Højhuse beklædt med skov renser luften i Milano

Fremtidens højhuse skal ikke være sterile klodser i stål og beton, men derimod grønne oaser, hvor mennesker deler deres bolig med fugle og insekter, mener den italienske arkitekt Stefano Boeri. Han står sammen med sine kolleger Gianandrea Barreca og Giovanni La Varra bag de to højhuse, Bosco Verticale, der direkte oversat betyder den vertikale skov. Bygningerne, der ligger i Milanos eksklusive finanskvarter, Porta Nuova, i Italien, er beklædt med hele 800 træer, 4.500 buske og 15.000 planter. 

For at finde frem til velegnet vegetation, der kan trives under de specielle forhold, som højhusene byder på, blev et treårigt studie sat i søen, og blandt de træer, der kvalificerede sig, var blandt andet bøg, ahorn, kirsebær, oliven og æbletræer. Alle vækster er plantede i indbyggede kasser på højhusenes terrasser og altaner. Træerne varierer i højde fra 3 til 9 meter. De større eksemplarer er fæstet til et kabel, så de ikke er til fare for forbipasserende, hvis stammen skulle brække. De største træers rødder er desuden fastgjort i et stålbur, så de i tilfælde af en kraftig storm ikke vælter omkuld.

Byggeår: 2009-2014

Antal lejligheder: 113

Højhus D

Højde: 85 meter
Etager: 19
Areal: 9.417 m2

Højhus E

Højde: 116 meter
Etager: 27 over jorden plus 3 kælderetager
Areal: 18.717 m2

Bosco Verticale, der stod færdig i 2014, er en prototype, som Stefano Boeri gerne ser, andre arkitekter lader sig inspirere af, så byer kan få tilført mere skov og en bedre urban biodiversitet. Hvis de to højhuses vegetation blev bredt ud, ville den således svare til 20.000 m2 skov. Højhusenes økosystem skal tiltrække fugle og insekter, og for at give det et boost blev 1.200 mariehøner sluppet løs efter, at planterne var på plads. 

Vegetationen i de to højhuse forvandler årligt omkring 20.000 kilo CO2 til ilt, derudover renser den også luften for støvpartikler. En anden fordel ved den grønne facade er, at planterne om sommeren skærmer for solen, hvilket reducerer den indendørs temperatur med to til tre grader og aflaster bygningernes aircondition. Om vinteren er der til gengæld fri adgang for solens stråler, da planternes blade er faldet af. 

Træer i Bosco Verticale vandes med opsamlet regnvand

Det årlige vandforbrug til vegetationen ligger på omkring 3.500 m3. Alle bygningernes træer og planter er koblet til et avanceret vandingssystem, der bruger regnvand opsamlet fra tagene og renset spildevand fra lejlighederne. Beplantningen bliver typisk tjekket af gartnere seks gange om året. Fire fra indersiden af lejlighederne og to fra ydersiden. De individuelle ejere af lejligheder må ikke beskære eller gøre andet ved planterne uden forudgående tilladelse. 

Bosco Verticales grønne profil rækker dog langt udover de mange planter. De to højhuses tage er udstyret med 500 m2 solceller, og der bruges geotermisk energi til opvarmning. De fire varmepumper forsyner ikke kun Bosco Verticale, men også nogle af de omkringliggende bygninger med varme. 

Porta Nuova – eksklusivt i Europa

Kvarteret Porta Nuova, som højhusene ligger i, anses for at være et af de mest eksklusive kvarterer ikke kun i Italien, men i hele Europa, og Bosco Verticale tilbyder også stort set alt, hvad man kan ønske sig af en bolig. Alle 113 lejligheder har mindst en balkon eller terrasse, og de tre meter høje vinduer sikrer en fantastisk udsigt. Der er desuden parkeringskælder, fitnesscenter, portner og 24 timers concierge-service (hjælp til daglige gøremål).

Hvad koster en lejlighed i Bosco Verticale?

Da lejlighederne blev sat til salg tilbage i 2011, lå prisen for en 80 m2 lejlighed på omkring 4,7 millioner kr., mens en 200 m2 penthouselejlighed kunne erhverves for omkring 14,3 millioner kr. Siden er priserne steget, og i øjeblikket er en 76 m2 toværelseslejlighed til salg for ca. 6,5 millioner kr. Her følger der en 22 m2 altan, kælderrum og parkeringsplads med i købet.

Lej en lejlighed for en nat

Selvom man ikke har planer om at flytte til Milano, er der alligevel mulighed for at opleve højhusene indefra, da nogle af lejlighederne udlejes til turister. For omkring 1700 kr. kan man leje en toværelseslejlighed for en enkelt nat. 

Stefano Boeris grønne byggeri har vakt international opsigt og vundet flere priser, bl.a. ”Best Tall Building Worldwide 2015” og ”International High Rise Award 2014.” Det har desuden opnået den eftertragtede Gold Leed certificering for bæredygtigt byggeri. 

Bosco Verticale er den første af sin slags, men andre vertikale skove er siden kommet til, og endnu flere er på vej. I 2015 stod verdens indtil videre største vertikale skov færdig i Bogota, Colombia, hvor Santalaia- bygningens facade er dækket af ikke færre end 85.000 planter, mens en skyskraber med 23.000 træer og buske netop er blevet færdigbygget i Taiwans hovedstad, Taipei.  Stefano Boeris egen tegnestue arbejder også på flere vertikale skove i såvel Europa såvel som Kina.

Bahrain World Trade Center  

Bahrain World Trade Center kan bryste sig af at være verdens første skyskraber med integrerede vindturbiner. De to 240 meter høje tårne, der stod færdigbyggede i 2008, er forbundet med tre broer, der hver har en 225 kW vindturbine monteret. Bygningernes glasfacade består af en særlig form for glas, der afskærmer for solens stråler, hvilket er med til at holde den indendørs temperatur nede. De to skyskrabere bliver desuden kølet af vand, der bliver ført ind fra Den Persiske Golf. 

Shanghai Tower 

Det 632 meter høje Shanghai Tower er en af verdens grønneste skyskrabere. Bygningens spiralform er med til at minimere vindpåvirkning, og man har derfor kunnet spare 58 millioner dollars i byggematerialer. På taget af bygningen er der installeret 200 vindturbiner, der producerer omkring 10 procent af skyskraberens samlede elforbrug. Regnvand opsamles og spildevand genbruges til funktioner, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet.  Shanghai Tower er udstyret med en dobbelt glasfacade, der isolerer og sparer energi, og der bruges geotermisk energi til at opvarme og køle bygningen.  

Bank of America Tower 

På Manhattan i New York ligger Bank of Americas 365,8 meter høje skyskraber, der delvist er bygget af genbrugsmaterialer. Cementen, der er brugt til byggeriet, består eksempelvis af 45 procent slagge (et affaldsprodukt fra forbrændingsanlæg). Bygningens urinaler er vandløse, og til toiletter samt køling af skyskraberen bruges opsamlet regn og sne. Bygningen har desuden sit eget kraftvarmeværk, der leverer omkring 65 procent af den fornødne elektricitet.