Salget af familiens bolig kan koste dyrt under en skilsmisse. Foto: Colourbox.
Hvem flytter ved skilsmisse?
Når en skilsmisse bliver en realitet, er det oftest kvinderne, der flytter fra den fælles bolig. Særligt når det gælder skilsmisser, hvor parcelhuset er den fælles bolig, er det oftest mændene, der bliver boende.
Årsagen er den enkle, at det som regel er manden, der tjener mest og derfor også har bedst råd til at blive boende med kun én indtægt.
I de almennyttige boliger, er det derimod oftere kvinderne, der bliver boende.
Men det har også en stor betydning, hvem der vælger skilsmissen. I mange tilfælde vil den part, der forlanger skilsmisse, også være den part, der forlader den fælles bolig.
Hvem skal betale husets udgifter indtil huset er solgt?
Begge ejere hæfter for alle udgifter, indtil huset er solgt, men det vil falde naturligt, at forbrugsafgifter som el, varme og vand betales af den part, som bliver boende i huset.
Indtil huset er solgt - og så længe kun den ene part bor i huset, optræder der nogle skattemæssige udfordringer. Den part, som bor i huset, skal betale husleje til den part, som er fraflyttet.
Den aftalte husleje skal ligge nogenlunde på det niveau, som er gældende i området. Hvis markedslejen for et parcelhus på 130 kvadratmeter udgør 10.000 kr. månedligt, og hver part ejer en halvdel af huset, bør lejer i princippet betale 5.000 kr. månedligt til udlejer, som er den fraflyttende part.
I praksis er systemet dog ikke så firkantet. Hvis begge parter beholder huset som deres primære bolig og fastholder deres folkeregister-adresse på stedet, vil Skattestyrelsen ikke kunne stille noget krav i form af beskatning af gratis husleje eller beskatning af en fiktiv lejeindtægt.
Men i den situation, hvor den ene part reelt er fraflyttet boligen og har flyttet folkeregisteradresse, bør der udarbejdes en egentlig lejeaftale. I modsat fald kan Skattestyrelsen kræve, at lejer bliver beskattet af værdien af den gratis husleje og at udlejer bliver beskattet af en fiktiv lejeindtægt.
Hvor mange bliver boende i den fælles bolig?
En skilsmisse indebærer, at mindst den ene part skal finde sig en ny bolig hurtigt.
En skilsmisse vil ofte føre til en omfattende krise, fordi så meget identitet og selvforståelse er bundet op på livet i kernefamilien, som forgår i boligen.
Ud over de følelsesmæssige konsekvenser, så er der også en masse økonomi involveret, når et par vælger at blive skilt. Ikke mindst kan det være vanskeligt at nå til enighed omkring en bodeling.
Fordeling af ejerskab af fast ejendom
Fordeling af ejerskab af fast ejendom
Typisk vil hver af de to parter i et ægteskab hver eje halvdelen af deres fælles ejerbolig. I andre tilfælde kan den ene part stå som ejer af hele ejendommen eller med en ejerandel på over 50 procent.
Er ejendommen ejet af begge parter, vil bank og realkreditinstitut typisk forlange, at begge parter også hæfter for eventuelle lån i ejendommen.
Har ægtefællerne indgået en ægtepagt, kan aftalen indebære, at ejendommen holdes uden for boopgørelsen.
Hvem har ret til at overtage boligen ved skilsmisse?
Ejer begge parter halvdelen af boligen, afgør de som udgangspunkt selv, hvem der skal overtage ejendommen. Kan parterne ikke blive enige, og kan spørgsmålet heller ikke afgøres ved en lodtrækning, kan ejendommen sættes på auktion, hvorefter parterne byder på ejendommen. Alternativt kan ejendommen sættes til salg i offentligt udbud.
Står den ene part som ejer af boligen, vil vedkommende have fortrinsret til at udtage aktivet af boet. Det vil sige, at han eller hun i realiteten køber ejendommen af boet til vurderingsprisen og dermed også får retten til at benytte boligen.
En undtagelse fra reglen betyder dog, at boligen kan tildeles den anden ægtefælle, "hvis boligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne af hensyn til hjemmets opretholdelse".
Hvad betyder ejerandelen for retten til at overtage boligen?
Som udgangspunkt spiller en større eller mindre ejerandel af boligen ikke den store rolle for retten til at tage boligen ud af boet.
Hvis begge parter ønsker at overtage boligen ved at købe aktivet ud af boet, gælder som udgangspunkt de samme regler, som hvis boligen var ejet ligeligt af de to parter.
I tvivlstilfælde kan det dog ikke udelukkes, at myndighederne vil skele til ejerfordelingen, når spørgsmålet om købsret skal afgøres. Ejer den ene part eksempelvis 99 procent af boligen, kan det være udslagsgivende for retten til at overtage ejendommen.
Bodeling ved skilsmisse - sådan fungerer det
Delingen af boet efter en skilsmisse finder i langt de fleste tilfælde sted i almindelighed ved et såkaldt privat skifte, der kan afsluttes med en bodelingsaftale.
Uenigheder om bodelingen ved skilsmisse
Hvis parterne ikke kan blive enige, kan man bede skifteretten om hjælp til fordeling af boet. Hvis parterne ønsker at lade skifteretten ordne bodelingen, koster det en såkaldt retsafgift på 750 kr.
Hvis parterne ønsker at inddrage en bobehandler, skal der udover de 750 kr. betales en retsafgift på 1.500 kr., og hvis bobeholdningen overstiger 1.500.000 kr., skal der betales yderligere 9.000 kr. Hertil kommer udgifter til vurderinger og til salær til den bobehandler, som skifteretten udpeger.
Hvordan opgøres værdien af boligen?
Værdien af en fælles ejerbolig indgår i parternes opgørelse af boet. Er parterne uenige om boligens værdi, kan de lade værdien fastsætte af en vurderingsekspert, fx en ejendomsmægler.
Ejendommens værdi og ejendommens gæld indgår i boet på linje med andre aktiver og passiver.
Hvad betyder en ulige ejerfordeling for gæld i fast ejendom?
I nogle tilfælde ejer de to parter i ægteskabet ikke lige meget af deres fælles bolig. Rent økonomisk betyder ejerfordelingen ikke noget, hvis begge parter er solvente. Ejendommens værdi og gæld gøres op og fordeles som henholdsvis aktiver og passiver hos de to parter.
Ejer manden fx 75 procent af boligen, bogføres tilsvarende 75 procent af ejendommens værdi i mandes boopgørelse. Bogføring af parternes gæld finder sted efter samme princip. I princippet kan den ene part dog stå som ejer af hele ejendommen, mens begge parter hæfter for gælden.
Er den ene eller begge parter insolvente, kan et ulige ejerskab få indflydelse på fordelingen af boet, da hver part hæfter for sin egen gæld, men skal deles om en eventuel positiv formue.
Hvad er forskellen på fælleseje og særeje?
Langt de fleste af alle ægteskaber har fælleseje. Formuefællesskabet omfatter alt, hvad parterne ejede før ægteskabet og har erhvervet sig i løbet af ægteskabet. Det gælder, uanset om der er tale om arv, tipsgevinster eller værdistigninger i boligen.
Ved særeje oprettes en ægtepagt, der angiver de nærmere betingelser for, hvad de to parter i ægteskabet personligt ejer. En ægtepagt udformes efter parternes ønske og typisk ved medvirken af en advokat.
Hvad betyder formuefællesskab?
Ved almindeligt fælleseje i ægteskabet indgår ægtefællerne i et såkaldt formuefællesskab. Formuefællesskabet betyder, at parternes aktiver og passiver lægges sammen ved ægteskabets ophør.
Derefter er hver ægtefælle berettiget til halvdelen af modpartens formue. Er der tale om negativ formue for en af parterne, skal han ikke dele gælden med sin ægtefælle. Med andre ord betyder formuefællesskab ikke, at man hæfter for hinandens gæld.
Har begge parter negativ formue, beholder hver især sin gæld, og der overføres ikke midler fra den ene part til den anden.
Begge bodele er negative:
Mandens bodel | Værdi (kr.) | Kvindens bodel | Værdi (kr.) |
Kiosk og varelager | 150.000 | Villa | 1.700.000 |
Bil | 150.000 | Opsparing | 300.000 |
Aktiver i alt | 300.000 | Aktiver i alt | 2.000.000 |
Skatte- og momsgæld | 270.000 | Kreditforeningslån | 900.000 |
Varegæld | 200.000 | Studiegæld m.v. | 1.200.000 |
Passiver i alt | 470.000 | Passiver i alt | 2.100.000 |
Mandens bodel | -170.000 | Kvindens bodel | -100.000 |
Kilde: Advokatkæden Ret og Råd.
Da begge bodele er negative, beholder hver part sine egne aktiver og passiver, og ingen af dem betaler et kontant beløb til den anden part.
En bodel er negativ:
| Mandens bodel | Værdi (kr.) | Kvindens bodel | Værdi (kr.) |
|---|---|---|---|
| Kiosk og varelager | 150.000 | Villa | 1.700.000 |
| Bil | 150.000 | Opsparing | 300.000 |
| Aktiver i alt | 300.000 | Aktiver i alt | 2.000.000 |
| Skatte- og momsgæld | 270.000 | Kreditforeningslån | 900.000 |
| Varegæld | 200.000 | Studiegæld m.v. | 0 |
| Passiver i alt | 470.000 | Passiver i alt | 900.000 |
| Mandens bodel | -170.000 | Kvindens bodel | 1.100.000 |
Kilde: Advokatkæden Ret og Råd.
Da gælden ikke deles, får manden lov at beholde sin gæld alene. Til gengæld modtager han halvdelen af hustruens formue, hvilket udgør 550.000 kr.
Begge bodele er positive:
| Mandens bodel | Værdi (kr.) | Kvindens bodel | Værdi (kr.) |
|---|---|---|---|
| Kiosk og varelager | 250.000 | Villa | 1.700.000 |
| Bil | 150.000 | Opsparing | 200.000 |
| Aktiver i alt | 400.000 | Aktiver i alt | 1.900.000 |
| Skatte- og momsgæld | 70.000 | Kreditforeningslån | 800.000 |
| Varegæld | 200.000 | Studiegæld m.v. | 0 |
| Passiver i alt | 270.000 | Passiver i alt | 800.000 |
| Mandens bodel | 130.000 | Kvindens bodel | 1.100.000 |
Kilde: Advokatkæden Ret og Råd.
Da boet er positivt for begge parter, modtager hver part halvdelen af den anden persons formue. I eksemplet vil hver part gå fra skilsmissen med 615.000 kr. på lommen.
