Moderne fællesskab i villa med royal fortid

• Hvem bor her: Thilde og Ulrich Bøving Dehler, medejere af burgerkæden Halifax, samt børnene Julius og Frede på henholdsvis 8 og 4 år.
• Hvilken slags hus: Halvdelen af villaen Brødrehøj fra 1896, som i dag deles af to familier.
• Hvor mange m2: 255 m2 i to etager (hele huset er på 450 m2). Grund på 2.500 m2.

På en stille skovvej ved Bernstorffsparken i Gentofte ligger et stort hus. Navnet er Brødrehøj, og det skiller sig på flere måder ud fra de andre huse i området.
Som det står der i skyggen af høje træer fra parken og med lyse-
gule pudsede mure, hvide vinduer og en stor hoveddør ligner det en forvokset udgave af et skovløberhus. 

Her bor ejerne af Halifax

Her har Thilde og Ulrich Bøving Dehler boet i snart fem år sammen med børnene Julius og Frede. De råder kun over den ene halvdel af det store hus, for i den anden ende bor deres gode venner og forretningspartnere i burgerkæden Halifax, Sandra og Peter Bækbo Ahn med deres to børn. 

– Huset har masser af sjæl, som vi kunne mærke, første gang vi var her. Der gemmer sig fortællinger i de gamle vægge, og vi – eller i hvert fald jeg – fik en enorm lyst til at bevare alle de fine, gamle træk ved huset, fortæller Thilde Bøving Dehler.

Royal historie

Huset har mange rum og stuer, der er spækket med stemningsfulde og tidstypiske detaljer fra dengang, det blev bygget. Løsninger, som er bevaret på trods af, at huset er renoveret og i dag opdelt i to boliger.
Brødrehøj har også en tilknytning til det danske kongehus – en historie, som Thilde gerne fortæller om til alle, der måtte være interesseret.

Villaen blev opført i 1896 af højesteretssagfører Jul Scheel, som døde i 1911. Det er formentlig på det tidspunkt, at prins Valdemar (yngste søn af kong Christian 9.) overtager villaen, som han dog lejede ud. Ved Valdemars død i 1939 gik huset i arv til hans fem børn. Det blev senere hans yngste barn, prinsesse Margrethe (1895-1992), som kom til at bo her sammen med sin franske gemal, René af Bourbon-Parma. Parret boede først i Frankrig, men flygtede til USA under 2. verdenskrig. Efter krigen vendte de hjem til Danmark, rykkede ind på Brødrehøj, og i 1968 købte Margrethe sine brødre ud og blev eneejer af villaen.

– I starten var jeg lidt overvældet af husets historie, fordi det føltes som et stort ansvar at skulle passe på stedet og lidt blasfemisk bare at male væggen grøn og lægge nye gulve. Men med årene bliver huset mere og mere ens eget, og nu synes jeg kun, det er sjovt at tænke på, hvordan livet engang var her i stuerne, fortæller Thilde.

Købt som fælles bolig – bor i hver deres halvdel

Da de to familier købte Brødrehøj, havde huset stået til salg i knap to år. Mange ville gerne dele det store hus i to selvstændige boliger, fx som ideelle anparter, men det ville kommunen ikke godkende. De nuværende ejere har derfor købt huset som én fælles bolig. 

– Vi står alle fire på et og samme banklån uden mulighed for at sælge eller blive vurderet særskilt. Varmeregnskabet er også fælles, kun el er opdelt. Det kræver en meget høj grad af tillid, for vil det ene par flytte, skal vi alle flytte. Og skulle det ene par pludselig ikke betale af på den fælles gæld, ville det andet par hænge på at afdrage det hele. Men for os gjaldt det jo, at vi i forvejen ejer en virksomhed sammen. Så skulle det gå galt imellem os på den ene eller anden måde, ville hele korthuset alligevel ramle, konstaterer Thilde.

Begge par turde derfor godt kaste sig ud i at være fælles husejere, nok især fordi huset på mange måder er et enestående sted at bo. Og de har ikke fortrudt.

Større renovering: Nyt familiekøkken og stue en suite

Da de overtog huset, gik en større renovering i gang i Thilde og Ulrichs ende af huset, mens Sandra og Peter overtog den halvdel, hvor der allerede var et køkken.

– I stueetagen skulle vi både rive et gammelt toilet ned, fjerne et tidligere kontor og rive en bærende væg ned i stuen for at kunne etablere et stort familiekøkken. På den måde fik vi også plads til en stue med to rum en suite med spisekøkken i den ene ende og stueareal i den anden ende. Da det efterlod os med et sammensurium af gulvbelægninger, valgte vi at fjerne alt det gamle gulv, selvom visse dele bestod af smukt, gammelt sildebensparket. I stuen har vi lagt brede planker i røget eg for at binde den nye, store stue sammen på tværs. I køkkenet valgte vi at lægge linoleum i en mat, flaskegrøn farve, som udstråler ro, og som skaber en dejlig harmoni i køkkenet sammen med det mørke egetræskøkken og de blå marokkanske stenklinker, fortæller Thilde.

Parret er ikke bange for farver i indretningen og var enige om, at deres nye køkken ikke skulle være klassisk hvidt.

Renovering tog halvt år

De overtog huset julen 2014 og flyttede ind i maj 2015, da det værste af ombygningen var overstået. Men de første tre måneder boede familien ovenpå uden mulighed for at lave mad eller tage bad, så det foregik i den lokale svømmehal, og ganske ofte kørte de i IKEA og spiste, crashede hos familie og venner eller tog forbi en af deres egne restauranter.

Da de endelig kunne flytte rigtigt ind, havde de pludselig meget mere plads, end de var vant til fra deres lejlighed på Vesterbro i København. Men stilen har de taget med sig og udvidet lidt i takt med, at de fandt sig til rette i rummene med tre en halv meter til loftet og gamle, høje vinduer mod vest. 

– Vi forelskede os i den her halvdel af huset med det samme, selvom rummene faktisk var ret små, men entréen var fantastisk, og det samme var den store åbne 1. sal. Vi har ikke ændret stil i vores indretning, selvom vi er flyttet til det noget mere herskabelige. Vi bor stadig i et københavnerhjem, blot på flere kvadratmeter. Generelt har jeg indrettet rigtig meget med genbrugsmøbler, som har fået lidt kærlighed, hvis de har haft brug for det. De er fundet på loppemarkeder, hos lauritz.com eller arvet fra venner og familie, fortæller Thilde.

Thilde og Ulrichs bolig: Denne del af huset krævede en større ombygning. Der blev trukket rør og afløb til et helt nyt køkken. Vægge er revet ned og nye opsat. Der er lagt nye gulve med isolering og gulvvarme i stuerne og det nye køkken. På 1. sal er der blevet slebet gulve og malet, mens begge badeværelser står, som da parret overtog huset. 

Sandra og Peters bolig: De overtog den del af huset, hvor det eksisterende køkken lå. De har malet og slebet gulvene samt etableret en hoveddør i deres ende af huset.
Specielle forhold: Huset har en bevaringsværdig facade i mellemgrad. Det betyder, at familierne ikke uden videre kan lave om på husets udvendige udseende. Der er desuden en fredet gravhøj på grunden, som heller ikke må fjernes. 

Tid og pris: Ombygningen tog fire måneder og har kostet ca. 1 mio. kr.

Gode venner som naboer gør hverdagen lettere

Indretning og renovering af huset er én ting, og selvom husets historie er nok så interessant, så er det det nære hverdagsliv, som er vigtigst for familierne. De har valgt at bo, som de gør, fordi de tror på fællesskab og en bedre hverdag for deres børn, når ressourcerne er stærkest, og det er lige præcis den tryghed, de får ved at dele hus med gode venner. 

– Alle fire børn i huset får meget tryghed i deres liv og et sæt ekstra søskende at dele det med på godt og ondt. Det er da en kæmpe gave. Og vi voksne har hinanden – både til at hygge med over et glas vin, når ungerne er puttet, og til at være fælles om alle de projekter, som et gammelt hus afføder. Vi hjælpes ad med at få hverdagens logistik til at gå op. Vi henter hinandens børn, spiser ofte sammen og kan lytte efter hinandens børn, når de sover, bare ved at åbne døren imellem vores afdelinger på 1. sal – så der er altid pasning lige ved hånden, siger Thilde.