Priserne på solceller varierer en del og er afhængig af teknologien, der er anvendt i panelerne. Foto: Bigstockphoto
Hvilke typer solceller findes der?
Der skelnes generelt mellem BAPV (building applied photovoltaic) og BIPV (Building integrated photovoltaic). Forskellen er at BAPV er eftermonteret på eksisterende overflade, mens BIPV fungerer som ny overflade. Så dit valg afhænger af om du skal udskifte din bygningsdel (tag, facade etc), eller om du kan placere den på en eksisterende bygningsdel, som er intakt, og har en tilpas lang levetid. Dog findes der også tyndfilm som kan placeres på allerede eksisterende overflader som metal, glas, polycarbonat etc uden at tilføje ekstra vægt.
De solceller, som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baserede på silicium, dvs. monokrystallinske eller polykrystallinske celler. Desuden findes tyndfilmssolceller, som er baseret på pulveriseret silicium (amorft). De senere år er der kommet nye typer på markedet, der ikke er baseret på silicium.
I dag er 80-90 procent af markedets solceller baseret på krystallinsk silicium celleteknologi. Effektiviteten af disse er typisk 14-23 procent.
Tyndfilm har en lidt lavere virkningsgrad og nedgraderer typisk hurtigere til en lavere effekt end mono- og polykrystallinske solceller. Til gengæld har de et lavere CO2-aftryk i deres produktion end de krystallinske solceller og dermed et mindre klimaaftryk.
For forbrugeren er de vigtigste parametre ved valg af solceller levetid og pris per produceret kWh over tid. I dag er markedsstandarden for solceller en levetid på 25 år. Sørg for at købe solceller af et anerkendt fabrikat, og opsat af en virksomhed med mange års erfaring, efter devisen - jo flere opsatte solcelleanlæg jo mere erfaring har virksomheden.
Det er ikke muligt uden specielt udstyr at se forskel på en god og en dårlig solcelle. Da solceller er et produkt, som gerne skal holde +25 år, er det vigtigt at vælge det rigtige produkt. Det skal din solcelleleverandør hjælpe dig med. En solcelleanlæg bør have mindst 25 års levetid og mindst 80 % effekt efter 20 år.
Monokrystallinske solceller
Denne type solcelle er typisk karakteriseret ved, at den har en ensartet sort eller grå overflade.
En monokrystallinsk solcelle består af ét siliciumkrystal. De kan være runde i hjørnerne, men ønsker man en særlig tæt pakning i det færdige modul, kan de skæres ud i kvadrater. Oftest bliver cellerne opdelt i kvadrater med mindre afstand for at få en højere effekt og dermed større virkningsgrad.
Denne solcelleteknologi, er sammensat af celler, som monteres på et gitter af metal og fungerer som et kontaktnet. Herefter monteres cellerne mellem to lag glas eller mellem et glas- og et plastlag. Ofte er cellerne monteret på en hvid baggrund, der reflekterer det lys, der trænger igennem cellerne således, at cellerne bedre kan holdes afkølet. Ved højere temperatur falder virkningsgraden nemlig og dermed effekten af solcellerne.
I dag kan man få monokrystallinske solceller med bypass dioder, hvor hvert solcellepanel er delt op i eksempelvis 3 felter, som sikrer optimal produktion, selvom der er skyggepåvirkninger, fugleklatter eller andet, der spærrer for solens stråler. Monokrystallinske solceller er den solcelleteknologi, der har den højeste virkningsgrad, men er også den dyreste.
Leverandører lover i dag en paneleffektivitet på 17 procent, en ydelsesgaranti på minimum 90 procent efter 10 år og 80 procent efter 25 år. Panelet forventes at have en levetid på 30-40 år.
Polykrystallinske solceller
Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller, og de er ofte i blå nuancer og firkantede. De bliver dannet ved afstøbning i en form. De enkelte krystaller i solcellen kaster lyset forskelligt tilbage, hvilket giver en 'levende' overflade.
Polykrystallinske solceller kan indfarves til den farve som man ønsker, men det koster effekt, så virkningsgraden bliver lavere og solcellerne bliver dyrere
Polykrystallinske celler har en lidt lavere virkningsgrad pr. kvadratmeter end monokrystallinske, men pakning af solceller i modulet er ofte tættere, så det opvejer cellernes lavere virkningsgrad. Paneleffektiviteten er på ca. 13-19 procent, og den typiske levetid for denne type solcelleteknologi er 40-50 år.
Netinverteren, som omdanner strømmen til 230 V, må forventes at have en levetid på 10-20 år, afhængig af mærke og kvalitet.
Tyndfilmssolceller samt amorfe og ikke-krystallinske typer
Tyndfilmssolceller kaldes også i nogle sammenhænge for 2. generations solceller og er ved at vinde frem på markedet. Vi kender teknologien fra lommeregnere, hvor de er karakteriseret ved at have en homogen og mørk overflade. Tyndfilmssolceller fungerer bedre i gråvejr end de krystallinske, hvilket er en fordel på vores breddegrader, hvor det ofte er skyet vejr.
De først udviklede tyndfilmssolceller var baseret på amorft silicium (a-Si), og senest er der kommet solceller af bl.a. kobber-indium-selen (CIS) og cadmium-tellurid (CdTe). De har et lavt materiale- og energiforbrug i fremstillingen. De bruges i nogle tilfælde til bygningsintegrerede solceller.
CIS-tyndfilmssolceller (Cu = kobber, I = indium, S = selen), er en siliciumfri teknologi. Farven er sort, og deres effektivitet kan sammenlignes med polykrystallinske celler. Typen er meget velegnet til nettilsluttede anlæg.
Solcelletag - Integrerede solceller
Integrerede solceller kan anvendes i bygningens facader og tag, hvilket betyder, at solcellerne, udover at producere energi, også fungerer som klimaskærm.
På tage kan integrerede solceller ligge 100 procent plant og sikrer derved, at tagets linjer fastholdes selv i de områder, hvor solcellepanelerne er monteret. Blandt de største aktører er Tesla på den globale scene, det er dog en større proces at få dem til Danmark. Men også på den danske scene har vi flere, der laver solcelletag, fx Ennogie og SolarTag.
I dag er bygningsintegrerede solceller (BIPV) udviklet til et niveau så de prismæssigt er sammenlignelige med andre tag- og facadematerialer. Det vil altså være lige så billigt at vælge solceller som mange (bedre) tagmaterialer og man opnår samtidigt at taget leverer el, derfor forventes at der i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer vil blive opsat bygningsintegrerede solceller i stadigt større omfang.
Hvilke solceller er bedst?
Der er klart nogle mærker solceller, som leverer mere strøm end andre. Generelt er billedet, at de solcelleanlæg, der findes på markedet, leverer den mængde strøm, producenten har angivet.
Når du skal vælge solcelleanlæg, er det værd at nærstudere det såkaldte ”tolerance output” på databladet. Det angiver, hvor meget panelerne må afvige fra den maksimale ydeevne (målt i Wattpeak, Wp). Intervallet varierer fra producent til producent.
Er tolerancen i plus, må anlægget afvige til den positive side, og er det i minus, må det afvige til den negative side.
Antallet af dioder i solcellepanelet har en stor betydning, hvis anlægget er monteret et sted, hvor det kan risikere at blive ramt af skygge. Jo flere dioder der er, jo mindre følsomt er det over for skygge.
Derudover findes micro-invertere som placeres på hvert enkelt solcellepanel. Derved er det kun den sektion/celle som rammes af skygge som bliver ineffektiv. Det er vigtigt at vælge en leverandør og et produkt, man har tiltro til. Det bedste råd er, at benytte samarbejdspartnere der har været og forventes at være på markedet i mange år, ellers er udstedte garantier ikke meget værd.
Hvilke solceller er mest grønne?
Det udleder CO2, når solceller produceres. Men nutidens solceller leverer generelt så meget grøn energi i panelernes levetid, at det holdt op mod produktionsomkostningerne samlet set giver et plus for klimaet. Men det er ikke alle solceller, der er lige grønne. Uanset hvilken panelteknologi, du vælger, vil der være forskel på panelernes CO2-aftryk, og du kan derved tilvælge mere bæredygtige solceller, hvis du ønsker det.
Det er langt fra alle paneler på det danske marked, hvor data for klimaaftryk er let tilgængeligt. Derfor kræver det ofte mere research, hvis du vil være sikker på at vælge det grønneste solcellepanel. I dag har producenterne ofte den data, der kendes under betegnelsen livscyklusvurdering eller LCA. Spørg derfor din solcellemontør herom, hvis du ikke selv kan finde oplysningerne på deres hjemmeside.
Dog kan du gå efter en hovedregel: Jo større del af produktionen, der er foregået i Europa, jo mindre plejer CO2-påvirkningen at være. Årsagen er bl.a. at en større del af energiforsyningen i Europa er grønnere end i Asien, hvor en stor del af solcelleproduktionen sker. Ligeledes skal panelerne transporteres over kortere afstande.
Du kan også vælge at købe en solcelle af tyndfilm. Det er en teknologi med lavere CO2-aftryk end fx monokrystallinske solceller. Men de yder også mindre strøm, hvilket kan påvirke rentabiliteten.
Se videoen og bliv klogere på solceller.
Find en godkendt installatør af solceller
En godkendt installatør kan du finde gennem Energistyrelsens hjemmeside, der har en liste over installatører, der er certificerede i at installere vedvarende energianlæg, VE-certificerede installatører.
For at komme på listen, skal virksomheden bl.a. have et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af en såkaldt kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder, og virksomhedens personale skal leve op til nærmere beskrevne uddannelseskrav, der også gør dem i stand til at vælge de rigtige produkter.
Vælg en erfaren installatør
Da du helst skal kunne regne med service fra installatøren i hele solcelleanlæggets levetid, kan det være en god idé at finde en installatør, der virker solid og driftssikker. Undersøg, hvor lang tid den pågældende installatørvirksomhed har eksisteret, og hør evt. Landsforeningen af Solcelleejere, om de har erfaringer med virksomheden.
Vigtigt med ventilation
Hvis du vælger selv at installere dit solcelleanlæg, skal du være opmærksom på, at anlægget skal ventileres.
Sidder anlægget ude på taget, vil der være en vis ventilation, hvor du skal sørge for, at pladerne sidder et lille stykke over tagbelægningen, så der kan komme luft ind under dem. Men bygger du anlægget ind i taget, kan du opleve en forringelse af produktionen på 5-6 procent.
Derfor bør solcellerne ikke sættes lige op ad tagbelægningen. Samtidig bør du selvfølgelig sikre, at anlægget ikke rammes af skygge, hvis du har valgt et skyggefølsomt produkt.
Husk rengøring
Når du køber et solcelleanlæg, bør du påregne rengøring engang imellem. Regnen kan i mange tilfælde klare rengøringen af pollen og fugleklatter, hvis de sidder med hældning, men bor du i et meget trafikeret område tæt ved en befærdet vej eller jernbane, kan du ikke slippe for rengøring, fordi der kan lægge sig en film af gummi- og bremsestøv på det. Også, hvis du bor i nærheden af havet, kan saltpartikler aflejre sig på solcellerne og nedsætte ydeevnen, og ved marker kan der dannes jordstøvpartikler som lægger sig på solcellerne.
Du kan tjekke ydeevnen på inverteren inde i boligen, mens solen skinner. Er produktionen faldet, kan det være, du skal have en kikkert frem og tjekke, om det er tid til rengøring af solcellepanelerne.
Lad være med at pøse iskoldt vand på solcellerne, hvis det varmt om sommeren, da det kan give spændinger og i værste fald revner i anlægget.
Sne vil i praksis ikke skabe de store problemer. Kun ved store anlæg på flade tage, kan der måske samle sig driver bag panelerne. Derudover kan anlægget selvfølgelig ikke producere, mens der er sne på, men det vil sandsynligvis alligevel have en ret begrænset produktion om vinteren.
Hvor stort skal dit solcelleanlæg være?
Du bør nøje overveje størrelsen på dit solcelleanlæg. Her er det vigtigt at sikre sig, at taget i det hele taget kan bære vægten af solcelleanlægget. Ligeledes bør du undersøge, om anlægget kræver byggetilladelse, og om der er særlige regler i din lokalplan, som kan være til hinder for opførelsen.
Det er vigtigt, at anlægget ikke bliver for stort, så du ender med at eksportere størstedelen af den strøm, du producerer. Det kan resultere i en meget lang tilbagebetalingstid på anlægget. På den anden side kan mindre anlæg ende med at blive dyrere for dig pr. producerede kWh, så det måske vil kunne betale sig med en vis overkapacitet.
En uddannet installatør kan beregne og rådgive dig om dit behov.
Investering i solceller - hvad kan betale sig?
Det er svært at sige, om det kan betale sig at betale ekstra for effektivitet, da du både skal vurdere din investering i solceller ud fra et miljømæssigt, et æstetisk, et praktisk og et økonomisk syn.
I overvejende grad er det vigtigst, at solcelleanlægget er dimensioneret, så det passer til husstandens behov. Med afregningsordninger for solceller, hvor afregningen sker inden for samme produktionstime eller ved hjælp af en øjebliksafregning, kan det bedst svare sig at bruge så meget af den producerede strøm som muligt, når den produceres, så du videst muligt undgår at skulle sælge overskudsproduktion til el-nettet til en lavere pris, end du tilsvarende betaler for at trække strøm fra el-nettet, når solen ikke skinner.
Det gælder altså om ikke at overdimensionere solcelleanlægget, medmindre du tænker i en hybridløsning, hvor solcelleanlægget også suppleres med et batteri, hvor overskudsproduktionen oplagres til senere brug.
Afgørende for, om det er interessant for dig at betale ekstra for mere effektive solceller, er nærmere æstetik og størrelsen på det areal, du har til rådighed til solcellerne.
Vær opmærksom på, at for en boligejer er det prisen per produceret kWh som tæller, når der er tagareal nok. Når der er tag areal nok er solcellernes virkningsgrad ikke en vigtig parameter. De vigtige parametre er levetid og pris per produceret kWh.
Se, hvordan solcellernes produktion af el fordeler sig over året
Solceller producerer mest i sommermånederne og mindre om vinteren, hvor der er færre solskinstimer. Kilde: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
