De er fleksible, der er mange af dem, og de findes i alle størrelser. Alligevel er lejeboligen ikke dét, der bliver solgt som den danske drøm. Det er derimod idéen om den store villa i parcelhuskvarteret, der fylder mest i danskernes boligjagt med tilhørende udsigt til friværdi.
Selvom det ikke er en lejebolig, de fleste stræber efter, findes der stadig glade lejere. Herunder dem, der trods en fortid på ejermarkedet har valgt at vende det ryggen for at slippe for bekymringer om rentestigninger, vedligeholdelse af hus og have og ikke mindst bare have muligheden for nemmere at kunne vælge at flytte til noget større eller mindre, hvis familiesituationen ændrer sig.
De tørre tal viser, at flere danskere bor til leje end tidligere. Faktisk er lejemarkedet vokset markant siden 1980’erne, og lejemarkedet har i løbet af de sidste 10 år overhalet ejerboligmarkedet.
Der er ingen tvivl om, at der er udbredte bekymringer for prisudviklingen, og så bliver lejeboliger mere attraktive. Især for unge mennesker
I dag findes der cirka 1,4 millioner lejeboliger. Lejemarkedet i Danmark kan groft sagt deles ind i tre kategorier: København, de øvrige større byer og resten af landet. Årsagen er, at lejeboligmarkedet i København og mekanismerne her adskiller sig ret markant fra resten af landet. Omvendt er der provinser her til lands, hvor udbuddet af lejeboliger ikke er overvældende eller priserne og udbuddet på ejermarkedet simpelthen tiltrækker flest.
Men det er måske slet ikke så underligt, at flere flyttebiler parkerer foran en lejebolig end tidligere. De stigende ejerboligpriser hen over de seneste årtier har gjort det sværere at komme ind på markedet for de unge og på samme vis mere attraktivt at trække sig fra ejermarkedet som ældre med en stor gevinst i flyttekassen. Kombinerer du det med, at der netop nu er høje renter og mulige prisfald i horisonten, betyder det, at flere finder lejeboligerne interessante i tider som disse, forklarer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker hos Nordea Kredit.
965.000 danskere – det svarer til hver sjette – bor i en almen bolig.
Kilde: BL – Danmarks Almene Boliger
– Der er ingen tvivl om, at der er udbredte bekymringer for prisudviklingen, og så bliver lejeboliger mere attraktive. Især for unge mennesker eller folk, der skal bruge en bolig i en kortere periode, siger Lise Nytoft Bergmann.
Der har fra tid til anden været snak om, at de yngre generationer i højere grad ville være tilhængere af fleksibilitet i tilværelsen. Og at fremtiden derfor betød, at færre ville eje boliger. Udviklingen i antallet af lejeboliger taler imod den tendens, og Lise Nytoft Bergmann kan heller ikke få øje på udviklingen.
Danskerne i det byggede miljø
Når vi ser på, hvor længe man har boet i de forskellige boligtyper, er lejerne dem, der har boet kortest tid i deres boliger. Således har over 50 procent af lejerne boet under 4 år i deres bolig, mens tallet for andelshavere er 22,6 % og for ejere er 33,5 %.
Omvendt har kun 10,5 % af lejerne boet mere end 20 år i deres bolig, mens langt flere andelshavere (23,8 %) og ejere (37,4 %) har boet så længe i deres bolig.
Når danskerne bliver spurgt til den vigtigste årsag til, at de bor, hvor de bor, svarer 18 % af lejerne, at boligens pris har været afgørende, ligesom nærhed til familie og venner (13,3 %) og nærhed til byen (11,1 %) er vigtige parametre. For andelshavere er det også prisen, der har været afgørende, mens ejere vægter nærhed til naturen højest.
Til gengæld er det ikke så vigtigt for lejerne med fritidsmuligheder (0,9 %), boligens arkitektur (1,6 %) og naboskab/socialt samvær (2 %).
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø 2023”, en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania.
– Vi kan ikke dokumentere tesen om, at de unge er blevet mindre interesserede i at eje. I dag bliver man senere boligejer end tidligere, men det er en udvikling, der har været i gang over 30 år. I løbet af de år har vi løbende rykket det tidspunkt for, hvornår vi køber vores første ejerbolig. Men det passer fint med vores uddannelsesniveau, hvor stadig flere vælger en lang uddannelse, og samtidig er alderen på førstegangsfødende også steget.
– Når vi får det første barn, begynder vi også at overveje vores boligsituation og herunder muligheden for at blive boligejer. Det er naturligt, at hvis vi har et længere ungdomsliv, så kommer vi også senere ind på ejerboligmarkedet end vores forældre, siger Lise Nytoft Bergmann.
Europamester i parcelhus
Selvom det ikke kan dokumenteres, at unge i dag hellere vil leje end eje, er det ikke nyt, at man har forskellige ønsker, alt efter hvor man er i livet. Og ligeledes at ens økonomi har stor betydning for, om man kan indfri de ønsker.
Det gør sig også gældende i nutidens generationer, forklarer livsstilsekspert Anne Glad.
Anne Glad valgte for nogle år siden at blive lejer, da hun ville være mere uafhængig. Hun vil dog af økonomiske årsager ikke udelukke, at hun bliver ejer igen.
- Vi har generation Y (født 1980-1995), der ikke er så interesseret i faste forpligtelser. De er ikke gået benhårdt efter jobbet med arbejde fra kl. 8-16. Mens de yngre generationer har en tendens til at søge mere tryghed, siger Anne Glad.
Vi bruger mange penge på vores boliger. Omkring en tredjedel af vores indkomst går ifølge Danmarks Statistik på udgifter til den trygge base, vi kalder vores hjem. Og i Danmark mener vi, at tryghed er lig med parcelhuset. Faktisk forklarer Anne Glad, at vi er tæt på at være europamestre i at bo i parcelhus. Og da mængden af parcelhuse på lejemarkedet er begrænset, ender mange derfor også på ejermarkedet.
- Historisk set har vi jo forbundet det med at eje et parcelhus med det gode liv. Vi har kulturelt hyldet det at være herre i eget hus, som er tæt knyttet til en historie om velstand. Parcelhusene er designet til kernefamilien med et soveværelse til forældrene og to børneværelser. Vi har ret sent indset, at verden har ændret sig. Mange bor der i dag som single, par uden børn og som ældre, siger Anne Glad.
Jeg ville have friheden til at kunne sige op i morgen, netop fordi jeg ikke har realkreditlån, der skal betales.
Netop de mange nye familiekonstellationer i dagens Danmark har de senere år fået koncepter som seniorbofællesskaber og generationshuse til at se dagens lys. Men boligmassen er svær at ændre lige så hurtigt. Derfor er der i dag en større efterspørgsel på de specielle boliger – herunder også singleboliger – end lejemarkedet i nogle områder kan honorere.
Lejeboligen gav frihed
At være bundet af en bolig kender Anne Glad alt til. Af samme årsag har hun selv valgt ejerlivet fra og har siden 2006 boet til leje. Hun har ellers oplevet fordelene ved at eje et hus og – som hun selv betegner det – tjent styrtende på værdistigningerne i 00’erne inden finanskrisen. Men samtidig har hun også prøvet på egen krop, hvad realkreditlån, vedligeholdelsesudgifter og ejendomsskatter gør ved ens frihed til at forme tilværelsen, som man ønsker.
– Da jeg valgte at bo i en lejebolig, var det en kombination af, at jeg indtil da var låst fast i nogle faste udgifter, som gjorde, jeg ikke kunne opsige det job, jeg var træt af, og at jeg på samme tid mødte den guddommelige lejlighed, jeg bor i nu, siger Anne Glad og fortsætter:
– Jeg ville have friheden til at kunne sige et job op i morgen, netop fordi jeg ikke har realkreditlån, der skal betales. Det er meget nemmere som lejer at opsige en lejlighed, end det er som boligejer at skulle sælge huset eller lejligheden.
Lejerne bekymrer sig mest om stigende energipriser og -afgifter (22,4%) og stigende husleje (21,8%)
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø”, spørgsmålet ”Hvad bekymrer dig mest
Anne Glad fortæller dog, at hun ikke nødvendigvis vil være lejer hele livet. For selvom hun nyder friheden og ikke mindst at slippe for at løse opgaver såsom vedligeholdelse af en bolig, så kan lejeboligen med tiden også udvikle sig til at føles som en fodlænke.
– Jeg er begyndt at overveje at melde mig ind på ejermarkedet igen. Og det er på grund af en bekymring om at blive en del af lejerproletariatet i fremtiden. I dag koster den lejlighed, jeg bor i, 18.000 kr. om måneden. Og jeg har regnet mig frem til, at det tal om 20 år er ca. 30.000 kr. om måneden uden forbrug. Der er jeg 70 år, formentlig uden fast job og skal støve 30.000 kr. op hver måned. Og så sidder jeg i saksen igen, forklarer Anne Glad.
Lejeboligen kan være vinderen
Lejemarkedet i Danmark er stort, men det kan også være svært at gennemskue. Udlejeren kan være alt fra en menigmand med en bolig i overskud, over kapitalfonde til almennyttige boligselskaber. Læg dertil, at reglerne for huslejens sammensætning og niveau er afhængig af, hvornår bygningen er blevet bygget.
Derfor kan det være svært at surfe forbi en af de kendte boligsider og nemt sammenligne de muligheder, der er på markedet, forklarer Marc Lund Andersen, der er seniorøkonom hos Boligøkonomisk Videncenter.
Lejerne er mest generet af støj fra naboer (46,2%) og støj fra trafik (30,4%).
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø”på spørgsmålet ”Hvilken støjkilde er du mest generet af?”
– Det positive ved lejemarkedet er, at du ikke brænder nallerne. Du ved, hvad dine omkostninger er, fra starten. Du betaler dit indskud og husleje, og hvis du behandler boligen ordentligt, burde du ikke få nogen økonomiske overraskelser. Men problemet er, at de færreste har indsigt i, om huslejen er rimelig eller ej, siger han.
Det er ikke ualmindeligt, at folk har den holdning, at det at bo til leje er at smide penge ud ad vinduet. Og med årtiers boligopsving på ejermarkedet har der heller ikke været tvivl om, hvem der greb de flyvende pengesedler, forklarer Marc Lund Andersen.
– Det er helt indiskutabelt, at vi har haft 20-30 år, hvor det har været meget billigt at eje på grund af konstant faldende renter og de kapitalgevinster, som boligprisstigningerne særligt har givet boligejere i og omkring storbyerne, hvis vi lige ser bort fra finanskrisen og det seneste år med stigende renter, siger Marc Lund Andersen.
Men han pointerer samtidig, at hvis man netop nu står og vakler mellem at eje eller at leje, så er der ikke en så entydig gunstig vej at vælge, som der har været i mange år.
– Men det er langtfra sikkert, at det bliver så let at være ejer fremadrettet. I dag skal du ved køb af en ejerbolig betale en rente på 4-5 procent og derudover tillægge det risikoelement for prisudvikling, der er ved at være ejer. Så vi er ved at have et scenarie, hvor det ikke entydigt er fordelagtigt at bo i ejerbolig,lyder det fra boligøkonomen.
