Alma og hendes far André Reitz høster krydderurter.
Året er 2017. Alma på 2½ er med sin far André i gården for at høste krydderurter i en af gårdens plantekasser – rosmarin og timian til en roastbeef med bagte kartofler. André plukker de små blade af, giver nogle af dem til sin datter, som – meget tøvende – smager på dem.
Vi er i en gård på Ydre Nørrebro i København. Her inden for det aflåste byrum har beboerne i Andelsboligforeningen Nørrebro deres eget frirum. Mens det hektiske byliv med trafik og larm foregår udenfor, ånder der fred og ro indenfor. Her kunne beboerne sidste sensommer fejre, at deres gård efter en meget lang proces kunne tages i brug med helt nye grønne oaser.
Ejendommene omkring gården er fra 1926 og rummer 124 primært 3- og 4-værelses lejligheder. Da de blev bygget, boede her mange børn. Siden voksede børnene op og flyttede hjemmefra, men forældrene blev boende. Freddy Olsen, vicevært gennem 22 år, fortæller om en beboer, der blev 104 år, før han kom på plejehjem.
Sådan ser baggården ud
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Børnene er kommet til kvarteret
Nu er der sket endnu et generationsskifte. En af beboerne, Hauge Marple, fortæller:
– Her bor mange børn i dag, men da vi flyttede ind i foreningen, var vi kun tre familier med børn.
Hauge Marple er grafisk designer og typisk for den nye tids beboere. De store lejligheder er meget attraktive for børnefamilier, som flytter ind, efterhånden som de gamle beboere forsvinder. Og med de nye beboere kom der også nye nye ønsker til gårdens indretning.
– Den var virkelig kedelig, siger Hauge og tænker tilbage på gården, som den så ud før den store renovering.
En landskabsarkitekt har skabt de grønne områder.
Landskabsarkitekt styrede processen
Da andelsforeningen i 2014 besluttede, at gården skulle renoveres, kontaktede de landskabsarkitekt Anne Galmar fra VEGA landskab. Og det var en klog beslutning, konstaterer Anna Rasmussen, som har boet i gården i seks år med sin mand og nu to børn.
– Det er vigtigt, at man får en professionel med for at få styr på, hvad der er praktisk muligt, siger hun.
Anne Galmar fik til opgave at skabe en smuk og funktionel gård til alle behov på begrænset plads.
Arbejdet blev indledt med et stort fællesmøde, hvor alle beboere var inviteret. Her fik deltagerne et grønt og et rødt klistermærke, som de skulle sætte på en planche for at markere deres henholdsvis bedste og værste sted i gården
Herefter blev der dannet et gårdudvalg, hvor alle kunne være med. Der var gennem hele planlægningsperioden mellem 10 og 15 medlemmer, og det blev til mange møder:
– Alt i gården har været igennem en meget lang proces, siger Cecilie Boesen, projektleder og tovholder samt beboer i fire år med mand og barn samt nummer to på vej.
På et af møderne skulle børnene komme med deres ønsker. Det var bl.a. en ”vildere rutsjebane, som snor sig”, ”høje buske, og de skal ikke stikke” samt ”steder man kan klatre (højt) op på”.
I dag roser landskabsarkitekt Anne Galmar beboerne for deres tilgang til renoveringen:
– De var meget modige. De lagde ud med ikke at have et fast budget, men lod det være op til beboerne. Budgettet blev lagt ud fra beboernes ønsker på de første møder. De havde også modet til åbent at sige, hvad der generede dem, fx at børnene larmede for meget.
Gode råd, når en ny fælles gård skal anlægges
Kortlæg jeres behov og ønsker grundigt.
Brug en rådgiver – gerne en landskabsarkitekt.
Inddrag beboere – det giver et fælles ejerskab til det færdige resultat og forebygger – forhåbentligt – senere utilfredshed.
Vær ærlige over for hinanden. Hav fx mod til at sige, hvis I synes, at børn larmer for meget.
Et stort gårdprojekt kræver, at nogle få beboere er særligt aktive, med lang og konstant involvering fra beboere, både frivillige og bestyrelse.
Hold fast i noget af det gamle. Måske er der træer og buske, som ikke bare kan erstattes, fordi der knytter sig en speciel historie til dem. Det er vigtigt, at de bevares.
En gård fuld af øer
Anne Galmars løsning på baggrund af alle ønskerne blev en gård, hvor alle behov er tilgodeset i flere organisk formede øer uden hjørner. Der er fx en ø med legeplads, et stort fællesareal med plads til mange mennesker samt små øer med plads til få.
Beboernes gangmønstre blev på forhånd kortlagt, og ud fra det blev der anlagt brede, belagte stier. Alle gårdøerne er omkranset af kantsten, fordi mange mennesker er fælles om gården, og kantsten markerer, at her er et tæppe, man træder op på og ikke blot går igennem. Desuden gør de snerydningen nemmere.
Et vigtigt punkt i renoveringen var forbindelsen til den gamle gård. Mange af de ældre beboere var fx bekymret for, hvad der skulle ske med gårdens bedste solhjørne, hvor man i mange år har kunnet nyde den sidste aftensol. Også magnoliatræets skæbne lå mange på sinde. Det var tidligere gårdens centrum, men græsset under træet var slidt væk af de mange barnevogne, der blev parkeret her.
I dag står træet i kanten af sin egen ø med grenene ud over et stort, brolagt fællesareal med plads til mange. Også en stor rododendronbusk og en syrisk rose har overlevet renoveringen af gården.
Freddy Olsen, beboer i gården i 35 år og vicevært gennem 22 år, insisterede på, at den syriske rose skulle overleve renoveringen.
Vicevært Freddy Olsen fremhæver den syriske rose, som han er særlig glad for. Den blev gravet op under renoveringen og plantet igen i den ”nye” gård.
Freddy er selv blevet genplantet et par gange i foreningen. Han flyttede ind i en af de mindre lejligheder med sin kone for 35 år siden, flyttede videre til en større på femte sal med efterhånden tre børn og flyttede igen ned i en mindre på første, da børnene var flyttet hjemmefra. Han er, som vicevært gennem 22 år, den, der ved mest om foreningen og dens beboere. Derfor var han også en central person i planlægningsfasen – måske især som bindeled til de beboere, som ikke var med i gårdudvalget, men alligevel skulle høres.
Grønt tag på cykelskuret
Gården er et studie i det bedst mulige og i kompromiser. Et godt eksempel er det nye cykelskur. Der er 260 cykler og 10 kassecykler i foreningen, og da der bliver stjålet mange cykler på Nørrebro, skal de helst ikke stå ude. I gårdens mindst solrige del er der derfor lavet en overdækning med plads til 100 cykler. Kassecykler skal dog stå langs husmuren, og i kælderen er der plads til flere cykler. Der var ikke plads nok til cykler før, det er der heller ikke nu, men pladsen bliver udnyttet effektivt. Cykeloverdækningen har i øvrigt grønt tag efter ønske fra de beboere, der har vinduer over cykelskuret.
Det store fællesareal i midten af gården ved magnoliatræet var tidligere indrettet med tre tunge borde-bænke-sæt med hegn imellem. Det kunne let få karakter af en lukket fest, når folk før satte sig her. I dag er det et stort, åbent område med lette borde og stole, der kan flyttes rundt og sættes sammen efter behov. Rummet er sammen med magnoliatræet centrum i gårdens gangareal. Man går naturligt forbi, og man kan sætte sig lige så naturligt, selvom der sidder andre.
Gruppen ”De Grønne Fingre”, som allerede var aktiv, før gårdprojektet gik i gang, planlagde en masse kasser med blomster og krydderurter. Efterhånden som projektet skred frem og ting blev sparet væk pga. uforudsete udgifter, røg en stor del af kasserne ud af tegningerne. Nye plantekasser kan dog tilføjes, når der igen er penge til det.
Og hvad skete der så med gårdens bedste solsted? Overlevede det? Svaret er ja. Det er i dag et hævet trædæk på 45 cm, hvor der er plantet japansk løn. Her kan man sidde i ro og fred, mens legende og larmende børn samt større grupper må finde sig i at benytte en anden plet i gården.
Fakta om projektet
Tid: Beslutningen om renovering blev taget i 2014, arbejdet gik i gang i marts 2017 og var afsluttet juli 2017.
Pris: Renoveringen til i alt 4,1 mio. kr. har andelsforeningen selv betalt.
Finansiering: Renoveringen er finansieret med låneomlægning og ved at bruge den buffer, der før har været i økonomien. På sigt kan der komme en forhøjelse af boligafgiften på 50 kr. om måneden.
Samarbejde: Renoveringen blev lavet i samarbejde med landskabsarkitekt Anne Galmar, VEGA landskab ApS og anlægsgartner OKNygaard.
