Hvad er en ejerforening?
En ejerforening er ikke en forening i almindelig forstand, men mere et slags driftsfællesskab mellem ejerne af lejlighederne i en ejendom.
Ejerforeningens formål er at administrere den fælles ejendom og andre fælles anliggender for medlemmerne. Når du køber en ejerlejlighed, bliver du automatisk medlem af ejendommens ejerforening. Ejerforeningen består således af samtlige lejlighedsejere i ejendommen, og den har ansvaret for driften af ejendommen.
Lejlighedsejere ejer individuelt deres lejligheder, mens de øvrige dele af ejendommen og selve grunden ejes i sameje mellem alle lejlighedsejere. Det betyder, at du også får et økonomisk fællesskab med de andre lejlighedsejere. Ud over at have udgifter til din egen lejlighed har du også udgifter til den fælles drift af ejendommen.
Hvordan fungerer en ejerforening i praksis?
Ejerforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Det er her, alle beslutninger vedrørende ejendommen og foreningens aktiviteter bliver truffet.
Der holdes ordinær generalforsamling en gang om året. Hver enkelt ejerlejlighed har for det meste én stemme i forhold til lejlighedens fordelingstal. Fordelingstallet bliver ofte bestemt ud fra lejlighedens størrelse, dvs. at stemmerne vægtes, afhængigt af hvor mange kvadratmeter medlemmerne hver især ejer.
Ifølge vedtægterne skal der som fast punkt på dagsordenen fremlægges regnskab for det forgangne år, og budgettet for det kommende år skal vedtages. Det er på generalforsamlingen, at alle forhold vedrørende ejendommen, fx fornyelser eller forbedringer, bliver besluttet.
Det er også på generalforsamlingen, at ejerforeningens bestyrelse bliver valgt. Bestyrelsen består ofte af 4 medlemmer foruden formanden, og den står for den daglige drift af ejerforeningen ud fra de beslutninger, som generalforsamlingen har truffet.
Da generalforsamlingens beslutninger skal efterleves, og det er her, alle økonomiske beslutninger vedrørende ejerforeningen bliver taget, er det vigtigt, at du læser referatet af den seneste generalforsamling, inden du køber en ejerlejlighed.
Hvis der fx er truffet beslutninger om kommende vedligeholdelsesarbejder, som vil få fællesudgifterne til at stige, kan det have betydning for din økonomi.
Hvilken lov er en ejerforening underlagt?
Ejerforeninger er underlagt Ejerlejlighedsloven. Ejerlejlighedsloven indeholder både bestemmelser om, hvilke ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder, og de grundlæggende regler for ejerforeningen.
Ud over reglerne i Ejerlejlighedsloven kan ejerforeninger også reguleres af egne, supplerende vedtægter.
Hvad er vedtægter i en ejerforening?
En ejerforenings vedtægter er de spilleregler, som driftsfællesskabet skal fungere under. Det er altså regler for, hvordan foreningen skal drives. Vedtægterne regulerer bl.a. forholdene omkring ejerforeningens ledelse, regnskab, revision, vedligeholdelse af ejendommen og udgiftsfordelingen blandt lejlighedsejerne.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har udarbejdet en normalvedtægt for ejerforeninger, der gælder, hvis ejerforeningen ikke har vedtaget egne vedtægter.
Da normalvedtægten ikke er særlig omfattende, vil de fleste ejerforeninger også have vedtaget individuelle vedtægter for deres forening. Det kan fx være supplerende regler til bestemte paragraffer i normalvedtægten.
Hvis foreningen vælger at supplere med en individuelle vedtægter, skal de tinglyses, før de er gældende. Indtil de er tinglyst, vil normalvedtægten gælde. Ændringer af de individuelle vedtægter skal på samme måde tinglyses, før de er gyldige.
I de individuelle vedtægter vil der typisk være regler om fordeling af vedligeholdelsesforpligtelserne for ejendommen, installationer og tilbehør mellem den enkelte lejlighedsejer og ejerforeningen. Det er derfor vigtigt, at du læser vedtægterne nøje, inden du køber en ejerlejlighed, så du ved, hvilke vedligeholdelsespligter du selv har, og hvilke ejerforeningen har.
Hvordan ændres vedtægterne i en ejerforening?
Det er generalforsamlingen, der beslutter vedtægtsændringer. Det foregår ved, at der fremsættes et forslag, som sættes til afstemning på generalforsamlingen.
Beslutninger vedrørende vedtægtsændringer kræver kvalificeret flertal. Således skal 2 tredjedele af det totale antal stemmeberettigede medlemmer i ejerforeningen (ud fra antal af lejligheder og fordelingstal) stemme for forslaget, for at det kan vedtages.
Hvis forslaget om vedtægtsændring ikke bliver vedtaget, men har opnået tilslutning fra mindst 2 tredjedele af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer, kan foreningen afholde en ekstraordinær generalforsamling inden for 8 uger.
På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med 2 tredjedele af de afgivne stemmer.
De fleste andre beslutninger, såsom regnskab, budget og vedligeholdelse, kan vedtages på generalforsamlingen med simpelt flertal.
Hvilke regler eller husorden kan der være i en ejerforening?
I tillæg til vedtægterne kan en ejerforening også vedtage en husorden, der regulerer en række praktiske forhold.
Ejerforeningen beslutter selv, hvilke områder husordenen skal omfatte, og den er ofte udformet, så den passer til den enkelte ejendom. Det kan fx være regler om, hvorvidt man må holde husdyr, hvor sent der må spilles høj musik, hvor cykler og barnevogne skal placeres, og hvor på fællesarealet børn må lege.
I foreningens vedtægter vil det ofte være angivet, hvilke sanktioner der vil være, hvis husordenen ikke respekteres. Det kan fx være, at der ved første overtrædelse bliver givet en advarsel, og at lejlighedsejeren ved gentagne overtrædelser bliver pålagt at fraflytte lejligheden.
Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i foreningens husorden, inden du køber en ejerlejlighed, så du er sikker på, at det er regler, du kan leve under.