Fakta om solceller

De solceller, som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baserede på silicium. Men der findes også nyere typer, som du kan se af oversigten herunder. 

Der forskes i et utal af kombinationer og solcelleteknologier, men de mest gængse pt. er disse typer:
 

80-95 procent af verdens solceller er baseret på silicium, hvorimod perovskit ikke har fået det store gennembrud endnu. Det skyldes blandt andet, at perovskit indeholder bly. Alligevel forsker man i perovskit solceller og håber, det bliver fremtiden, pga. nemmere fremstillingsproces, lavere omkostninger og større fleksibilitet. CIS og CISG fylder efterhånden også mere og mere på markedet, især i de integrerede løsninger.

Silicium baserede solceller kan yderligere opdeles i tre typer:

Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller, som er støbt i en form, og de er ofte i blå nuancer. De enkelte krystaller i solcellen kaster lyset forskelligt tilbage, hvilket giver en "levende" overflade. De kan fås både med og uden rammer. Polykrystallinske solceller kan indfarves til den farve, som bygherren specificerer, men indfarvning af solcellen vil mindske solcellens virkningsgrad og påvirke prisen. 

Polykrystallinske celler har en lidt lavere virkningsgrad pr. kvadratmeter end monokrystallinske.
 

Tyndfilmssolceller kaldes også i nogle sammenhænge for 2. generations solceller og er baseret på amorft silicium. Vi kender dem bl.a. fra lommeregnere. Effekten er lavere end ved krystallinske solceller, og dermed også billigere. Den fotoaktive halvleder er i dette tilfælde amorft silicium (formløst eller ikke-krystalliseret silicium), hvorpå der dampes et bærende underlag, som oftest er glas. Amorft silicium er langt den mest udviklede teknologi. Amorfe eller mikromorfe solceller kan fås i mange former.

Selvom effekten ikke er lige så stor på tyndfilmssolcellerne, har de også andre fordele. Blandt andet kan de tåle en del mere varme end de krystallinske, samt en del mere skygge. 
 

Hvad kan solceller producere i Danmark?

Det bedste er at bruge strømmen i det samme øjeblik, som den produceres. Derved kan du overveje at placere solcellerne på forskellige tagflader, hvis der er mulighed for det. På den måde, får du produktion, og dermed udnyttelse af solen, hele dagen, dog ikke med 100 % effektivitet i produktionen. 

En placering direkte mod syd producerer flest kWh, men mod øst og vest flader produktionen ud, således der er mere til rådighed tidlig morgen og sen aften.

For at solcellerne kan sluttes til elnettet, skal jævnstrømmen (DC) omformes til vekselstrøm (AC) i en speciel netinverter eller vekselretter, der omdanner strømmen til 230 volt.

Produktionen er også afhængig af årstiden. Som udgangspunkt er den største produktion af strøm i maj måned, og den laveste produktion i januar.

Pris på solceller – kan det betale sig?

Prisen på solceller er faldet gennem årene, så et korrekt udlagt solcelleanlæg typisk har en tilbagebetalingstid på 10-15 år, eller belyst på en anden måde, så vil bygningsejeren allerede fra første år have et større rådighedsbeløb, end hvis der ikke var anskaffet et solcelleanlæg.

I mange tilfælde kan de solcelleanlæg, som fungerer som færdig bygningsdel, fx erstatte anden facade- eller tagbelægning. Det kan derfor være oplagt at etablere solcelleanlæg i sammenhæng med en udskiftning af fx tagbelægningen. 

Eksempelvis ligger prisniveauet på solceller allerede i dag på samme niveau som nogle af de dyrere facadebeklædninger, fx natursten, og derfor kan det svare sig at undersøge, om du kan erstatte dele af beklædningen med solceller.

Hvis du ikke synes, du har råd til at investere i solceller i øjeblikket, kan du evt. forberede arealer på bygningen, hvor de kan etableres, når/hvis prisen bliver mere fordelagtig.

Arkitektonisk er den største udfordring at få bygningsplacerede solceller (BAPV) tilpasset bygningen, så de ikke fremstår som fremmedelementer, der forringer bygningens arkitektoniske kvalitet. Det er en god idé at få rådgivning af en arkitekt i den henseende.

Det kan fx være svært at montere solceller på ældre villaer, da de ofte har mange detaljer og fremspring, som kan give uønsket skygge. Ofte er der også kun mindre samlede tagarealer, hvorpå solcellerne kan placeres. I stedet kan solcellerne monteres på carporte, drivhuse og andre små bygninger eller som fritstående anlæg, fx i form af en pergola.

På vores breddegrader placeres solceller bedst mod syd med en hældning på 30-45 grader, så en effektivitet på 100 % opnås. Men også øst- og vestvendte solceller yder acceptabelt, dog bedst ved en hældning fra 0-30 grader, hvor produktionens effektivitet når 80-85%.

Ved en lodret placering (90 grader), fx på en facade, forringes effektiviteten med 20-40 procent, men til gengæld er effektiviteten større efterår, vinter og forår, hvor solen står lavere på himlen.

Afregning af el-produktion med solceller

Når du har solceller, kan du være afregnet på forskellige måder. Det afhænger nemlig af, hvilken type nettoafregning du er godkendt til. Det er Energistyrelsen, der afgør, hvordan du som solcellekunde kan afregnes. 

Der findes tre forskellige typer af afregningsgrupper til at sælge din overskydende strøm. Hvis du etablerer et privat anlæg nu, er den eneste mulighed dog afregningsgruppe 3.

Elselskabet, som du modtager din elregning fra, er ikke (nødvendigvis) det samme som dit netselskab. Dit netselskab leverer strømmen til din husstand og afregner dette med dit elselskab. Det er dit netselskab, der tildeler dit solcelleanlæg sit unikke nr. (GSRN-nummeret), som du skal bruge, hvis du ønsker af lave en aftale med et selskab, der ønsker at købe din overskudssolcellestrøm.

Du kan få betaling for eventuel overskudsproduktion hos en produktionselleverandør. Listen over produktionselleverandører findes hos Energinet.dk. Lige nu findes der fem udbydere på listen (februar 2023). Du skal selv kontakte en disse for at lave en aftale.  

Oversigt over afregningsgrupper:

Nettoafregningsgruppe 3 er øjebliksafregnet. Det betyder, at produktion skal bruges i samme øjeblik, det produceres, da det ellers ryger ud på nettet. Der skal ikke ansøges om tilsagn ved Energistyrelsen ved øjebliksafregning. Netselskabet skal blot kontaktes for aftale om tilslutning. 

Nettoafregningsgruppe 2: Det er ikke længere muligt at søge tilsagn til gruppe 2, som er timebaseret afregning. De anlægsejere, der har modtaget et tilsagn, har to år til at etablere og få anlægget tilsluttet. De to år regnes fra tilsagnsdatoen. Det betyder, at der fortsat vil være anlæg, der bliver godkendt til timebaseret nettoafregning helt frem til 2024, da der på gik sagsbehandling i januar og februar 2022 af ansøgning om tilsagn om mulighed for timebaseret nettoafregning. 

Nettoafregningsgruppe 6 (kun for anlæg installeret senest i 2012) er årsafregnet og overstiger ikke 6 kW. Flexafregnede anlægsejere modtager månedlige opgørelser for forbrug. Produktion afregnes ved anden aktør, og Energistyrelsen udbetaler pristillæg for det antal kWh, der registreres på målepunktet ”Overskudsproduktion”. Den 1. januar 2021 skulle alle danske elkunder i gruppe 6 være overgået til flexafregning.

Batteri til solceller

Hvis du vælger at anskaffe sig et solcelleanlæg, der leverer mere end 50 % af den el, du bruger om året, bør du overveje at anskaffe dig et batterianlæg.

Batteriet kan oplades via produktionen fra dit anlæg eller via elnettet, og det vil typisk begynde at oplade, når der er overskud af produktion i forhold til forbruget i husstanden.

Om vinteren kan du – hvis din inverter har teknologien til det – eksempelvis lade dit batteri om natten fra elnettet, hvor strømmen er billig og derefter bruge den lagrede i løbet af dagen, hvor strømmen er dyr.

Generelt handler batteriudnyttelse om at lade sit batteri så billigt som muligt, og benytte den lagrede energi når strømmen er dyr. Med denne strategi kan du spare penge hver dag og gøre dit batteri til en investering på kort tid.

Du skal sørge for at placere dine batterier så tæt på inverteren som muligt, da der vil være direkte tab i ledningerne, jo længere de er.

En rapport fra Aalborg Universitet udført i 2021 sår tvivl om, hvorvidt solceller altid er gavnlige for klimaet. Det viser sig nemlig, at halvdelen af de solpaneler, der kan købes i butikkerne, skader mere end de gavner. Undersøgelsens højdespringer er et anlæg som skulle producere strøm i 48 år, for at producere den mængde energi, som blev brugt til at producere energikilden selv. Det panel der klarede sig bedst, ville allerede efter 3 år begynde at producere CO2 neutral energi. Der er dog stor udvikling på området, og derfor er der flere solceller på markedet, hvor den klimamæssige tilbagebetalingstid er markant forbedret siden undersøgelsens færdiggørelse.

Det skyldes, at CO2-aftrykket fra produktionen ofte er så stort, at den klimagavnlige effekt ved at producere grøn strøm, ikke kan nå at gøre klimaaftrykket positivt i løbet af solcellernes forventede levetid.

Hvis solcellerne produceres i et land, hvor strømmen til produktionen af solcellerne sker via miljøbelastende energi (kul, gas, olie), vil det være en mere klimabelastende solcelle, end hvis den var produceret i et land, hvor grøn energi anvendes til produktionen.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvor solcellerne er produceret, førend du investerer i et panel – men det kan være svært at gennemskue, for den almindelige forbruger, da der endnu ikke er en fælles ordning for området.