og halmen futtede hurtigt af, hvis ilden først var opstået.

- Der kom påbud fra kongen om, at husene skulle dækkes med tegl i byerne. Men man havde ikke råd, så man fortsatte med at tække med rør og halm. Der blev holdt brandvagt om natten fra kirketårne. Så hvis kirkeklokken ringede om natten, vidste man, det var ildebrand, og at en katastrofe var på vej, forklarer Jakob Ørnbjerg, historiker og Ph.d.