Starten af 1900-tallet: Køkkenet er for tjenestefolk
Køkkenet er et arbejdssted for tjenestefolk, som er placeret i kældre i villaer eller ud til baggården i herskabslejligheder, og det ligger langt fra spisestuen, for køkkenets mados, damp og skramlen med gryder skal ikke forstyrre stemningen i de rum, hvor husets familie underholder gæster.
De forskellige ’arbejdsstationer’ er placeret et stykke fra hinanden – komfuret som regel ved gavlen, hvor der er en skorsten.
Men køkkenet er ret stort, og der er spiseplads til tjenestefolkene. I tilknytning til køkkenet er der ofte både køligt viktualierum og anretterrum. Køkkenet kunne altså være delt ud over flere rum, hvor funktionerne var adskilt fra hinanden, da der også er flere til at varetage de forskellige opgaver.
1920-1930’erne: Køkkenet som effektiv arbejdsstation
Middelklassen kan ikke længere hyre billige tjenestefolk, for de kan få bedre betalt arbejde på fabrikkerne, så køkkenet skal nu bruges af husets egne beboere.
En amerikansk husholdningsøkonom, Christine Frederick, begynder at kigge på køkkenet ud fra et rationaliseringsprincip eller samlebåndsprincip. Hvordan kan man indrette et køkken med smartere arbejdsgange?
Modernismens arkitekter og Bauhaus-skolen arbejdede videre med Fredericks teorier, hvilket førte til Frankfurter-køkkenet, som var funktionelt og hygiejnisk, og som handlede om at lave kompakte køkkener i små rum.
Frankfurter-køkkenet var udviklet i et samarbejde mellem arkitekter, husmødre og producenter og var baseret på minutiøse tidsstudier af bevægelserne i et køkken. Hvilke positioner er kroppen i, når man arbejder i køkkenet? Hvordan bevæger man sig rundt? Hvor stort skal køkkenet være?
Hermed ser elementkøkkenet dagens lys med standardmoduler, og nogle af principperne er ikke blevet ændret nævneværdigt siden. Der kommer fx en sokkel, så man ikke slår fødderne, og overskabe sikrer en overskuelig opbevaring, hvor du ikke skal bukke dig ned.
Elektricitet erstatter gas og kul. Men madlavning er stadig lavstatusarbejde, for det er pinligt ikke at have råd til tjenestefolk, så køkkenet forbliver et lidt bortgemt rum i huset.
1950’erne: Køkkenet er husmorens domæne
De første elementkøkkener er kommet til Danmark i 40’erne, og Statens Husholdningsråd og Statens Byggeforskningsinstitut går sammen om at lave undersøgelser, der kan vise, hvordan man bliver mere effektiv i et køkken.
Samtidig begynder der at ske samfundsmæssige ændringer: Kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, og både de arbejdende og de hjemmegående husmødre har behov for at spare tid.
Køkkenet bliver indrettet, så det er nemt for en kvinde, der både skal passe et arbejde og lave mad til familien. Resultatet bliver, at køkkenet bliver indrettet ud fra nogle planlægningsprincipper. Det er blandt andet arbejdstrekanten, der sikrer en afstand på højst tre meter mellem de tre mest brugte steder i køkkenet, nemlig køleskab, komfur og vask. Derudover kommer der også anbefalinger til bordhøjde, skabsbredde og afsætningsplads, så køkkenet er praktisk og smart.
Køkkenet får en mere fremtrædende plads i boligen og placeres nu tæt ved entréen og med direkte adgang til spisestuen, så tunge indkøbsvarer ikke skal bæres så langt, og aftensmaden har kort vej fra komfur til bord.
Køkkenet får også en lille spiseplads, så husmoren kan holde øje med børnenes lektielæsning, mens hun laver mad – det første spæde skridt mod samtalekøkkenet.
1960-1970’erne: Køkkenet er det sociale samlingspunkt
Spisepladsen i køkkenet vokser, og køkkenet er ikke længere forbeholdt praktisk arbejde, men er et hyggeligt samlingspunkt for familien. Gæster inviteres stadig ikke ind i køkkenet, men på hverdage står spisestuen tom.
Opdelingen mellem køkken og spiseafdeling forsvinder gradvist. Det nye køkkenalrum danner den perfekte ramme om det afslappede, uformelle samvær, som er oppe i tiden, og der kommer fokus på det sociale aspekt i at tilberede og dele et måltid.
Principperne for indretningen af køkkenet gælder dog stadig, og selvom køkkenet er blevet større, vil de fleste køkkener stadig have højst tre meter mellem de vigtigste arbejdsstationer.
1980-2000’erne: Samtalekøkken og livsstil
Nu skal køkkenet vises frem, så gæster inviteres indenfor og kan sidde på en barstol og sippe rødvin, mens værten laver mad. Ordet samtalekøkken optages i det danske sprog i 2000. Køkkenet er nu et rum, der skal præsentere familien udadtil, og derfor flytter fokus i høj grad over på stil: Er man til det romantiske landkøkken, industrielt stål eller moderne minimalisme?
Sidst i nullerne opstår modreaktionen mod de veldesignede samtalekøkkener. Familien har alligevel ikke tid til det samvær, samtalekøkkenet var tiltænkt, og der er for meget støj i rummet.
Den seneste trend er køkkenet som madværksted, hvor madlavning vægtes højest og lader køkkenets funktion som socialt samlingspunkt komme i anden række. Idealet er ikke blot at hygge sig i køkkenet, men også at lave mad i det. Vi er nu parate til at afsætte den tid, det kræver at udleve idealerne om hjemmebagt fuldkornsbrød og timelange simreretter.
