Viden om danskernes garager og carporte

Videncentret Bolius har undersøgt danske boligejeres parkeringsforhold. I undersøgelsen spørges blandt andet ind til indkørsler, carporte og garager.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 9. - 13. januar 2019 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet og blandt 1.007 danskere i alderen 25+ år, som bor i parcelhus/villa og har 1 eller flere biler i husstanden.

Brug af undersøgelsen

Du kan bruge undersøgelsen frit, sålænge du lever op til vores pressekrav.

Hvis du er journalist og ønsker en kommentar til undersøgelsens resultater, kan du kontakte Videncentret Bolius' senioranalytiker Henrik Sonne. Leder du efter en fagekspert, kan du kontakte Tine Nielsen.

Garager og carporte - de vigtigste pointer

  • Er boligen opført efter år 2000, har mere end hver tredje dobbelt carport med tilhørende skur/redskabsrum
  • Ca. hver anden bolig opført mellem 1980-1999 har carport med tilhørende skur/redskabsrum
  • Især personer over 55 år benytter carport mv. til parkering af biler
  • 90% af dem, der bor i boliger opført efter år 2000, bruger carporten/garagen til parkering af bil/biler
  • Ca. 70% af dem, der bor i boliger opført efter år 2000, har carporten/garagen i forlængelse af eller som en integreret del af huset

Hent hele undersøgelsen her