Vi drømmer stadig stort – men vi burde bo mindre

Vi kan begynde med at se på en boligannonce, som den kunne se ud i fremtiden: ”Lille, superkompakt og seriøst pladsreduceret bolig – helt fri for unødige kvadratmeter – står nu klar til at blive genbrugt af endnu en klimavenlig familie.” 

I gennemsnit er 138 m2 ifølge danskerne en passende størrelse bolig for en familie med to børn.

• 63 % svarer, at en passende bolig skal være mellem 130 og 150 m2.
• 13 % svarer 110 m2
• 6 % svarer 200 m2
• 4 % svarer 90 m2 
• 1 % svarer over 200 m2

Kilde: YouGov for Videncentret Bolius, december 2021

Ja, det er unægtelig lidt svært at forholde sig til her i år 2022, for vi er så vant til at lovprise plads og ekstra kvadratmeter, at det bliver mærkeligt, når pladsen problematiseres. I mange år har ”stort er godt” været mantraet, når vi har drømt om bolig i Danmark, og det er selvfølgelig ikke lige sådan at lave om på. Dertil kommer, at sammenhængen mellem bæredygtighed og størrelsen på vores bolig hidtil ikke har fyldt meget i danskernes bevidsthed.

Det viser en ny YouGov-undersøgelse for Videncentret Bolius med al tydelighed. På spørgsmålet om, hvorvidt man betragter det at bo på meget plads som skadeligt for klimaet, svarer 21 procent ”slet ikke”, og ligeledes 21 procent svarer ”i mindre grad”. Kun 9 procent svarer, at der ” i høj grad” eller ”i meget høj grad” er en sammenhæng.

I store træk har vi i Danmark siden 1970’erne da nærmest også udelukkende fokuseret på at energirenovere, isolere eller efterisolere os til en mindre varmeregning. Derigennem har vi da også opnået besparelser. Men desværre har alle disse anstrengelser ikke haft nogen betydning for det samlede energiforbrug i danske boliger, og ifølge Kirsten Gram-Hanssen, professor ved BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, er forklaringen enkel: 

– Selvom vi har arbejdet med energieffektiviseringer i boliger i 30 år, er den energi, som vi bruger på at opvarme danske boliger, overhovedet ikke faldet. Vi bruger altså præcis den samme mængde energi som for 30 år siden, og det skyldes i høj grad, at vi varmer flere kvadratmeter op. Vi er blevet lidt flere personer i Danmark siden 1970’erne, men mest af alt drejer det sig om, at vi 
bor meget større.

Jo større, jo bedre! 

Men hvordan er vi egentlig nået hertil, hvor alle vores energibesparende tiltag er blevet ædt op af, at vi bor på flere og flere kvadratmeter. Eller formuleret på en anden måde: Hvorfor er vi danskere blevet så fokuserede på plads og på at få så mange kvadratmeter som muligt i vores hjem?

Selvrealisering kræver fysisk plads

Et eksempel på voksende pladskrav er, at man i løbet af 1960’erne fik den opfattelse, at børn havde bedst af at have deres eget værelse. Førhen skulle børn bare have en gård, som de kunne lege i. Små børn kunne da sagtens ligge i en skuffe, og der var intet i vejen med at sove sammen i køjesenge. 

– Mentalt begynder der altså her at komme en forståelse af, at vores privatliv og vores opfattelse af os selv knytter sig til det fysiske rum. Og så opstår en forståelse af, at hvis du skal realisere dig selv, så skal du gøre det gennem det fysiske rum. Så jo flere fysiske rum du har – altså jo flere kvadratmeter – jo større muligheder har du for selvrealisering, konstaterer Mette Mechlenborg.

Efter 2. verdenskrig blev det i Danmark muligt for helt almindelige familier at få deres eget hus og have. På den måde kunne almindelige lønmodtagere pludselig realisere, hvad kun højborgerskabet tidligere havde kunnet, nemlig at eje en villa. 

Det tager tid at ændre en boligdrøm

Selvom der kan ligge et stort, uudnyttet pladspotentiale i vores mange parcelhuse, vil vores boligideal nok fortsat være den mest genstridige modstander i forhold til at bo mindre og mere bæredygtigt. 

Som seniorforsker Mette Mechlenborg pointerer, kan det godt være, at nogle i dag synes, at vi skal se på vores boligideal med kritiske øjne. Men der er fortsat meget lang vej til, at vi faktisk ændrer vores boligdrøm. Det tager nemlig enormt lang tid at ændre et ideal, som er bygget op over generationer.

– Boligvalg er et kompromis i forhold til mange forskellige ting. Og ja, bæredygtighed vil også komme mere i betragtning, når danskerne skal vælge boliger. Men lige nu er bæredygtighed kun et lille aspekt i forhold til de mange andre hensyn, hvoraf økonomi typisk er det vigtigste. Det interessante bliver at se, hvornår bæredygtighed bliver en lige så vigtig og reel faktor som fx økonomi og beliggenhed. Det er det jo langtfra i dag, men der er bestemt tendenser i tiden, som bevæger sig i den retning, mener Mette Mechlenborg. 

Eurostat – EU’s statistikbank – gør ikke boligforholdene op i kvadratmeter, men i hvor mange rum hver enkelt i husstanden har til rådighed.  

1. Malta – 2,3 rum 
2. Belgien og Irland – 2,1 rum
3. Cypern, Luxembourg og Holland – 2,0 rum
4. Danmark, Spanien og Finland – 1,9 rum
5. Tyskland, Frankrig og Sverige – 1,8 rum 
6. Estland og Portugal – 1,7 rum
7. Østrig, Litauen og Slovenien – 1,6 rum
8. Tjekkiet og Ungarn – 1,5 rum
9. Bulgarien og Grækenland – 1,3 rum
10. Kroatien, Letland, Slovakiet og Polen – 1,2 rum
11. Rumænien – 1,1 rum

Uden for EU: Norge – 2,0 rum

Kilde: Eurostat

Det er fx fænomener som tiny houses, downsizing og simple living, som seniorforskeren holder øje med, når hun taler om nye tendenser og retninger for vores boligideal. For med tiden vil den slags strømninger føre os og ikke mindst vores bolig­ideal et andet sted hen.

– Det går langsomt, men vi bevæger os. Det etiske – i denne sammenhæng bæredygtighedsaspektet – vil på sigt komme til at fylde meget mere i vores boligvalg. I dag kan man sige, at boliger i høj grad vælges ud fra, om de kan sælges igen. Det bliver ikke anderledes i fremtiden. Men på et tidspunkt, bliver det så integreret at tænke bæredygtigt, at boligkøbere også vil tænke grundigt over, om den potentielle bolig nu også er bæredygtig nok til, at andre gider købe den senere hen. Og ja, så begynder vi at have en anden slags økonomi, og så begynder det at skubbe på, at vi får et andet boligideal i samfundet, siger Mette Mechlenborg.

Arkitekterne har et ansvar

Når det kommer til bestræbelserne på at ændre danskernes boligideal fra stort til mindre, spiller arkitekterne en central rolle. Det er den faggruppe, som igennem tiden har været med til at forme vores boligidealer, og det er også i høj grad boligarkitekterne, som via eksemplets magt kan få nye ting til at ske. 

Ifølge arkitekt Pernille Hjorth, sekretariatsleder for Danske BoligArkitekter, kræver det imidlertid, at både arkitekter og deres kunder får øjnene op for, at de mange kvadratmeter og de store huse går stik imod bæredygtighed og et mere ansvarligt ressourceforbrug. Hun ser tegn på, at der er en bevægelse i gang, men rodfæstede boligidealer og vanetænkning tager tid at lave om på.

– Tænk bare på alle de nye rumtyper, som er kommet til i de senere år, og som folk bare synes, at de skal have. Så drømmer vi om et walk-in-closet, pludselig er et viktualierum helt uundværligt, og i dag står en teenageafdeling også på ønskesedlen. Når boligarkitekter og typehusproducenter så begynder at indarbejde de her drømme, så er det klart, at husene bare vokser og vokser, forklarer Pernille Hjorth.

Arkitekter begynder at tænke ”småt”

Ifølge Pernille Hjorth har danskerne indtil nu generelt været meget mere optaget af at få flere kvadratmeter end i at få, hvad hun kalder ”lækre og gennemtænkte kubikmeter”. Og det er synd, for spændende arkitektur er nemlig ikke nødvendigvis stort. Spændende arkitektur leger med rum og rummelighed, og den er ofte meget mere interessant end en stor, klodset etplansvilla på 280 m2, siger hun og fortsætter: 

– Eksemplets magt er stor. Boligarkitekter har derfor en stor og vigtig opgave i at vise, at det faktisk godt kan være fedt og hipt at bo mindre.

Hos Danske BoligArkitekter møder de nu også unge børnefamilier, som flytter ind i mindre huse med en helt ny tilgang. I stedet for straks at begynde at tænke i tilbygning går de i gang med at lave huset om inden for de rammer, der nu engang er. Det kan kræve, at man river nogle vægge ned og bygger nogle nye op. Men pointen er, ifølge Pernille Hjorth, at der er flere og flere, som har luret, at en børnefamilie ikke nødvendigvis behøver 200 m² for at bo lækkert, hvis kvadratmeterne altså er indrettet rigtigt.

– For første gang ser vi, at folk er drevet af ønsket om at begrænse sig af hensyn til klima og miljø. De er optaget af deres eget ressourceforbrug og ønsker, at deres bolig skal afspejle det. Vi ser også en tendens til, at huse fra 1960’erne og 1970’erne, som der er bygget en halv million af i Danmark, ikke længere får en total makeover, som de gjorde for blot fem år siden. Nu hylder man det oprindelige og bevarer så meget som muligt – simpelthen fordi bæredygtighedstankegangen er ved at slå rod, siger Pernille Hjorth.

Kvalitet – fremfor kvantitet

For Danske BoligArkitekters sekretariatsleder er interessen for at bo mindre og mere bæredygtigt meget mere end bare en gryende trend. Hun tror på, at det er begyndelsen på et paradigmeskifte, som vil komme til at omdefinere hele vores måde at bo og bygge på. Vi kommer således til at vænne os til, at vores boliger bliver mindre og ser anderledes ud. Pernille Hjorth tror kort sagt på, at kvalitet kommer til at afløse kvantitet: 

– Forstil dig, at du fx har 3 millioner kr. at bygge for, og at du nøjes med at bygge 130 m2. Tænk dig, hvor lækkert det kan blive. Vil du derimod bygge 250 m2 for de samme penge, hvor du skal have alle de rum, som du har læst om, bliver det en helt anderledes skrabet og kedelig familiebolig. Det er ligesom det, vi skal have folk til at forstå. Det handler også om at lave noget, som andre kan holde af bagefter, når vi ikke er her længere. Noget, der kan stå i mange generationer, fordi det er smukt, gedigent bygget og i gode materialer. Ja, det smukke overlever altid.