June, Ditte og Hannah ser hinanden hver dag og spiser ofte sammen, men de respekterer også hinandens privatliv. Foto: Jan Ove Kristensen
Da Ditte Heathcote-Krogh så den rummelige villa på Strandvejen i Helsingør, var der ikke langt til at lægge planer for, at hun, datteren Hannah og hendes mor, June, kunne flytte sammen.
Hun og moren, June Heathcote, har før haft hver sin lejlighed i samme ejendom og har endda haft isbutik sammen i England, hvor de begge har boet. Da det tætte naboskab fungerede godt, var det oplagt for Ditte at foreslå sin mor, at de købte strandvejsvillaen sammen.
– Min mor var heldigvis med på idéen, og efter at have regnet på økonomien og nøje overvejet det praktiske og juridiske kastede vi os ud i det. Det viste sig hurtigt, at der var mange fordele ved ”stordrift”, fortæller Ditte.
Strandvejsvillaen havde været til salg længe, og prisen var sat ned ad flere omgange. Ejendommen bar også præg af at være fra 1970’erne, selvom sælger dog havde opgraderet en del til nutidsstil. Der var nye vinduer, og de gule mursten var pudset op.
– Jeg så muligheder i huset, selvom det var slidt og lidt uhyggeligt med ét stort, ucharmerende rum på 1. sal og parketgulve med et uroligt mønster, der havde set bedre tider. Huset var selvfølgelig for stort og for dyrt til min datter og mig alene, så derfor kom jeg til at lufte tanken om at flytte sammen under ét tag med June. Og det blev positivt modtaget, fortæller Ditte.
Strandvejsvillaen fra 1974 er opgraderet med ny hoveddør samt tagvinduer og indgangstrappe af chaussésten. Den gule murstensfacade er desuden pudset hvid. Foto: Jan Ove Kristensen
Først var planen at dele huset med en etage til hver. Men det lokale arkitektfirma Kieler Arkitekterne foreslog i stedet at dele huset midtover i to næsten lige store enheder med fælles entré og bryggers.
Indgangen lå i forvejen midt i huset, så den løsning var perfekt, men der skulle dog flere indgreb til, før huset blev til to boliger. En ekstra trappe til 1. sal blev sat op i den ene del af huset, hvor der også blev indrettet nyt køkken og badeværelse og et ekstra toilet på 1. sal.
Ombygningen involverede både arkitekt, landmåler, ingeniør og mange håndværkere.
– Ingen af dem kunne være undværet og sparet væk. Slet ikke ingeniøren, som udregnede størrelsen og placeringen af den kæmpe limtræsbjælke, som afstiver loftet i min mors køkken. Vi kunne have valgt billigere materialer til gulvene, men en villa som denne bør have en vis standard. Det vil købere også forvente, når det engang bliver tid til at sælge, siger Ditte.
Først var planen at dele huset i en bolig i stueetage og en på 1. sal, men en arkitekt foreslog at dele huset på midten. Mor June har derfor terrasse lige ved siden af sin datter Ditte. Foto: Jan Ove Kristensen
Det var ikke kun af praktiske årsager, at mor og datter tog skridtet og flyttede sammen. De deler samme syn på mange ting og har endda stort set ens smag, når det gælder møbler og indretning. Det beviser deres næsten ens indrettede køkkener og badeværelser, og de har endda identiske spiseborde.
– Vi hjælper hinanden og spiser sammen næsten hver dag. Vi går tur med hinandens hunde, maler, kører på genbrugsstationen med haveaffald og lignende opgaver, som hører med til at være husejer. Vi har dog også et privatliv hver for sig. At det går så godt, hænger nok også sammen med, at vi respekterer hinandens grænser og ikke bare vader ind, hvis den anden har gæster. Men vi har i øvrigt ingen nedfældede regler for, hvordan vi lever sammen i hverdagen. Og vi har heller ikke styr på hinandens aftaler, siger Ditte og tilføjer:
– Når andre hører om vores arrangement, siger de ofte, at det drømmer de også om. Men der er jo ofte nogle forhindringer og forbehold, som gør, at de ikke føler at kunne føre noget lignende ud i livet. Vi har dog ikke følt det spor svært at realisere en fælles bolig, hverken praktisk, juridisk eller økonomisk. Tværtimod har der været en masse fordele og glæder forbundet med det. For eksempel får Hannah et meget tæt forhold til sin mormor. Samtidig kan jeg få hjælp til pasningen, hvis Hannah er syg og ikke kan gå i skole, eller hvis jeg skal noget en aften. Derved går fordelene op i en højere enhed, synes vi, forklarer Ditte, som siger, at de selvfølgelig følger med i hinandens liv.
I køkken-alrummet har June godt med plads til hverdagen og når der kommer flere gæster end datteren og barnebarnet. Foto: Jan Ove Kristensen
Fordelen ved at købe et hus sammen var også større købekraft og opsparing. Siden viste det sig, at fælles elmåler og varmemåler samt fælles licens og internet kunne føjes til på plussiden. Undervejs måtte de dog skifte bank, da deres oprindelige bank ikke kunne se idéen i projektet.
– Heldigvis fik vi en bank, som forstod os, og vi fik lån igennem samme dag.
Da Ditte har to yngre søstre, har det været vigtigt, at alt var gennemskueligt i forhold til arv. Mor og datter ønskede heller ikke at være stavnsbundet til huset for tid og evighed. De har derfor opdelt huset i ideelle anparter og har på den måde mulighed for at sælge hver for sig, hvis det skulle blive aktuelt.
Gode råd, når generationer flytter sammen
- Få advokathjælp til opdeling af boligen. Læs mere her: bolius.dk/anparter
- Opret en samejeoverenskomst med retningslinjer for større beslutninger omkring ejendommen, og hvad der skal ske, hvis den ene part ønsker at sælge.
- Kontakt arkitekt eller bygningskonstruktør for at få et overblik over ombygning og istandsættelse.
- Alliér jer med en loyal bank, som kan følge jeres idé.
- Afstem på forhånd forventninger til hinanden og projektet.
