Guide
Der kan være penge at spare på din varmeregning ved at se nærmere på dine vaner og ved at gennemgå din bolig for utætheder, og hvor godt den er isoleret. Et lavere forbrug af energi er desuden med til at mindske CO2-udledningen, særligt hvis din varme kommer fra fossile brændstoffer.
På denne side får du hjælp til at få overblik over dit forbrug og gode råd til at spare på varmen.
Træk gardinerne og persienner for om aftenen og natten
Hold nogenlunde ensartet temperatur i huset
Flyt sofaen væk fra radiatoren
Brug et tæppe, tykke sokker eller vame sutsko
Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt, når det er rigtig koldt
Test om dit vindue slutter tæt til karmen
Læg et tæppe eller andet for vinduer og døre, hvor det trækker.
I en række videoer har vores fageksperter svaret på spørgsmål om at spare på varmen inden for forskellige temaer. Se dem her.
Varmepumpe, fjernvarme, naturgasfyr eller noget helt fjerde? Der er stor forskel på, hvad det koster at opvarme en bolig alt efter, hvilken varmekilde du har i boligen.
Er dit hus energirenoveret, kan du som udgangspunkt regne med at bruge to tredjedele af det gennemsnitlige varmeforbrug, mens et nybygget hus bruger omkring en tredjedel.
Få overblik over, hvad det koster at opvarme din bolig.
Indsigt
Der er stor prisforskel på, om du varmer dit hus op med fjernvarme, pillefyr, varmepumpe, naturgas, oliefyr eller elradiator. Se, hvad det koster med…
Tips & Råd
Se de aktuelle priser på de forskellige energiformer, der benyttes til at varme boligen op, samt de seneste elpriser.
Er din bolig dårligt isoleret, vil det være et spild af varme, der dermed er dårligt for både pengepungen og klimaet. Samtidig kan følelsen af træk få dig til at skrue op for varmen. Der er både små og store ting, du kan gøre, for at efterisolere din bolig og holde på varmen.
Omkring en tredjedel af varmeregningen går til opvarmning af vand. Du kan altså både spare på to regninger ved at tage kortere bade, investere i en sparebruser og tjekke temperaturen i varmtvandsbeholderen.