Vindmøller snurrer lystigt på Samsø, hvor mange samsinger, både private og landmænd, har købt andele i dem.
Når man går i land på Samsø, vil man snart få øje på et hav af vindmøller som et af de mest synlige tegn på øens grønne omstilling. På vejene kan man møde elbiler – Samsø har flest pr. indbygger sammenlignet med resten af landet – og på en del af husene er der solceller – igen flest målt pr. indbygger.
Øen er med vindmøller, solceller, halmfyr og elbiler et eksempel til inspiration ift., hvor langt man kan komme med at bo og leve mere bæredygtigt med fælles indsats fra både beboere og myndigheder.
Derfor ville Samsø være grøn
Samsøs grønne omstilling er ikke kommet af sig selv. Den er resultatet af den krise, som hærgede øen for godt 20 år siden. Nedgang i industrien, arbejdsløshed og deraf generel afmatning var på vej til at tørre øen ud. Den daværende miljøminister, Svend Auken (S), havde på FN’s topmøde i Kyoto i Japan givet lovning på, at Danmark ville skære 21 procent ned på CO2-udledningen. Men hvordan skulle den udfordring lige blive til spiselig virkelighed?
Løsningen blev en gammeldags konkurrence om, hvilket dansk øsamfund som på 10 år ville kunne gøre sig selv CO2-neutralt. Samsø vandt, og opgaven med at omsætte det politiske mål blev lagt i hænderne på folkene på Samsø – heriblandt Søren Hermansen. Han er direktør i Samsø Energiakademi.
– Vores opgave var at gøre folks bevidsthed tydelig, åben og klar. Vi skulle gå fra at være et forholdsvis ignorant forbrugersamfund til at kigge bevidst på ressourceanvendelse og alternativer til det, vi havde i forvejen, fortæller Søren Hermansen, som selv er barnefødt på Samsø og stadig bor på øen.
Samsøfærgen sejler i øjeblikket på flydende naturgas, som er en mere klimavenlig form for brændstof end almindelig naturgas. Men øen arbejder hårdt på at få sit eget biogasanlæg, som kan forsyne færgen.
Borgerne har en kæmpe andel i den grønne omstilling
I 1997 blev de første skridt til grøn omstilling på Samsø taget. Borgerne blev indkaldt til møder, hvor Samsø Kommune og medarbejderne fra Energiakademiet skulle overbevise dem om, at grøn energi er en god idé.
Efterfølgende fik akademiet over 50 ansøgninger til de 11 landmøller, som skulle dække Samsøs energiforbrug. Landmændene ville have anpart i møllerne for at stille jord til rådighed. Og husejerne skulle have lov at købe andel i møllerne. Samsingerne har personligt investeret 70 procent af de i alt 440 millioner kr., som hidtil er brugt på den grønne omstilling.
Øboerne har fra begyndelsen været gode til at dukke op til de møder, som akademiet afholder. Ifølge Søren Hermansen kommer der mellem 50 og 100 personer pr. møde.
– For folk her giver den grønne omstilling mening for dem på mange forskellige niveauer. Nogle kigger på bundlinjen og ser på, hvad de kan spare ved at efterisolere deres hus. Andre ser på gevinsten for os som øsamfund: Hvis man udskifter sit oliefyr med fjernvarme, får man en mere miljøvenlig løsning og skaber jobs herovre.
Samsø er gået fra oliefyr til fjernvarme
I dag har 75 procent af samsingerne fjernvarme. Varmen kommer fra fjernvarmeværker, som kun anvender lokalproduceret biomasse som halm, træflis og solenergi. Resten varmer deres huse op ved hjælp af pillefyr eller varmepumper. Stort set alle oliefyr er elimineret. Det – og meget mere – gør direktøren stolt.
– Jeg er glad for, at vi er lykkedes med at omdanne en visionær plan til en række konkrete handlinger. Vi bryder planen ned i overskuelige skridt. Og de små skridt i den rigtige retning bliver ved, siger Søren Hermansen, som hvert år får besøg af et stort antal udenlandske politiske overhoveder, borgmestre og embedsmænd. De vil se ved selvsyn, hvordan den lille ø får de grønne vinde til at blæse.
Læs herunder to eksempler på, hvor samsingerne gør en forskel for den grønne omstilling.
CO2-negativ – men ikke fossilfri
Vindmøller på land og til havs producerer mere el end Samsøs samlede elforbrug, og den overskydende el eksporteres til fastlandet. Denne el kompenserer for det brændstofforbrug, som transporten (primært færgedriften) står for. Derfor bliver Samsø på regionalt og nationalt energiregnskabsplan betragtet som en CO₂-negativ ø. Det betyder dog ikke, at Samsø er helt fri for fossile brændsler endnu. For at være fossilfri kræver det blandt andet, at kul og olie udfases helt, samt at drivhusgasudledninger minimeres.
Samsinger: Gode energiløsninger betaler sig
Solfangere, højlandskvæg og atelier
Græsset er saftigt og grønt bag Malene Lundéns hus i Kolby Kås på Samsø. Tre styk nysgerrige skotske højlandskvæg og en flok lækre grise følger med fra deres indhegninger, mens Malene Lundén på bare fødder viser rundt.
Vi er her for at se, hvordan Malene Lundén og hendes mand har skabt et hjem med CO₂-venlige løsninger. I haven står ni kvadratmeter solfangere, som bliver ledt ind i entréen i det gamle stuehus fra 1925. Solfangerne varmer vandet op i kombination med pillefyret. Og når vandtanken når op på en temperatur på 40 grader, ryger overskudsvarmen ned i gulvet.
– Huset er 270 kvadratmeter, så det er ikke bæredygtigt at varme det op. Men vi kan nu mindske vores CO₂-udledning, mener Malene Lundén med henvisning til, at varmesystemet har erstattet et gammeldags oliefyr.
Det handler om økonomi
Ved siden af stuehuset står kontrasten til det gamle hus: en bygning med værksted og atelier, køkken og stue på knap 100 m2. I modsætning til det gamle hus er det nye hus fra 2012 en ”Rolls-Royce”’, som Malene Lundén siger. Huset, som Malene anvender i sit arbejde som kunstner, er opbygget med et væld af kreative genbrugs- og energirigtige løsninger. Facaden er en kombination af sibirisk lærk og lette pandeplader, som traditionelt bliver brugt til at bygge stalde eller lader af. Inden døre er gulvet af langsomtvoksende pommersk fyr, køkkenet er bygget op af indfarvede mdf-plader, og flere af vinduerne er genbrug. I værkstedet står en rødlakeret støttepæl, som arkitekten har fundet på et sunket skib på havets bund. Den er både smuk og anderledes at se på.
Selvom Malene Lundén og hendes mand begge arbejder på Samsø Energiakademi, er hun ikke ”ideologisk som sådan”. Hun kan lide tanken om at formindske sin CO₂-udledning, men energiløsningerne i hendes hjem handler lige så meget om privatøkonomien.
– Der er penge i lortet, som hun siger med et højt grin. Så fortsætter hun mere alvorligt:
– Vi får både en besparelse på vand og varme og energi, og det kan mærkes og gør en forskel på husholdningsbudgettet.
I runde tal giver energiløsningerne i Malene Lundéns to huse en årlig besparelse på 7.000 kr.
De vasker tøj, når solen skinner
Få minutters kørsel fra Kolby Kås ligger Tranebjerg. Her bor Michael Kristensen med sin familie i et lavenergiparcelhus fra 2007. På taget er der et solcelleanlæg, som giver strøm til hele huset.
– Vi vasker, når solen skinner, fortæller Michael med et smil. Og det betyder, at familien ofte vasker en omgang tøj ved middagstid, når solen står højest på himlen. Via sin iPad kan Michael tidsindstille maskinen til at gå i gang midt på dagen, mens han selv og hustruen Stina er på arbejde.
– Jeg kan lide at udnytte ressourcerne på en god måde. Og det er en bagage, jeg håber, at mine børn tager med sig i livet, siger han med et nik ind mod stuen, hvor døtrene Freja og Josefine på syv og ni år sidder og ser tv.
Michael Kristensen er ved at spare op til et batteri, som han kan sætte til solcellerne. Det vil betyde, at han kan gemme strøm og derfor ikke behøver at time fx sin tøjvask. Et sådant batteri koster 40.000 kr., så det er lidt mere end et greb i lommen. Men Michael har været optaget af miljøvenlige løsninger, siden han som ung blev uddannet tækkemand og tømrer. Og han investerer gerne i nyt, der kan gøre det bedre og billigere at bo i huset.
Papir i stedet for mineraluld
Det cremefarvede træhus med de moderne linjer og store, lyse rum er blevet efterisoleret med papir, som består af gamle aviser. Det isolerer lige så godt som mineraluld, men forurener ikke at producere. Og den tanke kan Michael godt lide. Men ligesom Malene Lundén tænker han også i konkrete besparelser på husholdningsbudgettet. Og han fortæller glad, at familien sparer 15-20 procent på det varme vand, efter at han har installeret en varmeveksler. Også vandet uden døre bliver der sparet på med et regnvandsopsamlingsbassin, hvor vandet bliver brugt til at vande krukker med om sommeren.
– Energiløsninger har altid interesseret mig. Vikingerne brugte sten som radiatorer, men den viden er gået tabt i byggebranchen desværre. Det er da fedt at kunne akkumulere solens varme, så hvorfor ikke bruge den viden og tænke i nye løsninger, siger Michael, der for tre år siden installerede et Zehnder ventilationsanlæg. Anlægget udskifter luften i alle rum, og gevinsten er, at Stinas øjenallergi er gået væk, og at pigerne har færre sygedage med snot og feber.
– Jeg ved godt, at indeklima er vigtigt, men at det var så vigtigt, er en kæmpe øjenåbner, siger Michael, hvis næste investering sandsynligvis bliver en elbil – i hvert fald som minimum en hybrid.
Flere kommuner arbejder for grøn omstilling
Samsø fremhæves tit som en af succeshistorierne ift. omstilling til grøn energi. Men generelt er vi godt med i Danmark, bl.a. de danske kommuner. Du kan læse om de bedste klimatiltag generelt i de danske kommuner i Realdanias 'Klima100'.
