Husbukken bliver som voksen 10-25 mm lang. Arkivfoto.
Hvad er en husbuk?
Husbukken (Hylotrupes bajulus) er det insekt, som forvolder de alvorligste skader på træværk, og desværre opdages et angreb ofte først når 2-3 generationer af husbukke har huseret. Under optimale betingelser kan husbukkens larver på 10-15 år eksempelvis fuldstændig ødelægge en tagkonstruktion.
En voksen husbuk er ca. 10-20 millimeter lang og har en har en karakteristisk ulden, hvidlig behåring på dele af kroppen. Farven på en husbuk kan variere fra brune nuancer til helt sort. På ryggen ses 2 blanke knopper.
De voksne husbukke er aktive, når temperaturerne når over 25 grader celsius. Når de er aktive, er de glimrende flyvere. Under deres dækvinger, gemmer sig et par store klare vinger, de tager i brug, når de midt på sommeren kortvarigt flyver ud for at parre sig.
Voksne husbukke se sjældent, da de har det med at gemme sig i revner og sprækker i nåletræ. Desuden lever de typisk kun 10-15 dage – den periode hvor de parrer sig og lægger æg. Få dage efter parringen finder hunnen en sprække i et nåletræ, hvor hun i den kommende tid kan lægge op til flere hundrede æg.
De voksne husbukke er ganske harmløse. Problemerne opstår, når æggene klækkes, og husbukkelarverne begynder at bor sig gennem det yderste, og mest næringsholdige lag af træet – dog uden at gennembryde overfladen. Herefter arbejder de sig med tiden indad i træet, men ikke helt ind - selve kernetræet kan de nemlig ikke tåle.
Efterhånden som husbukkelarven æder sig gennem træet, bliver den større og større - helt op til 25 mm lang og 6 mm tyk. Hver dag gnaver den sin egen længde frem i træet, så hver enkelt larve kan over tid nå at anrette store skader i træværk.
Larven udvikler sig normalt over 2-5 år, men der er set eksempler på, at udviklingen kan tage helt op til 10 år, før de bliver til voksne husbukke. Jo højere temperatur, desto hurtigere udvikler de sig.
Når larven er ved at være fuldt udviklet, gnaver den sig igen tilbage til overfladen og laver et puppekammer lige under overfladen. Herfra laver den et flyvehul og bryder på en varm dag ud som fuldt udviklet bille, og så starter cyklussen forfra.
Hvor finder du typisk husbukke?
Husbukken findes kun i nåletræ, især gran. Den holder især af tørt nåletræ og høje temperaturer, og derfor er det især tagkonstruktioner, som bliver angrebet: det skyldes, at temperaturen på et loft ofte er høj i sommermånederne, mens tømmer af nåletræ er det mest almindelige materiale til tagkonstruktioner.
Især under mørke tage af fx skifer, sorte tegl, tagpap og mørke eternittage vil husbukken således udvikle sig hurtigere end under fx et rødt tegltag. Under et velisoleret stråtag er det derimod meget usandsynligt at støde på husbukke. Husbukken ses også i træfacader og andet træværk, som bliver varmet op af solen.
De voksne husbukke kan på varme dage sprede sig fra hus til hus, men oftest foregår spredningen ved at tømmeret allerede er angrebet af larver, når det bliver leveret. Frisk tømmer kan blive angrebet, mens det er på lager, og genbruges brugt tømmer, er risikoen endnu større.
Udbredelse af husbukke i Danmark
Udbredelsen af husbukken i Danmark er ikke jævn. Især i de sydøstlige egne af landet, såsom Lolland, Falster, Bornholm og Sjælland finder du den – men også på Skagen. I Vestjylland lever der ikke husbukke.
Hvordan opdager du, at en bygning er angrebet af husbukke?
Det typiske tegn på angreb af husbukke er huller i træværket. Hullerne er de flyvehuller, husbukken flyver fra, når den har udviklet sig fra larve til bille.
Flyvehullerne er ovale med en længde på 6-10 mm. Kanterne er flossede, og hullet er uregelmæssigt i kanten. Under og omkring hullerne kan man finde boremel. Boremel er en blanding af larvernes ekskrementer og træspåner, som efterlades i hullerne.
Hvis boremelet er friskt, er angrebet højst sandsynligt aktivt, men det kan være svært at vurdere. Et angreb kan også dø ud af sig selv. Selvom det kan være svært at vurdere, om et angreb er aktivt, bør du tage tegn på husbukke seriøst. Hvis et angreb er aktivt, vil man på varme dage måske kunne høre larverne gnave i træværket. Det lyder lidt, som når man skraber med neglen hen over en træplade.
De første 5 år af husets levetid er det svært at konstatere et eventuelt husbukkeangreb, da larverne er godt gemt inde i træværket. Frem til huset er ca. 20 år gammelt stiger risikoen for et angreb, hvor sandsynligheden for at opdage angrebet stiger i takt med, at flere flyvehuller kommer til syne.
Når bygningen er 20 år gammel, falder sandsynligheden igen.
Aktive angreb i huse ældre end 50-70 år er sjældne, medmindre der er bragt nyt træ ind i forbindelse med reparationer eller ombygninger.
I nyere huse, hvor træet har været kontrolleret gennem hele processen, ses angreb mere sjældent.
Hvad gør du, hvis dit hus er angrebet af husbukke?
Det er svært med sikkerhed selv at fastslå et husbukkeangreb, men vurderer du forkert, kan konsekvenserne være alvorlige. Hvis du har mistanke om et aktivt husbukkeangreb, bør du derfor altid tage kontakt til fagfolk.
Det er også svært at få bugt med husbukkene, da langt størstedelen befinder sig dybt inde i træværket i form af larver. Det kan derfor klart anbefales, at du får et professionelt skadedyrsfirma til at tage sig af opgaven med at udrydde dem.
En måde er at varmebehandle det angrebne træ, hvorved larverne dør. En anden mulighed er at behandle alle overflader med et egnet træbeskyttelsesmiddel, som skal være godkendt af Miljøstyrelsen.
Midlet trænger kun ind i overfladen af træet og dræber derfor ikke de larver, som sidder længst inde. Men fordi behandlingen er virksom i flere år, vil æg og nyudklækkede larver, som sidder i det yderste træ, dø ved kontakt med midlet. Det forhindrer således nye generationer i at udvikle sig, og med tiden vil angrebet gå i sig selv.
Behandlingen kan suppleres med en mere dybtgående imprægnering i form af trykindsprøjtning eller borehulsvanding. Her bores et antal huller ind til midten af tømmeret, hullerne fyldes to-tre gange op med imprægneringsmiddel og proppes til.
Meget medtaget træ skal udskiftes, inden træværket behandles. Hvis det med sikkerhed kan fastslås, at angrebet ikke er aktivt, er det kun nødvendigt at skifte det træ ud, som er styrkemæssigt svækket.
Et Husbukkeangreb opdages ofte, når der begynder at opstå flossede flyvehuller i træet. Arkivfoto.
Husbukken er det insekt, som forvolder de alvorligste skader på husets træværk, især tagkonstruktionen. Et angreb opdages ofte først, efter at 2-3 generationer af husbukke har huseret, og når de har optimale betingelser, kan de på 10-15 år fuldstændig ødelægge en tagkonstruktion.
De første 5 år af husets levetid er det svært at konstatere et eventuelt husbukkeangreb, men risikoen stiger frem til, at huset er ca. 20 år gammelt. Herefter falder sandsynligheden igen, og aktive angreb i huse ældre end 50-70 år er sjældne, medmindre der er bragt nyt træ ind i forbindelse med reparationer eller ombygninger.
I nyere huse, hvor træet har været kontrolleret gennem hele processen, ses angreb mere sjældent.
Hvad gør du, hvis dit hus har husbukke?
Det er svært med sikkerhed selv at fastslå et husbukkeangreb, og konsekvenserne, hvis du vurderer forkert, kan være alvorlige. Hvis du har mistanke om et aktivt husbukkeangreb, bør du tage kontakt til fagfolk.
Det er også svært at ramme husbukkene, da langt størstedelen befinder sig dybt inde i træværket i form af larver. Det kan derfor klart anbefales at du får et professionelt skadedyrsfirma til at tage sig af opgaven med at udrydde husbukkene.
Det er ikke billerne, men larverne, som nedbryder træet. Arkivfoto.
En måde er at varmebehandle det angrebne træ, hvorved larverne dør. En anden mulighed er at behandle alle overflader med et egnet træbeskyttelsesmiddel, som skal være godkendt af Miljøstyrelsen.
Midlet trænger kun ind i overfladen af træet og dræber derfor ikke de larver, som sidder længere inde. Men det virker, ved at æg og nyudklækkede larver dør ved kontakt med midlet, der er virksomt i flere år, og således forhindrer nye generationer i at udvikle sig.
Behandlingen kan suppleres med en mere dybtgående imprægnering i form af trykindsprøjtning eller borehulsvanding. Her bores et antal huller ind til midten af tømmeret, hullerne fyldes to-tre gange op med imprægneringsmiddel og proppes til.
Meget medtaget træ må udskiftes, inden træværket behandles. Hvis det med sikkerhed kan fastslås, at angrebet ikke er aktivt, er det kun nødvendigt at skifte det træ ud, som er styrkemæssigt svækket.
Hvordan forebygger du angreb fra husbukke?
Det er svært at forebygge husbukkeangreb, da den trives i varmt og tørt nåletræ, som netop ikke frembyder gode betingelser for andre skadevoldere i form af svampe og andre typer insekter. Et varmt og tørt tag betragtes som et sundt tag. Desuden kan tømmeret være angrebet, uden at det vil være synligt i flere år.
Det bedste, man kan gøre, er at inspicere træværket årligt og være på udkig efter flyvehuller og boremel. Det gælder derfor om, så vidt muligt, at der er adgang til trækonstruktionerne på taget og andre steder, så du har mulighed for at inspicere alle bygningsdele grundigt.
Forebyggende behandling med kemiske midler er normalt ikke realistisk, medmindre tømmeret allerede har været angrebet. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at alt træværk, der kan være angrebet, bliver behandlet. Nogle bekæmpelsesfirmaer giver op til 10 års garanti mod nye angreb
Du skal være meget forsigtig med at genbruge træ og tømmer fra nedrivninger. Hvis der er mistanke om husbukkeangreb i træet, kan det varmebehandles ved 55 °C i en time. Det dræber ikke alene husbukkelarver men også andre slags træødelæggende insekter i alle stadier.
Vil du sikre dig mod et angreb, så anvend nyt træ af god kvalitet til ombygninger og reparationer, især i tagkonstruktionen. Så er risikoen for, at træet allerede er angrebet, mindst.
Du skal tegne en tillægsforsikring, hvis du skal have forsikringen til at dække angreb af trænedbrydende svampe og insekter. Her ses et angreb af en af trænedbrydende svamp. Foto: Jakob Helstrup
Dækker forsikringen angreb fra husbukke?
En insekt- og svampeforsikring vil normalt være en tillægsforsikring til den husforsikring, som de fleste enfamiliehuse har.
Står du og skal købe nyt hus, så sørg for at huset er forsikret mod skader fra trænedbrydende svampe og insekter, hvis du vil være dækket ind.
Er huset ikke forsikret, kan du få indført en bemærkning i købsaftalen om, at huset skal kunne forsikres mod skader fra trænedbrydende svampe og insekter på normale vilkår, som sælger så skal kunne efterleve.
Er huset ikke forsikret mod insekt- og svampeangreb, er det op til forsikringsselskabet at undersøge huset og evt. foreskrive, hvilke behandlinger de mener, der skal foretages, før de vil forsikre huset.
Hvis et forsikret hus angribes af husbukke, skal forsikringsselskabet betale for udryddelse og reparationer i det nødvendige omfang. Når det gælder andre insektangreb end husbukke, kræver det i nogle tilfælde, at træet er så medtaget, at dets bæreevne er nedsat, før forsikringen dækker.
