Køge Kyst-projektet omfatter tre områder: Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden, et tidligere industriområde. Her bliver der nu plads til flere tusinde indbyggere, detailhandel, offentlige funktioner, erhverv og kultur. Foto: Jan Kofod Winther og Martin Håkan
Da omkring 90 nye beboere i slutningen af april 2017 flyttede ind i det nye boligbyggeri Strandengen i den sjællandske købstad Køge, blev de ikke kun de første i den nye ejendom – de blev også de første beboere i en helt ny bydel.
Boligerne, som ligger ud til en langstrakt, fredet strandeng og med udsigt over Køge Bugt, er blot en enkelt brik i den omfattende plan, som udgør byudviklingsprojektet Køge Kyst. Projektet omfatter foruden boligbyggeri i det tidligere havneområde også et nyt detailhandelsområde i centrum af byen, som stod færdigt i 2017.
Visionen for Køge Kyst er, at der indtil 2032 opføres i alt 300.000 etagekvadratmeter byggeri, hvoraf halvdelen skal være boligbyggeri, svarende til ca. 1.500 nye boliger med plads til 4.000 nye indbyggere. Ligeledes skal der skabes 4.000 nye arbejdspladser.
Køge Kyst kort
- Januar 2009: Køge Kyst stiftes.
- August 2011: Den første Søndre Havnedag.
- November 2011: Udviklingsplanen offentliggøres.
- Februar 2012: Den første købsaftale indgås med TK Development.
- Marts 2015: Første spadestik i Stationsområdet.
- Oktober 2016: Vejtunnelen indvies.
- April 2017: Det første byggeri står færdigt.
- 2027-2032: Køge Kyst forventes fuldt udbygget.
Tung industri spærrede for vandet
Idéen om en omdannelse af Køge opstod i midten af 1990’erne, hvor en række lokalpolitikere foreslog, at byen burde få mere ud af de centrale havnearealer. Tung industri og en gennemgående jernbane havde i årtier gjort det svært for køgenserne at udnytte byens placering ved vandet.
– Drømmen om at vende byen mod vandet har hele vejen igennem været en vigtig politisk drivkraft for Køge Kyst, fortæller projektchef Jes Møller, som sammen med projektsekretariatet holder til på havnen i Køge nogle få hundrede meter fra det igangværende byggeri.
Fra 2006 til 2010 var Jes Møller teknisk direktør i Køge Kommune, inden han i 2010 blev projektdirektør for det relativt nystiftede selskab Køge Kyst.
Kommunen havde brug for hjælp
I begyndelsen fokuserede udviklingsplanerne for Køge alene på den eksisterende industrihavn, Søndre Havn, og i starten af 2000’erne traf Køge Byråd en række afgørende beslutninger: En ny erhvervshavn skulle etableres mod nord, og kommunen skulle opkøbe jorden på Søndre Havn, så eksisterende virksomheder løbende kunne flytte væk herfra, og på den måde gøre plads til byudviklingen.
– Det var ret indlysende, at transformationen af Køge skulle finde sted på Søndre Havn. Det ligger godt i forhold til stranden og strandengen, det er tæt på bymidten og på Køge Station, og så er industriområdet her et af byens ældste og dermed mindst rationelle, fortæller Jes Møller.
Opgaven med at nedbryde jernbanens barrierevirkning og omdanne et gammelt havneareal til ny by virkede dog uoverkommelig for kommunen, og med Jes Møller som teknisk direktør begyndte de i 2006 at kontakte private developere. Selvom finanskrisen endnu ikke var en realitet, ønskede ingen at investere eller indgå partnerskab, fortæller Jes Møller.
De to første boligbyggerier er under opførelse. I alt er der indgået købsaftaler for de første otte byggefelter på Søndre Havn. Foto: Jan Kofod Winther og Martin Håkan
Køge Kommune kontaktede i stedet Realdania med henblik på et partnerskab. Her var svaret først et nej, da langsigtet byudvikling lå et godt stykke uden for foreningens daværende forretningsområde, men en samtidig henvendelse fra Fredericia Kommune endte med at blive startskuddet til datterselskabet Realdania Arealudvikling (i dag Realdania By & Byg). Og i 2009 indgik man også partnerskab med Køge Kommune.
– Formålet for Realdania By & Byg med at indgå i partnerskabet var at udvikle et projekt, der kunne imødekomme helt konkrete udfordringer i Køge og samtidig inspirere andre byer. Køge Kyst skal vise nye veje for, hvordan man kan transformere en udtjent og forurenet industrihavn til en levende og bæredygtig bydel, som både kan håndtere de klimaudfordringer, mange byer står over for, som kan vise, hvordan nye koblinger mellem by og havn kan styrke byliv og detailhandel, fortæller adm. direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.
Foruden den brede sandstrand får de kommende beboere også andre grønne frirum til leg og bevægelse. Her en visualisering af en af de såkaldte almindinger, som er grønne områder mellem boligbyggerierne. Foto: Jan Kofod Winther og Martin Håkan
Køge danner skole inden for byudvikling
Køge Kyst har løbende udbudt byggeretter til private investorer, mens Køge Kyst selv har ansvar for byggemodning, klimasikring og infrastruktur. Det gælder bl.a. tre nye forbindelser på tværs af jernbanen, hvoraf den første, en vejtunnel, åbnede i 2016. Selvom projektet er nået langt i forhold til salg og realisering, så venter der stadig mellem 10 og 15 års arbejde, før visionerne for alle tre områder er fuldt realiseret.
– Køge har sammen med Realdania By & Byg fra starten haft fokus på det langsigtede perspektiv og på tværfaglighed, og her vil jeg mene, at de har været med til at danne en skole inden for byudvikling herhjemme, fortæller arkitekt og partner Jan Albrechtsen fra Tegnestuen Vandkunsten, som har været tilknyttet projektet siden 2010, hvor Køge Kyst indbød Team Vandkunsten og flere andre til at deltage i en parallelkonkurrence.
Med tværfaglighed refererer Jan Albrechtsen til, at Køge Kyst bad de indbudte tegnestuer om at præsentere et hold af bl.a. arkitekter, byudviklere, ingeniører og økonomer for at sikre, at forslagene ikke alene fokuserede på arkitektoniske kvaliteter.
I konkurrenceprocessen blev holdene også introduceret for lokale borgere, foreninger og erhvervsliv, hvis input skulle afspejles i forslagene. Fra de endelige forslag blev Vandkunsten valgt som hovedvinder, og sammen med delforslag fra de øvrige hold skulle de udvikle den endelige plan for Køge Kyst i tæt samarbejde med projektsekretariatet.
Den færdige udviklingsplan kom i 2011 og indeholder både fysiske planer og elementer som borgerdialog, midlertidige aktiviteter og erhvervsudvikling, der skal være med til at drive byudviklingen. Planen er hen ad vejen blevet suppleret med mere detaljerede delplaner og kvalitetsprogrammer for de områder, som har været udbudt til salg. Jan Albrechtsen har bistået med at kvalitetssikre det planlagte byggeri gennem bl.a. guidelines for delområderne.
Strandengen sikres mod oversvømmelse
Køge Kyst har taget højde for klimaforandringer med stigende vandstande og massiv regn. Projektet bygger bl.a. et dige rundt om bebyggelserne på 2,8 meter, og så sørger man for, at regnvand kan afledes, hvilket mindsker belastningen af kloakkerne.
Regnvandsafledningen udgør sammen med et nedsivningsanlæg på strandengen projektets samlede LAR-løsning (lokal afledning af regnvand). Desuden har boligbyggerierne en minimumskote på 3,25 meter i stueplan.
Bydel med masser af liv, før der bygges
Det langsigtede perspektiv på byudviklingen afspejler sig også i satsningen på kulturaktiviteter, som projektet fra starten har prioriteret. Sammen med lokale ildsjæle, foreninger og institutioner har Køge Kyst i seks år etableret midlertidige aktiviteter og nye fysiske rammer på Søndre Havn. Mellem siloer og lagerhaller støder man her på byrum med forskelligartede funktioner som fx et fælles udekøkken, bistader, en dansescene og en maritim legeplads. Området byder også på regulære kunstværker, som har indgået i udendørs udstillinger.
Mens byrummene især summer af liv og aktivitet i sommerhalvåret, tiltrækker den tidligere industrihal Gule Hal året rundt en bred brugergruppe, fra unge skatere til pensionister, der bygger modelskibe. For Køge Kyst tjener kulturaktiviteterne et større strategisk formål, forklarer Jes Møller:
– Vi har aktivt brugt kultur og bylivsaktiviteter til at ændre billedet af det gamle havneområde og gøre det interessant, lang tid inden selve byggeriet gik i gang. Det har skabt engagement og ejerskab til området, som forhåbentlig vil fortsætte i den nye bydel. Samtidig har aktiviteterne i området gjort det lettere at vise potentielle investorer, hvad Søndre Havn kan blive til.
Foto: Jan Kofod Winther og Martin Håkan
Charmerende bymidte frem i lyset
Stationsområdet var det første, der blev indgået købsaftale om, og her er TK Development nu nået langt med at opføre et nyt område med butikker, kontorerhverv og boliger omkring et bugtet indkøbsstrøg samt en ny biograf, et kommunalt genoptræningscenter og en udvidelse af Køge Rådhus.
– Køge har en meget charmerende historisk bymidte, men den ser man ikke lige, når man står af toget. Opgaven har derfor været at gøre byens gamle bagside ud mod stationen til en ny forside og fylde området med de funktioner, som bymidten manglede, siger Jes Møller og forklarer, at bygninger i Stationsområdet til forskel fra på Søndre Havn har måttet forholde sig til de lave, historiske huse, hvilket indimellem har affødt skeptiske røster fra lokale borgere:
– Et projekt som Køge Kyst, der griber ind i den eksisterende by, vil altid møde en vis modstand. Men modtagelsen har overvejende været positiv, og køgensere har virkelig taget ejerskab til projektet og visionen om, at Køge Kyst også skal styrke den eksisterende by og sikre et godt samspil.
