Tingbjerg: Nye beboere skal løfte bydel med dårligt rygte

Midt i det grønne område mellem de nye rækkehuse står en hvidmalet Ikea-taburet i det høje græs. En praktisk foranstaltning blandt små, lave træer og buske, som tiltrækker områdets små børn og ikke mindst deres forældre. 

De grønne omgivelser er rækkehusenes fælleshave, og til den hører også et større stykke køkkenhave, som alle beboerne her i bydelen Tingbjerg i det nordvestlige København er velkomne til at udnytte. 

Ud over kartofler og krydderurter er det nemlig også tanken, at der skal gro et nyt og frugtbart fællesskab op mellem de nyslåede ejere af rækkehusene og beboerne i de noget ældre lejelejligheder i blokkene på den anden side af vejen. Ja, selve præmissen for at bygge ejerboliger midt i et stort område med almen bebyggelse er, at samspillet mellem de forskellige beboere skal gavne udviklingen af hele Tingbjerg.

– Det handler om at deltage i aktiviteterne mere end at være frivillig som sådan. At sørge for at møde andre mennesker og tale med dem. I går gik vi til familietons med Kai, og der sker hele tiden noget i biblioteket eller kulturhuset, hvor der både er koncerter og fællesspisning, fortæller Ida Soll Zar. 

Faldt over annonce for Tingbjerghusene

Sammen med sin mand, Waqas, og deres lille søn, Kai, har hun boet i et af de arkitekttegnede rækkehuse på Skolesiden, siden de stod klar i december 2021. Og det var lidt af et tilfælde, at den unge familie valgte at slå sig ned i Tingbjerg. De havde indledt jagten på en ejerlejlighed efter at have boet og arbejdet først nogle år i Prag og siden på Frederiksberg i fremlejet bolig. På Instagram faldt de over en annonce for rækkehusprojektet ”Tingbjerghusene”.

– I begyndelsen var jeg faktisk ret skeptisk, fordi man skulle ansøge. At de ovenikøbet var under markedsprisen, var næsten for godt til at være sandt. Vi cyklede en tur herud og blev overraskede over, hvor grønt, åbent og stille her er, og hvor tæt Tingbjerg egentlig ligger på byen, siger 29-årige Waqas Soll Zar.

Rækkehus med klausul til 2,4 millioner kroner i Tingbjerg

Rækkehuset på 84 m2 i to etager med lille, åben baghave blev udbudt til 2,4 millioner kr., som på det tidspunkt svarede til, hvad parret skulle give for en lejlighed på 60 m2 i Vanløse ud til en firesporet vej. Med den fordelagtige pris skulle man dog acceptere en klausul om, at hvis man sælger boligen tidligere end fire år efter købet, skal man give halvdelen af fortjenesten til den lokale bydelsforening.

Motiveret ansøgning og samtale med ejendomsmægler

Flere hundrede mennesker deltog i de første online-informationsmøder om boligerne under corona, så Ida og Waqas havde ikke de store forhåbninger om at komme med i opløbet, der også krævede en motiveret ansøgning med reelle bud på, hvordan man ville bidrage til udviklingen af Tingbjerg. Omkring 20 ansøgere blev udvalgt til en samtale med den lokale ejendomsmægler.

– Jeg tror, mange af dem, der var med til informationsmødet, tænkte på at lave en god handel, men det var vigtigt for os, at det var et sted, hvor vi kunne se os selv bo i lidt længere tid, også selvom vi ikke dengang vidste, at Kai var på vej, siger Waqas, der arbejder som account executive i et softwarefirma.

– Vi skrev blandt andet, at vi håbede at kunne være med til at bygge bro mellem kulturer, fordi vi selv er en multikulturel familie. Men ret beset er det jo en jobansøgning – bare til et hus, siger hun.

Rækkehusene havde kun lige fået støbt fundamentet, da parret fik at vide, at de var blevet udvalgt blandt de 117 ansøgere til at købe et af dem. I dag er de lykkelige for at have fået mere plads i de godt udnyttede huse, hvor de på bare 84 m2 har hele to badeværelser og tre værelser på første sal.
 

Historien om Tingbjerg

Da bydelen Tingbjerg blev opført fra midten af 1950’erne til starten af 1970’erne, var de 3.000 boliger også tiltænkt familier, der skulle flytte ud af selve København i forbindelse med en stor bysanering. 

Boligområdet ligger i en grøn lomme i postnummer Brønshøj mellem Utterslev Mose, Gyngemosen og Vestvolden cirka 8 kilometer fra Rådhuspladsen. 

Det blev tegnet af arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med landskabsarkitekt C.Th. Sørensen og bygget i et område, hvor der tidligere lå kolonihaver. 

Den nye selvstændige bydel Tingbjerg var udformet efter britiske new town-idealer med pladser, indkøbscenter og fællesfaciliteter som en ”by i byen” med egen kirke, skole, institutioner og butiksgade. 

De karakteristiske gule blokke med hvide skodder skulle falde ind i landskabet og måtte højst være tre etager. Helt centrale var de grønne haverum, som stadig er et naturligt sted at mødes. Overalt var der tænkt på børnene og deres udfoldelsesmuligheder. Her blev en af de første danske byggelegepladser opført – i dag fungerer den som et fritidstilbud, hvor børnene kan passe dyr. 

Nye ejerboliger har fået Tingbjerg væk fra ghettoliste

Efterhånden som indkomsten steg, fik mange af beboerne i Tingbjerg mulighed for at købe eget parcelhus og flyttede. I stedet blev lejlighederne overtaget af flygtninge og beboere på overførselsindkomst, og med årene endte bydelen på regeringens officielle liste over særligt udsatte almene boligområder – også kendt som ghettolisten.

Tingbjerg blev omfattet af vidtgående tiltag fra den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018, hvor et af dem handler om, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i 2030. Mens andre udsatte boligområder har valgt at rive boliger ned, går man i Tingbjerg som et af de eneste steder den modsatte vej ved at bygge nye ejerboliger.

I januar 2022 blev Tingbjerg taget af den udskældte ghettoliste, da kriterierne ikke længere var opfyldt – kriminaliteten var for lav, og indkomsterne var blevet for høje.

Hvor slemt kan det være?

Udviklingen af Tingbjerg vil betyde, at området vokser fra cirka 3.500 til 5.000 boliger og fra 6.500 til 10.000 beboere i 2030. Der skal opføres omkring 1.500 private ejer- og lejeboliger, almene ungdoms- og ældreboliger, grønne uderum og nye stier.

Ambitionen at få to supermarkeder, et nye plejecenter, en ny børnehave og et par caféer. Tingbjerg Skole er ligeledes ved at blive renoveret.

De svanemærkede ”Tingbjerghusene” er tegnet af Vandkunsten. Første og anden etape er solgt. Til de næste etaper kan man skrive sig på en interesseliste.

Læs mere her: tingbjerghusene.dk

Lige præcis ghetto-prædikatet var da også noget af det, Ida og Waqas blev mødt med fra deres omgangskreds, da de fortalte om planerne om at flytte til Tingbjerg. Og til det griner Waqas, som er brite med pakistansk baggrund. Han er vokset op i Greenford – med hans egne ord ”et af Londons mere rå boligområder”.

– Jeg tænkte bare ”en dansk ghetto” – hvor slemt kan det lige være? Jeg har nok i baghovedet, at medierne kan gøre et område værre og glemmer at tale om alt det gode. Og da vi så kom herud, hilste tilfældige mennesker på os på gaden, og vi fik en hjemlig følelse. Det virkede ikke rigtig som den ghetto, vi havde hørt så meget om, siger han.

For Ida var der et andet og mere positivt aspekt i at bo et sted med flere forskellige kulturer.

– Jeg havde mange tanker om, hvor mit fremtidige barn skulle vokse op. Skulle det være i Sønderjylland, hvor der ikke er mange brune mennesker, eller på Frederiksberg, hvor de fleste også ligner hinanden? Det er rart, hvis Kai kan vokse op et multikulturelt sted, hvor der er andre, der ligner ham og hans far.

– Mere trygt i Tingbjerg end på Nørrebro

Både Ida og Waqas synes, det er mere trygt at bo i Tingbjerg end eksempelvis på Nørrebro.

– Det er mere som at bo i en lille landsby. Der er mange ansigter, man ser og hilser på, og man får lige en lille snak. Jeg føler mig nærmest mere utryg hjemme i min lille landsby i Sønderjylland, fordi det er så … stille. Der kan man virkelig føle, at hvis der kommer nogen på ens vej, så er det altså farligt, griner Ida.

Waqas er flere gange blevet stoppet på gaden og spurgt, om han var ny i området, og for nylig blev han inviteret til at spille på et lokalt crickethold af en fyr, der havde spottet ham til bingo og tænkte, det var oplagt, når han nu tilmed var britisk.

– Det ville altså aldrig være sket på Frederiksberg, siger han. 

Fællesskab på godt og ondt

Parret faldt hurtigt i snak med nogle af de andre, der var flyttet ind samtidig. Allerede efter et par uger blev de inviteret til en nytårsskål hos genboerne, og i takt med at foråret og sommeren meldte sig, stod det klart, at den store fælleshave var det åbenlyse mødested – ganske som det var tiltænkt i planerne.

Tingbjerg blev i 1995 klassificeret som en bebyggelse med høj bevaringsværdi og er desuden udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. I 2015 blev bydelen desuden udvalgt som en af de 21 bedste og mest toneangivende danske murede bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne.  

Tingbjerg ses som ”et unikt eksempel på en almen boligbebyggelse, der afspejler de velfærdsvisioner og byidealer, der opstod som reaktion mod industrialiseringens slumbebyggelser”. Der er mange fine detaljer i bygningerne, som trækker tråde tilbage til 1930’ernes og 1940’ernes nationale funkisstil. 

Ud over de gule boligblokke består området blandt andet af Tingbjerg Kirke fra 1983 med et ti år yngre fritstående klokketårn. 

Biblioteket og kulturhuset i Tingbjerg blev indviet i 2018 og er et samlingspunkt, der inkluderer bibliotek, kulturarrangementer, café, skolebibliotek, værksteder, undervisning m.m.

Når man ligner de andre

Med så mange nye ejerboliger og dermed – måske – andre, der ligner Ida og Waqas mere end Tingbjergs oprindelige beboere, kan frygten også være, at rækkehusejerne holder sig for sig selv og skaber deres eget lukkede fællesskab.

– Det er en kæmpe risiko, og vi gør det jo lidt allerede, fordi vores børn går i samme vuggestue, og vi mødes i haven, hvor det kan være nemt at blive hængende i stedet for at deltage i de større fælles arrangementer. Men vi forsøger at møde op til det, vi kan. 

Masser af ildsjæle i Tingbjerg

I det organiske fællesskab står ingen til regnskab for, hvad de bidrager med. Personligt er Ida og Waqas endnu ikke kommet i gang med at være frivillige, fordi de fik Kai, men en genbo hjælper i caféen, og en anden har arrangeret babymotorik i kulturhuset. Andre deltager på et mere overordnet plan om eksempelvis planlægningen af bydelens udvikling og byggeri. 

– Det har overrasket mig lidt, at Tingbjerg faktisk ikke helt har brug for os, for der er så mange ildsjæle i forvejen. Jeg skrev til den lokale pensionistforening for at høre, om Kai og jeg skulle komme og underholde de gamle lidt, men det havde de slet ikke tid til. På længere sigt er der dog ingen tvivl om, at det er en god idé at mikse forskellige mennesker, og jeg håber virkelig, at alle de mennesker, der har boet altid i det gamle Tingbjerg, bliver her – det er det, der gør det sjovt at bo her.