Kom med ind på facaden på nordisk arkitektur fra Sverige, Norge og Finland. Fotos: Mikael Olsson, Nils Petter Dale og Marc Goodwin.
Nordisk kultur har for alvor gjort sit indtog på verdenskortet de seneste år i form af krimiserier, gastronomi og mode, men når det gælder arkitektur, har Norden nydt international anerkendelse i mange årtier.
I efterkrigstiden vakte nordiske arkitekter således opsigt med deres stramme og ligefremme udtryk.
Nordisk arkitektur er lig med enkelhed
Louisianas museumsinspektør Kjeld Kjeldsen, der i 2012 arrangerede udstillingen ”New Nordic – Architecture & Identity”, mener, at denne enkelhed er et nordisk fællestræk.
– Det, der kendetegner Nordens arkitektur, er netop, at den er meget nøgtern. Det er materialernes karakter, der træder frem, forklarer han.
– Nordisk arkitektur er ikke én stil, den har mange forskellige udtryk, men den udmærker sig ofte ved en høj funktionalitet, en god udnyttelse af dagslys, brug af lokale materialer, en hensynsfuld tilpasning til de omkringliggende omgivelser samt et socialt engagement.
– Den nordiske identitet går lige så meget på bygningernes funktion. De nordiske lande er velfærdssamfund, og derfor har man gjort meget ud af biblioteker, skoler, hospitaler osv., forklarer Kjeld Kjeldsen.
Forskel i arkitektur skyldes materialer
De arkitektoniske forskelle mellem de nordiske lande har historisk set handlet meget om de materialer, man havde til rådighed.
– I Norge, Finland og den nordlige del af Sverige har de bygget meget i træ, mens man i Danmark og den sydlige del af Sverige har brugt mursten, fordi man har haft adgang til ler. I Island, der ikke har haft nogen naturmaterialer, der kan bruges til byggeri, har man beklædt husene med importerede jernplader, fortæller Kjeld Kjeldsen.
I dag, hvor landene har adgang til flere byggematerialer, og arkitekturen har bevæget sig mod et mere internationalt udtryk, er de nationale særpræg dog blevet sværere at få øje på.
Derfor er nordiske arkitekter blandt verdens bedste
Nordiske arkitekter fortsætter med at gøre sig gældende internationalt, og tegnestuer som Snøhetta og Bjarke Ingels Group (BIG) regnes i dag blandt de bedste i verden. For arkitekt Marianne Ibler, der er forfatter til flere bøger om arkitektur, hersker der ingen tvivl om, at nordiske arkitekter er særdeles dygtige.
– De er lydhøre i forhold til bygherrerne og opfindsomme, og det er vigtigt, hvis arkitekturen skal blive ved med at udvikle sig, siger hun.
En nyere og meget udfordrende trend er byggerier i stor skala, fx hele kvarterer og bydele.
– Ørestad og Aarhus Ø er tidstypiske eksempler på nye bydele. Der er også bygninger, der bliver bygget som hele små samfund, fx Generationernes Hus, som er under opførelse i Aarhus. Her blandes lejeboliger – bl.a. ungdoms- og ældreboliger – med private boliger, institutioner og væresteder, fortæller Marianne Ibler, der mener, at vi i Norden er meget fokuserede på velfærd og det enkelte individ.
– Det er nok det, der stadig er karakteristisk i vores arkitektur. Vi glemmer ikke mennesket, men udfordringen er at få det frem i den større skala, siger hun.
Husets eksteriør er inspireret af gamle pakhuse. Det er derfor malet i en traditionel falurød, også kendt som svenskrød, og de vestvendte vinduer har skodder i form af stalddøre.
Nogle af væggene mellem husets forskudte planer er erstattet med trådnet, hvilket er med til at sikre lys og udsigt til de forskellige etager. Fotos: Mikael Olsson.
Arkitektur fra Sverige
Da arkitekt Andreas Lyckefors opdagede, at hans tipoldefar havde ejet et pakhus på selvsamme grund, som han var i færd med at tegne et hus til, besluttede han at inkorporere detaljer fra gamle pakhuse i designet.
En drøm om at leve tættere på naturen fik en far med to sønner til at kontakte arkitektfirmaet Bornstein Lyckefors for at få hjælp til at bygge sit nye hjem. Ønsket var et åbent og socialt hus, der passede godt ind i omgivelserne.
I 2016 stod drømmen indflytningsklar i form af et svenskrødt træhus ved et stort, udstrakt marklandskab i Kärna, knap 23 kilometer nord for Göteborg. Den 163 m2 store bolig, der er døbt Spækhuggeren efter ejerens sejlbåd, har en åben planløsning. Derudover har arkitekterne formået at åbne boligen endnu mere op ved at erstatte nogle af væggene imellem husets forskudte planer med trådnet, så lyset kan flyde imellem etagerne.
I stueetagen finder man entré, badeværelse, stue samt et køkken. I passagen, der leder ind til køkkenet, er der placeret en lille niche med en indbygget seng, hvor børnene kan slappe af. På 1.-salen er der to børneværelser samt et musikværelse, mens farens soveværelse ligger på øverste sal.
Fra pakhus til familiebolig
De to materialer, som går igen i boligen, er træ og gråtonede træfiberplader (Valchromat).
— Vi valgte de materialer, fordi vi i arkitektfirmaet har en tradition for at arbejde med naturlige materialer og ønskede en leg mellem de betongrå farver og det naturlige træ, hvilket giver en skulpturel effekt, fortæller arkitekten Andreas Lyckefors.
For ham fik projektet pludselig en personlig dimension, da man søgte om byggetilladelse. Det viste sig, at hans tipoldefar i det 19. århundrede havde ejet et gammelt pakhus på selvsamme grund.
— Da vi opdagede det, besluttede vi at ændre designet og bruge detaljer fra de gamle pakhuse, så træbeklædningen er malet i en traditionel svensk falurød, og de store, vestvendte vinduer er blevet forsynet med stalddøre, fortæller arkitekten.
Spækhuggeren er til tre sider omgivet af åbent landskab og på den fjerde af en vej. Vinduesskodder i form af stalddøre er med til at sikre beboernes privatliv. Ud over at skærme for nysgerrige blikke kan man også bruge skodderne til at ændre lyset i huset.
— Vinduerne er omkring 4 meter høje, så man har en fantastisk udsigt over landskabet og får masser af lys ind. Men når man lukker de halvt gennemsigtige døre, skaber det en speciel atmosfære, og man får en slags staldstemning, forklarer den svenske arkitekt.
Spækhuggeren var nomineret til Sveriges Arkitekters Villapriset i 2017. I juryens motivering stod der blandt andet, at huset ”flirter med tømmerladens udtryk”, samt at det er velbygget og gennemtænkt.
Huset er beklædt med vejrbestandigt cortenstål, der ruster hurtigt i overfladen, men gennemtæres langsomt. Rusten forhindrer fugtindtrængning, og med tiden vil hele bygningen opnå en smuk gyldenbrun farve.
Den industrielle stil understreges også af væggene i krydsfinér. Overalt er der udgang til de mange uderum. Fotos: Nils Petter Dale.
Arkitektur fra Norge
For at skabe en bolig med en rustik og industriel karakter blev en norsk families nye hjem beklædt med plader af cortenstål, der med tiden får en smuk, gyldenbrun lød. Ud over stål er beton og krydsfinér de gennemgående materialer i det stort set vedligeholdelsesfrie hus.
En norsk familie bosiddende i Oslo valgte en utraditionel løsning, da deres hus blev for trangt. De ønskede ikke at flytte fra Gamlebyen, der er en af den norske hovedstads ældste bydele, så i stedet byggede de simpelthen en ny og større bolig i baghaven og lejede derefter det gamle hjem ud.
Familien, der består af et forældrepar og fire børn, søgte hjælp til projektet hos arkitektfirmaet Jarmund/Vigsnæs, som fik usædvanligt frie hænder til opgaven. Boligen ligger i en baghave, hvor den blandt andet støder op til en gammel teglbygning. For at skabe et harmonisk udtryk valgte man udvendigt at beklæde huset med plader af cortenstål, der får en flot, rødbrun lød, når det ruster, fortæller en af arkitekterne bag huset, Einar Jarmund.
— Vi synes, det var vigtigt at finde et rustikt materiale, der havde en samklang med omgivelserne. Af hensyn til naboerne valgte vi desuden, at huset skulle have forskellige højder, der svarede til nabobygningernes, forklarer den norske arkitekt.
Gårdhave og to tagterrasser
Det 198 m2 store hus, der er bygget i en L-form, består af tre etager. Boligen har desuden en intim gårdhave og to tagterrasser.
— Det blev klart, at det var et hus, der kunne danne mange forskellige typer uderum. Så meget af projektet kom til at handle om at skabe en dialog mellem inde og ude og gøre uderummene til en integreret del af livet i huset, siger Einar Jarmund.
På øverste etage finder man et åbent køkken, en stue med en spiseafdeling samt den ene tagterrasse, der ligeledes er forsynet med et spiseområde og en fantastisk udsigt.
På 1.-salen fungerer gangen også som bibliotek. En reol fortsætter fra gangen til et kontor, der fører til forældrenes soveværelse. Der er yderligere to soveværelser, og fra forældrenes samt et af de andre soveværelser er der direkte adgang til endnu en terrasse. Der er desuden et badeværelse på etagen.
På nederste etage er der yderlige to værelser, et badeværelse samt endnu et køkken og en spisestue, som familiens teenagere kan bruge, så de kan komme og gå, som de lyster.
Familien og arkitekterne havde et fælles ønske om at skabe et rustikt hus med en industriel karakter, og gulvene i huset består derfor af pudset beton i forskellige nuancer, mens væggene er beklædt med krydsfinér i fyr. Materialerne er valgt, fordi de er økonomiske og stort set vedligeholdelsesfrie.
— Det er ikke et dyrt hus, der var et begrænset budget, og et af de billigste beklædningsmaterialer, man kan bruge, er fyrretræ. Det er lidt billigere end gips og meget bedre, fordi det er nemt at hænge ting op på en træflade, fastslår Einar Jarmund.
Villaen ligger i et skovområde, og træernes lodrette linjer afspejler sig i husets beklædning.
På 2.-salen er der udspændt et net over et hul i gulvet. Det bringer dagslys til etagen nedenunder og betyder, at familien kan socialisere, selvom de befinder sig på to forskellige etager. Fotos: Marc Goodwin.
Arkitektur fra Finland
Arkitekt Martin Lukasczyk har opdateret det klassiske finske træhus og skabt en bolig, der passer til et moderne storbymiljø. Det var også vigtigt for ham, at det nye hus passede til familiens meget fysisk aktive børn.
Da arkitekt Martin Lukasczyk fra tegnestuen Ortraum gik i gang med at tegne sin egen families kommende hjem, var det vigtigt for ham, at designet ikke kun tilgodeså familiens voksne, men også deres tre børn.
— Det skulle være demokratisk, mine tre børn skulle forstå, at det ikke kun var arkitektens, men også deres hjem, og da de er meget adrætte, tilføjede jeg derfor blandt andet gyngeredskaber i pigernes soveværelse og en klatrevæg i drengens værelse, forklarer han.
Et andet legende element er et net, der er udspændt over et hul i gulvet på øverste etage. Her kan børnene ligge og slappe af, mens de følger med i, hvad der sker nedenunder.
Huset, der fordeler sig over tre etager og 230 m2, ligger i et skovområde i den østlige del af Helsinki, og netop naturen har spillet en væsentlig rolle som inspiration for arkitekten.
— Jeg synes, at husets stærke vertikale linjer blander sig fint med skovens omgivelser. I Finland har man en tradition for at tage i sommerhus ved skov eller sø. Disse boliger er som regel bjælkehuse, og den idé tiltalte os, men samtidig synes vi ikke, at et bjælkehus passer i en urban kontekst.
Massivt træ giver moderne stil
Familien ønskede et hus i en mere moderne stil og valgte at bruge såkaldte massive træelementer, også kendt som krydslamineret tømmer, som bærende elementer. Massive træelementer er en slags limtræ, der er kendetegnet ved at have en stor styrke. Samtidig tilbyder de nye arkitektoniske muligheder.
— Massive træelementer giver højteknologisk præcision, men du har stadig følelsen og lugten af træhus. Så du har komforten fra et finsk sommerhus, men et mere internationalt design.
Både husets facade, gulve og en del af møblerne er i sibirisk lærk, der udmærker sig ved at være meget hårdt. Træets høje indhold af harpiks holder det sundt længe, så man behøver ikke at behandle det.
— Fordi træet er ubehandlet, vil det med tiden blive sølvgråt. Det er allerede begyndt at ske på udsatte steder, og jeg er meget interesseret i, hvordan de finske sæsoner vil ændre husets udseende.
Vinduesrammerne er lavet specielt til huset i kobberplader – en finsk tradition.
— Det var ret dyrt, men de vil holde mindst 100 år, og ligesom træfacaden vil de ældes og skifte farve. På den måde er hele bygningen i live, pointerer Martin Lukasczyk.
