Sammenbragte familier kan være udfordrende både for børn og forældre. Få her gode råd til at håndtere situationen. Illustration: Rikke Ahm.
Børnefamilier i Danmark
- Der er 1.138.312 børnefamilier i Danmark i 2021.
- 844.602 består af mor, far og barn/børn.
- 188.117 består af enlig mor og barn/børn.
- 30.480 består af enlig far og barn/børn.
- 63.232 består af mor, partner og barn/børn.
- 11.881 består af far, partner og barn/børn.
Kilde: Danmarks Statistik, BRN9
Kærlighed og kildevand er aldrig nok til at få et hjem til at fungere. Og som sammenbragt familie er der et par ekstra praktiske og følelsesmæssige udfordringer at få styr på, inden man flytter sammen med 'dine, mine og vores'-børnene.
- Man skal som de voksne finde ud af på både det lavpraktiske og det psykologiske plan: Hvad er det for en familie, vi vil skabe? Hvad vil vi med hinanden? Hvordan skal vi som voksne være ledere af denne familie? Hvad er det for nogle søskenderelationer, der er? Hvem skal bestemme hvad og hvorfor, siger psykolog Sia Holm, der rådgiver mange sammenbragte familier.
Forældrene skal bestemme i den sammenbragte familie
Sia Holm understreger, at de voksne skal tage lederskabet. De skal droppe den dårlige samvittighed over at have splittet en familie op og i stedet tage ansvar for den nye familie, de er ved at skabe.
- Desværre er der mange voksne, der mister grebet, fordi de tager en masse misforståede hensyn på grund af dårlig samvittighed. Så tager børnene pludselig beslutninger om, hvem der skal have det største værelse og så videre. Det duer ikke. De voksne skal tage beslutningerne, og så skal de give sig tid til at forklare dem til deres børn, siger Sia Holm.
Vis begejstring for projekt sammenbragt familie
Charlotte Egemar Kaaber, coach og forfatter til bogen ”Fusionsfamilien” er meget enig.
- Forældrene skal være stolte af, at de viser deres børn, at de tør tro på kærligheden igen. De skal sælge idéen til børnene: 'Jeg elsker Ib. Vi skal flytte sammen. Vi har fundet et fedt hjem til os alle sammen'. Så kan børnene få lov til at byde ind herfra, men det skal ikke være dem, der styrer og kører på ens dårlige samvittighed, siger hun.
Illustration: Rikke Ahm
Forældrene skal være enige
Inden man begynder at fordele værelser og planlægge hverdagen, er man nødt til at diskutere nogle grundlæggende værdier igennem.
- Der er følelsesmæssig forskel på, hvordan man har det med egne børn og andres børn – og børnenes følelser for de voksne og deres nye søskende. Det er okay. Men alle skal lære at leve sammen på en ordentlig og respektfuld måde, og man skal have skabt en god tone, siger Sia Holm og fortsætter:
- Som forældre skal man være enige om, at man vil hinandens børn det godt. Hvis man vil skabe en familieenhed, bør man tage del i det lavpraktiske med alle børn fra at køre dem til bordtennis til at smøre madpakker. Men man skal ikke starte med at tørre numse på et barn, man ikke kender. Det kræver benarbejde at bygge en relation op, siger hun.
Giv plads
Charlotte Egemar Kaaber, der selv lever i en sammenbragt familie, forklarer, at hun og hendes mand har arbejdet målrettet med at give hinanden plads til både at skabe relation til og opdrage på hinandens børn.
-Jeg var ved at eksplodere i begyndelsen, fordi jeg tog det som en personlig kritik, hvis min mand irettesatte mine børn. Men jeg vidste jo, jeg ville underminere hans rolle, hvis jeg ikke gav ham lov til det. Så kunne mine børn måske sige: 'Det skal du ikke bestemme, for du er ikke min far'. Men når min mand så sagde: 'Nej, det er jeg ikke, men du bor her med mig, og vi skal leve sammen', så accepterede de det. På samme måde gjorde jeg med hans børn, siger hun.
Læg en fælles linje
Det er i det hele taget vigtigt, at man som de voksne får diskuteret alt fra værelsesfordeling til sengetider og fredagsslik og lægger en fælles linje, som ikke er til diskussion.
- Vi skal som forældre sige: Sådan er reglerne her i vores nye hjem, og sådan er det. Og så skal vi rumme, at børnene brokker sig, for i sidste ende accepterer de det. Rammerne er faktisk det, der får dem til at føle sig trygge, siger Charlotte Egemar Kaaber.
Hun mener i øvrigt ikke, at sammenbragte familier er så meget anderledes end kernefamilier.
- Alle ønsker det samme. At føle sig forbundet med hinanden. Og det kræver en indsats. Men der er også konflikter i kernefamilier. Vi skal ikke være bange for konflikter. Alt handler om at arbejde for, at alle føler sig trygge og har plads til at være sig selv, siger hun.
Guide: Sådan indretter I jer som sammenbragt familie
Når man skal bo mange sammen, og antallet af husets beboere skifter fra uge til uge, er det vigtigt at få skabt sovepladser til alle og sikre god opbevaring og mulighed for privatliv. Indretningsarkitekt og designer Trine Boelskifte har flere bud på løsninger:
- Sørg for eget soveværelse til forældrene. Ikke nødvendigvis stort, men lækkert. Det giver overskud.
- Hvis alle børn ikke kan få eget værelse, så giv dem i stedet lov til at indrette et hjørne af værelset til sig selv. Eller til at vælge detaljer som tapet eller sengetøj. Det giver tryghed.
- Del samtalekøkken eller stue op i flere zoner for at give plads til alle. Højryggede lænestole mod hinanden, bogreoler eller transparente gardiner fra gardinstænger i loftet kan fungere som rumdelere og give et læsehjørne, et legehjørne, et tv-hjørne osv.
- Lav smarte køjesenge i helt op til i tre dæk, hvis flere børn skal bo sammen. Eller lav en lang gennemgående bænk, hvor børnene sover fødder mod fødder.
- Byg reoler og skabe i højden – over fx dørkarme – for at skabe mere gulvplads.
- Sæt mange skohylder helt tæt sammen i entréen til sko og vanter. Byg en træramme rundtom, hvor der kan stå billeder af alle børnene.
- Sørg for et skab, hvor alle børn kan smide tasker og jakker.
- Byg en hems for at få flere sovepladser eller et ekstra legerum.
- Byg et anneks i haven til teenagerne.
- Brug skydedøre til at dele store værelser op i flere små, hvis der er behov for flere rum.
- Køb et spisebord, der kan slås sammen/ud alt efter, hvor mange der skal spise med.
- Byg en hjørnesofa, hvor der er opbevaringsmulighed under sofapuderne.
10 praktiske råd: Sådan får I alle familiemedlemmer til at føle sig hjemme
- Hvis det er muligt, så flyt ind i ny fælles bolig i stedet for den enes gamle bolig.
- Gå all in. Drop idéen om, at en af de voksne beholder sin gamle lejlighed som ”backup”.
- Hvis der er nok værelser, bør hvert barn have et hver.
- Hvis man er nødt til at prioritere, skal børn, der bor fast i boligen, have et fast værelse.
- Børn, der kommer fx i weekender, skal som minimum have en seng og en kommode, der er deres.
- Halvsøskende eller papsøskende kan sagtens dele værelser. Ofte kan det være en god idé. Tænk på alder og forskellige personlige behov, når værelser fordeles.
- Lav et skilt på postkassen eller døren med alle familiemedlemmers navne. Så alle – uanset om de bor der på fuld tid eller deltid – føler sig som en del af familien.
- Skab nye fælles traditioner som fx burgeraften om fredagen. Eller særlige sange, blomster eller retter på alle fødselsdage.
- Skab nye fælles oplevelser med rejser.
- Vælg en fritidsaktivitet, som alle familiemedlemmer kan deltage i 'en gang om ugen (på en dag, hvor også deltidsbørn er til stede).
Kilder: Coach og forfatter Charlotte Egemar Kaaber og psykolog Sia Holm
