Kort resumé

  • En gennemsnitsfamilie i Danmark bruger årligt 4.500 kWh strøm og 129 m3 vand, mens varmeforbruget varierer afhængigt af opvarmningsform.
  • Familien bruger især strøm til vask, underholdning og køle- og fryseapparater.
  • Forbruget og omkostningerne kan reduceres med energibesparende tiltag som sparebrusere, effektive hvidevarer og isolering.

Hvor meget strøm, vand og varme bruger du?

    Betyder de lange brusebade, at jeres vandforbrug er større end gennemsnittet? Eller gør de energisparende pærer, at I bruger mindre strøm end en gennemsnitsfamilie?

    Videncentret Bolius har fundet frem til, hvad en typisk dansker og en typisk familie bruger af strøm, vand og varme, og hvor meget det koster, så du kan sammenligne dit/jeres forbrug med gennemsnitsforbruget.

    Husk, at der kan være stor forskel på priserne alt efter, hvilket elselskab, vandværk og specielt opvarmningsform du har. Du kan se, hvordan dit forbrug af el, vand og varme er på den seneste årsopgørelse fra dit elselskab, vandværk og energiselskab.

    Med udgangspunkt i priserne i oktober 2024 har en gennemsnitlig dansker en udgift til el og vand på knap 9.000 kr. om året, mens en familie på 2 voksne og 2 børn i gennemsnit betaler 22.500 kr. om året. Dertil kommer Dertil kommer varmeregningen, der kan variere meget alt efter, hvilken opvarmningsform du har.

    Så meget strøm bruger en familie og en single i gennemsnit

    En typisk dansker har ifølge Energistyrelsen et gennemsnitlig elforbrug på 1.600 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn i et 150 m2 stort hus bruger 4.500 kWh om året.

    Hvor mange kWh bruger man om dagen?

    Hvis man tager udgangspunkt i ovenstående beregninger svarer det til. at en gennemsnitlig dansker bruger 4,1 kWh om dagen, mens en typisk familie bruger 11 kWh om dagen.

    Hvad koster 1 kWh?

    Elprisen steg voldsomt i den sidste del af 2021 og i 2022, men fra slutningen af 2022 er den faldet til et mere 'normalt' niveau igen. I oktober 2024 var den gennemsnitlige elpris inkl. abonnement 2,86 kr. pr. kWh.

    Gennemsnitligt årligt elforbrug

    Single:
    1.600 kWh/år

    Familie:
    4.500 kWh/år

    Kilde: Energistyrelsen
    Grafik: Pernille Munk Bandholst

    Hvor stor en elregning har en typisk dansker og en gennemsnitsfamilie?

    Hvis man regner med, at kWh-prisen på 2,86 kr. vil holde et år, svarer det til, at en gennemsnitsdansker bruger 4.576 kr. om året på el, mens en typisk husstand har en årlig elregning på 12.870 kr.

    Elregningen afhænger dog meget af, hvornår på døgnet man bruger strømmen, da kWh-prisen kan variere meget fra time til time hver dag. Typisk er prisen højst mellem kl. 17 og 21, og særligt i vinterhalvåret fra oktober til og med marts. Den er normalt lavest fra kl. 00-06.

    Hvad bruger vi strømmen på i hjemmet?

    Ifølge tal indhentet fra Energistyrelsen den 28. maj 2020 bruger en gennemsnitlig familie især strømmen på vask, underholdning   og køle- og fryseapparater. Vask dækker over opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere. Underholdning dækker bl.a. over spillekonsoller, computere og hi-fi, men ikke tv.

    Det er naturligvis nemmest at reducere i dit strømforbrug, hvis du kan skære ned på den strøm, som du typisk bruger mest af.

    Kun 2 procent af strømmen går til opvarmning. Strøm til fx elvarme, elvandvarme og varmepumper er dog ikke talt med.

    Bor du i lejlighed, vil du typisk have et større forbrug på underholdning, tv og køle- og fryseapparater, mens du i et hus har et større forbrug på vask.

    Så meget vand bruger en typisk familie i gennemsnit

    Vandforbruget i danske husstande er faldet jævnt gennem de sidste mange år – dog skete der en lille stigning fra 2019-2021 på grund af de mange hjemsendelser og hjemmearbejde i forbindelse med corona-pandemien.

    Men i 2023 blev der sat ny bundrekord. Her brugte en typisk dansker 98,3 liter vand om dagen, mens en dansker i 1989 i gennemsnit brugte 174 liter vand pr. døgn. Vandregningen er dog ikke blevet mindre i forhold til 2022, da vandpriserne er steget lidt.

    Hvor meget vand koster pr. m3 afhænger af, hvor i landet du bor, og hvor meget vand du bruger. Ifølge DANVA er den gennemsnitlige pris i 2023 for 1 m3 vand:

    • 86 kr. (baseret på et forbrug på 50 m3 om året, fx en single).
    • 77,25 kr. (baseret på en gennemsnitlig husstand på 2,11 person med et gennemsnitligt vandforbrug for husholdningen på 98 liter pr. person pr. døgn).
    • 67,82 kr. (baseret på en familie med to voksne og tre børn med et forbrug på 170 m3 om året).

    En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 129,2 m3 vand om året. Med en pris på 74,41 kr./m3, giver det en årlig vandregning på omkring 9.614 kr.

    En enlig/single bruger ca. 50 m3 vand om året til en gennemsnitlig pris på 86 kr./m3. Altså samlet ca. 4.300 kr. om året.

    Normalt er vandforbruget lavere pr. person i en husstand med flere personer end hos en person, der bor alene. Det skyldes fx, at en husstand er bedre til at fylde vaskemaskinen, og at det kræver den samme mængde vand at vaske en gryde op, uanset hvor mange der har brugt den.

    Nogle spildevandsforsyningsselskaber bruger muligheden for at inddrage et fast vandafledningsbidrag, og det er med til at give en relativt billigere pris ved stort vandforbrug. De selskaber, der har det faste bidrag, har som regel en lavere variabel m3-pris. Prisen falder med andre ord, jo større dit forbrug er.

    Det bruger vi vandet i hjemmet til

    Ifølge DANVA bruger danskerne klart mest vand i hjemmet på bad og personlig hygiejne – bad, brusebad og vask – det står for næsten halvdelen af forbruget. 

    Ifølge Energistyrelsen går ca. en tredjedel af varmeforbruget samtidig til at opvarme vand.

    Du kan altså spare mange penge på at skære ned på de daglige brusebade og/eller få en sparebruser eller bruser med vandbegrænser.

    Toiletskyl står for 29 procent af det samlede vandforbrug i hjemmet, så det kan betale sig at få et wc med lille toiletskyl, hvis du ikke allerede har det, eller skylle ud færre gange.

    Ikke overraskende bruger vi mest vand om morgenen fra kl. 7-9, og igen i timerne omkring madlavning og opvask fra kl. 17-20, hvor de fleste af familiemedlemmerne typisk er kommet hjem igen. 

    Stor forskel på varmepriser

    Der kan være kæmpe forskel på, hvor mange penge en familie bruger på at opvarme sin bolig.

    Der er både stor forskel på prisen på forskellige opvarmningsformer - og forskellen er blevet endnu større med de store prisstigninger på særligt naturgas og elvarme - men også inden for de samme varmekilder er der et enormt spænd – specielt ved fjernvarme, hvor prisforskellen kan være mange tusinde kroner om året alt efter, hvilket fjernvarmeværk du hører under.

    Samtidig er der stor forskel på, hvilken type bolig man bor i, hvor godt boligen er isoleret, og hvor meget man skruer op for varmen.

    Varmepumper
    leverer 3-5 kWh for
    hver  kWh, de forbruger.

     

    Varmepumper bruger væsentlig mindre energi på opvarmning af en bolig. Grafik: Pernille Munk Bandholst

    Årlig pris for opvarmning af 130 m2 parcelhus ved forskellige energiformer, august 2024

    Opvarmningsform

    Årligt forbrug i enheder

    Måleenhed

    Årlig pris i kr. inkl. brugsvand

    Årlig pris i kr. inkl. afskrivning, service og rente

    Brændeovn

    4.588

    kg

    24.225

    25.975

    Pillefyr

    4.877

    kg

    15.385

    20.260

    Elradiatorer

    18.100

    kWh

    34.729

    35.551

    Luft til vand-varmepumpe

    5.746

    kWh

    11.025

    22.320

    Jord til vand-varmepumpe

    5.246

    kWh

    10.066

    20.911

    Luft til vand-varmepumpe - gulvvarme

    4.469

    kWh

    8.575

    19.870

    Jord til vand-varmepumpe - gulv

    4.161

    kWh

    7.984

    18.829

    Luft til luft-varmepumpe

    3.202

    kWh

    12.613

    15.780

    Gasfyr

    1.654

    m3

    17.932

    22.782

    Oliefyr

    2.073

    l

    28.904

    34.209

    Fjernvarme

    18,1

    MWh

    15.971

    18.514

    Forudsætninger for beregninger af varmeudgifter

    Generelt
    Der er regnet på et modelhus på 130 m2 med et energiforbrug på 18.100 kWh årligt inkl. opvarmning af forbrugsvand.

    Prisen på el, gas, olie og biobrændsler opdateres månedligt, typisk midt i måneden. Prisen på fjernvarme opdateres to gange årligt på bagrund af Forsyningstilsynets prisstatistik.

    Ved installation af jord til vand-varmepumpe (jordvarme) er pris på rør og nedgravning sat til en tredjedel af prisen for hele anlægget. Levetid på rør er sat til 50 år. Alle afskrivninger er foretaget lineært over produktets levetid.

    Energipriser
    Priser på de forskellige former for energi til boligen er inkl. alle afgifter:

    El – normalpris: Den seneste måneds gennemsnitspris fra Forsyningstilsynet. Den beregnede elpris er baseret på de 30 mest solgte elprodukter i Danmark til forbrugere med et årligt forbrug under 100.000 kWh, vægtet efter volumen solgt i løbet af hele 2023

    El – el-opvarmet bolig: Ved forbrug over 4.000 kWh. Ovennævnte pris reduceres med 0,89375 kr.

    Gas: Seneste måneds gennemsnitspris

    Olie: Gennemsnitspriser fra 4 forhandlere af fyringsolie

    Brænde: Tre toneangivende forhandlere: Gennemsnitlig pris for et tårn bøg/birk:

    Heatlets Premium piller: To toneangivende forhandlere. 

    Du kan læse mere om de aktuelle energipriser på Find de aktuelle energipriser.

    Omregning af energienheder
    På samme vis som afstande kan måles i både meter, fod og yard, kan energi måles på flere forskellige måder. Internt har vi valgt at omregne de forskellige energiformer til kWh. Dermed kan vi sammenligne både energiforbrug og pris på de forskellige opvarmningsformer.

    Du finder en direkte sammenligning opgjort i prisen pr. kWh på ovenstående link

    Biomasse/brændeovn/pillefyr
    Som udgangspunkt indeholder tørt træ og træpiller 5,23 kWh pr. kilo tørstof. Det er imidlertid ikke hele energien, der kan udnyttes. Dels bruges der noget energi til opvarmning af biomassen og til fordampning af vandindholdet. Dertil kommer, at brændeovnen eller pillefyret ikke kan udnytte hele energien i kraft af en virkningsgrad på under 100.

    Virkningsgraden på en ny brændeovn er sat til 80 %, mens pillefyret antages at have en virkningsgrad på 85 %. Fugtighedsgraden for bøgebrænde er sat til 18 %, træpiller 8 % og briketter 7 %. 

    Det reelle output af energi i brænde udgør derefter 3,21 kWh pr. kg, mens output i træpiller udgør 3,95 kWh pr. kg. Årsag til forskellen skyldes dels et lavere vandindhold i træpiller og dels en antaget mere effektiv forbrænding i et pillefyr.

    Olie
    Energindholdet i olie er sat til 9,22 kWh pr. liter ved en virkningsgrad i fyret på 95 %. 

    Gas
    Energiindholdet i gas er sat til 10,94 kWh pr. m3 ved en virkningsgrad på 90 %.

    Varmepumpe
    Ved beregning af, hvor meget energi en varmepumpe leverer, er der taget udgangspunkt i følgende scop-faktorer fra EA Analytics:
    Luft til vand: 3,15
    Jord til vand: 3,45
    Luft til luft: 4,6
    Luft til vand – gulvvarme: 4,05
    Jord til vand – gulvvarme: 4,35

    Fjernvarme
    Prisen for en mWh er hentet fra Forsyningstilsynets prisstatistik. For en normalisoleret bolig på 130 m2 opført omkring 1970 udgør den vægtede gennemsnitspris 512 kr. pr. mWh. Dertil kommer en fast afgift på 3.774 kr.

    Indkøbspriser på installationer
    Indkøbspriser er skønnet på baggrund af priser fra forhandlere. I prisen er inkluderet opsætning 
    Brændeovn: 20.000 kr.
    Pillefyr: 45.000 kr.
    Elradiatorer: 25.000 kr.
    Luft til vand- varmepumpe: 125.000 kr.
    Jord til vand-varmepumpe (jordvarme): 150.000 kr., heraf ledningsnet i jord 75.000 kr.
    Luft til luft-varmepumpe: 25.000 kr.
    Gasfyr: 40.000 kr.
    Oliefyr: 40.000 kr.
    Fjernvarme unit: 20.208 kr., stikledning: 27.938 kr.

    Levetider
    Levetider er hentet fra: Energistyrelsen – Technology data_heating installations – 2021. Levetider i antal år er som følger nedenfor: 
    Brændeovn: 20 år
    Pilleovn: 20 år
    Elradiator: 30 år
    Luft til vand-varmepumpe: 16 år
    Jord til vand-varmepumpe (jordvarme): 20 år
    Luft til luft-varmepumpe:12 år
    Gasfyr: 20 år
    Oliefyr: 20 år
    Fjernvarme unit: 25 år, stikledning 50 år

    Opvarmning af brugsvand
    Ifølge Andel Energi bruger en 2+2 familie 292 m3 gas på opvarmning af brugsvand. Ved en virkningsgrad på 90 giver det et energi-indhold på 10,94 kWh pr. m3 gas. Omregnet svarer det til 3.272 kWh.

    Brændeovn: Ved opvarmning med brændeovn er det antaget, at det varme vand opvarmes via en el-vandvarmer. På den baggrund er energibehovet til rumopvarmning reduceret med 3.272 kWh. Prisen for el er normalprisen, da boligen ikke er elopvarmet. Den samlede udgift til opvarmning og brugsvand er således sammensat at udgiften til brænde og udgiften til el til opvarmning af brugsvand.

    Luft til luft-varmepumpe: Ved opvarmning med varmepumpe er det antaget, at det varme vand opvarmes via en el-vandvarmer. På den baggrund er energibehovet til rumopvarmning reduceret med 3.372 kWh. Prisen for el udgør normalprisen minus 0,89375 kr. ved forbrug over 4.000 kWh i en el-opvarmet bolig. Den samlede udgift til opvarmning og brugsvand er sammensat af udgiften til el til varmepumpen og udgiften til el til opvarmning af brugsvand.

    Service
    Serviceabonnement, anslået årligt beløb i kroner ekskl. reservedele. Priser er indhentet fra leverandører af units.
    Brændeovn: Skorstensfejning: 450 kr.
    Pillefyr: Skorstensfejning: 450 kr., serviceabonnement: 1.500 kr.
    El-radiator: 0 kr.
    Varmepumpe: 1.995 kr.
    Luft til luft-varmepumpe: 1.495 kr.
    Gasfyr: 2,250 kr.
    Oliefyr: 2.705 kr.
    Fjernvarme unit: 454 kr.

    Rente
    Årlig rente på 3 % er beregnet som et simpelt overslag efter formlen: K/2*r/100.   

    Diverse
    Isolering og adfærd er er vigtige faktorer i det samlede varmeforbrug. En høj stuetemperatur samt hyppige og lange brusebade presser varmeregningen op over gennemsnittet.

    Vær også opmærksom på, at scop-faktoren stiger, hvis du vælger gulvvarme. Forklaringen er, at effektiviteten i en varmepumpe øges, jo lavere vandets fremløbstemperatur er.

    Luft til luft-varmepumpe har en relativ høj scop-faktor. Forklaringen er, at der er tale om en supplerende energikilde med begrænsede anvendelsesmuligheder. Eksempelvis kan en luft til luft-varmepumpe ikke opvarme brugsvand, som kræver relativ megen energi fra en varmepumpe.