Tidligere krævede mange førstegangskøbere en perfekt bolig fra starten, men nu køber de i højere grad drømmen, og kan godt genbruge 1990’er køkkenet. Foto: Camilla Stephan
Førstegangskøberne er blevet flere hen over årene, men her i starten af 2023 er gruppen skrumpet. De er blevet mere økonomisk bevidste, smider ikke længere et brugbart køkken ud, men accepterer, at der skal arbejdes på drømmene. I stedet for at forvente den perfekte bolig fra start flytter de ind i ældre boliger med en spand maling under armen og genbruger det funktionsdygtige 90’er-køkken. Det hele kan ikke finansieres her og nu; det er de klar over.
Sådan lyder det fra ejendomsmæglere rundtom i landet, som Bolius har spurgt. Men hvem er de så, dem, der trods inflation og høje boligrenter drister sig til at købe deres første bolig nu? Og hvor vil de bo henne?
Unge førstegangskøbere vandt markedsandele i 2022
Hos Realkredit Danmark registrerede man en vækst af førstegangskøbere i 2022 – endda større vækst end på det samlede marked.
– Samlet set springer det i øjnene, at de senere års hektiske tider og store prisstigninger på boligmarkedet ikke synes at have bidraget til at presse de yngre boligkøbere ud af markedet. De har ikke bare holdt stand, men har faktisk formået at vinde markedsandele i behersket omfang – og den konklusion gælder, hvad enten vi ser på sommerhuse, ejerlejligheder eller parcelhuse. Og det er vel at mærke en konklusion, som ikke løftes frem af en underliggende demografisk udvikling med relativt flere yngre boligkøbere – snarere tværtimod, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark.
Større udbud og efterspørgsel efter de mindre lejligheder
Kilde: Realkredit Danmark og Danmarks Statistik
Grafik: Pernille Munk Bandholst
Væk fra tal og regneark ude hos ejendomsmæglerne, dem der møder de unge førstegangskøbere i den fysiske verden, viser der sig et nyt og lidt andet billede i starten af 2023.
Hos ejendomsmæglerkæden home arbejder man med et køberbarometer, hvor folk bliver spurgt, om det er første gang, de skal købe bolig.
– Det ser ud til, at der er færre aktive førstegangskøbere lige nu, end der plejer at være. De reagerer nok mere tydeligt på de usikkerheder, der er omkring os, og flere afventer på sidelinjen. Vores penge er mindre værd, det er dyrere at låne, bankerne kræver mere luft i budgettet på grund af inflationen, og det er sværere at spare op til egenfinansieringen, siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent hos home.
Større udbud af og efterspørgsel efter de mindre lejligheder
Også i København K oplever ejendomsmægler Jan Thomsen fra Nybolig, at der er blevet færre førstegangskøbere siden foråret 2022.
– Det har været en ret ekstrem periode, særligt under covid-19, i forhold til mange hurtige handler og kraftigt stigende priser. Men i sommer, da boligrenten steg, bremsede antallet af handler, og det var særligt førstegangskøberne, der trak antallet ned. Men nu er vi faktisk ved at komme tilbage igen, siger han og fortsætter:
– Nu er der sket det, at renten har stabiliseret sig og endda faldet lidt, så det har lokket køberne frem. Vi oplevede, at vi begyndte at få flere handler fra midt i november 2022, og det er særligt førstegangskøbere, som går efter de mindre og billigere lejligheder. Lige nu har køberne et stort udbud at vælge imellem og kan faktisk handle med sælgerne, hvilket de ikke kunne tidligere.
”Forbavsende få førstegangskøbere” er forsvundet fra Sønderborg
I Sønderborg tæt ved den dansk-tyske grænse er der stadig ”forbavsende mange fremvisninger” til førstegangskøberne her i starten af 2023. Den mindre opbremsning, som ejendomsmægler hos home Merete Lund Brock oplever lige nu, bliver brugt til at komme til bunds i det køberkartotek, som har bugnet under den travle coronatid.
– Vi er heldige, at vi bor et sted, hvor der er mere gang i salget end mange andre steder. Nogle har måttet parkere deres jagt, andre har fået nedjusteret, hvad de kan købe for, men forbavsende få er forsvundet. Jeg kan se, at vores førstegangskøbere fylder nogenlunde det, som de altid har gjort, det vil sige mellem 30 og 40 procent, siger hun.
Hun mener, at der er flere grunde til, at der ikke er den store nedgang af førstegangskøbere i hendes område omkring Sønderborg:
– Prisniveauet er et andet end i de store byer, så på trods af rentestigninger bliver det første boligkøb ikke nødvendigvis meget dyrere end før rentestigningerne. Vi er desuden heldige, at mange i Sønderborg har fjernvarme. I de mindre samfund i området har man gas, men her bliver man snart tilsluttet fjernvarme også. Førstegangskøbere ønsker gerne en billig varmeplan, men hvis man ved, at den billigere varme er på vej, er man villig til at gå videre med bolighandlen, måske med et lille nedslag, siger Merete Lund Brock.
Den nye bolig behøver ikke længere at være perfekt
Kilde: Realkredit Danmark og Danmarks Statistik
Grafik: Pernille Munk Bandholst
En nyrenoveret bolig med et spritnyt køkken – det har stået højt på førstegangskøbernes ønskeliste i den periode, hvor det var meget nemmere at låne penge, og hvor bolighandlerne gik hurtigt. Men nu oplever ejendomsmæglerne, at de unge købere kigger efter noget andet.
– Tidligere ønskede de et perfekt hus, men nu kan vi mærke, at det har ændret sig. Nu kan man godt leve med, at man køber mulighederne og beliggenheden, og så tager man resten hen ad vejen. Huse, der ikke er nyrenoverede, men til at bo i, er blevet en attraktiv vare for førstegangskøberne, siger Merete Lund Brock om køberne i det sønderjyske.
På Sjælland mærker ejendomsmægler Martin Thorup Fystro, der er indehaver af home-butikker i både Stenløse, Ølstykke og Roskilde, den samme tendens:
– Når man har et behov, fx når man får små børn og behøver mere plads, så køber man bolig, og det gælder stadig. Men man køber lidt billigere nu, og man er villig til, at drømmene kan opfyldes med tiden. Mange førstegangskøbere tænker i dag: ”Vi kan godt bruge det der køkken fra 1991, så kan vi male det.” For et år siden kunne man bare få finansieret det hele fra starten, siger han.
Førstegangskøberne er en curlinggeneration
Og ifølge Merete Lund Brock er netop denne ændring en god ting, som er kommet ud af det ændrede boligmarked.
– Førstegangskøberne er en curlinggeneration, og der er stadig nogle af dem, som er utålmodige, men nu er der flere, der har ændret holdning. Det har taget lang tid, men det er tydeligt nu. Mine egne børn er også en del af den generation. De har været godt vant, men nu mærker de, at de mangler en 40.000-50.000 på boligbudgettet på grund af det, der er sket.
– De unge har ingen erfaring med egen bolig, så det er en rigtig god investering at flytte ind og mærke efter og ikke lave det hele her og nu. I mange år har man bare revet ud af boligen. Nu er de blevet gode til ikke bare at rive ud, og i stedet genbruger de. Viljen til at bevare er blevet moderne, siger hun.
De unge vender tilbage til hjemstavnen
I Sønderborg oplever Merete Lund Brock også en anden tendens lige nu: De unge førstegangskøbere vender hjem til det sted, de kommer fra.
– Siden 2020 har vi haft virkelig mange unge førstegangskøbere, som vender næsen hjemad. Måske har de været spærret inde i en lejlighed i byen under corona, og det vil de ikke risikere igen. Måske har de drømt om ejerbolig i København, og så har de mærket behovet for bedsteforældre, fx når man arbejder hjemmefra. Og det er overskriften på vores førstegangskøbere her i området. Et slag på tasken, så tror jeg, at dem, der her vender tilbage til hjemstavnen, fylder 70 procent af de samlede førstegangskøbere, siger Merete Lund Brock.
Ældre førstegangskøbere i de store byer
Hos ejendomsmæglerkæden EDC oplever man, at der er stor forskel på alderen, alt efter om man køber på landet eller i byen.
– Førstegangskøbere er ældre, når vi er i de store byer. Her tager de unge længere uddannelser, de er længere om at komme i job, og boligerne er dyrere. Uden for de store byer er der flere unge med kortere uddannelser, som måske er i arbejde, allerede når de er 22. Der er heller ikke så mange lejeboliger som i de større byer, så man søger tidligere mod en ejerbolig, siger kommunikationschef Jan Nordmann hos EDC.
Bankerne er forsigtige med boliglån
Alle, der har prøvet at købe en bolig, ved, at det er kompliceret. Man skal finde ud af, hvad man har råd til, godkendes til et boliglån, vælge hvilken type lån, man skal pludselig læse og forstå elrapporter, tilstandsrapporter og energimærkerapporter, man skal vælge eller fravælge nye typer forsikringer og måske endda indtænke renovering i købet.
Den absolut største udfordring for førstegangskøberne lige nu er dog banken, som sætter stopklodser. Det oplever ejendomsmægler Martin Thorup Fystro, der sælger boliger i Stenløse, Ølstykke og Roskilde.
– Bankerne arbejder med et forsigtighedsprincip, efter at energipriserne er steget og svinger mere. Det kan betyde, at energiudgifterne bliver sat en del højere end det reelle forbrug og beregningen i energimærket. Det er ærgerligt, for det begrænser køberne, så de måske ikke får et boliglån til en bolig, som de reelt har råd til, siger Martin Thorup Fystro.
Bliver det lettere i fremtiden?
Kilde: Realkredit Danmark og Danmarks Statistik
Grafik: Pernille Munk Bandholst
Hver tredje dansker overvejer at flytte inden for de næste fem år, og dette tal er endnu højere blandt de yngre danskere, hvor 62 procent af de 25-29-årige forventer at flytte, og 38 procent af disse forventer at flytte i ejerbolig. Det viser undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”, som Videncentret Bolius og Realdania udarbejdede i samarbejde med Kantar Gallup i 2022.
Dermed er der stadig masser liv i drømmene om den måske første ejerbolig, trods inflation og rentestigninger. Og spørger man Realkredit Danmark, der sammen med Kraka Advisory har lavet en fremtidsvurdering af førstegangskøbernes muligheder i 2023, bliver der, på trods af rentestigninger, endnu bedre mulighed for at komme ind på boligmarkedet – særligt hvis man hører til gruppen med de højere indkomster, og særligt hvis man er et par, der køber sammen. Grunden er de faldende boligpriser og prognoser for yderligere fald.
Personer med mindre indkomster vil have næsten samme muligheder som nu, dog med en lille fordel. Fremtidsvurderingen tager udgangspunkt i, at Det Økonomiske Råd vurderer, at boligpriserne på landsplan vil falde med omkring 10 procent fra starten af 2022 og frem mod udgangen af 2023, men at der kan komme endnu større prisfald i landets største byer.
– Vi har undersøgt et scenarie i tre af landets største byer, hvor vi tager udgangspunkt i, at priserne falder 20 procent, og renten stiger til 6 procent. Resultatet viser, at en gruppe på omtrent 250.000 lejere kan få mulighed for at købe en større ejerbolig, end de kunne i 2021 – også selvom udgiften til renter stiger, siger cheføkonom Mikael Bjørk Andersen fra Kraka Advisory.
Spørgsmålet er nu, om det scenarie bliver virkelighed – det må vi vente med at få svar på.
