Solcellerne skinner igen på hustagene

Vi har alle set dem. På tagene i villakvarteret, på markerne langs motorvejen, og nogle er sågar omringet af dem i det, der vel efterhånden kan kaldes solcellebyer, som er dækket af hundredvis af hektar med paneler, der peger mod solen. For mens grøn energi i Danmark i mange år er blevet ført an med vindmøllevingernes susen som lydtapet, er der for alvor kommet skub i solcellerne – efter en pause på 10 år.

Vi har set et solcelleboom før. I årene frem mod slutningen af 2012 blev der installeret tusindvis af solceller på private boliger især drevet af en lukrativ ordning, hvor der var stor værdi i at producere strøm til eget forbrug og sælge overskydende strøm til elnettet til en favorabel pris. Men da ordningen stoppede, forsvandt lysten til at trække gratis energi ud af solens stråler.

Ifølge Danmarks Statistik findes der i dag 113.000 små solcelleanlæg i Danmark, som typisk dækker over den type, der findes på private boliger. Tæller man alle anlæg med, lyder tallet på mere end 123.000 ifølge Energistyrelsen. Men politikerne har store planer om at mangedoble antallet af solceller i de kommende år. Og hos de private har efterspørgslen det seneste år været så stor, at det har været svært for solcelleleverandørerne at følge med. Denne gang er det ikke lukrative tilskudsordninger, der trækker kunderne til, forklarer Tobias Lindskov Nielsen, CRO hos solcelleleverandøren Viasol, med ansvar for blandt andet salg- og marketing.

– Vi har siden 2021 oplevet stor efterspørgsel. Det har været drevet af energimanglen og heraf de stigende elpriser, og det blev kun forstærket, da Rusland gik ind i Ukraine. Men vores grafer for de seneste år toppede i efteråret, hvor alle snakkede om energikrise, og det skabte panik, forklarer han og uddyber:
- Nu har det stabiliseret sig lidt, for folk lever i nuet, og her har det en stor effekt, at elafgiften er fjernet frem til sommer, og elprisen derfor ikke er så høj som i efteråret.

Skal vi alle have solceller?

Alle har en mening om solceller. De fleste synes ikke ligefrem, at de pynter på hustage eller marker, mens andre finder en løsning, der tilfredsstiller deres indre æstetiker. Og netop æstetik er et af de områder, hvor solcellepanelerne netop nu gennemgår en større udvikling. Panelerne er ikke nødvendigvis kun sorte til montering oven på tegltaget. I dag fås de i flere varianter og farver, og endda som løsninger, der erstatter en traditionel tagløsning. Og med årene bliver den udvikling kun forstærket. 

Netop forskellige farveløsninger er noget af det, projektleder Sune Thorsteinsson og resten af holdet på DTU Electro har arbejdet med. Men det er ikke kun kosmetisk, at der er sket en udvikling.

Ifølge Sune Thorsteinsson er solcellernes effektivitet steget med omkring 50 procent de sidste 10 år. Men han påpeger også selv solcellernes begrænsning i et land langt mod nord.

– Det er ikke solcellerne, der sørger for energien i juletiden. Men solcellerne kan levere strøm fra slutningen af februar til november. Der er ingen af de vedvarende energiformer, der kan stå alene, men sol og vind komplementerer hinanden godt, og vi skal sætte alle sejl ind for at nå vores klimamål, siger Sune Thorsteinsson fra DTU Electro.

Brug eller gem solens stråler

Det er svært at leve i Danmark uden at blive bombarderet med budskaber om bæredygtighed og klimaaftryk. Og nok er solcellernes grønne energi en del af løsningen, men hos de danske husejere er det ikke den grønne omstilling, der driver den store efterspørgsel, forklarer Tobias Lindskov Nielsen fra Viasol:

– Som det også ses tydeligt i de tilbud, vi leverer til kunderne, er det økonomiske incitament det vigtigste for folk. Det er indiskutabelt. Vi har en lille overskrift med, hvad du sparer CO2-mæssigt, og vi har talt om, hvorvidt vi skal have mere fokus på CO2 og den grønne omstilling, men indtil nu har det klart primært været økonomi. For hænger økonomien ikke sammen, er det de færreste, der køber det.
Netop økonomien har ændret sig markant. Ind i ligningen er kommet muligheden for at gemme en del af strømmen i batteripakker, og samtidig er solcelleteknologien faldet i pris, selvom der stadig er tale om en investering, der for de fleste ligger i prislejet 100.000-200.000 kr.

– Siden 2006 er systempriserne faldet til en tredjedel, men vi har oplevet lidt prisstigninger i kølvandet på corona og krigen i Ukraine. I dag er den store gevinst for danske husejere, at de med solceller og et batteri kan dække en større del af deres eget forbrug, og at de derfor ikke skal købe strøm på nettet i så høj grad. Derved slipper de for at betale nettariffer, moms og skat. Det gør, at businesscasen er blevet mere attraktiv, siger Sune Thorsteinsson.

Ikke alle solceller er grønne

Han er opmærksom på, at det bæredygtige valg på solcellemarkedet i dag koster mere, og det derfor skal være et aktivt tilvalg. Generelt opfordrer han til at lave en lidt grundigere research og ikke bare bestille solpaneler i blinde.

– Det kan være svært at sætte sig ind i al den data, der ligger på solcellers klimapåvirkning. Men som tommelfingerregel kan man sige, at hvis de er helt eller delvist produceret i Europa, og du samtidig vælger tyndfilmssolceller i stedet for monokrystallinske, mindsker du klimaaftrykket markant, siger han, men tilføjer, at tyndfilmsteknologien leverer markant mindre strøm sammenlignet med monokrystallinske.

Men lavt klimaaftryk i produktionen er ikke nødvendigvis det altoverskyggende parameter. Og slet ikke hjemme på villavejen. Her handler det om rentabilitet. Og det er muligt at kombinerer begge ting, mener Sune Thorsteinsson fra DTU, der ikke tror, vi kommer uden om siliciumbaserede solceller i fremtiden.

– Økonomisk set giver det ikke mening at lade være med installere den mest effektive løsning. Der arbejdes i dag på at udvikle nye tyndfilmsløsninger, men hvis man regner på de materialer, der skal bruges, har man næppe nok til at skalere, siger han og fortsætter:

- Man skal aldrig lægge hovedet på blokken, men med krigen i Ukraine lancerede EU-kommissionen sammen med flere solcelleproducenter en plan om at få værdikæden tilbage til EU – måske i løbet af 10 år

– og så kommer der styr på arbejdsforholdene. Og i forhold til silicium har vi sand nok, og det er hovedkomponenten i at producere silicium.

Husk at tænke på klimaet

Elprisernes himmelflugt i løbet de senere år har fået flere til at overveje solceller. Og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at vi øger mængden af grønne energikilder på private parceller samtidig med de større offentlige investeringer. Men at lægge solceller på taget er ikke en beslutning, man skal foretage med bind for øjnene, forklarer Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.

– De voldsomme priser på energi det seneste år, gør, at jeg sagtens kan sætte mig ind i, at folk nærmest ikke kan få installeret solcellerne hurtigt nok og blive fri for høje elpriser og dyre tariffer. Men der er tre vigtige parametre, man skal tage med i sine overvejelser, forklarer Henrik Bisp og fortsætter:

– Den største motivation til at investere i solceller er den økonomiske gevinst. Men de nuværende prisudsving gør det svært at beregne rentabiliteten på et anlæg, der holder 25-30 år. Læg dertil, at solceller ikke kan lægges noget sted på boligen, uden at man skal gøre sig overvejelser om æstetikken i dét, man skal leve med i mange år frem.

– Og selvom solceller leverer grøn energi, viser den data, vi har nu, at det ikke er alle solceller, der er lige grønne. Derfor mener jeg, at et vigtigt overvejelsespunkt også er at vælge en løsning, der hurtigst giver et grønt overskud i forhold til klimabelastning, siger Henrik Bisp.

Han understreger også, at de ekstra parametre ikke skal bremse udbredelse af solceller på privat grund, men at de blot skal sikre, at der træffes mere velovervejede beslutninger, før eventuel friværdi eller opsparing konverteres til energiskabende paneler på taget.

Tidligere har det været muligt at benytte håndværkerfradraget til at formindske etableringsudgiften til solceller. Men i dag er håndværkerfradraget væk, og der findes ingen øvrige tilskudsordninger eller favorable priser for den overskudsel, man sender ud i elnettet.

Solenergi i byggemarkedet

Med stort fokus på grøn energi verden over forventes der en stigning i både mængden af solceller og i diversiteten af løsninger. Lige nu skal man lede efter løsningerne, hvis man vil noget andet end det, de store spillere på solcellemarkedet har på hylderne. Men de findes. Også her i Danmark. På Lolland arbejder Dansk Solenergi med at gemme solcellerne i farvede tage. Og de er ikke de eneste. Generelt er udvalget af tag- og facadeløsninger i vækst. Men løsningerne er stadig få, og især de farvede løsninger er dyre og kommer med et effekttab sammenlignet med en klassisk solcelle. 

Kigger Sune Thorsteinsson ind i fremtiden, er visionen klar. 

– Mit håb er, at vi i løbet af 5-15 år kan købe et solcellepanel som andre byggevarer, og at solcelletag og -facader bliver et lige så naturligt valg, som teglsten er det i dag, uden at man skal gå på kompromis med æstetikken. Hvis vi producerer strømmen på de bygninger, hvor strømmen bruges, kan vi øge tempoet i den grønne omstilling og udnytte vores nuværende energinet bedst muligt. 

– Jeg håber, vi får fjernet angsten for bygningsintegrerede løsninger, der kan producere energi, og ligeledes får uddannet håndværkere inden for området, siger Sune Thorsteinsson. 

Indtil da kan solcelleejere i Danmark glæde sig over, at sommeren står for døren, og at masser af klimavenlig strøm snart vil strømme ud af deres solceller.