Pladsmangel på villagrunden: Hvor skal bilerne parkeres?

85 % af alle parcelhusejere har en bil

Ikke overraskende findes de bilrige familier typisk i parcelhuskvartererne. Samtidig er antallet af husstande uden bil faldet med mere end 200.000 – faldet skal primært findes blandt parcelhusejerne, hvor nu kun 185.600 husstande ikke har en bil. Det svarer rundt regnet til, at 15 procent af de danske parcelhusejere ikke har en bil.

På en typisk parcelhusgrund er der en carport eller garage, men med to eller tre biler i husstanden, rækker det ikke. Derfor må husejerne finde alternative parkeringsmuligheder.

Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius i januar 2019 parkerer to ud af tre husejere deres bil eller biler i en carport eller garage. Dertil må 39 procent tage en anden del af grunden i brug til parkering, og 8 procent bruger offentlig vej. 

– Har man flere biler, kan det være svært at parkere dem alle i samme carport. Og da de fleste husejere har overtaget carporten fra husets tidligere ejer, så passer carporten ikke nødvendigvis med den nye ejers parkeringsbehov, siger Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius.

Dobbeltcarporte fylder meget i nybyggede kvarterer

Ifølge Videncentret Bolius’ YouGov-undersøgelse er det 60 procent af alle carporte, der fulgte med huset, da det blev købt. Det hænger sammen med, at ligesom de fleste huse blev de fleste carporte og garager bygget i 60’erne og 70’erne. 

– Der findes eksempler på garager fra før 2. verdenskrig, men de første modulbyggede garager blev først produceret i Danmark umiddelbart efter krigen. Og vi skal frem til 1960’erne og 1970’erne, før carporte blev almindelige. Det er også i de årtier, at der blev bygget flest carporte, siger Poul Sverrild, forsknings- og samlingschef for Forstadsmuseet.

Ud fra husets byggeår kan man derfor få en god indikation på, hvordan carporten eller garagen – og indkørslen, der leder op til den – ser ud og hvad den bruges til.

Det er især størrelsen af carporten, der har udviklet sig siden byggeboomet i 1970’erne. Ved huse, der er bygget fra 1960 til 1979, har 15 procent en dobbeltcarport eller garage, men i huse bygget efter det seneste årtusindeskifte er det tal steget til 59 procent.  

Samtidig er langt størstedelen af carportene og garagerne ved nybyggede huse placeret som en forlængelse af huset. Og det kan gøre mere skade end gavn, hvis alle på vejen gør det. 

– I nybyggede områder er der tit en tendens til at lave dobbeltcarporte og garager og så placere dem tæt på både vejen og husets indgang. Det er selvfølgelig praktisk, men det gør samtidig, at forbindelsen mellem vejen, området og huset nærmest bliver afskåret. Hvis størstedelen af husene på vejen gør det, kan det betyde, at nærheden og tilhørsforholdet til hinanden mindskes, og i stedet kan utrygheden stige, siger Tine Nielsen. 

Fordi carporten i højere grad nu ligger som en forlængelse af huset, har taget også ændret udseende. Tidligere var det tagpap, plastikplader og bølgeeternit, der var in, men på nyere carporte vinder tegl og ståltage frem, da de oftere matcher husets tagtype.

Også indkørslen op til carporten har ændret udseende. Ved ældre huse varierer belægningen mellem fliser, perlesten, grus og skærver, men ved nybyggede huse er der kun én ting, der dur – 83 procent af indkørslerne er nemlig dækket af fliser. 

Mens der bliver udviklet og bygget nye typer parkeringsanlæg og -muligheder til offentlig brug, står det anderledes stille for private boliger. Og det bunder i høj grad i den måde de danske forstæder ser ud på – en opbygning, der stort set ikke har ændret sig siden middelklassen begyndte at få bil. Bilisterne ville som nu gerne parkere, hvor de boede, men det måtte ikke blive et utrygt sted at færdes grundet mere trafik. Derfor fulgte man i USA’s fodspor, hvor bilen var allemandseje først.

– Vores tendens til at bygge forstæder med få veje ind, som forgrener sig ud, stammer fra 1920’ernes USA, hvor det blev almindeligt for amerikanerne at eje deres egen bil. Og den tendens holder egentlig fast endnu i de fleste forstæder og mindre byer, og det har betydning for den enkelte grund og dermed også parkeringsmulighederne, siger Poul Sverrild fra Forstadsmuseet.

Men selvom mulighederne overordnet set har været de samme gennem flere årtier, holder husejerne troligt fast i deres carport. Og de mange carporte, der allerede er bygget, er heller ikke i fare for at blive udskiftet. Ifølge Videncentret Bolius’ YouGov overvejer kun 2 procent af husejerne at nedlægge deres carport, mens hele 30 procent overvejer forskellige muligheder for at få mere ud af carporten, fx ved at udskifte taget, udvide eller isolere den. 

Tre tendenser kan ændre vores parkering

Men selvom carporten ved egen bolig er populært som aldrig før, kan fremtiden byde på markante ændringer. 

Især tre tendenser vil ifølge eksperterne påvirke den måde, vi bruger biler på – og dermed også hvordan vi parkerer. 

– Helt overordnet vil teknologien påvirke vores mobilitet og derigennem vores parkering i fremtiden. Konkret er der tre tendenser – selvkørende biler, deleøkonomi og elektrificering – og de har hver deres fordele og ulemper, siger Claus Ravn chefkonsulent inden for byudvikling i Realdania By & Byg.

Den tendens med potentiel størst påvirkningskraft – men også den mest surrealistiske og uhåndgribe­lige – er selvkørende biler. 

Selvkørende biler kan ændre parkeringsvaner

Vejdirektoratet vurderer p.t., at størstedelen af bilerne på de danske veje fra 2038 og frem er biler med ”høj automatisering”, hvor en fører skal kunne gribe ind. Andelen af selvkørende biler med ”fuld automatisering”, hvor der ikke behøves en fører bag rattet, er ifølge Vejdirektoratets vurdering først på 100 procent i 2069. 

Det er en vurdering, og udviklingen kan både gå hurtigere og langsommere eller blive overhalet af en anden teknologi. Men hvis selvkørende biler bliver almindeligt, hvorfor skulle man så have interesse i at parkere bilen på egen grund. Det ville frigive en masse plads til mere have, et større hus eller en hobby samt for mange give mindre vedligeholdelse, hvis man kunne sløjfe carporten og indkørslen og i stedet parkere sin bil på en offentlig parkeringsplads og tilkalde den, når den skulle bruges. Det vil selvsagt også have betydning for den måde, vi tænker byplanlægning på, da det kræver flere og større parkeringspladser tæt på boligområder, end det er tilfældet i dag, hvis bilerne ikke skal parkeres på boligejernes egne grunde. Og det kan i værste fald betyde mere trafik på vejene både i byerne og villakvartererne. 

– Der sker en stor udvikling inden for selvkørende biler for tiden, men udviklingen kan ikke stå alene. Hvis det fx ikke samtidig bliver nemmere og mere udbredt at dele biler, kan det ende med, at der vil køre en masse tomme biler rundt, som vil give mere trafik end nu, siger Claus Ravn.