Din bys image hænger ved i årevis

Tisvildeleje, Brønderslev og Randers er bysamfund, som fortjent eller ufortjent har oparbejdet et specielt image. I denne artikel har vi ladet tre lokale ejendomsmæglere forholde sig til dette image.

Læs mere i boksene i artiklen.

Blot et enkelt bynavn leder tankerne på flugt og skaber små, kalejdoskopiske billeder på nethinden: Hellerup med velhavere i overdådige palæer. Nakskov med arbejdspladser, der forsvinder, og nye lavtlønsgrupper, der rykker ind i de billige huse. Silkeborg med sine storslåede naturområder.

Hvad tænker du, når du hører Tisvilde, Randers, Skagen?

Kundby og Brønderslev kendt for enkeltsager

Nogle byer forbinder du måske med enkeltsager som eksempelvis Kundby med ”Kundby-pigen” – hvor en pige fra Kundby planlagde et terrorangreb mod en skole – og Brønderslev med en af de værste misbrugssager i nyere tid.

Den nordjyske by kom for alvor på landkortet for omkring 10 år siden med Brønderslev-sagen, der drejede sig om misrøgt i en familie fra Serritslev ved Brønderslev. I 2016 kom det frem, at kommunen havde brugt titusinder af kroner for at undgå, at misbrugssagen ikke kom op som noget af det første, når man googlede Brønderslev.

Ejendomsmægler Kjeld Westergaard, Westergaard Bolig, Brønderslev:

– Vi har en tilbageflytningsrate på 18,3 procent, som er den næsthøjeste i Nordjylland. Det er positivt, at unge mennesker flytter tilbage til det sted, de er opvokset. 

– Vi har en flot og velholdt by og bliver rost for vores flotte blomsterkummer i gaderne. De spiller i øvrigt godt sammen med den flotte rododendronpark, som bliver set af rigtig mange turister, og som er Nordeuropas største. Brønderslev har i øvrigt et rigtig godt handelsliv. 

– Brønderslev-sagen, som reelt ikke var fra Brønderslev, har hængt ved byens image i mange år, men jeg hører den aldrig omtalt mere. Man kan dog ikke helt sige, at den ikke har indflydelse på vores image i byen, hvor urimeligt det end er.

Svært for byer at ændre image og brand

Uanset by og typen af image, så kan det ifølge Rune Dalgaard, der er strategisk direktør og partner i kommunikations- og reklamebureauet Advice, være svært at ændre et såkaldt place brand eller image, når først det er skabt.  

- Hverken virksomheder eller steder skaber deres brand alene, og derfor tager det tid, kræfter og meget mere end slogans at ændre dem. For byer og andre place brands kræver, at opfattelsen og fortællingen ændres hos de mennesker, der bor der, og samtidig, at en ny fortælling vinder over den gamle – også i omverdenens øjne. Det kræver ikke bare ord, men også handling og reel forandring, siger Rune Dalgaard.

Enkeltsager vil først få betydning for en bys image, hvis de bliver en del af en større fortælling om et sted.

– Hvis der for eksempel på Langeland i forvejen er en fortælling om Udkantsdanmark, tilbagegang og socialt udsatte, så vil enkeltsager forstærke det billede og ramme kernen af dit brand, og så er det et kæmpe problem, siger Rune Dalgaard og uddyber, at man derfor har et alvorligt genopretningsarbejde foran sig, hvis man skal ændre et nytilkommet image.

Fordomme holdes i live

Hvis der kommer den ene historie efter den anden, så hænger det ifølge Rune Dalgaard ved, indtil der sker noget andet. Hvis omverdenen begynder at forbinde et sted med dårlige træk, mener han, det er indlysende, at det ikke er reklame. 

– Man er oppe imod, at dem, der bor et sted, forholder sig meget dybt til det her og kan være nok så uenige i det billede, der bliver tegnet af dem, mens det er relativt let og omkostningsfrit at holde liv i en fordom for folk, der er på afstand af stedet, siger Rune Dalgaard og fortsætter: 

Horsens og Amager har fået positivt image

– Du skal kort sagt skabe en anden og sand fortælling, der er så stærk, at den med tiden vinder over den negative, som det for eksempel lykkedes for Horsens at gøre for 10-15 år siden, og som Amager, der med en rivende udvikling har efterladt prædikatet ”Lorteøen” som et forældet begreb, der har mistet sin betydning.

Selvom en bys image ifølge den strategiske direktør kan hænge ved i årevis, så kan man betragte en bys brand eller image som en levende organisme. 

Fordommene om den gamle arbejderby levede især et aktivt liv for nogle år tilbage, da Facebook-gruppen Randers Memes holdt liv i antagelser som, at der er meget kriminalitet i byen, at de unge drikker Mokai i stride strømme – også kaldet ”Randers-champagne” – og at de kører på knallert. Fordomme, som Randers Amtsavis undersøgte i 2016, og som de kunne afkræfte. 

Ejendomsmægler Lasse Bach Bjerrum, John Frandsen, Randers:

– Randers har et godt image. Vi oplever, at flere og flere flytter til byen. 

– I og omkring Randers kan du nemlig få det hele. Der er både pulserende liv, masser af shopping, aktiviteter, attraktioner, kunst, kultur og ikke mindst den smukke natur omkring Gudenåen, Vorup Enge og Fladbro Skov. 

– Randers har over de seneste år forstærket det sportslige og kulturelle image med opførelsen af et stort nietagers elitesportscollege. Senest er Arena Randers blevet udvidet og kan ud over sportslige aktiviteter benyttes til store arrangementer, messer og koncerter. 

– Med motorvej E45 tæt på kommer du som bosiddende i Randers hurtigt rundt i landet. Byen er i udvikling, og kommunen har mange tiltag, fx ”Flodbyen Randers”. Der bygges meget, og nye boligområder er på vej flere steder i byen.

– Et bybrand skal hele tiden genskabe og forny sin kontrakt. Det skal blive ved med at holde sig relevant og holde sig i live, ellers bliver det til et museum, en forfaldshistorie eller bare glemt. 

– Rom var verdens centrum engang – det er den ikke længere. Byen minder i dag mere om et stort, charmerende, historisk museum end for eksempel Paris, London og New York, der stadig er dynamiske storbyer, siger Rune Dalgaard og tilføjer, at det er sjovt at spørge sig selv om, hvorvidt den rolle, New York har i dag, er overtaget af en storby i Asien om 20 år, fordi der på verdensplan – ligesom på nationalt plan – er en konkurrence i gang om at være de mest attraktive byer.

Normalt går det ifølge Rune Dalgaard langsomt, hvis en by helt skal miste sin status. Han nævner, at Ribe engang var hovedstad i Danmark, hvad de færreste ved i dag. 

Men han tilføjer, at det også kan gå stærkt som i for eksempel Detroit eller Pittsburgh, der efter en nedtur for den tunge industri i 1970’erne og en halvering af indbyggertallet har måttet genopfinde sig selv.

Ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen, boligøkonomisk fagekspert i Videncentret Bolius, kan man tydeligt se forskellige byers popularitet afspejle sig i boligpriserne. 

I starten af 1990’erne lå sommerhuspriserne i den nordsjællandske kystby Tisvildeleje 10-12 procent under niveauet i Hornbæk, der kun ligger en halv times kørsel derfra. I dag er billedet ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen vendt, og sommerhuspriserne i Tisvildeleje ligger nu 10-12 procent over niveauet i Hornbæk. 

– Tisvilde har fået et ry som stedet, man tager hen, hvis man vil være smart og hurtig. Muligvis har de royale besøg af kronprinsesse Mary hjulpet til, lyder det fra Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Den nordsjællandske kystbys popularitet afspejler sig tydeligt i sommerhuspriserne, og Tisvildeleje tiltrækker med sit trendy islæt gerne velbeslåede gæster.

Ejendomsmægler Lars Bøgelund, Home, Tisvildeleje:

– Folk tænker først og fremmest ’sommerby’, når man siger Tisvildeleje. Det er ret unikt for området, at man både har skov og strand. Ofte er der kun strand og ikke en skov i nærheden – vi har begge dele her. 

– Man forbinder Tisvildeleje med en afslappet og tilbagelænet stemning. De seneste 10-15 år er der kommet ekstra fokus på Tisvildeleje, og efter festivalen ”Musik i Lejet” er der kommet endnu flere yngre mennesker til. 

Hovedgaden har små specialforretninger og gode caféer, som du ikke finder i almindelige provinsbyer, og det tiltaler det publikum, der kommer i Tisvildeleje.

– Sommerhuspriserne er blevet de dyreste i landet, hvorimod priserne på helårsboliger er mere moderate.

Han nævner også København NV, som igennem mange år har været forbundet med brune værtshuse og billige lejligheder. Her er nogle af de velkendte værtshuse skiftet ud med mere trendy ølbarer, hvor de unge ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen gladeligt betaler 50 kr. for en øl, der tidligere kostede 17 kr. 

– Postnumrene 2400 og 2450 havde gennem mange år et negativt ry, men er i de senere år blevet mere fashionable som et resultat af efterspørgslen på markedet. Da alle andre lejligheder i København var steget i pris, søgte folk ud i de billige kvarterer og fandt så ud af, at det egentlig var et udmærket sted at bo, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Han peger på, at udviklingen ligner den klassiske gentrificeringsproces, hvor nye grupper flytter ind i et lettere forfaldent byområde præget af billige lejemål og lave priser på ejerboliger. Så rykker kunstnere, studerende og grupper med alternativ levevis, ifølge fageksperten, ind i kvarteret, og nogle år efter er stedet blevet hipt og dyrt. 

Det har ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen i tilfældet med Nordvest ændret voldsomt på lejlighedspriserne: Siden 2012, hvor priserne bundede, og frem til 4. kvartal 2019 er ejerlejlighedspriserne steget med 97 procent.

Rune Dalgaard fra kommunikations- og reklamebureauet Advice er ikke i tvivl om, hvorfor den by eller bydel, vi bor i, betyder så meget for os. 

– Det er langtfra kun hårde parametre som jobs og økonomi, som betyder noget. Når priserne svinger mellem områder, der på mange hårde parametre kan sammenlignes, er det, fordi det sted, vi bor, også siger noget om, hvem vi er. Og det er vigtigt for mange.

Brands betyder altid noget for os, når de er stærke, men det særlige ved steder og byer er, at der foregår rigtig meget identitetsdannelse de steder, vi bor, ifølge Rune Dalgaard. 

– Byens brand betyder noget for os, fordi det siger noget om os. De fortællinger, der bliver fortalt om stedet, bliver vi konfronteret med, når vi bevæger os rundt: Nå, du er sådan en overklassetype, der bor i Hellerup. Det er en af de ting, vi ikke kan løbe fra, og derfor bliver den så vigtig, lyder det fra Rune Dalgaard.

Du vælger et liv, når du flytter

Han mener, det er helt tydeligt, hvor meget det betyder, når folk skal flytte: De flytter et helt liv, og derfor er byen eller området så vigtigt. De fleste mennesker har et identitetsprojekt i deres liv, der også omfatter det sted, de bor.

– Det er et helt liv, man vælger, og i den forstand er der et bredere livsperspektiv i, hvor man bosætter sig, og det navigerer mange byer i.

Bedre forhold er bedre end ren markedsføring

I Danmark mener han, at der er risiko for et nulsumsspil, fordi mange kommuner pludselig fandt ud af, at der skulle kæmpes om at tiltrække attraktive mennesker. Hvis det blot bliver en markedsføringskonkurrence, giver det ikke ekstra værdi for mennesker, men hvis kommunerne har fokus på at skabe bedre forhold for borgere og virksomheder, har det stor værdi. 

– De fleste kvaliteter bygger på noget, der er til stede i forvejen. Det er svært at sige, at man vil være noget helt andet som by, end man allerede er. Det er virkelig svært at lave en by om – så skal det i hvert fald være meget langsigtet, siger Rune Dalgaard, der mener, at man for at finde sit bybrand skal kigge på, hvem man egentlig er som by, hvad man bidrager med – og hvad der gør byen til noget særligt.

Det lyder umiddelbart nemt nok, men ifølge ham er det en virkelig svær øvelse: at skabe en fortælling, som er sand, og hvor der er en virkelighed bagved – og som i øvrigt er unik – og derefter få folk til at være ambassadører for netop det brand.

Arbejdspladser er vigtige for et område 

Jørgen Munksgaard Rasmussen fra Videncentret Bolius mener, at det, der for alvor er afgørende for boligpriserne i et område, er, om der er arbejdspladser. 

– Arbejdspladser og et godt vejnet er afgørende for prissætningen. Der skal også være dejligt at bo, men det er arbejdspladserne, der afgør, om boligpriserne er i den høje ende. Det kan i øvrigt godt være, du får et arbejde i et udkantsområde, men fleksibiliteten i forhold til på et tidspunkt at få et nyt er ikke stor. Der har du en vifte af muligheder i København, lyder det fra Jørgen Munksgaard Rasmussen. 
Rune Dalgaard mener, at arbejdspladserne bliver skabt der, hvor de mest ressourcestærke personer søger hen.

 – Det kan lade sig gøre at skabe en positiv spiraleffekt, hvis der er ildsjæle med. Det har man fx gjort i Klitmøller i Thy med Cold Hawaii, siger Rune Dalgaard.

Han mener, at vi helt grundlæggende går efter vores egne drømme, når vi vælger by. 

– Vi bosætter os et sted, der er rart at være, men vi lytter også til, hvad andre siger, og er påvirket af det. Men det er ikke sådan, at vi alle sammen har de samme målestokke for det her. For nogle er idealet landsbyen i byen, for andre er det udvendige statussymboler, hvor man vil bo i Gentofte og ikke i Brøndby. Det kan godt være, at vi siger noget andet til os selv, men vores valg af by udlever en forestilling om, hvordan vores liv skal være – og her er også indbygget, hvordan vi gerne vil ses af andre, siger Rune Dalgaard.