Brandsikre konstruktioner og materialer: Det skal du være opmærksom på

Hvad vil det sige, at et hus er brandsikkert?

Et fuldstændig brandsikkert hus findes nok ikke, og i så fald ville det formentlig være en bolig, som de færreste havde lyst til at bo i. Men man kan sikre boligen mod at brænde ud, eller at der i boligen breder sig brand fra et afsnit til et andet. Det er konstruktionernes og materialernes modstandsevne over for brand, der bestemmer det.

En bygningsdels modstand over for brand bliver fastlagt i en brandprøvning, hvor bygningsdelen bliver bygget ind i et brandkammer og udsættes for en brandpåvirkning, der ligner en rigtig brand mest muligt.

Der findes en fælleseuropæisk metode til test af brandmodstandsevnen. Flere materialer prøves ikke da man har erfaring for deres brandmodstandsevne. Det kan fx være beton og tegl. 

Selv testen er kompliceret og kræver certificering for at kunne udføre den. I Danmark er det fx Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, der kan udføre brandprøvningstest.

I Danmark har vi haft brandkrav til byggerier lige siden de store københavnske brande i 1728 og 1795.

Hvilke brandklassifikationer findes der?

Vi har i Danmark haft vores egen brandklassificering, men gik i 2002 over til fælleseuropæiske brandklasser.

De tidligere danske brandklasser

I bygningsreglementet fra før 2002 har man skelnet mellem forskellige  klassifikationer for bygningsdele:

• Brandsikre bygningsdele (BS), der skal være fremstillet af ubrændbare materialer, fx stål, gips, glas, mursten, mørtel, beton og mineraluld.
• Branddrøje bygningsdele (BD), der skal kunne modstå brand, men som helt eller delvist kan være fremstillet af brændbare materialer fx træ som kan være branddrøj i lang tid. Tit er de brændbare materialer kapslet ind i et materiale, der er ubrændbart.

Efter brandklassen angives det tidsrum, som bygningsdelen kan modstå brand, fx betyder BS-60, at konstruktionen er brandsikker i 60 minutter. Tidsangives som 30, 60 eller 120. 

Der findes en del flere gamle brandklassifikationer, men der er alle erstattet af de europæiske brandklasser.
Ud over krav til de adskillende dele som fx væggene og etageadskillelserne, er der krav til overfladerne på vægge, gulve og lofter samt til tagbeklædningen.

Det kan svært at navigere rundt i, men generelt gælder, at har man gipsvægge eller pudsede mursten/gasbeton/beton vægge, er man sikret, at overfladerne er modstandsdygtige. Og stort set alle tagtyper er accepteret, lige med undtagelse af stråtage, hvor der er særlige krav til bl.a. afstand til andre bygninger.

De nye europæiske brandklassifikationer

De nye europæiske brandklassifikationer beskrives ud fra flere forskellige ting:

• R (Resistance) henviser til bygningsdelens bæreevne under brand
• E (Integrity) står for bygningsdelens evne til at holde flammer og gasser ude
• I (Insulation) står for bygningsdelens evne til at holde varme ude
• W Stråling
• M mekanisk påvirkning
• C selvlukkende (anvendes fx ved døre)
• S tæthed mod røggennemtrængning
• G Modstandsevne mod skorstensbrand
• K Brandbeskyttelsesevne

Ud over de forskellige bogstaver deles klasserne også op i bærende eller ikke bærende bygningsdele,  

Bygningsdelens brandmodstandsevne angives i minutter ligesom i de danske brandklasser. For eksempel kan kravet til en bærende bygningsdel være R 30, altså at bygningsdelen skal bevare sin bæreevne i 30 minutter under en brand. 

De tre bogstaver R, E og I kan enten optræde sammen eller hver for sig. For eksempel betyder brandklasse REI 30, at bygningsdelen både bevarer bæreevnen og holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter. Denne betegnelse bruges kun på bærende bygningsdele. Brandklasse EI 30 betyder, at bygningsdelen holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter og anvendes kun på ikkebærende bygningsdele.

Hvordan finder du ud af, hvilken brandklasse en bygningsdel har?

Som regel kan producenten af de forskellige byggematerialer oplyse dig om, hvilken brandklasse en bestemt bygningsdel har.

Du kan også finde eksempler på forskellige konstruktioner, der opfylder brandkravene til huse, Brandteknisk vejledning 30 "Brandtekniske eksempler" fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Eller i 'Vejledninger om brand' fra marts 2020. Begge anvisninger henvender sig dog primært til fagfolk i byggebranchen. 

I det hele taget er det svært som almindelig husejer uden byggeteknisk viden at finde ud af, hvordan man i praksis opfylder bygningsreglementets brandkrav. Vi vil derfor anbefale, at du søger råd hos en brandrådgiver, bygningssagkyndig som fx en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, hvis du skal i gang med at bygge et nyt hus, en tilbygning eller en større ombygning. 

Som bygherre er du selv ansvarlig for at dit byggeri lever op til bygningsreglementets krav. Men det er jo også i din egen interesse, at dit hus er brandsikkert og ikke går op i flammer og røg på ganske kort tid, hvis uheldet er ude.

Hvilke brandkrav gælder for eksisterende huse?

I 2020 er der kommet et nyt tillæg til bygningsreglementet 2018.

Tillægget, en 1000 sider lang bog, hedder Vejledninger til Bygningsreglementet 2018 § 82-158. Den del, man typisk vil anvende, er de præ-accepterede løsninger. Hvis man opfører sit byggeri efter disse, er man sikret, at man følger de anvisninger og regler, der gælder.

Eksisterende huse skal være bygget, så de opfylder de krav, der var gældende på det tidspunkt, da de blev bygget. Det gamle hus skal altså ikke opfylde nye brandkrav, der løbende bliver indført i bygningsreglementet, dog med visse undtagelser bla. med døre til trapperum i etageejendomme  

Hvis der ikke foreligger detaljerede tegninger af dit hus, kan det være svært at se, hvordan husets konstruktioner er opført, og hvad deres brandmodstandsevne er. Det kan være nødvendigt at bryde igennem vægge eller etageadskillelse for at se, hvordan de er opbygget.

En bygningssagkyndig kan som regel komme med et kvalificeret bud på, hvordan de enkelte bygningsdele er opført, og hvilke brandegenskaber delene har.

Hvilke brandkrav gælder, hvis du bygger om eller bygger til?

Hvis du skal i gang med en større ombygning af dit hus, eller du vil bygge en ny tilbygning eller 1. sal til huset, skal du være opmærksom på brandkravene.

• Hvis du bygger en tilbygning eller foretager en større ombygning, der kræver byggetilladelse, skal det nybyggede opfylde brandkravene i det gældende bygningsreglement.
• Hvis du laver en mindre ombygning, der ikke kræver byggetilladelse, fx ændrer på en bærende væg eller en etageadskillelse, må den nye konstruktion ikke være brandmæssigt ringere end den gamle konstruktion.

Ændrer du eksempelvis på loftkonstruktionen i din kælder for at få større rumhøjde, skal den nye loftkonstruktion være i minimum samme brandklasse som den gamle. Det mest optimale er selvfølgelig, at den nye loftkonstruktion lever op til de nye brandkrav, men det er ikke et krav i bygningsreglementet. 

Så hvis du fx fjerner et pudset loft i kælderen, skal du sikre, at de bærende bjælker er lige så godt beskyttet, som hvis der var et pudslag. Man må derfor i princippet ikke lave synlige bjælker i kælderen, hvis der tidligere har været et pudset loft. Man bør brandsikre bjælkerne ved fx at pakke dem ind i gips.

Du skal også tænke på brandsikkerheden, hvis du fx laver et hul i en bærende eller stabiliserende væg eller gennem en etageadskillelse til et rør eller en ledning. Derfor skal du huske at lukke hullet på en sådan måde, at bygningsdelen bevarer sine brandmæssige egenskaber. 

Hullet skal lukkes med et materiale, der er ubrændbart og slutter tæt omkring eventuelle installationer, der er trukket gennem hullet, og tæt til hullets yderside. Eksempler på brandtætninger kan findes i Brandteknisk vejledning 31 ”Brandtætninger”, der er udgivet af Dansk Brandteknisk Institut.

Hvilke brandkrav gælder for nye huse?

I tillægget til bygningsreglementet er der en vejledning, som indeholder de såkaldte præaccepterede løsninger. Følger man disse nøje, burde man være sikret, at huset opføres i henhold til lovgivningen. 

Det er dog muligt at fravige disse løsninger og sikre sit hus mod brand på andre måder. Men fraviger man bare lidt fra de præaccepterede løsninger, kan man ende med at skulle gøre brug af en certificeret brandrådgiver for at være sikker på at bygningen er brandsikker i det omfang det kræves. Præaccepterede løsninger til enfamiliehuse mv. findes her.

Overordnet  stilles der krav til følgende:

• Bærende bygningsdele, som ikke er adskillende, fx bjælker og søjler
• Bærende og adskillende bygnings dele. Fx en bærende væg i mursten
• Ikke bærende og adskillende bygningsdele, fx en ikkebærende væge i gips
• Derudover er der krav til døre, til materialer, til beklædninger, til gulvbelægninger og til tagbelægninger.

Huse skal opfylde de brandkrav, der gælder på det tidspunkt, hvor byggetilladelsen bliver udstedt.

I villaer og andre fritliggende enfamiliehuse er hovedreglen, at de bærende og stabiliserende bygningsdele – dvs. ydervæggene, såfremt de er bærende – og de bærende indervægge skal kunne modstå brand i 30 minutter. Dvs. den de skal have brandklasse R 30, (eller BD 30, som den gamle danske brandklasse var).

Bærende bjælker og søjler skal kunne modstå brand i 30 minutter uden at miste deres styrke/bæreevne og de skal derfor have brandklasse R30  (BD 30).

Huse, der enten har kælder eller 1. sal

Hvis huset enten har kælder eller 1. sal, skal etageadskillelserne være mindst brandklasse REI30, bæreevne, integritet, Isolation (BD-30) eller REI 30. Det vil sige, at etageadskillelsen her skal kunne modstå branden i 30 minutter.

Derudover er der krav til overfladerne på både væggene og taget.

Huse, der både har kælder og 1. sal

Hvis huset både har kælder og 1. sal, er brandkravene strengere:

• De bærende og stabiliserende bygningsdele i kælderen skal være mindst brandklasse R 60 (BD-60). Det vil sige, at bygningsdelene her skal kunne modstå branden i 60 minutter.
• Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage eller mellem stue og 1. sal skal mindst være REI 60 (BD-60)
• En af husets etager - enten kælderen eller førstesalen - skal være brandmæssigt adskilt fra resten af huset, idet trapperummets vægge og lofter/gulve mindst skal være brandklasse EI 60 (BD-60 ) - enten i kælderen eller på førstesalen.
• På samme etage skal der være en dør ind til trapperummet, som kan modstå brand i 30 minutter. Dørene i EI 60 (BD-60)-adskillelsen skal være brandklasse EI230-C ( BD-dør 30).

Bygninger med skrappere brandkrav

I en del huse er der skærpede brandkrav. Det gælder for:

• Huse, der ligger mindre end 2,5 meter fra skellet, hvor ydervæggen skal være mindst brandklasse  EI 60 (BD-60), så ilden ikke spreder sig så hurtigt til naboens hus.
• Huse med stråtag eller andet brandfarligt tag, hvor opholdsrum og soveværelser, der ligger lige under taget, skal have vægge og lofter, der er mindst brandklasse REI 30 (BD-30). Desuden skal stråtækte huse placeres længere fra naboens skel og fra andre bygninger.
• Rækkehuse, kædehuse og lejligheder, der ligger tæt på eller er bygget sammen med nabohuset. Her skal den væg, der adskiller husene, være mindst EI 60 (BD-60).
• I lejligheder er kravene væsentligt skrappere end for enfamiliehuse, da man i en boligblok bor meget tættere, og det tager væsentligt længere tid at redde folk ud af en brændende bygning på flere etager.

Men brandklassificeringen er blevet så kompleks, at det kraftigt kan anbefales at man tager en rådgiver med på hjælp.

Hvilke materialer er mest brandsikre?

Hvis du vil have et mere brandsikkert hus, skal bygningsdelene være lavet af ubrændbare materialer som fx gips, mursten og beton.

Selvom materialerne er ubrændbare, vil ilden efter et stykke tid kunne påvirke deres styrke og bæreevne. Derfor er selv de ubrændbare materialer stadig kun brandsikre i et bestemt tidsrum, fx 60 eller 120 minutter.

• En ydervæg med for- og bagmur og isolering vil altid opfylde kravene til brandklasse REI60-M A2-s1, d0, (BS-60), hvis den er isoleret med mineraluld, og hvis for- og bagmur er opført i mursten, betonelementer, letklinkerbeton eller porebeton. Alle disse materialer regnes for at være ubrændbare.
• En ydervæg af træ vil opfylde kravene til brandklasse REI 30 (BD-30), hvis ydervæggene er opbygget af en udvendig træbeklædning, er isoleret med mineraluld og har en indvendig beklædning med fx et lag krydsfinér og et lag gips.