Rækkehuse – derfor er de så populære

Rækkehus: Flere end to enfamiliehuse er bygget sammen i en række med lodret adskillelse mellem de enkelte boliger. 

Kædehus: Flere enfamiliehuse er bygget sammen forskudt for hinanden, så de i skellet kun delvist er bygget sammen. Boligerne kan også være forbundet med en fælles garage, et udhus eller en lignende sekundær bygning.  

Klyngehus: Flere enfamiliehuse er bygget sammen i en gruppe. Det kan fx være række- eller kædehuse formet omkring en fælles grønning.

Kilde: Fagekspert og arkitekt Tine Nielsen, Videncentret Bolius

De sidste fem år har der været en stigende efterspørgsel på rækkehusbebyggelser, hvor beboerne bor dør om dør i mindre boliger, men kan lave større armbevægelser på fællesarealer og i fælleshuse. Bebyggelser, hvor du kan lukke døren og være privat, men til enhver tid vælge fællesskabet til.

Sådan siger Elena Astrid Rojas, arkitekt MAA og partner hos tegnestuen Vandkunsten. 

Rækkehuse tiltrækker børnefamilier og seniorer

Rækkehuset som boform tiltrækker især børnefamilier og 50+-generationen, tilføjer hun. Børnefamilierne, fordi der til rækkehuset som regel hører en lille terrasse, fælles gårde eller grønne områder, hvor børnene frit kan løbe ind og ud og samtidig have flere voksne øjne på sig.

Populariteten hos seniorerne skyldes især, at flere ikke ønsker en alderdom i ensomhed, men et netværk af om end ikke venner, så gode naboer tæt på, som skaber tryghed, og som man kan dyrke sine interesser med. 

Tegnestuen Vandkunsten har i mange år arbejdet med arkitektur, der danner udgangspunkt for sociale fællesskaber. Det har altid været en del af firmaets dna, men som i disse år rammer ned i en herskende boligtendens.  

– Vi har altid haft fokus på fælleshuse i større bebyggelser. Fælleshuse, hvor beboerne kan være sociale sammen, men som også giver plads til at holde familiefødselsdage, konfirmation og store fester, selvom beboernes private bolig er mere kompakt, siger Elena Astrid Rojas.

– Jeg er ikke sociolog, men min fornemmelse er, at beboerne i rækkehusbebyggelser netop søger den boform, fordi det at have venner og gode naboer, altså et solidt netværk tæt på, er ekstra vigtigt i en fortravlet hverdag. 

Den fornemmelse bliver bakket op af ejendomsmægler og valuar Heidi Meyer-Karlsen, som har medvirket i DR’s ”Hammerslag”. 

– Vi har mange købere, der leder efter steder at bo, hvor de kan være flere generationer enten i samme bygning eller i samme bebyggelse. Bedsteforældrene vil gerne hjælpe til med børnebørnene, for de kan se, at forældrene har svært ved at få tiden til at slå til, og så kan alle se fidusen i også følelsesmæssigt at være tæt på hinanden. Folk ønsker at udleve en livsstil, som vi ellers før i tiden tænkte hørte sydeuropæerne til, lyder det fra ejendomsmægleren.

I dag er træbaserede boksmoduler en almindelig måde at bygge rækkehuse på, fordi det er effektivt og økonomisk. 

Arkitekt Elena Astrid Rojas og kollegerne på Vandkunsten forsøger dog at tænke ud af boksen, og opfatter boksbyggeri som et byggesystem, der kan forskydes og varieres med store tagudhæng, skrå tage, kviste og indhak, tagterrasser og karnapper, der alt sammen giver variation. At rækkehuse deler en del af facaden og ligger tæt, er et plus på klimasiden, fordi der spares varme. 

Stuer vender mod det grønne, køkkener mod fællesarealer

Ud over klimahensyn placerer Vandkunsten som regel stuer, så de ligger ud mod et langt kig eller vender mod noget grønt, noget landskabeligt. Køkkenerne vender derimod ligesom hoveddøren oftest mod fælles grund. 

– Det skaber tryghed, at naboerne kan se, hvis nogen går ind ad din hoveddør, som ikke er dig. Ligesom det faktisk er rart at have noget at kigge på, mens du laver mad, forklarer Elena Astrid Rojas. 

Tal fra boligsiden.dk viser, at rækkehuse i oktober 2020 havde en gennemsnitlig liggetid på 96 dage, mens villaer var 147 dage om at blive solgt.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på et rækkehus i oktober 2020 var på 21.991 kr., mens en villa lå på 14.354 kr.

Prisen på rækkehuse er steget med 5,3 procent på et år, mens prisen på villaer er steget med 5,0 procent.

Hun tilføjer, at der er flere nye tiltag i gang generelt inden for rækkehusbebyggelser. 
For det første kommer flere fremtidige købere til at betragte rækkehuset som bofællesskaber, der består af kompakte huse, men med flere fælles arealer end tidligere set. Det betyder, at det er en slags fælles grund, som du køber en anpart i. 

For det andet forsøger arkitekter ihærdigt at udfordre rækkehusets begrænsning, der hedder for lidt plads og nul mulighed for udvidelse. En realitet, der er svær at komme udenom, hvis familien har flere end to børn, eller rækkehuset lige pludselig skal rumme et par med mange sammenbragte børn. 

Inspiration fra Kartoffelrækkerne

Her henter arkitekterne hos Vandkunsten inspiration fra byggeriet Kartoffelrækkerne på Østerbro i København. 

– Det er små etager, hvor det er muligt at sælge en eller to etager fra og købe samme til. På den måde kan du eje den del af boligen, som du har behov for, og der er mulighed for at indrette sig, så flere generationer kan bo sammen. Det giver stor anvendelighed og fleksibilitet, og det er elementer, som vi forsøger at overføre til moderne rækkehusbebyggelser, fortæller Elena Astrid Rojas. 

Ifølge arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius, Tine Nielsen, er det ikke noget nyt, at rækkehuse tiltrækker mange danskere. 

– Det er jo en boform, hvor man både får fordelene ved et hus med en lille have, men samtidig lejlighedens fordele ved mindre vedligeholdelse. Set ud fra et byggemæssigt perspektiv er det også en både billig og ressourcebesparende måde at bygge på, fordi du bygger husene sammen og skal bruge mindre plads, siger hun.

Rækkehuse – både til eje og leje

Rækkehusene skød især op mange steder omkring hovedstaden og de større byer i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne, hvor der stadig var mangel på byggematerialer som følge af 2. verdenskrig.

– Det var fine murstensbyggerier, og i dag har du både mange almene lejeboliger og ejerboliger, der er bygget som rækkehuse. Dengang var der stor boligmangel, og mange flyttede ud til forstæderne til den friske luft.

–  Senere tog det industrialiserede byggeri over med fx store etagebyggerier i Høje Gladsaxe og syd og vest for København. Her blev etagebyggeriet ofte kombineret med lidt større række- og gårdhavehuse. Men rækkehuset er stadig en populær måde at bygge på. Det ser vi især omkring alt nybyggeriet i København, fortæller Tine Nielsen.

Behovet for rækkehusbyggeri i dag er især stort hos den ældre generation, mener ejendomsmægler Heidi Meyer-Karlsen. I takt med, at vi bliver ældre, sidder flere både par og enlige i store parcelhuse og drømmer om at flytte til noget mere overkommeligt med en have på størrelse med et frimærke. 

Også mange børnefamilier fortæller hende, at de ønsker et rækkehus, fordi det kræver mindre vedligehold end en større villa og giver luft i budgettet til fx at kunne rejse mere. 

Ejendomsmægleren tror derfor, at vi i fremtiden vil se flere bebyggelser udformet som små samfund med fælles beboerhuse og muligheden for at kunne tilkøbe ydelser, der matcher hver enkelt beboers behov. 

– Der er ved at skyde en rækkehusbydel op tæt på Helsingør, der retter sig mod både børnefamilier, singler, ældre og par, hvor beboerne kan tilkøbe forskellige ydelser. Og det er altså smart, hvis vi i fremtiden kan bo flere segmenter sammen og fx købe en pakke med tre ugentlige fællesspisninger og rengøring, og så i øvrigt også være med i diverse hobbyklubber beboerne imellem, siger Heidi Meyer-Karlsen.