Undersøg, hvilken status dit sommerhus har, så du ved, hvilke regler, du skal rette dig efter. Foto: NOVASOL
Hvilken betydning har det, om en bolig har status som helårsbeboelse eller sommerhus?
Kategoriseringen har først og fremmest betydning for, om du må bo i huset hele året, eller hvor længe ad gangen du må bo i huset.
Reglerne i bygningsreglementet for sommerhuse i sommerhusområder og almindelige enfamiliehuse i boligområder er på en række punkter meget forskellige. Det har især betydning for, hvad og hvor meget man må bygge på grunden:
Bebyggelsesprocenten i almindelige beboelsesområder er generelt 30 procent, mens den generelt kun er 15 procent i sommerhusområder.
Der kan dog for de enkelte områder gælde fx lokalplaner eller andet, der har betydning for, hvor meget grundene i området må bebygges, eller der kan være naturfredning, strand- eller andre byggelinjer, der skal overholdes.
Sommerhuse må kun bygges i 1 etage, ikke bygges så høje – højden på huset må max være 5 meter og husets ydervæg langs mindst den ene facade må ikke overstige 3 meter.
Desuden skal der mindst være 5 meter til vej, sti og skel fra sommerhuset. Kravene til materialer og konstruktioner, dampspærre og ikke mindst isolering er mindre end for helårshuse, fordi sommerhuse og kolonihavehuse ikke bebos hele vinteren.
Men ifølge bygningsreglementet er der krav til isolering af sommerhuse/fritidshuse, der skal overholdes. Det gælder både, hvis du bygger nyt sommerhus, laver en tilbygning til det eksisterende hus eller udfører større ombygnings- og renoveringsprojekter.
Huset skal opfylde kravene i det bygningsreglement, der var gældende, da det blev bygget – men så snart du går i gang med tilbygning, ombygning eller renovering af huset, skal kravene i det på det tidspunkt gældende bygningsreglement altid opfyldes.
Se bygningsreglementet her
Hvilken instans har ansvaret for at bestemme en boligs status?
I Planloven deles Danmark ind i 3 slags zoner: Byzone, landzone og sommerhusområde.
Ifølge Planloven er det ikke tilladt at bo hele året i et sommerhusområde. De fleste helårshuse ligger i byzoner.
Loven administreres af Skov- og Naturstyrelsen, som hører under Miljøministeriet, men det er kommunen, som i særlige tilfælde kan give dispensation til, at en bolig får ændret status fra helårsbolig til sommerhus eller omvendt.
Hvordan finder du ud af, om boligen er til helårsbeboelse eller fritidsbrug?
Boligens status vil stå i BBR-meddelelsen, og det vil også fremgå, hvis der er givet dispensation til helårsbeboelse i et sommerhus.
BBR-oplysningerne er også at finde på Den Offentlige Informationsserver OIS.
Du kan kontakte kommunen, hvis du er i tvivl om, hvilken status boligen har, eller hvis du er tvivl om, hvilke regler der gælder.
Hvor meget må du hvert år bo i dit sommerhus?
Det er ifølge Planloven normalt ikke tilladt at bo i et sommerhusområde hele året. Et almindeligt hus har helårsstatus, men huse i sommerhusområder har sommerhusstatus, og her er der sat begrænsninger for, hvor meget de må anvendes.
I sommerperioden fra 1. marts til 31. oktober må du opholde dig ubegrænset i sommerhuset.
I vinterperioden, dvs. 1. november til udgangen af februar, må du benytte sommerhuset til ”kortvarige ophold”, som sammenlagt højst må udgøre halvdelen af vinterperioden. I vinterperioden er det praksis, at kommunerne accepterer ”kortvarige ferieophold” af op til 4-5 uger i et stræk.
I praksis betyder det, at du lovligt kan benytte sommerhuset ubegrænset i 34 uger i sommerperioden og 9 uger i vinterperioden – altså i alt 43 uger årligt.
Hvis du ønsker at ændre dit sommerhus' status til helårsbeboelse, skal du lave en ansøgning til den kommune, dit sommerhus er en del af. Foto: NOVASOL
Er det muligt at få tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuset?
I særlige tilfælde kan kommunen give dispensation, så sommerhuset kan benyttes til helårsbolig.
Men kun hvis huset er egnet til det. Dog skal du opfylde kravet om, at du har ejet huset mindst ét år og samtidig tilhører én af følgende grupper - i så fald kan du uden at søge tilladelse benytte sommerhuset hele året:
- Du er folkepensionist
- Du modtager pension (herunder tjenestemandspension) og er fyldt 60 år
- Du er førtidspensionist
- Du er efterlønsmodtager
- Du modtager fleksydelser
- Du har fået dispensation i kommunen
Du kan søge dispensation - og kommunen har mulighed for at give dispensation, fx hvis du er ejer eller forpagter butikker i området. Eller i meget særlige tilfælde, hvor alvorlig sygdom eller invaliditet gør, at der kun kan opnås en rimelig tilværelse i sommerhuset.
Hvis du ønsker at ændre dit sommerhus' status til helårsbeboelse, skal du sende en ansøgning til kommunen, dit sommerhus ligger i. Af hensyn til beboernes fremtidige sundhed er det op til kommunen at vurdere, om sommerhuset er i tilstrækkelig god stand til at fungere som helårsbeboelse, og man kan kræve, at du fx forbedrer isoleringen, inden du flytter permanent ind.
En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og hvis boligen ikke længere bliver brugt til helårsbeboelse.
Mange kommuner har i lokalplanen forbud mod, at kolonihavehuse bruges til helårsbeboelse, og det gælder også for pensionister.
Hvilke konsekvenser kan det få, hvis du bor hele året i et sommerhus?
Har du fast adresse i dit sommerhus pr. 1. november, vil kommunen kræve, at du flytter til en helårsbolig inden 14 dage. Hvis du ikke følger anvisningen, har kommunen pligt til at indgive en anmeldelse til politiet, og så kan du blive afkrævet dagbøder, indtil du flytter fra sommerhuset.
Er helårsstatus lig med bopælspligt?
Det er kommunen, som beslutter, om en helårsbolig er behæftet med bopælspligt, og det gælder ikke alle boliger.
Bopælspligten indebærer, at hvis du ikke selv bor i boligen, så skal du leje den ud i stedet, så den er beboet. Der er bopælspligt på de fleste ejendomme i boligområder og byer.
Siden foråret 2013 har kommuner haft mulighed for at give flexboligstatus til helårsboliger i landområder, så bopælspligten ophæves, og man dermed kan bruge boligerne som sommerhus.
