Torp i svensk skov giver danskerne ro i sjælen

Hvad er et svensk torp?

Et (eller en) torp er i dag et lille svensk feriehus – ofte et tidligere husmandssted - på landet.

Den oprindelige betydning i middelalderlige var en afsidesliggende gård. Senere er torp på svensk en betegnelse for et mindre jordbrug, som var en del af en større ejendom. 
Kilder: Wikipedia og Svensk-Dansk Ordbog
 

Som barn havde Anette Kaysens forældre sommerhus i Småland i Sverige, og kærligheden til den svenske natur tændte drømmen om at få sit eget svenske hus, når hun en dag blev voksen. 

Barndomsdrømmen gik i opfyldelse i 2007, hvor hun og manden, Carsten, efter to års søgen endelig fandt det rødmalede træhus, som de ledte efter. 

- Jeg havde en tyk A4-mappe fuld af ødegårdsannoncer, som vi havde kørt rundt efter, og så endelig stod vi på en solrig grund ved et hus, som godt nok var kørt helt ned, men med muligheder, fortæller Anette Kaysen.

Svensk sommerhus blev langt dyrere end ventet

Huset lå midt i en skov, men med en mark som lysning foran. Det betød, at grunden var solrig og ikke mørk, skummel og fugtig som de andre huse, parret havde set. De besøgte efterfølgende grunden på alle tider af døgnet, så de var sikre på, at solen og lyset virkelig var til stede det meste af tiden. 

Huset, der også talte et hønsehus og en lade, på den 4.000 m2 store grund var udbudt til 375.000 svenske kroner, men da flere familier var interesserede, måtte familien Kaysen slippe lige under en million for at blive ejere. 

Lang sygdom blev starten på det gode liv

Med fire børn var der ellers nok at tage sig til for Anette og Carsten Kaysen hjemme i huset i Hvidovre, men efter, at Anette havde været igennem et alvorligt sygdomsforløb, besluttede hun sig for at gøre alvor af drømmen om et svensk sommerhus.  

- Det er jo meget efter bogen, at oplever du, at livet hænger i en tynd tråd, så finder du ud af, at der ikke er tid til bare at drømme om det gode liv, men at du rent faktisk skal leve det, fortæller hun. 

Kort om torpet i Blekinge

Hvem bor her:  Anette Kaysen, blomsterdekoratør hos Bering House of Flowers samt ”kreamor” en dag om ugen i et ungdomshus og Carsten Kaysen, elektroniktekniker. Parret har tre voksne døtre, en søn på 16 år, der stadig bor hjemme, og et barnebarn.  

Hvilken slags hus: Svensk torp i træ fra ca. 1860’erne beliggende i Blekinge, Sverige. 

Hvor mange m2: Hovedhuset er 68 m2, hønsehus – nu renoveret til gæstehus – er 25 m2, og den renoverede lade er 50 m2 i grundplan. Grunden er på 4.000 m2.

Torp blev ribbet og ombygget

Det gode liv begyndte så med, at Carsten Kaysen brugte alle weekender i et halvt års tid på at pendle fra Hvidovre til Blekinge og knokle løs med først at skrælle alt væk i huset for så at bygge det op igen. 

Han er uddannet elektroniktekniker, men er utrolig handy og slapper bedst af med et stykke værktøj i hånden. Derfor var sliddet samtidig en fornøjelse. Især når familiens ældste datter, Kathrine, der dengang var 14 år, tog med i weekenderne og hjalp til. 

Anettes tip til nye og gamle torpejere

Uanset, om du har en svensk torp eller ødegård eller leder efter samme, så bliv medlem af ”Danske Torpare”.

Foreningen har en stor vidensbank og kan svare på alle spørgsmål, der har noget med Sveriges love og regler at gøre, og afholder kurser i alt fra svensk til brøndboring og kakkelovnsoptænding.

Torp angrebet af husbukke

Og der var nok at kaste sig over. Huset, eller rettere torpet, som mindre huse kaldes, hvor typisk arbejdere på de omkringliggende større ødegårde og herregårde boede, er fra 1860’erne. Det har lokale håndværkere i hvert fald vurderet ud fra den måde, som væggene før renoveringen var tætnet med mos og aviser. 

Meget af træværket på gulve og vægge viste sig at være angrebet af husbukke, så en del stod ikke til at redde, men måtte udskiftes. Det gjaldt også nogle af spærene, hvor familien fik hjælp af førnævnte håndværkere til at lave nye, for så langt rakte Carstens Kaysens snedkerevner trods alt ikke. 

Torp indrettet i svensk almuestil

Anette Kaysen har siden, hun var barn, været fascineret af den svenske maler Carl Larsson og den svenske almuestil, og det er i høj grad den stil, som torpet er indrettet i. Størstedelen af møblerne er købt på lokale loppemarkeder i Blekinge, og Anette Kaysen ved præcis, hvilke markeder der er værd at besøge flere gange i løbet af sommersæsonen. 

- Jeg har altid øjne og ører med mig, og kan ikke køre forbi en container eller nogle ting i vejkanten uden lige at skulle undersøge sagen nærmere. På de mere faste loppemarkeder i Blekinge kører arrangementerne som auktioner, hvor du kommer tidligt om morgenen og besigtiger alle tingene og danner dig et overblik over, hvad tid du skal komme tilbage, hvis du har tænkt dig at byde fx inden for kategorien træstole eller glasvaser, fortæller hun. 

Anette Kaysen går gerne efter lettere og derfor billige ramponerede møbler, som hun hygger sig med at istandsætte og navnlig sætte sit eget præg på det endelige udtryk. Overordnet er det farverne lyseblå og hvid, der dominerer i torpet. Rolige farver, der sammen med nøje udvalgte andre pasteller minder Anette Kaysen om himlen, havet og skoven. 

Anette Kaysens 3 bedste tips til svenske loppis

1) Der er mange ”LOPPIS” skilte ved vejene i Sverige. Nogle skilte fører ind til lille skur med småting og nips, andre til en kæmpe lade fyldt med møbler og andet loppeguld. Tjek derfor altid, hvad selv det mindste vejskilt fører til. 

2) Spørg efter gammelt linned og duge på loppemarkeder. Jeg bruger det til at sy puder og gardiner af. Tekstilerne ligger ofte i en skuffe og altså ikke fremme, så spørg efter ”örngott”, som pudebetræk hedder på svensk. Der er tit tale om tekstiler med smukt håndbroderi og fint hæklet eller kniplet mellemværk.

3) Mit hemmeligste favoritsted er Kvarnmåla auktion lidt udenfor Tingsryd. Her afholdes gårdauktion hver weekend hele året. Tjek instagram @kvarnamålaauktion

Jeg tør kun røbe hemmeligheden, fordi der er loppeguld nok til alle. Auktionsstedet er så stort, at det tager en hel søndag, før alt er solgt. Auktionen åbner kl. 10 og slutter ved aftensmadstid, så tag madkurv med eller køb en ”grill korv med soda” på stedet.

Møbler og nips og eventyrlig duft af mos og gran

Væggene i hvert rum er alle tapetserede med forskellige tapeter, og blandingen af fint broderede puder, porcelænskakkelovnen og håndsnittede Carl Johan-stole giver et udtryk, der emmer af både bondegårdsstil og herregårdsstil, men hvor begge stilarter har det omhyggelige håndværk i højsædet. Præcis som tilfældet var i Carl Larssons eget hjem. 

- Det betyder meget for mig at omgive mig med møbler og nips, som jeg kan mærke, at andre har brugt tid og omhu på at lave smukt. Langsommeligheden ved tilblivelsen passer ikke mindst godt til vores liv herovre, hvor alting går langsomt. Lige så snart vi parkerer bilen og bliver ramt af duften af mos og gran, så er det som at træde ind i vores egen eventyrverden. Efter to dage her i ro midt i skoven med stjernerne som det eneste, der lyser om aftenen, så er jeg i zen, slutter Anette Kaysen. 

Følg Anette Kaysens to profiler på Instagram @kaysen_keramik og @byliv_landliv.

Carl Larsson og svensk almuestil    

I 1899 udkom bogen ”Ett hem” af svenske Carl Larsson 1853-1919. Bogen bestod af 24 akvareller, der alle viste hverdagssituationer fra kunstnerens eget hjem som symbol på det gode liv. 
Siden har Carl Larsson været synonym med en særlig svensk almuestil, hvor møbler og tilbehør blev skabt i hjemmet eller af lokale håndværkere og oftest udført i træ og malet i klare farver som rød, grøn og gul. 

Færre ved, at det egentlig var Carl Larssons kone Karin Larsson, der også var kunstner og designer, som stod for indretningen. Hun brød i sin stil som noget nyt med datidens meget klunkeagtige, victorianske og tunge indretning for i stedet at vælge lettere og mere funktionalistiske møbler, lettere tekstiler og bringe flere planter og lukke mere lys indenfor. Alle hjemmets rum blev åbne for børn som voksne, ligesom nye og gamle møbler blev blandet. 

Almue er rent kulturhistorisk anset som værende en rustik stil almindelig for det svenske bondesamfund fra 1650-1900. Almuegenstande blev oftest produceret på egne gårde eller af lokale håndværkere. Og det var netop håndværket og det enkle i almuestilen, som Karin og Carl Larsson tog videre og førte ind i det 20. Århundrede med en mere moderne tilgang. Stilen er i dag stadig populær i mange sommerhusindretninger i hele Skandinavien. 

Læs mere: carllarsson.se

Kilder: berlingske.dk, ”Ett Hem” af Carl Larsson, bruun-rasmussen.dk