Thor Hjarsen, seniorbiolog i Verdensnaturfonden.
Foto: Lisbeth Holten
Det er fantastisk livsbekræftende med en have, der summer af liv, men desværre er lyden af insekter mange steder nærmest forstummet. Alle forskere er da også enige om, at vi står midt i en global biodiversitetskrise, og i Danmark er vi bestemt ikke gået fri.
– Videnskabeligt set, er vi på kanten af en masseuddøen af arter, som ikke er registreret større, siden dengang en meteor ramte jorden og udslettede dinosaurerne. Der er således rigtig mange arter af blandt andet insekter og sommerfugle, som er på tilbagegang i Danmark, og en tredjedel af vores vilde bier er direkte truede, fortæller Thor Hjarsen, seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden.
Kort sagt, der skal gøres noget for at bremse tabet af arter, og flere og flere haveejere har da også fået øjnene op for, at deres have måske kan være en lille del af løsningen.
Den gode nyhed er her, at du som privatperson sagtens kan hjælpe biodiversiteten i en helt traditionel have. Du kan selvsagt ikke invitere alle landets cirka 40.000 arter ind på matriklen, men det vil overraske de fleste, hvor meget og hvor hurtigt det går, når man først giver slip og inviterer naturen ind.
Stankelben er byttedyr for svaler, fluesnappere, flagermus, hvepse og guldsmede. Larverne bliver ædt af kragefugle, stære og viber.
Haver kan gøre en forskel
Det er klart, at vi ikke kan redde biodiversiteten i verden ved at lade græsset gro i et hjørne af haven. Det kræver handling på lands- og verdensplan, og typisk kræver det store sammenhængende naturområder, hvor naturen kommer i absolut første række.
Meget forskning peger dog på, at netop vores haver har et stort potentiale i forhold til at huse en masse forskellige arter. Og helt lokalt, er der ingen tvivl om, at en vild have eller en have med vilde elementer virkelig kan hjælpe den lokale natur og biodiversitet på vej. For selv de mere almindelige arter herhjemme mangler levesteder; steder de kan yngle og områder de kan søge føde.
Med omkring 1,2 millioner danske parcelhuse og dertilhørende haver er der lagt op til en mindre revolution for det vilde dyre- og planteliv, hvis bare en del af disse mange kvadratkilometer blev mere naturlige og dyrevenlige. Undersøgelser fra 4.000 engelske haver viser eksempelvis, at halvdelen af Englands pattedyr lever og stortrives i haver.
Fugletællinger i danske haver og byområder viser desuden, at mange fugle har det langt bedre her end på dyrkede landbrugsarealer og i de ensartede produktionsskove.
Ifølge Thor Hjarsen, er det nemt at hjælpe nogle af de pressede planter, dyr og insekter.
Foto: Lisbeth Holten.
Almindelige arter er også pressede
Når man vil fremme havens biodiversitet, drejer det sig helt grundlæggende om at gøre haven mere ”naturagtig”. I praksis handler det om, at du skal tilbyde dyrene og planterne nye og varierede levesteder og levevilkår, som ikke var der før. Laver du sådanne tiltag i din have – ja, så understøtter du biodiversiteten.
Ifølge Thor Hjarsen, behøver det ikke være hverken besværligt eller bekosteligt at hjælpe nogle af de pressede planter, dyr og insekter. Vi skal bare forstå, hvorfor det er vigtigt og lære, hvordan vi gør:
– Man skal være opmærksom på, at mange af de meget sjældne arter er knyttet til helt specielle levesteder og levevilkår, og det kan vores haver oftest ikke tilbyde. Men det betyder absolut ikke, at vi som haveejere ikke kan gøre en forskel. Det betyder blot, at den biodiversitet, som du kan redde ved fx at lave din have mere vild, ofte berører de mere almindelige og mere udbredte arter. Pointen er her, at disse arter desværre også er pressede, og derfor har de brug for hjælp, simpelthen fordi de også reelt mangler levesteder, forklarer Thor Hjarsen.
Dyr er egentlig ikke særlig kræsne
– Mens biodiversitetskrisen bunder i, at mange arter mangler levesteder - og vel at mærke levesteder af en høj kvalitet, ved vi også, at rigtig mange arter er klar til at indtage nye levesteder, hvis de altså får ”et godt tilbud””, fortsætter WWF’s biolog, Thor Hjarsen.
Det er denne dynamik, du kan bruge i din have, fordi arterne naturligvis er fuldstændig ligeglade med, om deres nye levested er kommet naturligt, eller om du har haft en finger med i spillet.
Ligesom hulrugende fugle gladelig flytter ind i redekasser, fordi de mangler hule træer, vil alt ”iscenesat” havenatur, der ligner den ”rigtige” natur, hurtigt blive indtaget af nye arter og derfor i sidste ende også blive til et lille stykke vildere natur.
– Tænk bare på en byggeplads, hvor der i en årrække har ligget en glemt grusbunke over i hjørnet. Efter nogle år er der virkelig sket ting og sager. Pludselig er der noget løst, bar jord, hvor jordbierne har kunnet grave huller. Nye planter, som foretrækker nærringsfattig jord, pibler frem. Planter, som vi normalt ikke ser, fordi det meste af vores jord er så overgødsket. Det viser, at mange arter er ”fleksible” og klar til at indtage nye levesteder, lige så snart de opstår, forklarer Thor Hjarsen.
Mørk jordhumle. Foto: Biopix
Efterlign uroksen - lav lidt rod!
Hvis man vil i gang med at gøre ens have mere vild, kan man, ifølge WWF’s seniorbiolog med fordel tænke på, hvordan verden så ud, før vi mennesker for alvor underlagde os jordkloden. Altså dengang hvor fx store pattedyr som vildsvin, urokse og kæmpehjorte huserede og hærgede i vores natur.
– Tænk på, hvordan verden så ud før, og prøv så at lave noget der ligner. De vilde arter er tilpasset en vild natur og et økosystem, hvor fx store pattedyr har væltet rundt og lavet ”uorden”. De voldsomme dyr har konstant rodet og skrabet i jorden, så der er hele tiden opstået nye områder, hvor blomster har kunne spire, eller jordbier har kunnet grave reder. Denne naturlige dynamik kan nemt efterlignes ved fx at udvælge et område, hvor du klipper græsset helt ned i foråret og så ellers med dine støvler eller en skovl laver slid, som var du en stor og tung urokse, forklarer Thor Hjarsen.
Vildt græs er et godt sted at begynde, hvis du vil skabe mere dyreliv i haven. Foto: Lisbeth Holten
Lad græsset gro
I det hele taget er vores allestedsnærværende græsplæner et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil skabe mere variation. Der er nemlig stort set ingen biodiversitet i en almindelig græsplæne. Der er ingen blomster, ingen gemmesteder og ingen plads til dyrene. Men det betyder også, at selv den mindste ændring i retning af at gøre plænen mere vild og naturlig hurtigt vil gøre en forskel.
I virkeligheden drejer det sig her bare om at lade naturen gå sin gang. Du lader simpelthen bare græsset gro. Udvælg fx et område, som du kører udenom med græsslåmaskinen, og som heller ikke bliver gødet.
Du kan eventuelt også så blomster fra hjemmehørende arter, men også selvom du undlader det, vil der hurtigt komme fx hvidkløver, mosser, tusindfryd, viol, brunelle, rødknæ eller tvetand. For ikke at tale om skvalderkål, almindelig røllike og løgkarse, som alle har fine hvide blomster fyldt med nektar til insekterne. Hvis altså du giver dem lov til at blomstre. Valget er dit.
I de mest artsrige haver er der fundet op til 50 forskellige planter pr. kvadratmeter. Men det kræver en næringsfattig plæne, hvor der ikke er næring nok til at enkelte arter, som fx mælkebøtter kan få lov at fylde det hele.
- Til min hustrus lettere irritation lader jeg selv græspletter stå uslået, når jeg kan se, at der vokser noget spændende. Det er fx høgeskæg eller hejrenæb. Vi accepterer også en stribe med skvalderkål ude ved hækken, for de er jo propfyldt med insekter, når de går i blomst. Det er en mental proces, hvor man skal lære at give lidt slip. Men man lærer også virkeligt meget af det. For sagen er, at når man roder sig ud i at gøre ens have mere vild, ja – så går man også og holder øje med naturen – helt automatisk, og jeg har da haft besøg af sommerfuglearter som kejserkåbe, aurora og almindelige blåfugl i haven, fortæller Thor Hjarsen.
Kvashegn er blevet populære, fordi de kan levere et godt levested for både insekter og fugle.
Foto: Berit Rørbøl
Det hele begynder nederst i fødekæden
Selvom de fleste måske synes, at fugle, padder og pattedyr er de mest spændende dyr at få besøg af i haven, så bør man faktisk begynde i bunden af fødekæden, hvis haven skal gøres mere dyrevenlig.
Din have er et lille økosystem, som en pyramide med masser af planter, svampe og smådyr i bunden, som danner fødegrundlag for alle dyrene opefter. Derfor er skjule- og levesteder for byttedyrene også så utrolig vigtige, og her kommer kompostbunker, brændestakke og kvasbunker ind i billedet.
Specielt dødt træ og kvas er guld værd, hvis du vil skabe gode levesteder og fødekilder for insekter og fugle i din have. Så i stedet for at smide grene, blade og kviste ud som haveaffald, kan du samle dem i en bunke eller som et dekorativt hegn.
Det er både nemt og enkelt, og sparer dig tilmed fra ture til genbrugspladsen.
En nedgravet vandspand forvandler din haven
Ingen kan leve uden vand, og i realiteten er vand nok det element, der kan skabe den største positive forandring i forhold til mere dyreliv i en almindelig have. Pattedyr, fugle, padder og insekter er alle afhængige af adgang til vand, og den ultimative løsning er selvfølgelig en stor, beplantet havedam.
Mindre kan heldigvis også gøre det, og den mindste balje eller skål med vand vil med garanti gavne dyrelivet. En nedgravet plastbalje med nogle sten i bunden kan være en fin løsning, ligesom der findes mange typer og størrelser af formstøbte bassiner, som er lige til at grave ned. Det vigtigste er imidlertid, at du sørger for, at pattedyr som mus og pindsvin, kan kravle op igen, hvis de skulle falde i vandet.
Endelig skal man være opmærksom på, at fisk, fx i en større havedam, typisk ødelægger levestedet for frøer, salamandre og mange andre arter, fordi fiskene æder deres æg.
En stenbunke kan både fungere som "radiator" og skjulested.
Foto: Berit Rørbøl
Sten giver også mere liv
Mærkeligt nok er noget så dødt som sten, faktisk også er et vigtigt element i forhold til at øge biodiversiteten i en have. Det handler igen om, hvordan verden så ud før i tiden, og ifølge Thor Hjarsen mangler vi simpelthen sten, som ligger frit og spredt i Danmark:
– I dag er vores landskab nærmest blottet for sten i overfladen, men det er på ingen måde det naturlige. Igennem hundredvis af år er vores sten blevet fjernet af landmænd og er derefter blevet lagt ud i stendigerne eller i en stor bunke i hjørnet i en mark. Men sten var oprindeligt en helt naturlig del af jordens overflade, og derfor er der også mange arter, som er tæt knyttet til sten. Både lav og mosser vokser på sten, mens mange dyr er vekselvarme og skal bruge varme fra omgivelserne for at få kroppen i gang på de kølige forårs- og sommermorgener, forklarer seniorbiologen.
Sagen er, at solvarme sten fungerer som en naturlig radiator, hvor eksempelvis firben eller insekter kan sidde og få varmen om morgenen. Og samler du en lidt større stendynge, kan den fungere som skjulested for små pattedyr eller som ynglested for insekter som biller og humlebier. Edderkopper vil også kunne finde både hjem og jagtmarker i en stenbunke, og om vinteren vil frøer eller salamandre måske overvintre i de mange hulrum.
Det er nabodyrene, som flytter ind
Ifølge Thor Hjarsen skal der altså kun ganske få ændringer til i forhold til at skabe et meget mere varieret dyreliv i haven. Men selvom du både skulle vælge at lave kvasbunker, servere vand, sørge for sten og lade græsset gro, er der selvfølgelig stadig naturlige grænser for, hvor meget biodiversitet du kan opnå på din matrikel.
– De dyr, der kommer på besøg i din have, vil altid være en refleksion af, hvad der er i naturen omkring dit hus. Man skal derfor ikke forvente, at man fx kan få en rødlig perlemorssommerfugl ind i sin have, simpelthen fordi den kun lever i gamle løvskove to steder i Danmark. Sagt på en anden måde, hvilke dyr du kan tiltrække kommer helt an på, hvor du bor. Der er således forskel på, om du bor i et nyanlagt parcelhusområde omgivet af marker, eller om du bor i nærheden af en skov eller måske en strand. Det jeg kan sige med sikkerhed er imidlertid, at jo mere variation du laver i din have – jo flere arter, er der plads til. Det er med andre ord fuldstændig ligesom det er ude i naturen, slutter WWF Verdensnaturfondens biodiversitetsekspert, biolog Thor Hjarsen.
"Jo mere variation du laver i din have – jo flere arter, er der plads til," forklarer WWF Verdensnaturfondens biodiversitetsekspert, biolog Thor Hjarsen. Foto: Lisbeth Holten
