Interessen for vilde dyr i haven vokser

Haven er det sted, hvor vi med stor fornøjelse drikker vores morgenkaffe til solens første stråler, og hvor der grilles med familie og venner om aftenen. Og i børnefamiliernes haver fylder gyngestativer og trampoliner godt op. 

Men det er også ved at gå op for mange haveejere, at naturen ikke stopper ved bøgehækken, men at haven er vores vigtigste nærnatur. Det er her, vi har størst chance for at opleve sommerfugle, mejser og egern i æbletræet. Og det er i haven, vi kan iagttage pindsvinet lunte rundt i tusmørket og lede efter dræbersnegle.

En stribe danske biologer, forskere og haveelskere har det seneste års tid udgivet bøger, der fortæller, hvordan vi får de vilde dyr og planter til at stortrives i baghaven. Og når de rejser rundt for at holde foredrag om, hvordan vi får flere sommerfugle, bier, egern og harer til at leve i vores haver, strømmer husejerne til.

– Det er ikke længere kun fugle, som haveejerne interesserer sig for. Vi har i Aalborg Zoo holdt en række foredrag om dyr i haven, og jeg var mildt sagt overrasket over, at vi kunne fylde en foredragssal og lidt til, da 130 haveejere dukkede op for at høre om vilde bier og humlebier i haven, fortæller Sussie Pagh fra Aalborg Universitet.

Sussie Pagh er zoolog og medforfatter til bogen ”Vilde dyr i haven”. Hun mener, at det er typisk for tiden, at der er en stigende interesse for mere vild natur og dyr i haven, og understreger, at der ikke er en modsætning mellem en naturhave og en smuk have. 

– Man kan sagtens have en velplejet have, som lever op til folks forestillinger om flotte blomster og græsplæner, og samtidig etablere nogle forskellige elementer, så de vilde dyr kommer herind – helt af sig selv. Bare man sørger for at lave kompost, en kvasbunke og en stensætning i haven, så dyrene i bunden af fødekæden har det godt, vil man hjælpe naturen på vej i haven, siger Sussie Pagh.

Hvis insekterne, bierne og sommerfuglene i bunden af fødekæden trives, har fuglene og pattedyrene i toppen af fødekæden det også bedst. 

Og potentialet er stort. Med omkring 1,2 millioner parcelhuse og dertilhørende haver herhjemme er der lagt op til en mindre revolution for det vilde dyreliv, hvis bare en lille del af de mange danske haver bliver mere naturlige og dyrevenlige. Undersøgelser fra 4.000 engelske haver viser eksempelvis, at halvdelen af Englands pattedyr lever og stortrives i haverne.

Fugletællinger i danske haver og byområder viser også, at mange fugle har det langt bedre her end på dyrkede landbrugsarealer og i de ensartede skove. Ikke mindst spurve, mejser og drosler stortrives i haverne, og reder af humlebier finder man langt flere af i haver end i landbrugs- og naturområder.

Også haveekspert Jesper Carl Corfitzen oplever, at flere villaejere nu endelig er parate til at tage den naturlige have til sig.

– Det er dog som at vende en supertanker, for danske haveejere er et meget konservativt folkefærd. Mange tror, at en mere naturvenlig have er en rodebutik, men sådan behøver det ikke at være. Den naturlige have er jo ikke bare en, som vokser til i skvalderkål og brændenælder. Du kan sagtens skabe en naturhave med en meget høj æstetik, pointerer Jesper Carl Corfitzen.

Han opfordrer haveejerne til at slæbe natursten ind i haven og bygge en stensætning, fordi smådyrene her kan gemme sig, og haveeksperten deler selv et kvashegn med sin nabo. Hegnet er et slaraffenland for smådyr og insekter og det første skridt mod den naturlige have.

Der findes ikke tal for, hvor meget danskernes haver udgør af landets samlede areal. Men tal for Storkøbenhavn viser, at haverne her udgør omkring 6 procent af det samlede areal. Til sammenligning udgør naturarealer – ferske enge, overdrev, strandenge, heder, moser og klit – mindre end 10 procent af Danmarks samlede areal, mens det dyrkede landbrugsland, hvor ukrudt og insekter bekæmpes med sprøjtegift, udgør knap 70 procent.  

– Selvom haverne nok højst fylder 6 procent af Danmarks areal, betyder det rigtigt meget. Vi har alle et stort ansvar for at passe på vores natur, og vi kunne meget passende starte i vores egne haver. Vi er trods alt Europas mest opdyrkede land. Mange tror, det er Holland, men selv hollænderne passer mere på deres sparsomme natur, end vi danskere gør, siger Jesper Carl Corfitzen.

• Stensætning: Lav et stengærde eller en stensætning med gamle kampesten. Hulrummene i en stensætning er gode levesteder for krybdyr og padder. Byg den gerne på et solbeskinnet sted.
• Insekthotel: Det kan være alt lige fra en lille kasse til store træpaller, som man stabler og fylder med grene, kviste, grankogler, bambus og muslingeskaller. Brug træstykker, hvor der er boret huller i forskellige størrelser. Her overvintrer bierne og insektet guldøje, som bl.a. spiser bladlus og mider.
• Egernkassen: Ligesom fugle vil egern gerne bo i en kasse, som du placerer på træet. Den skal sidde mindst 3 meter over jorden. Kassen kan være 40 x 40 x 40 cm. I to sider af kassen bores huller på 12 cm i diameter. 

Kilde: ”Vilde dyr i haven"

Videncentret Bolius’ haveekspert lægger dog ikke skjul på, at der også kan opstå konflikter mellem dyr og mennesker, når naturen inviteres ind i haven. I hans eget kvarter i Sorø spankulerer rådyrene omkring næsten alle vegne, og de spiser det hele. 

– Der er jo et problem, hvis rådyrene kommer ind i haverne og spiser alle blomsterne og bider det hele ned, siger Jesper Carl Corfitzen.

Vil du ikke have rådyrene, er der ikke andet at gøre end at sætte en barriere op. Enten må du hegne din have ind, eller også må du indrette dig med de planter, som klarer at leve sammen med rådyrene.

Rasmus Ejrnæs er biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet, og han udgav i begyndelsen af året bogen ”Den uendelige have”, som allerede er solgt i mere end 2.000 eksemplarer.

– Jeg har oplevet en lettelse hos nogle haveejere over, at man godt kan lade haven passe sig selv lidt mere, og at det samtidig er rigtigt godt for naturen. Det er vigtigt, at vi værdsætter og passer på den natur, der er i haverne. Og så har haveejerne jo den fordel, at de ikke skal tjene penge på den jord, de forvalter, siger Rasmus Ejrnæs.

Han mener, at den stigende interesse for havernes spændende dyreliv hænger sammen med den digitale udvikling, hvor vi alle sammen går rundt med et digitalt kamera i vores mobiltelefon og deler oplevelser med vennerne og resten af verden på Facebook, Instagram og Snapchat.

– Vi tager billeder af sommerfuglen, den sjældne eller smukke fugl og den særprægede vilde plante. Vi deler kort sagt naturoplevelserne fra haven med hinanden, siger Rasmus Ejrnæs.