Etageejendommen ved Grøndals Parkvej i Vanløse blev så beskadiget af branden, at den i efteråret 2022 rives ned.
Branden i etageejendommen ved Grøndals Parkvej i Vanløse
En stor brand raserede en stor etageejendom ved Grøndals Parkvej i Vanløse den 25. marts 2022. Branden spredte sig over 16 opgange og 90 lejligheder.
De brandtekniske undersøgelser, Københavns Politi har stået for, har vist, at branden opstod i tagkonstruktionen, men det har ikke været muligt at afklare, hvad der forårsagede branden.
En rapport, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har udarbejdet for Bolig- og Planstyrelsen, kortlægger, at branden spredte sig og blev så voldsom, fordi en tagrenovering ikke var udført i overensstemmelse med ejendommens oprindelige byggetilladelse.
Blandt andet lyder det: ”... manglede der brandmæssige adskillelser i spidsloftet og over lejlighedsskel mod tagdækningen”.
Kilder: bpst.dk og tv2lorry.dk
Synet af de vilde flammer, der ikke ville slippe etageejendommen på Grøndals Parkvej i Vanløse i marts 2022, er svært at slippe. Intet stod til at redde, ejendommen måtte rives ned, og 130 familier mistede deres hjem.
Og efterspillet har vist, at rigtig mange ikke har været klar over, hvem der egentlig har ansvaret for brandsikkerheden i etageejendomme.
Det forklarer Tine R. Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.
– Det er vigtigt at sige, at brandsikkerheden i vores bygninger i Danmark generelt er god. Vi har et bygningsreglement og en lovgivning, der gør, at det er meget sjældent, der opstår større brande i etagebyggerier, hvor folk kommer til skade. Men det er vigtigt at få mere fokus på, hvem der har ansvaret for brandsikkerheden, når man ser, at det højst sandsynligt var huller i brandvæggene i Vanløse, der gjorde, at branden kunne sprede sig gennem tagkonstruktionen, siger hun.
– Det er altid den eller de personer, der ejer en bygning, som har ansvaret for brandsikkerheden. I et parcelhus er det husejeren, og i en etageejendom vil det være ejerforeningen eller andelsforeningen. I praksis vil det sige, at det er bestyrelsen, der på vegne af ejere og andelsbolighavere, sidder med ansvaret for bygningen, fortsætter hun.
Ansvar for brandsikkerhed i ejerforening og andelsforening
Når det gælder de individuelle lejligheder, er det i ejerforeninger alene ejerne, der har ansvaret for brandsikkerheden, mens det både er andelshaver og forening i andelsforeninger. Men Tine R. Sode tror ikke, at ret mange kender dette ansvar eller ved, hvad det helt konkret betyder.
Hvem har ansvaret?
”Det er bygningsejerens ansvar at sikre sig, at alle relevante brandkrav i bygningsreglementet er overholdt, jf. byggelovens § 17, stk. 1. Det er dermed også bygningsejerens ansvar at kunne dokumentere, at bygningen overholder de gældende brandkrav.”
Det er Ib Bertelsen, direktør i DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, helt enig i.
– Det er jo helt almindelig menigmand, der sidder i bestyrelserne rundt om i ejer- og andelsforeningerne, og det er ikke sikkert, de har kompetencerne til at gennemskue, om brandsikkerheden er i orden, og hvad der ligger i, at man som bygningsejer har ansvaret for at sikre, at en bygning opføres, drives og vedligeholdes i overensstemmelse med den gældende byggetilladelse, forklarer han.
Og Peter Lautrup, formand for EJL – Ejerlejlighedernes Landsforening supplerer:
– Der er nogen, som har helt styr på det. Men jeg tror ikke, at bestyrelserne i den generelle ejerforening har tænkt meget over brandsikkerheden og er så vidende om ansvaret. De tænker, at hvis ejendommen ser fin ud, kan det ikke gå galt. Men det kan det jo. Hvis noget ikke er vedligeholdt rigtigt, hvis der er lavet fejl i forbindelse med en renovering, eller hvis der ikke er tænkt over de almindelige gode råd om at sikre for eksempel flugtveje, siger han.
Brand ved Grøndals Parkvej i Vanløse fik fat i 90 lejligheder og forvandlede etageejendommen til ukendelighed
Nye kampagner om brandsikkerhed i etageejendomme
Branden i Vanløse har derfor fået mange op af stolene. Både Videncentret Bolius, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, EJL og også ABF, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, modtager flere forespørgsler om brandsikkerhed og brandeftersyn.
Bolig- og Planstyrelsen har derfor planlagt en større oplysningskampagne om brandsikkerhed i etageejendomme i efteråret 2022. EJL vil holde informationsmøder for ejerforeninger, ABF har allerede gjort det, og DBI vil også gøre mere for at oplyse om de eksisterende vejledninger i brandsikkerhed.
– Jeg oplever faktisk, at reglerne og vejledningerne er der. Så hvis alle gør det, de skal, er der ingen problemer. Men vi er selvfølgelig nødt til at sikre, at folk kender reglerne, følger dem og finder frem til de vejledninger, der er, lyder
det fra Ib Bertelsen.
– Det er klart, at Vanløse-sagen var en øjenåbner for mange. Vi får nu flere gange om ugen spørgsmål om brandsikkerhed, så det har åbnet op for, at man får gjort noget ved det i mange foreninger, fortæller Jacob Vilhelmsen, jurist i ABF.
6 gode råd om brandsikkerhed
1. Få professionel brandteknisk rådgivning, hvis I står over for ombygning eller renovering.
2. Bestil et brandteknisk eftersyn af ejendommen, hvis I er i tvivl om sikkerheden, eller hvis bygningen er meget gammel.
3. Tjek, at alle branddøre og -lemme slutter helt tæt og er intakte.
4. Fastmontér røgalarm i trapperum og opgange, og test dem løbende.
5. Sørg for at holde trapperum og opgange fri for alt andet end fx postkasser og dørmåtter.
6. Af hensyn til brandsikkerheden skal sko, affald og andet ikke stå på trapper og afsatser. Ejendele skal opbevares i aflåst loft- eller kælderrum og må ikke stå på fællesarealerne. Hold døre låste, så uvedkommende ikke kan komme ind i ejendommen.
Kilder: brandsikretage.dk og tryg.dk
Vigtigt at søge rådgivning om brandsikkerhed
Ifølge Tine R. Sode er det vigtigste for bestyrelserne i ejerforeninger og andelsforeninger, at de får søgt kompetent rådgivning, hvis de er i tvivl om brandsikkerheden. Det gælder i forhold til gamle bygninger, der er brandsikkerhedsgodkendt på den tid, de blev bygget. Her kan det være en god idé at gennemgå bygningen og se på, om noget skal opdateres eller renoveres for at løfte brandsikkerheden til nuværende standarder.
– Her bør man hyre en byggeteknisk rådgiver eller brandrådgiver til at løbe især taget igennem, siger Tine R. Sode.
Få en rådgiver ved renovering – også ved renovering uden byggetilladelse
Står en forening over for en større renovering, bør bestyrelsen søge professionel rådgivning, uanset om det drejer sig om en ny eller gammel bygning.
– Det er en rigtig god idé at få en rådgiver på, hvis man ikke selv ved noget om det. Også selvom det er en ombygning eller renovering, der ikke kræver byggetilladelse, siger hun.
Ib Bertelsen bakker op. Særligt fordi eksempelvis en tagrenovering – som kan have stor indflydelse på brandsikkerheden – faktisk ikke nødvendigvis kræver byggetilladelse, hvis taget genopføres 1:1, altså i samme form og materialer som det gamle.
– Som ejer af bygningen har man jo ansvaret for, at arbejdet udføres brandsikkerhedsmæssigt korrekt. Derfor er det altid en god idé at tilknytte en kompetent rådgiver, der kan hjælpe en og stå på mål for, at det gøres byggeretsligt og byggefagligt korrekt. Samtidig bør man sikre sig, at de tømrere eller den entreprenør, man har hyret, også udfører det rigtigt, understreger Ib Bertelsen.
For det er svært for menigmand at gennemskue, om der for eksempel tætnes godt nok mellem etagerne, når der skal skiftes faldstammer, eller at der ikke bliver gået på kompromis med de vigtige adskillelser af tagrum for hver 600 m² tag, når man inddrager gamle tørrelofter til beboelse eller får nyt tag.
Lav flerårige planer for vedligeholdelse
Peter Lautrup peger også på, at det er vigtigt, at foreningerne i de enkelte ejendomme bliver bedre til at lave flerårige planer for vedligeholdelse.
– Vi vil virkelig gøre vores til at gå ud og sige: Det er utrolig vigtigt for jer, at I løbende får tjekket op på både det brandtekniske og vedligeholdelsesmæssige. En god idé kunne være at indføre nogle eftersyn med et fast tidsinterval. Faktisk er jeg også tilhænger af, at man lovgivningsmæssigt gik ind og stillede krav om, at der for eksempel skal laves en nyvurdering af brandsikkerheden hvert 10. år, siger han.
En bestyrelse kan også sætte rammer for, hvad folk må lave i deres lejligheder. Når det gælder ejerforeninger, kan man dog kun opfordre og lave henstillinger, mens man i en andelsforening står til ansvar over for hinanden og derfor skal have byggeprojekter godkendt i foreningen.
– Men hvis bygningen er i orden, kan man groft sagt være ligeglad med, hvad folk gør i deres egne lejligheder. For så kan der måske nok opstå brand i en lejlighed, men den vil højst sandsynligt ikke sprede sig, siger Tine R. Sode.
Jacob Vilhelmsen forklarer dog, at de i ABF altid rådgiver medlemmer til at sørge for, at når andelshavere får et renoveringsprojekt godkendt på en generalforsamling, bør det være en betingelse, at andelshaveren får professionel rådgivning, og at kopier af relevante dokumenter sendes til bestyrelsen:
– Bestyrelsen er den daglige leder i ejendommen og skal hele tiden sikre sig, at ejendommen er i lovlig og forsvarlig stand. Derfor er det altid en god idé, at man hele tiden sikrer, at der kommer fagfolk indover, uanset om det er ejendommen eller den enkelte andelshaver, der renoverer, siger han.
Altid frie flugtveje og røgalarmer
Også i hverdagen har bestyrelsen i foreningerne et ansvar for brandsikkerheden.
– Jeg ser desværre ofte barnevogne, avisbunker og skostativer, der fylder på trapper og afsatser. Men de skal altså holdes fuldstændig rene og frie, fordi det er flugtveje. Sørg også for, at hoveddøre, kælderdøre og pulterrum er aflåst, så der ikke kan komme uvedkommende ind, peger Ib Bertelsen blandt andet på.
– Og få røgalarmer op i lejligheder og opgange. Sørg både for ryddet bagtrappe og fortrappe. Og skift de gamle fyldningsdøre til lejlighederne ud med branddøre. Det er der mange, der ikke har fået gjort endnu, råder Peter Lautrup.
Jacob Vilhelmsen er helt enig, og ABF rådgiver medlemmerne til at være meget skarpe på dette område:
– Bestyrelsen har faktisk en forpligtelse til – på andelshavernes vegne – at reagere over for dem, der har ting stående i opgangen, for det er en flugtvej. Og hvis de påpeger problemet, og der ikke bliver gjort noget ved det, må de gøre det skriftligt og give en kort frist. Det ansvar skal tages alvorligt.
