Gennem årene er det blevet til mange snakke over hækken og havelågen mellem naboerne Henrik og Vibeke Witt og Sus Borgbjerg og Hans-Henrik Grant.
Kort om Kartoffelrækkerne
- Bygget: Slutningen af 1800-tallet af Arbejdernes Byggeforening på Østerbro i København.
- Navn: Stammer fra det landbrug, hvor der blev dyrket kartofler, der lå der tidligere.
- Består af: 11 gader med 480 byggeforeningshuse.
- Ejerform: Ejerboliger med mulighed for udlejning.
- Størrelse: 120-130 m2 fordelt på 3 etager. De største er dog op til 200 m2.
- Gadenavne: Abildgaardsgade, Eckersbergsgade, Hallinsgade, Høyensgade, J.A. Schwartzgade, Jens Juels Gade, Skovgaardsgade, Voldmestergade, Webersgade, Wiedeweltsgade, Wilhelm Marstrands Gade.
- Postnummer: 2100 Ø.
- Fælles faciliteter: I nogle gader er der fælles legehus, sandkasse og borde-bænke-sæt.
Da industrialiseringen tog fart i 1800-tallet, og folk flyttede fra land til by, blev det efterhånden både svært og sundhedsfarligt at klemme flere mennesker sammen i uhumske side- og baghusbyggerier inden for Københavns volde. Byen blev udvidet med nye byggerier, og et af dem blev til 11 gader med 480 byggeforeningshuse under navnet Kartoffelrækkerne.
Bygherren, Arbejdernes Byggeforening, gav her arbejdere økonomisk mulighed for at blive ejere og leje ud til andre. Oprindeligt boede der typisk en familie på hver af husenes tre etager. Det er ikke tilfældet i dag, men en del lejer stadig en enkelt etage ud.
Slog til, da hus i Kartoffelrækkerne var til salg
Hos Sus Borgbjerg og Hans-Henrik Grant er der ingen lejere. De ejer selv hele hjørnehuset, som siden købet i 2008 har gennemgået en omfattende renovering.
– Netop fordi huset var så smadret, var det til salg til en pris, hvor vi kunne være med. Men i dag er selv ’trætte’ Kartoffelrækkehuse en større udskrivning.
Hvis det står til Sus, er hun også færdig med at se på til salg-skilte, for hun tvivler på, at hun nogensinde flytter fra Kartoffelrækkerne.
– Jeg har altid gerne villet bo her. Det er så superfedt at bo midt i byen i gå- og cykleafstand til kulturelle tilbud, restauranter, biografer og shopping og samtidig have eget hus med have.
Rækkehus på Østerbro med meget lille have
Have er måske så meget sagt. De godt 30 m2 foran og bag ved huset kunne også betegnes som frimærker, men det er i Sus’ bog kun et plus.
– Her er plads nok til at kunne spise og sole sig udenfor uden samtidig at skulle stresse over lugning og græsslåning eller at skulle bruge flere weekender hvert år på at vedligeholde hegn og hæk.
Et kig ind i Sus Borgbjerg og Hans-Henrik Grants stue.
Kendte i Kartoffelrækkerne
Beboerne i Kartoffelrækkerne er kendt for at tilhøre toppen af Danmarks kreative klasse, og derfor bor der en række kendte personer. I dag er sammensætningen af beboere skiftet en del, da husene så dyre, at du skal være ualmindelig kreativ for at kunne købe et nummer i en af gaderne, eller som flere af de nyere købere være it-folk, jurister, konsulenter og embedsmænd.
Julehygge, sommerfest og loppemarked
Det betyder, at der er færre beboere med skiftende arbejdstider og hjemmekontor, og deraf også mindre liv på gaderne om dagen. Derfor er det måske mere end tidligere kærkomment for beboerne, at der holdes fast i gamle, sociale traditioner.
På Sus Borgbjergs vej mødes alle beboere fx ved juletid hver aften for at se, om gadens børn kan finde dagens låge gemt i ét af vejens huse, hvorefter alle spiser og drikker gløgg sammen. Vejen har også en sommerfest og en fastelavnsfest og holder sammen med de øvrige veje i bebyggelsen hvert år et fælles loppemarked.
– Der følger klart et socialt netværk med ved at bo her. Det giver en tryghed og et fællesskab, som er superrart. Også for børnene. Da de var mindre, var det en gave altid at have børn på vejen at lege med og andre voksne at drikke kaffe med ved fællesbordene. Vores børn har aldrig været bange for at være alene hjemme, for de føler sig ikke alene ved visheden om at kunne høre naboen ved siden af.
Tynde vægge og mange restriktioner for de bevaringsværdige huse
Et hus i tre etager forekommer for nogle temmelig upraktisk, men ikke for Sus Borgbjerg. Tværtimod giver det mulighed for at trække sig tilbage og få lidt ro og privatsfære.
Er alt så fryd og gammen i Kartoffelrækkerne?
Nej, svarer Sus Borgbjerg. Det ville være naivt at tro.
På minussiden nævner hun, at nogle måske kan være irriterede over, at de gamle rækkehuse er bevaringsværdige og derfor er underlagt en del restriktioner, når det kommer til husenes ydre. Der er fx regler for, hvilke farver husene må have, præcis hvor hegn og hække skal stå, hvordan facaderne skal mures op, hvilke vinduer der må isættes, samt regler for altaner og kviste.
Et andet potentielt minus kan være de tynde vægge husene imellem.
– Men det behøver jo egentlig ikke at være negativt. Vi har aldrig været generet af lyden fra naboer, og det gælder forhåbentlig også den anden vej rundt. Når du bor i et rækkehus, så kræver det, at du lærer at tage hensyn. Og det synes jeg er en god egenskab, som børnene får med.
