En af de bedste, hurtigste og mest effektive måder at mindske varmeregningen på er at sænke temperaturen indenfor. En tommelfingerregel er, at du kan spare 5 procent på varmeregningen for hver grad, du sænker temperaturen.
Tager du et par sutsko og en varm trøje på i fyringssæsonen, er det nemmere at skrue en grad eller to ned for varmen. Udover at spare penge, sænker du også forbruget af CO2, når du bruger mindre varme.
Sænk dog ikke temperaturen til under 18 grader, da det kan give problemer med fugt og mulig skimmel. Og hold helst den samme temperatur i alle rum.
Herunder få du 10 gode råd til at sænke din varmeregning.
1. Efterisolér på loftet
I en dårligt isoleret bygning forsvinder en stor del af varmen ud gennem taget. Det er relativt nemt og billigt at isolere, hvis bygningen har et uudnyttet loft, hvor du blot kan lægge isoleringsmaterialet direkte mellem og/eller ovenpå spærene.
På mange lofter ligger der i forvejen isoleringsmåtter el.lign., men det kan som regel godt betale sig at gøre isoleringslaget tykkere, hvis der kun er 100-175 mm isolering i forvejen. Det anbefales at lægge op til 300-400 mm isolering i alt, hvis der er plads.
Efterisolering af loft med træfiber - til venstre ses en antydning af gangbroen.
Hvis der er en gangbro på loftet, som skal forhøjes for at få plads til isoleringen, er det vigtigt at gøre det meget omhyggeligt, da gangbroen kan have en afstivende virkning på bygningen. Det er også vigtigt at holde en afstand på 50 mm mellem isolering og tagbeklædning ved tagfoden, så loftet kan blive luftet ud (ventileret). Det bidrager til at holde tagkonstruktionen tør og i god stand.
Du kan også få blæst isoleringsmateriale ind på loftet. Isoleringsmaterialet kan i så fald være mineralulds-granulat eller papirisolering. Fordelen ved isolering i granuleret form er, at du i højere grad får isoleret tæt om spær og evt. rør, så du derved undgår kuldebroer.
Med mindre, at der er et helt intakt pudsloft uden revner og gennemføringer og med masser af ventilation i loftrummet, bør der være eller etableres en tæt dampspærre. Selv med en tæt dampspærre er det vigtigt med tilstrækkelig ventilation i loftsrummet.
Video: Sådan isolerer du dit loft
Flade tage, lofter med skråvægge og lofter til kip
Det er ikke alle lofter, der er lige så lette at isolere. Det gælder fx, hvis bygningen har fladt tag, førstesal med skråvægge eller et loft, der går til kip.
Hvis der er tilstrækkelig højde i rummet under loftet, kan løsningen være at sætte et lag isolering op under den eksisterende isolering og derefter sænke loftet. Men i rum med begrænset rumhøjde, fx på en førstesal med skråvægge, dur denne løsning ikke altid.
En anden mulighed er at hæve taget, så der bliver plads til ekstra isolering under taget. Det er en væsentligt dyrere løsning, men den kan anbefales, hvis du alligevel skal skifte eller renovere taget.
Video: Hulmursisolering
2. Efterisolér bygningens ydervægge
Er boligens ydervægge kun isoleret lidt, eller måske helt uden isolering, er der rigtig mange penge at spare ved at isolere dem. Metoden afhænger af, hvordan bygningen er opført.
Efterisolering af bygninger med hulmur
Mange bygninger har hulmur. Det vil sige, at ydervæggen består af en formur og en bagmur med et hulrum imellem. Det er relativt let og billigt at hulmursisolere. Man skal blot have et isoleringsfirma til blæse et løst isoleringsmateriale (granulat) ind i hulrummet mellem murene.
De fleste murede vægge har et hulrum mellem de murede vægge på 80-130 mm, så det er begrænset, hvor tykt isoleringslaget kan blive. Desuden har isoleringsgranulat en lidt ringere isoleringsevne end isoleringsmåtter af mineraluld. Derfor er det ikke muligt at opnå den samme isoleringsevne ved efterisolering som ved nyopførelse. Men også lidt isolering kan give store besparelser på varmeregningen.
Det anbefales normalt at isolere tunge ydervægge af mursten og letbeton med et isoleringslag på 240 mm. Bygningsreglementet anbefaler også denne tykkelse til nye tilbygninger med tunge ydervægge. En let ydervæg kræver endnu mere isolering, nemlig en minimumstykkelse på 285 mm. Sådanne isoleringstykkelser kan man normalt ikke opnå med hulmursisolering, da der ikke er plads i konstruktionen til så meget isolering.
Er den murede ydervæg med mange revner i fugerne og/eller udfaldne fuger, kan der opstå fugtskader. Revner og udfaldne fuger skal derfor udbedres, inden der blæses hulmursisolering ind.
Hulmur under opmuring med bagmur i røde mursten og formur med grå mursten og med isolering af murbatts i mineralud imellem. Arkivfoto.
Udvendig efterisolering af ydervæg
Bygningens ydervægge kan også isoleres med udvendig isolering. Det er nemmest og billigst at udføre, hvis der er lidt udhæng, så du ikke skal forlænge spær og tag.
Hvis boligen har vinduer, som sidder langt tilbagetrukket fra den udvendige side af ydervæggene, skal vinduerne muligvis flyttes længere ud mod den nye facade. Det vil sikre, at der stadig kommer dagslys nok ind i boligen.
Udvendig isolering kan foregå ved at montere isoleringsmåtter uden på ydervæggen og derefter give bygningen en ny facade. Her er flere muligheder:
- Isoleringsmåtterne kan fx pudses med mørtel, så boligen får en pudset facade.
- Facaden kan også beklædes med brædder eller andre former for plademateriale.
- Luksusudgaven er at bygge en ny, muret facade uden på isoleringslaget.
Indvendig efterisolering af ydervæg
En udvendig isolering er væsentligt bedre end en indvendig isolering, da den er ca. 30 procent mere effektiv. Det skyldes, at opsætningen af den udvendige isolering formindsker kuldebroer, der kan lede varme ud. Men indvendig efterisolering af en ydervæg kan også lade sig gøre.
Det foregår typisk på følgende måde:
- Der bygges et træ- eller stålskelet på indersiden af alle ydervægge. Der skal være afstand mellem eksisterende væg og ny skeletkonstruktion.
- Isoleringsmåtterne monteres i skelettet.
- Dampspærre monteres uden på skelet og isoleringsmåtter.
- Der monteres gipsplader yderst, som bliver den nye indervæg (en forsatsvæg).
Det er vigtigt, at den indvendige efterisolering bliver udført meget omhyggeligt, da der ellers kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp inde i væggen. Den gamle væg skal fx afrenses omhyggeligt for tapet og skidt, da skimmelsvamp ellers kan vokse i dette. Dampspærren skal også være tæt, så den ikke kan gennemtrænges af fugt.
Selvom det kan virke som en let løsning, kan det ikke anbefales at bruge gipsplader, hvor isoleringsmaterialet er limet fast på bagsiden. Her kan der nemlig opstå problemer med fugt og skimmelsvamp, når fugtig luft fra rummet trænger gennem væggen og sætter sig på bagsiden af gipspladen eller på gammelt tapet på ydervæggen, som du har glemt at fjerne, før den nye indervæg blev sat op.
Hvis du vil bruge denne løsning, bør du derfor montere en dampspærre på ydersiden af gipspladen og derefter sætte et ekstra lag gipsplader op udenpå dampspærren og gipspladen med isolering. Dampspærren skal slutte helt tæt i siderne, så fugtig luft ikke kan trænge ind bagved.
Et godt alternativ til indvendig isolering med skeletopbygning er at bruge kalciumsilikatplader i stedet. Kalciumsilikatpladerne klæbes på den eksisterende ydermur. De er lette og har en høj isoleringsevne. Desuden har de den evne, at de kan optage og afgive fugt, så der dermed ikke ophobes fugt i konstruktionen.
3. Efterisolér boligens gulve
Mange kender følelsen af et koldt gulv. Det kan du undgå ved at isolere. Det er lettest at efterisoleret gulvet, hvis der er kælder eller et gulv mellem to etager.
I ældre bygninger vil der ofte være et lag indskudsler, som fylder en del af hulrummet under gulvet. Hvis du fjerner leret, bliver der mere plads til isolering. Indskudsleret har betydning for lydisoleringen mellem etagerne, så den kan blive ringere, når leret er væk.
Boliger med kælder
Hvis din bolig har kælder, kan du efterisolere gulvet i stueetagen nede fra kælderen ved at placere isoleringsmaterialet på undersiden af gulvbrædderne i stueetagen. For at gøre det er du nødt til at fjerne kælderloftet.
For at undgå, at der kommer fugt i konstruktionen efterfølgende, må du ikke isolere med alt for meget isolering - normalt bør der være 75-150 mm isolering i etageadskillelsen over en kold kælder. Der skal placeres en tæt dampspærre direkte under gulvbrædderne og 5-10 cm ned af bjælkerne.
Boliger med krybekælder
Det er ikke en god ide at efterisolerer krybekældre, da der kan komme voldsomme fugtproblemer. Her anbefales det i stedet af etablere et helt nyt terrændæk, som vil give optimal isoleringseffekt.
Bygninger med førstesal
Det er relativt nemt og billigt at isolere gulvet på en førstesal. Du skal blot have et isoleringsfirma til at blæse isoleringsgranulat ind under gulvet.
Isoleringen betyder, at der bliver mindre kulde og træk langs gulvet på førstesalen, og det kan godt have stor betydning for varmeregningen. Normalt har man nemlig ikke brug for at skrue så højt op for varmen, når fødderne har det behageligt lunt.
Boliger uden kælder
Det kan være vanskeligt at efterisolere gulvet i bygninger uden kælder eller krybekælder. I disse består gulvet i stueetagen normalt af et terrændæk - dvs. et betongulv, der er støbt ovenpå jorden. Hvis man skal isolere under sådan et gulv, vil det kræve, at betonen bankes op.
Ovenpå betondækket ligger gulvbelægningen, typisk klinker eller trægulv. Hvis boligen har trægulv, vil det i nogle tilfælde være hævet et stykke over betondækket på en trækonstruktion. I så fald er det muligt at isolere i mellemrummet mellem trægulvet og betondækket. Det kan fx ske i forbindelse med, at gulvet alligevel skal skiftes.
Der kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp, hvis der lægges et lag isolering under trægulvet, der er for tykt. Den varme indeluft indeholder meget fugt, som kan trænge ned gennem trægulvet og sætte sig som kondens på betondækket, som er koldt. Det sker, hvis temperaturforskellen mellem gulv og betondæk bliver for stor.
Det anbefales derfor at efterisolere med maksimalt 75 mm isolering under et trægulv, der ligger på betondæk. Langs den yderste meter mod ydervægge, bør der ikke lægges mere end 50 mm, da kulden fra både ydervægge og betondæk øger risikoen for fugt og skimmel, hvis der er et for tykt lag isolering.
En tommelfingerregel siger, at der skal være mindst lige så meget isolering under betondækket som over. Du kan se på tegningerne af huset, hvor meget isolering der ligger under betondækket, og du kan så lægge et lige så tykt lag over uden at få kondensproblemer.
Isolering af fundamentet på ydersiden af bygningen
En metode, der altid kan bruges, er at isolere fundamentet på ydersiden af bygningen. Det gør man ved at montere isolering på ydersiden af den del af fundamentet, der ligger nede i jorden. Dermed forhindrer man kulden i at trænge ind under boligen via betonlaget.
Når du er i gang med en udvendig efterisolering, er det oplagt at få lagt omfangsdræn, så du er bedst sikret mod fremtidige vandudfordringer som skybrud og grundvandsstigninger.
4. Efterisolér kælderen
Hvis du bruger din kælder til opbevaring, bør du efterisolere den og holde den opvarmet for at undgå fugtproblemer. Hvis kælderydervæggene holdes adskilt fra jorden udenfor med et lag isolering, bliver de varmere, og på den måde kan problemer med kondens undgås.
Det er bedst at efterisolere en kælderydervæg udefra. Du kan fx bruge flamingoekspanderet polystyren (også kendt som EPS eller flamingo), mineraluld eller løse lecanødder.
På den udvendige side er der plads til al den isolering, du har lyst til at montere. Det anbefales at isolere med minimum 200-300 mm. Arbejdet udføres normalt i forbindelse med, at man lægger dræn rundt om bygningen for at holde kælderydervæggene tørre.
Det anbefales ikke at isolere kælderydervægge indefra, da det giver stor risiko for fugt. Er den invendige løsning den eneste mulige, er det vigtigt, at kælderen er helt tør. Ligesom med bygningens ydervæg er anbefalingen at bruge kalciumsilikatplader, især på grund af deres evne til at optage og afgive fugt. Er fugtbelastningen stor, vil det dog være bedst at sikre mod det.
Du bør ikke opsætte forsatsvægge af gips i en kælder, da skimmelsvamp trives rigtig godt i det pap, der sidder på en gipsplade, hvis det bliver fugtigt - hvilket der jo er stor risiko for, hvis de monteres i en kælder. Træ bør heller ikke bruges i konstruktioner i kælderen.
Efterisolering af kældergulve
Hvis du skal efterisolere et kældergulv, er den byggeteknisk bedste løsning at banke betongulvet op og grave ud, så du kan opbygge et nyt gulv under det gamle kældergulv. Konstruktionen vil være den samme, som når der etableres et nyt terrændæk i en bygning uden kælder.
Det er en dyr løsning, og den kan medføre en masse ekstraarbejde, hvis fundamentet ikke går langt nok ned under kældergulvet, og du derfor skal støbe under fundamentet for at holde bygningen stabil.
Video: Isolering af rør
5. Efterisolér varmerørene
Hvis din bolig har kælder ellerskunrum, løber der ofte en del synlige rør her, som transporterer varmt vand frem til boligens radiatorer og vandhaner.
Det er både nemt og hurtigt at isolere rørene, så du slipper for varmespild. Det samme gælder synlige rør omkring varmekilde og varmtvandsbeholder.
Du kan købe rørskåle i et lokalt byggemarked, som du blot skal skære til, sætte omkring rørene og tape sammen. Brug så tykke rørskåle som muligt. De koster ikke meget mere, og skal nok spare sig hjem i løbet af en rimelig kort periode.
Vær opmærksom på, at varme- og fugtforhold kan ændre sig i kælder, krybekælder eller skunkrum, når der ikke længere kommer varme. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få tilføjet varme til rummet på anden måde.
6. Udskift eller renovér vinduerne
Ældre vinduer er ofte årsag til et stort varmetab på grund af ringe isoleringsevne. Der er ingen tvivl om, at vinduer med kun et lag glas isolerer dårligt, men heller ikke almindelige termoruder holder nær så godt på varmen som moderne energiruder. Så hvis din bolig har vinduer, der er 15 år gamle eller ældre, kan du være ret sikker på, at der er penge at spare på varmen ved at udskifte vinduer eller ruder.
Ofte er det mest fordelagtigt blot at udskifte ruderne, da det er dem, som giver kuldebroen. Hvis selve træet eller vinduesrammen er gode nok, er der ingen grund til at udskifte dem.
Vinduer uden sprosser
Er der store termoruder uden sprosser, kan det godt betale sig at skifte termoruderne til energiruder. Skifter du hele vinduet, bør du vælge nye vinduer med isolering af karm og ramme, så varmetabet er så lavt som muligt.
Varmetabet gennem vinduet angives som en U-værdi. Nye energiruder kan fås med en U-værdi helt ned på omkring 0,6 mens traditionelle termoruder har en U-værdi på omkring 3. Du kan altså markant nedsætte varmetabet ved at skifte fra termoruder til vinduer med energiruder.
Vinduer med sprosser
Hvis dit hus har de oprindelige vinduer med sprosser, fx dannebrogsvinduer eller bondehusvinduer, er det normalt ikke nogen god idé at udskifte dem med nye vinduer, som har sprosser. Det er bedre at renovere de gamle vinduer og forsyne dem med forsatsruder med energiglas.
Årsagen er, at det er svært at lave vinduer med sprosser, som energimæssigt er lige så gode som vinduer uden sprosser. Varmetabet er nemlig større gennem sprosserne, end det er gennem selve ruden. Med en forsatsrude med energiglas kan du både spare på varmen og samtidig bevare vinduernes oprindelige udseende.
Hvis du alligevel vælger at udskifte vinduerne med nye sprossevinduer, bør du gå efter vinduer, der har mindst muligt samlet varmetab.
7. Gør boligen tæt
Selvom din bolig er velisoleret, kan der godt være problemer med træk og kulde. Der kan nemlig trænge rigtig meget varme ud og kulde ind gennem revner og sprækker i en bygning. Det er derfor meget vigtigt at få lukket eventuelle utætheder. Det kan fx være utætte fuger omkring et vindue, utætheder mellem loft og ydervæg, utætheder omkring brændeovnens skorstensrør eller utætheder omkring kabler og rør.
Når du skal have fundet og tætnet utæthederne i din bolig, er det en god idé at få hjælp af en fagmand, så arbejdet kan udføres korrekt. Nogle utætheder i bygningen skal nemlig være der, fordi de har en funktion, fx er det vigtit, at loftet og krybekælderen udluftes. En fagmand kan oplyse dig om, hvilke utætheder der har en byggeteknisk funktion, og derfor under ingen omstændigheder må lukkes.
Men som udgangspunkt bør alle utætheder omkring vinduerne og dørene lukkes.
8. Udluft boligen uden at spilde varme
Det er vigtigt at lufte ud, så boligen har et godt indeklima. Samtidig går der meget varme til spilde ved udluftning. Derfor er det vigtigt at lufte ud på en hensigtsmæssig og energiøkonomisk måde.
Du bør fx ikke lade vinduer eller døre stå åbne i lang tid, når det er koldt udenfor. På den måde får du kølet lofter, vægge og gulve ned, og der går meget energi til at varme dem op igen. I stedet bør du lufte ud flere gange om dagen med gennemtræk i kort tid. Helst 5-10 minutter 2-3 gange dagligt. Det vil også erstatte den vandmættede luft med en mere tør luft, som er billigere at varme op end vandmættet luft.
Hvis din bolig er tæt og velisoleret, kan du spare yderligere på varmen ved at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget genbruger varmen i den 'brugte' indeluft, som suges ud, til at opvarme den kolde friske luft, som blæses ind udefra. På den måde kan du spare hovedparten af den varme, du ellers ville lufte ud. Størstedelen af varmen genvindes af ventilationsanlægget. Når du vælger anlæg, skal du gå efter at få så høj varmegenvindingsgrad som muligt.
9. Vedligehold eller udskift det gamle varmeanlæg
Det kan ofte betale sig at få justeret og renset dit varmeanlæg med to års mellemrum. På den måde kører anlægget mest optimalt, og levetiden kan forlænges.
Hvis din bolig har et ældre gasfyr eller oliefyr, bør du overveje at skifte til en anden opvarmningsform, da både olie og naturgas er dyrt og miljøbelastende.
Hvis ikke det er muligt at få fjernvarme, er varmepumper ofte det bedste alternativ. Generelt anbefaler vi, at man beholder sit varmeanlæg så længe som muligt, men har du en ældre varmepumpe, fjernvarmeanlæg eller et andet varmeanlæg, som begynder at kræve større reparationer og udskiftninger, kan der være penge at spare ved at skifte det ud med et nyt.
Når du vælger et nyt fyr, skal du gå efter et, som har så høj virkningsgrad som muligt.
Fjernvarme er en af de billigste former for varme. Hvis du bor i et område med fjernvarme, er det oplagt at blive tilsluttet.
Hvis du alligevel skal skifte dit varmeanlæg ud, kan du også overveje et alternativt varmeanlæg. Der findes mange muligheder, fx:
- Jordvarme
- Luft til vand-varmepumpe
- Solceller/solvarmeanlæg
Det kan sætte varmeregningen kraftigt ned, hvis du udskifter eller supplerer dit varmeanlæg med en eller flere af disse varmekilder.
10. Styr temperaturen i boligen efter behovet
Moderne varmeanlæg kan normalt programmeres, så de kun leverer varme, når der er brug for det. Det gøres ved at have en sensor, der måler den udvendige temperatur, i nogle tilfælde kombineret med indvendige sensorer, som måler temperaturen i de enkelte rum.
Du kan fx indstille fyret, så det skruer ned for varmen, når du ikke er hjemme og om natten, når du sover. Fyret kan endda indstilles til en syv dages-uge, så det ikke skruer ned for varmen i weekenden, når du er hjemme. Hvis du har gulvvarme i større dele af boligen, kan det dog være lidt besværligt at lave natsænkning, da det tager længere tid at varme boligen op med gulvvarme.
Det er også vigtigt, at termostaterne i boligen kan indstilles rigtigt. Hvis dine radiatorer har ældre termostater, som kun kan enten lukkes eller stå åbne, er det en god idé at skifte dem ud med nye termostater. Nye termostater kan regulere varmen ret nøjagtigt, så de fx åbner for varmen, når temperaturen kommer under 20 grader.
Kan energiforbedringer betale sig?
Det kan næsten altid betale sig at lave energiforbedringer i en bygning, hvis det er fra 1970'erne eller ældre og ikke allerede er blevet efterisoleret.
Mindre energiforbedringer
Mindre energiforbedringer kan især betale sig, det gælder fx:
- Isolering af varmerør.
- Udskiftning af radiatortermostater.
- Efterisolering af loftsrum.
- Hulmursisolering.
- Isolering af gulv under førstesal.
- Udskiftning af termoruder til energiruder.
Disse forbedringer er både relativt nemme og billige og vil hurtigt tjene sig ind. Isolering af loftsrum kan klares som gør det selv-arbejde i løbet af en weekend. Hulmursisolering eller indblæsning af isoleringsgranulat i gulvet under en førstesal kan klares af fagfolk på en dags tid eller to.
Lidt større energiforbedringer
Lidt større energiforbedringer kan også ofte betale sig, det gælder fx.:
- Et nyt fyr/varmekilde
- Efterisolering af ydervægge
- Efterisolering af gulve.
Selvom du skal låne penge til projektet, vil du ofte spare mere på varmeudgifterne, end du skal betale af på lånet. Så du vil mærke besparelsen med det samme.
Store energiforbedringer
Hvis du alligevel er i gang med en større ombygning eller renovering, kan det ofte betale sig at gennemføre dyre og mere omfattende energiforbedringer. Eksempelvis kan det som regel betale sig at løfte et fladt tag og lægge ekstra isolering under det, hvis du alligevel skal udskifte tagbelægningen.
Komfort
Det er ikke kun den mindre varmeregning, der gør energiforbedringer værd at gennemføre. Når det gælder komforten i din bolig, er energiforbedringer også tit en rigtig god idé. Hvis boligen er velisoleret og tæt, undgår du træk, kolde overflader og kuldenedfald.
Kuldenedfald opstår på steder, hvor varm luft møder kolde overflader, fx vinduer. Et velisoleret gulv betyder også meget for komforten. Du kan selvfølgelig løse problemet med et koldt gulv ved at tage hjemmesko på og lade dine småbørn lege på et tæppe, men et lunt gulv er bare meget mere behageligt.
