Boligerne i Højvangen er blevet gennemrenoveret for flere hundrede millioner kroner. Også områderne omkring boligerne er blevet gjort mere grønne, og det har været med til at forvandle boligområdet i Skanderborg.
Fakta om projekt Højvangen i Skanderborg
- Højvangen er et alment boligbyggeri, der ligger i Skanderborg.
- Boligområdet består af boliger fra boligselskaberne Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening. I alt bor der knap 1.200 personer i Højvangen.
- Takket være en række boligsociale helhedsplaner er området gået fra ghettoliste til et attraktivt boligområde. Der har været fokus på fællesskab og fysiske forandringer – i alt er området og boligerne renoveret for flere hundrede millioner kroner.
- Højvangen har netop modtaget prisen ”Best Living Environment in the Nordic Countries” af den nordiske almene boligorganisation NBO.
- I alt bor omkring en million danskere i almene boliger.
Læs mere om Højvangen på Fælles om Højvangen
– Højvangen har noget, der er ret unikt. Der er så mange heroppe, som er aktive i at gøre noget for hinanden. Det har jeg ikke set andre steder, fortæller Charlotte Strandgaard, projektleder i den boligsociale helhedsplan ”Fælles om Højvangen”.
Den 48-årige beboer i Højvangen, Maiken Poulsen, byder hurtigt ind.
– Nej, slet ikke. Jeg har boet mange andre steder, og det har jeg slet ikke oplevet der. Selvfølgelig kendte man dem, der lige var nabo. Men du kendte ikke alle. Her kender vi virkelig mange.
Ordene falder prompte over en kop kaffe, mens vi sidder i fælleslokalerne midt i det almene boligbyggeri i Skanderborg. På den ene side har vi udsigt til et etagebyggeri i røde mursten, mens vi på den anden side kan skimte et lavere boligbyggeri med små haver og fælles grønne områder. Begge områder er en del af Højvangen.
Før var der utryghed, men nu er Højvangen blevet et helt andet sted at bo.
Fra ghetto til pris for Nordens bedste boligområde
Vi sidder her, fordi Højvangen i efteråret 2022 modtog en pris for Nordens bedste boligområde af den nordiske almene boligorganisation NBO. Men går vi bare 8-9 år tilbage, var der faktisk ikke meget at give en pris for. Dengang var området nemlig på den såkaldte ghettoliste.
– Det var et boligområde, du flyttede hurtigt ind og ud af. Der blev brændt biler og containere af. Der var også et voldsomt mord, salg af stoffer og meget utrygt. Mange kunne ikke lide at komme ud af deres lejlighed, fordi der stod samlinger af unge mennesker, man var bange for, fortæller Charlotte Strandgaard fra Fælles om Højvangen.
Det billede genkender Maiken Poulsen, der selv flyttede ind i Højvangen i 2015. Hun er siden hen blevet formand for afdelingsbestyrelsen i afdeling 39 på Poul La Cours Vej.
– Jeg var lige blevet skilt, så jeg skulle bare bruge en bolig, og på det tidspunkt var der nærmest ingen venteliste. Der var egentlig begyndt at blive roligere her, men det var stadig utrygt for mange. Der var ikke noget fællesskab, ikke nogen aktiviteter. Folk var bare i deres egen lejlighed. Opgangene og udendørsarealerne var dårligt belyste og faktisk lidt skumle.
Rundspørge: Hvad synes beboerne i Højvangen?
Vi spurgte tre beboere i Højvangen, hvad de synes om at bo der.
Joan Løvendahl, 80 år, har boet i Højvangen i 39 år:
– Da jeg flyttede ind, arbejdede jeg som foged på dommerkontoret i Skanderborg. Mine kolleger spurgte, om jeg nu ville til at flytte op til mine fogedkunder, for vi vidste jo godt, at her var problemer. Jeg flyttede ind efter min skilsmisse, fordi jeg kunne få en bolig. Men jeg har aldrig fortrudt det, og jeg har ikke haft problemer. Jeg har kunnet færdes frit.
Tommy Iversen, 36 år, har boet i Højvangen i 18 år:
– Boligområdet var plaget af bilafbrændinger, slåskampe og en masse ballade, da jeg flyttede ind. Nu er der jo masser af fællesskab. Jeg er fx med i orangeriet og haverne sammen med konen. Der er sket store forandringer. Alle her kender vores børn, og det sætter vi stor pris på.
Flemming Rasmussen, 40 år, har boet i Højvangen i 12 år:
– Det har været meget plaget af bilbrande, indbrud og ting, som man var utryg ved. Nu er der ikke nogen problemer; jeg tør også at sende mine børn ud. Og det er døgnets 24 timer. Samtidig er der nu mange fællesaktiviteter. Jeg er fx selv ansvarlig for vores frivillige tiltag Åndehullet, som er et værested for vores børn mellem 9 og 18 år.
Helhedsplan for projekt Højvangen
I et partnerskab mellem Højvangens to boligselskaber – Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening – samt Landsbyggefonden og Skanderborg Kommune blev der derfor allerede tilbage i 2007 iværksat den første boligsociale helhedsplan for Højvangen.
– Der var i første omgang fokus på kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende initiativer, og der blev kigget på alt fra belysning og fysiske forhold til stisystemer i området. Nærpolitiet og SSP rykkede ind, og der blev ansat boligsociale medarbejdere til at lave fællesaktiviteter og skabe kontakt til beboerne. Der blev for eksempel lavet fællesspisninger, sommerfest, pigeklub og rapværksted, fortæller projektleder Charlotte Strandgaard.
Hun fortsætter:
– Vi iværksatte også et lommepengeinitiativ. Når de unge her bliver 13 år, er det nu en tradition, at de skal have et job. Det kan være her eller hos en af vores partnere, fx supermarkeder, byggemarkeder og caféer nede i byen. Det giver penge på lommen, men også en god start på arbejdslivet for unge, der måske ikke har den arbejdskultur med hjemmefra.
Renoverede boliger, hundeskov og fælleshaver – og meget mere
Vi bevæger os fra kaffe på kontoret til en tur ud i området. For bedre fællesskab alene har ikke vendt bøtten i Højvangen – området har også været igennem en fysisk forvandling for at blive mere attraktivt. Boligerne er gennemrenoverede for flere hundrede millioner kroner, store områder med beplantning er fjernet, stisystemer er gjort bredere, der er opsat bedre belysning, og så er der etableret en række fællesområder for alle beboere.
– Vi ville gerne sælge vores hus og savnede at være sammen med andre om noget, uden at det skulle være noget bestemt
– Der er for eksempel en hundeskov for os hundeejere. Børnene har fået bedre legepladser og en stor hoppepude, der kan konkurrere med deres venners trampoliner. Vi har fælleshuse, krearum, og senest har vi etableret fælleshaver med et stort orangeri, hvor alle kan mødes og få del i afgrøderne, fortæller Maiken Poulsen.
Netværk får beboere i Højvangen til at mødes
Mens vi bevæger os over mod fælleshaverne og orangeriet, er det tydeligt, at projektleder Charlotte Strandgaard virkelig kender mange af beboerne. Hun hilser til højre og venstre og spørger til dette og hint undervejs.
– Vi har selvfølgelig gjort meget for at skabe en ny og bedre fortælling om Højvangen gennem sociale medier, nyhedsbreve og magasiner. Men i dagligdagen er det store netværk det, der virkelig rykker noget. Vi har haft en række ambassadører, der har kunnet række ud til de andre beboere og for eksempel sige: ”Skal du ikke lige med til fællesspisning?”. Så bliver det mindre farligt at bevæge sig ud af lejligheden og være med i fællesskabet, fortæller hun.
Ole Ramy nyder fællesskabet i Højvangen.
Ole savnede at være sammen med andre om noget
I fælleshaverne møder vi den 54-årige beboer Ole Ramy, der er i gang med at ordne en række højbede. For tre år siden flyttede han med kone og børn fra eget hus i en mindre by til rækkehus i Højvangen. Nu er han frivillig i et af haveholdene ved siden af sit arbejde.
– Vi ville gerne sælge vores hus og savnede at være sammen med andre om noget, uden at det skulle være noget bestemt. Den mulighed faldt vi over, da vi læste magasinet ”Opgangen” her fra Højvangen. Jeg kunne godt huske, at her tidligere så trist ud, men jeg har aldrig haft tanken, at det skulle være et problem for mig at flytte herud. Det har holdt stik, fortæller han.
Projektleder Charlotte Strandgaard har kontor i Højvangen og kender mange af beboerne.
Fredagsøl og hygge i det nye orangeri
Vi slutter dagens besøg med at bevæge os over til det helt nye orangeri, hvor flere beboere begynder at dukke op til en kop kaffe, en fredagsøl og en sludder. Projektleder Charlotte Strandgaard fortæller, hvor boligområdet Højvangen står nu efter mange års dedikerede helhedsplaner.
– Det har været en lang, sej proces, men nu er bøtten virkelig vendt. Nu har vi ventelister, og folk kunne ikke forestille sig at flytte herfra. Vi ser også en anden type beboere. Det er for eksempel folk som Ole, der har boet i villa og nu har nået en alder, hvor de gerne vil bo i noget nemt og gerne vil fællesskabet, som de har hørt godt om her.
