Ødegårde i Sverige: Fred, ro og dybe skove

Denne artikel er skrevet i 2017. Vær derfor opmærksom på, at der kan være forhold, som har ændret sig siden da.

Jeg mærker det, så snart jeg er kommet over Øresundsbroen og begynder køreturen op gennem Sverige. Skuldrene sænker sig. Tankerne slår ikke længere kolbøtter. Og når jeg efter 300 kilometer parkerer, træder ud og mærker den krydrede duft fra græs og nåletræer, forlader den sidste rest travlhed kroppen. Og jeg smiler, mens jeg åbner døren ind til det lille træhus, hvor alt – ikke mindst stilheden og udsigten over søen – er, som det plejer. 

En del andre end denne artikels forfatter har det åbenbart på samme måde. Antallet af svenske fritidshuse med dansk ejer er mere end fordoblet over de seneste 15 år. Det største hop kom i 2007, hvor antallet af svenske huse på danske hænder ifølge Statistiska centralbyrån i Sverige steg til over 10.000 fra de 4.000-6.000, det havde ligget på i årene forinden. Og i 2017, hvor denne artikel er skrevet, ejes over 11.000 svenske fritidshuse af danskere. 

Lave priser fik danskere til at købe ødegårde i Sverige

Ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen, boligøkonomisk ekspert i Videncentret Bolius, er det ikke tilfældigt, at danskernes øgede interesse for svenske fritidshuse steg op til finanskrisen. 

– Prisen på fritidshuse i Danmark steg helt frem til finanskrisen i 2008, men i Sverige havde man ikke den samme stigning. Samtidig var den svenske kronekurs lavere end den danske, så på det tidspunkt kunne man få noget mere for pengene, hvis man tog over Sundet, siger han.

Købte ødegårde til 200.000 kroner

Således er der flere, der har købt fritidshus eller ødegård i Sverige for mellem 200.000 og 400.000 kr., mens sommerhuspriserne i fx Nordsjælland og Skagen ofte sniger sig op på flere millioner.

Jørgen Munksgaard Rasmussen minder dog om, at antallet af danskere, der har fritidshus i Sverige, stadig er lille i forhold til det antal, der har fritidshus i Danmark. Det tal ligger på over 200.000 ifølge Danmarks Statistik. Derfor mener han heller ikke, det har nogen samfundsøkonomisk effekt, at en gruppe danskere vælger at lægge deres fritidspenge i Sverige.

– Hvis man ikke tog på ferie til Sverige, tog man nok et andet sted hen. Og svenskerne kommer jo også herned, siger han.

Bonderøvs-effekten 

Tamira Snell, seniorkonsulent og fremtidsforsker ved Copenhagen Institute for Futures Studies, mener, der er nogle helt bestemte årsager til, at netop Sverige er så tiltrækkende for danskerne. Det hænger sammen med megatrenden immaterialisering.

– Vi har i en del år haft et behov for at komme back to basics. Drømmen om det svenske torp ligger i tråd med tv-serien ”Bonderøvens” popularitet og urban gardening. Det er en konsekvens af det liv, vi lever, med øget tidspres, kompleksitet og on the go. Vi søger steder, hvor vi kan være sammen som familie og bare have tid. 

- Mange går også specifikt efter et sted, hvor der ikke er wi-fi, men til gengæld udedas og udendørs pumpe, hvorunder man kan tage kolde brusebade. Man søger kontrasten til sit digitale liv, forklarer hun.

1. Tjek svenske boligportaler. Hold fx øje med hemnet.se og blocket.se.
2. Ejendomsmægleren i Sverige er objektiv og er både sælgers og købers rådgiver.
3. Benyt en byggesagkyndig. I Sverige har du som køber undersøgelsespligt og ansvaret for at undersøge boligen for fejl og mangler. Find en byggesagkyndig her: besiktning.nu. 
4. Vær opmærksom på skorsten, brændeovn/ildsted, vandforsyning og kloakering, og kontakt kommunen for at finde ud af, om det lever op til gældende lovgivning.
5. Husk løbende udgifter. Tjek elpriser og kontakt kommunen for pris og regler for renovation. Undersøg, om der er tilslutningspligt til kommende fibernet. Husk, at du både skal betale ejendomsskat (fastighetsavgift) til det svenske Skatteverket og ejendomsværdiskat til SKAT. 
6. Ligger huset på lejet grund? Det vil sige, at du køber huset, men betaler leje (arrende) til en jordejer. Et arrendenævn sikrer, at lejen ikke kan stige urimeligt. Læs mere på arrenden.se.
7. Budrunder er almindelige ved de fleste hushandler i Sverige. 
8. Skriv under på köpekontrakt (købsaftale) og köpebrev (skøde), før du jubler. De skal være underskrevet, før handlen er i hus. Begge dele sendes til Lantmäteriet, hvor du får et organisationsnummer. 

Læs mere på torpare.dk, sydsverige.dk og oresunddirekt.dk.

At den svenske natur er anderledes og giver mulighed for at spotte elge og vildsvin, spiller også ind, mener hun. 

– I takt med, at vi bliver mere og mere urbaniserede, får vi mere og mere behov for at integrere naturen i hverdagen. Det får du i Sverige, hvor du nærmest helt automatisk begynder at bage snobrød, siger hun.

Danskere elsker den svenske kultur

Victoria Lindtner, sekretariatschef i Danske Torpare, foreningen for ca. 10.000 af de danskere, der ejer fritidshus i Sverige, fortæller, at deres medlemsundersøgelser bekræfter, at det er naturen og roen, der trækker.

– Men faktisk er nummer ét det svenske, når vores medlemmer lister op, hvorfor de har købt hus i Sverige. De elsker den svenske kultur og synes, at sproget og traditionerne med vafler og majstang er charmerende. Nummer to er naturen. Og nummer tre er prisen, siger hun.

Ny trend: Køb skov sammen med ødegård

Hun fortæller, at den nyeste tendens er, at flere ønsker at købe skov med til deres hus, og Danske Torpare har således fået en aktiv skovgruppe, der udveksler erfaringer om skovdyrkning.

Langt de fleste danskere køber fritidshus i Skåne, Halland, Blekinge og Kronobergs län, som er de områder, der ligger tættest på Danmark.

– 80 procent af vores medlemmer bor i hovedstadsområdet, 10 procent kommer fra Sjælland, og 10 procent fra Fyn og Jylland. Så afstand betyder noget. Når man bor på Sjælland, er det jo lige så nemt at komme til Sverige, som det er at køre til Vesterhavet, siger Victoria Lindtner.

Flere yngre kommer til

Aldersprofilen på den typiske ødegårdsdansker har ifølge Danske Torpare altid ligget på 55+. Men det er muligvis ved at vende.

– Vi har en fornemmelse af, at der er kommet flere yngre medlemmer til. Det kan vi mærke på de spørgsmål, vi får ind. Fx vejleder vi meget om generationsskifte i ejerforholdene, og vi har også oplevet øget interesse for sameje, hvor flere unge familier gerne vil være fælles om et fritidshus. Den store fordel ved dette er økonomien, men ulempen er, at der er rigtig mange ting, man skal blive enige om. Så vi råder altid folk til at få udarbejdet en samejeoverenskomst, fortæller Victoria Lindtner.

Priser på svenske ødegårde er steget

At flere ønsker at købe hus i fællesskab, kan også skyldes, at priserne på de svenske fritidshuse er skudt i vejret de seneste år. Ifølge Svensk Mäklarstatistik er priserne i gennemsnit steget med 85 procent fra 2005 til 2016, mens priserne på danske sommerhuse er stået stille i samme periode. 

Det gælder ikke mindst i Skåne, der er meget tilgængeligt for danskerne. Og måske har det kølnet den danske interesse en anelse. Antallet af svenske fritidshuse med danske ejere er faldet med nogle hundrede hvert år de sidste fire år. Victoria Lindtner mener dog ikke, prisen er den eneste forklaring. 

– Nogle dør og falder fra. Hvis de ikke har nogen, der kan overtage, sælger de til svenskere. Jeg er dog overbevist om, at antallet vil fortsætte med at ligge meget stabilt på de godt 11.000. For de fleste er meget trofaste over for deres svenske hus, når de først har fået smag for torp-livet. Og mange huse går i arv i flere generationer, siger Victoria Lindtner.

Jørgen Munksgaard Rasmussen er knap så overbevist om, at Sverige fortsat vil være den eneste løsning på danskernes trang til fred og ro. 

– Vil du til Sverige, er det, fordi du søger mere plads og et andet miljø, end du får i Danmark. Det er der sikkert nogle, som vil blive ved med. Men hvis de svenske huspriser fortsætter med at stige, vil nogle sikkert begynde at undersøge mulighederne for at købe fritidshus på Langeland, Lolland eller i Nordjylland, hvor man altså også kan få masser af fred og ro for meget få penge, siger han.

Ødegård passer godt til sammenbragte familier

Tamira Snell mener ikke, det ene udelukker det andet, for behovet for natur og stilhed vil blive ved med at stige. 

– Jeg har svært ved at forestille mig, at antallet af danskere med torp i Sverige dykker. Både fordi infrastrukturen er til det, og især fordi vi ser en acceleration i digitaliseringen, kompleksiteten og urbaniseringen. Den megen støj på linjen betyder, at vores behov for ro, simpelhed og natur hele tiden øges, siger hun og fortsætter: 

– Og så passer de store svenske ødegårde godt ind i de nye familiemønstre, hvor vi enten ofte er store sammenbragte familier, der har brug for plads sammen, eller også bor vi alene til hverdag og har brug for et sted, hvor vi kan tage hen og være sammen med andre og pleje vores sociale behov, siger hun.

Hvem: Anette Sønderby Madsen (44), hendes mand, Anders Langballe (40), og deres to børn på 8 og 10 år, bor i København 

Hvor: Markaryd, Kronoberg 

Hvad:  Hus på 130 m2 med flere udhuse, købt i 2013 for ca. 600.000 kr.

Hvorfor valgte I at købe et fritidshus i Sverige?

Man får mere for pengene og en anderledes natur end den danske. Det lægger op til, at man bruger naturen året rundt. Vi ønskede os et fristed, hvor vi kunne være os selv og selv bestemme, hvem der kommer forbi. Så vi ledte efter noget, der var stort nok til mange gæster, hvis vi ville have det. Det skulle ligge øde og have en stor naturgrund. 

Hvordan fandt I det?

Vi kiggede på nogle forskellige mægleres hjemmesider og var igennem et halvt års tid ude og se på rigtig mange huse. Det var i sidste ende en af de mæglere, vi havde været i kontakt med, der foreslog dette hus og sagde: Det er lige dét, I leder efter. Og det var det.

Hvad får I ud af det, som I ikke kunne få med sommerhus i Danmark?

Ro og fred. Sverige er et skønt land. Selvom vi er under to timers kørsel hjemmefra, er det meget anderledes. Skoven, stenene og dyrelivet, men også kulturen, menneskene, butikkerne osv. Det kan vi godt lide! Men først og fremmest er det plads, ro og natur. Vi sætter pris på at bo ude midt i en skov i stedet for midt i et tætbebygget dansk sommerhusområde. Vi er aldrig deroppe uden at gå tur i skoven.

Hvem: Mette Stepnicka (43), hendes mand, Mads (46), og deres to børn på 10 og 13 år, bor i Hellerup

Hvor: Blekinge 

Hvad: Hus på 54 m2 med gæstehus, købt i 2014 for 480.000 kr.

Vi har aldrig overvejet at købe et sommerhus i Danmark, så det var meget specifikt Sverige, vi gik efter. Vi havde en drøm om et lille, rødt hus omgivet af klipper og blomster. Ren idyl og natur. Der er nok noget Astrid Lindgren-romantik over det.

Hvordan fandt I det?

Vi oprettede en profil på Hemnet.se (svensk boligportal, red.), og så begyndte vi at kigge efter noget, der kunne leve op til vores kriterier: et ældre, falurødt hus højst tre timers kørsel fra København og i gå- eller cykelafstand til badesø og med mulighed for at kunne bruge det hele året. 

Vi holdt over en længere periode øje med, hvad man kunne få for pengene og tog nogle ture derop for at se på noget af det, vi var faldet over på nettet. Nogle gange havde vi aftaler med ejendomsmæglere, andre gange kørte vi bare forbi. Vi tjekkede også satellitbilleder af de forskellige områder, vi var interesseret i, så vi kunne få en fornemmelse af, hvordan naturen og omgivelserne så ud. Da vi fandt dette hus, slog vi til med det samme. 

Hvad får I ud af det, som I ikke kunne få med sommerhus i Danmark?

Man får den der romantiske tidslomme, hvor alt går langsomt. Og så er der noget specielt ved at være kommet til et andet land – og uden at skulle køre særlig langt for det. Man kommer ned i gear på en anden måde. I Danmark er der heller ikke så mange tyndt befolkede områder som i Sverige. Så vi ville ikke kunne finde den samme ro og få de samme naturoplevelser her.

Hvem: Lars Andersen (47), hans kone, Pia (50,) og deres to børn på 16 og 25, bor i Vejle

Hvor: Hässleholm, Skåne 

Hvad: Hus på 70 m2, købt i 2013 for 300.000 svenske kr.

Hvorfor valgte I at købe et fritidshus i Sverige?

Jeg har jagt i Sverige og havde min datter med derop, da hun var 13 år. Vi boede hos en kammerat, og hun syntes, det var et betagende sted, og at det var dejligt, at der var så stille og roligt og ingen telefoner. 

Når en 13-årig pige syntes, det kunne være hyggeligt med hus i Sverige, måtte vi slå til. Vi havde også selv brug for at komme væk hjemmefra og få et sted med mere fred og ro. 

Hvordan fandt I det?

Vi fandt det på blocket.se (svensk boligportal, red.), og så kørte vi op og så på det. Det var det første, vi var ude og se, men vi var ikke i tvivl. Det skulle bare være det, da vi så skodderne for vinduerne, verandaen, og at det lå på en lille bakke inde i en skov.

Hvad får I ud af det, som I ikke kunne få med sommerhus i Danmark?

Du har ikke så mange naboer, så der er mere ro. Og så kan man komme til et sommerhus for nogle penge, man ikke kan i Danmark. Hvis vi skulle køre til Skagen fra Vejle, ville det tage lige så lang tid. Men det ville koste to millioner. 

Vi kan godt lide at få frisk luft og går altid og roder med noget, når vi er deroppe. Vi har bygget et shelter i et træ og går også tit og laver noget på huset. Hver tredje måned sætter vi os ned og planlægger, hvornår vi kan tage derop. Vi skal gerne til Sverige en gang om måneden, og det får vi lagt i kalenderen på den måde.