Nette fra Ishøj: Her er trygt – og billige boliger

Navn:

Nette Kirkegaard, 38.

Uddannelse:

Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling.

Job:

Driver virksomheden RETHINK Sustainability Consultancy, hvor hun rådgiver virksomheder om bæredygtig omstilling.

Opvokset i:

Nordjylland. Boet ti år på Nørrebro, inden hun flyttede til Ishøj.

Familie:

Bor i parcelhus sammen med kæresten John, en bonussøn på 12 år samt deres fælles søn, Malte, på to år.

Nette Kirkegaard flyttede til Ishøj med sin kæreste i 2012, fordi parret var på jagt efter et hus tæt på natur. Og hun oplever ikke de sociale og kulturelle forskelligheder som noget, der skaber utryghed i hendes hverdag.

– Jeg fatter ikke, at flere ikke vælger at bosætte sig i Ishøj. Her er grønt og skønt, vild natur, hav, strand og skov og huse, der er til at betale, indleder hun og uddyber, hvordan kommunens ringe ry ikke har hold i hendes og mange andre lokales virkelighed.

– Jeg bor i et parcelhuskvarter ved vandet, hvor der bor flest etniske danskere, men her bor også enkelte nydanske familier. Men hver dag går jeg op til stationen for at komme på arbejde, og der går jeg igennem de områder, som mange har hørt om. De socialt belastede områder. Men jeg har helt ærligt aldrig oplevet noget, der har været i nærheden af at gøre mig utryg.

Nydanskere er en gave

Nette Kirkegaard og kæresten har fået sønnen Malte, efter at de er flyttet til Ishøj. Tætheden boligområderne imellem betyder, at sønnen går i en vuggestue med en højere koncentration af nydanskere end mange andre.

– Vi var ikke upåvirkede af det ry og de kulturelle fordomme, Ishøj var farvet af, inden vi flyttede hertil. Men jeg researchede en del på, hvordan det egentlig gik  i kommunen. Og på skolerne og børne- og ungeområdet generelt så det ret fornuftigt ud. Man havde virkelig fokus på integration og inklusion, og mit indtryk var, at der var styr på det. Faktisk virkede indsatserne i kommunen ret fremme i skoene, husker hun.

For det er noget, man tænker over, når man flytter hen, hvor man uddannelses- og udseendemæssigt er i undertal. Især hvis man planlægger, at ens børn skal vokse op her.

– Og her er mange etniciteter. Men jeg synes faktisk, de mange kulturer er en gave, konstaterer hun.

I sønnens børnehave har de temadage om forskellige kulturer og lande, og hans hverdag former sig sammen med børn fra bl.a. Pakistan, Indien og Mellemøsten. På den måde ser han hele verden live hver dag. Og de lærer så meget af hinanden og får dermed en styrke ud af diversiteten, forklarer hun.

– Og det, synes jeg, er hele pointen med ikke at isolere sig i en etnisk dansk enklave – at man jo selv er med til at skabe den fælles virkelighed, vi alle er i. Man skal tage ansvar selv og inkludere sig selv i de andres verden – og de andre i ens egen.

Ishøj er anderledes, ikke utryg

Det er ikke sådan, at de aldrig mærker den sociale slagside i kommunen. Eller aldrig oplever eller hører ting, der foregår. Blandt andet fra sønnens barnepige, hvis familie er flygtet fra Irak. Også når de går op i Ishøj By Center for at handle.

Arkitekterne i 1970’erne var sikkert velmenende, da de forsøgte at bygge en by i et center med bibliotek, svømmehal og politistation samme sted som butikker. Men i dag er det den slags, der forstærker de negative tendenser, der kan være i betonboligområder.

Og forskelligheden og udfordringerne er meget præsente i Nette Kirkegaards hverdag.

– Når jeg handler i Bilka, er der ikke mange, der ligner mig. Det er ikke utrygt, men det er anderledes og også meget fascinerende med de mange forskellige sociale omgangsformer. For eksempel taler mange højt, har et vildere kropssprog, og det kan fylde meget, hvis de er mange samlet. Men de hygger sig jo. Det er jo ikke nødvendigvis negativt, bare fordi jeg ikke er vant til den omgangsjargon.

Nette Kirkegaard fortæller om kvinderne, hvoraf nogle bærer tørklæder. Det vil nogle måske finde intimiderende. Men for hende vidner det om, at hun bor i et land, hvor der er plads til at være forskellige – og minder hende om, hvor vigtigt det er for vores lands sammenhængskraft, at vi anerkender og omfavner den forskel.

– Det er naturligt nok, at vi alle søger dem, vi har et kulturelt fællesskab med. Det har vi jo også selv gjort i valget af vores bolig her i Ishøj. Men den virkelighedsbeskrivelse, jeg læser om i medierne eller hører om fra andre, der ikke bor her – eller måske overhovedet har været her – kan jeg ikke kende fra min hverdag. Fordommene punkteres dagligt, når vi holder døren for hinanden på posthuset eller giver kønummeret på apoteket videre, fordi man lige må smutte ud og tale i mobil. Sådanne oplevelser gør mig mere og mere immun over for det forkert fortegnede billede af Ishøj som et sted, hvor ragnarok regerer. Sådan er her slet ikke. Kom selv og se.

• I dag bor der omkring 21.000 indbyggere i kommunen – mod kun 3.000 for bare 30 år siden.
• Ishøj er en kommune med masser af natur. Her er både vådområder, strand og skov på mere end 75 procent af arealet.
• En Gallupundersøgelse fra december 2012 viser, at der er stor modsætning mellem, hvad byens egne borgere synes om Ishøj, og hvad danskerne generelt tænker om byen. Danskerne generelt er overvejende negative i deres opfattelse af Ishøj, der mest er kendt for indvandrere, for at være socialt belastet, fattig og med socialt boligbyggeri og ghettoer. Men det er ifølge undersøgelsen ikke tilfældet for dem, der bor der.
• Det generelle omdømme blandt danskerne står i undersøgelsen i skærende kontrast til hitlisten over de forhold, som dem med størst tilknytning til Ishøj forbinder med kommunen. Øverst på listen er kunstmuseet Arken og derefter følger på de næste pladser stranden, havnen, mange sociale boligområder, mange grønne områder og Ishøj By Center.
• Kigger vi på tal fra politiets database over, hvor mange anmeldelser af kriminalitet der var i Ishøj Kommune (1. halvår) i hhv. 2007 og 2016, så er der tale om en stigning fra 1.842 til 2.102 anmeldelser.

Kilder: www.lokalavisen.dk, Gallup, www.ishoj.dk, www.politi.dk