Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Familiens bedste byggetips
- Overvej, om du er så glad for at bo et sted, at du hellere vil bygge til end at flytte til noget større. Det koster også penge at sælge og købe en bolig, og dem kommer man hurtigt langt for ved at bygge til. Er svaret, at du vil blive boende, så:
- Find en arkitekt, du har en god dialog med. Vi plantede ideerne, og hun tegnede dem.
- Stol på arkitekten, og lad dig overbevise. Det kræver tillid, og at du stiller de rigtige spørgsmål undervejs.
- Det er detaljerne, du bliver gladest for senere hen, så sørg for at bruge tid på dem. F.eks. er vi lykkelige for den måde, lamperne er placeret rigtigt i både rum og antal, for de var tænkt ind fra start af.
Rækkerne af huse. Fine, funktionelle og aldeles identiske ligger de på rad og række. Fyldt til bristepunktet med familier, der som Janne og Carsten er faldet for de klassiske røde murstensrækkehuse i det børnevenlige kvarter.
Men faktisk er husene ikke så ens endda. Kommer man rundt i de små haver, ser man nemlig, at pladsen her er udnyttet vidt forskelligt. Nogle med overdækkede træterrasser, andre med typiske udestuer, der blev knappet på i overtal i 1970'erne.
Godt begynderhus
Og så er der Janne og Carstens lille nye tilbygning, der ikke syner af meget – men som har gjort en kæmpe forskel. Givet dem mere spillerum som familie, og frem for alt gjort, at de nu kan se sig selv i det lille rækkehus mange år endnu.
Friske fra lejlighed i København føltes rækkehuset på 125 kvm i to etager ellers som et rigtig godt match, da parret flyttede ind for 10 år siden. Og pladsen var i princippet også fin de første par år med to små børn. Men med tiden, og to voksende drenge, kunne de godt se, at de enten måtte flytte eller tænke helt ud af (rækkehus)boksen.
– Egentligt så vi det som et rigtigt begynder-hus. Men vi er kommet til at elske kvarteret, så for os var det en stor værdi, at blive boende her og ændre på vilkårene frem for at flytte til større, fortæller Janne, da Videncentret Bolius talte med hende i 2015.
Brug for ekstra plads
Det ekstra plads er kommet i form af den lille trækasse, som også har gjordt terrassen større. Foto: Christina Kayser Onsgaard
De relativt få ekstra kvadratmeter, familien havde brug for, nærmere bestemt 18 styks, er kommet til i form af den lille trækasse, som på naturlig vis hægter sig på huset og giver læ til den nye terrasse, der fulgte med i kølvandet.
– I princippet kunne vi bare have lavet det lille kontor i stueetagen om til soveværelse, og ladet drengene få de to værelser ovenpå, men så føltes huset bare for småt. Vi havde brug for en løsning, der passede til os som en familie med større børn og som gav os lidt mere plads i de rum, vi er fælles i, fortæller Carsten, der i første omgang mente, at han, som er ingeniør, selv kunne projektstyre sådan en tilbygning.
Arkitekten forfinede løsningen
Materialevalget har været afgørende for, at tilbygningen har hægtet sig så fint og æstetisk på rækkehuset. Foto: Christina Kayser Onsgaard
– Vi begyndte på ideen før vi reelt havde et behov, og jeg troede, at jeg bare kunne gå videre til en tømrervirksomhed med nogle skitser, vi engang havde fået fra en arkitekthjælp. Men der manglede simpelthen for mange detaljer – og som rækkehus skal man tænke sig rigtig godt om i forhold til lys, funktioner og indsigt fra naboer. Det er arkitekten bare bedst til, siger han.
I stedet tog parret fat i den lokale arkitekt Nanna Bering, de havde fået anbefalet af bekendte.
– Vi svingede rigtigt hurtigt sammen! Hun forholdt sig til de oprindelige ideer, kom med sine ændringer og var i det hele taget den, der sørgede for at løsningerne matchede os, det originale hus og gav os flere muligheder i indretningen, fortæller Janne.
Ekstra lys stue
Kig fra køkkenets spiseplads ind til opholdsstuen og gennem skydedøren til den nye stue i tilbygningen. Foto: Christina Kayser Onsgaard
Tilbygningen bliver nu brugt til en lys ekstra stue, man kan trække sig tilbage til – og så kaster dens nye arkitektoniske træk med gulv til loft vinduer og ovenlys masser af dagslys ind til det lille soveværelse, der tidligere var husets trange kontor.
Men kunne de ikke have bygget lidt mere til, nu hvor de var i gang?
Byggeprocenten sagde ja, men familien fravalgte faktisk flere kvadratmeter for at bevare harmonien i huset.
I stedet har arkitekten brugt energi på at få tilbygningen til at virke så lys og rummelig som mulig. Blandt andet ved at have en stor loftshøjde og smarte løsninger som skydedøre og vinduer, der går rundt hjørner.
– Vi føler, vi har fået så meget mere plads, uden at vi er gået på kompromis med det originale hus. Drengene har fået fred ovenpå, og vi har fået et dejligt soveværelse. Samtidigt så bruger vi den nye stue meget mere, end jeg havde turde håbe på. Nu flyder vi derude alle fire til en god film eller lektielæsning, og vi har på den måde fået skabt et nyt rum for samvær, fortæller Janne.
Arkitekt Nanna Berings bedste råd
- Vil du bygge til på dit rækkehus, er det vigtigt, at tilbygningen ikke "tager pusten" fra det oprindelige hus. Bevar indtrykket af, at rækkehuset er "hovedhuset", og at det indgår i en samlet bebyggelse.
- Bryd med materialerne, så tilbygningen f.eks. fremstår med let facadebeklædning i træ i forhold til en tungere murstensfacade på rækkehuset. Proportionerne i døre og vinduer kan dog stadig hænge sammen.
- Husk at følge rækkehusbebyggelsens retningslinjer, som lokalplanen angiver for, hvordan en tilbygning skal udformes. Nogle gange kan det være nødvendigt at indhente dispensation ift. de udstukne rammer, og derfor er det altid en god idé, at informere sine naboer om projektet, da en tilbygning jo også ofte kommer til at lægge i naboskel. Der er også særlige brandkrav, som skal opfyldes, hvis man bygger i skellinjen.
- Med en tilbygning til et rækkehus skal du gøre dig klart, hvordan der hentes dagslys ind til det bagvedliggende rum – så husets eksisterende rum ikke får en ringere kvalitet af tilbygningen.
