Bofællesskaber kan variere meget i udformning og organisering, derfor er det vigtigt at gøre sig tanker om, hvad der matcher dine behov. Foto: Torben Klint
Hvad er et bofællesskab?
Bofællesskaber er oftest et privat initiativ, hvilket vil sige at, det er ejet og drevet af beboerne selv. Bofællesskabet er karakteriseret som et minisamfund eller 'landsby', hvor beboerne har en række fælles aktiviteter og sammen står for driften og vedligeholdelsen af bygninger m.v.. Motivationen for at bo i bofællesskab er ofte ønsket om at få et tættere forhold til sine naboer og dele hverdagslivet med andre. Det kan også være et ønske om at bo mere bæredygtigt med bedre udnyttelse af eksempelvis bygninger, inventar, værktøj og forbrugsvarer.
Der er stor forskel på, hvor mange fælles faciliteter og aktiviteter, der er i et bofællesskab. Det er meget almindeligt, at hver familie har sin egen privatbolig, og at der derudover er nogle fællesarealer og et fælleshus, hvor man som beboere mødes. Der kan være fællesfaciliteter som vaskeri, hobby, - tv- og motionsrum samt fælles udendørsfaciliteter.
Bofællesskaberne kan dog tage sig meget forskelligt ud og være organiserede på meget forskellige måder, dermed er det vigtigt at overveje hvad du gerne vil have ud af at bo i bofællesskab inden du flytter ind.
Hvilke fordele og ulemper er det ved at bo i bofællesskab?
En grundtanke i et bofællesskab er, at beboerne er fælles om en række ting, hvilket både praktisk, socialt og miljømæssigt giver en gevinst. Dog skal man være klar på at lægge tid og energi af til fællesaktiviteter og gøre op med sig selv hvor meget privatlivet skal fylde.
Økonomisk og bæredygtigt
Når arbejdsopgaver, som den enkelte ellers selv skulle have stået for, bliver løst i fællesskab, kan det give både en besparelse i kroner og ører, i tid og give lavere klimabelastning.
Typisk vil bofællesskabet gå sammen om store investeringer, fordi det på den måde bliver billigere for den enkelte og mere bæredygtigt, da forbruget pr. beboer dermed er mindre. Det er heller ikke unormalt, at der i bofællesskaber er fællesspisning en til flere gange om ugen, hvilket kan lette presset på den travle børnefamilie eller give mulighed for at nyde aftensmaden i andres selskab. Desuden kan fællesspisning bidrage til mindre madspild.
Hvis du har familie, vil der ikke altid være nogen mærkbar besparelse at hente ved at flytte i bofællesskab, fordi I allerede har "stordriftsfordele" (i hvert fald hvad angår indkøb af mad osv.). Er du alene, kan der til gengæld let være en økonomisk fordel ved at flytte i bofællesskab. Hvorvidt der er penge at spare, afhænger naturligvis af dine vaner, hvad du flytter fra, og bofællesskabet du flytter ind i. Generelt vil det at bo og leve flere sammen give lavere ressourceforbrug, og derfor være et mere bæredygtigt valg.
Der findes også bofællesskaber, der baserer sig på ideen om bæredygtig levevis, her eksempelvis øklogiske bofællesskaber. Her dyrkes ideen om et stærkt og tæt lokalsamfund, hvor økologi og bæredygtighed både er tænkt ind i driften og byggeriet af bofællesskabet.
Fællesspisning er en af fordelene ved bofællesskaber - både socialt og økonomisk. Arkivfoto.
Sociale fordele
Endelig er der de aktiviteter i et bofællesskab, som har et andet sigte, end at spare penge for beboerne. Fællesaktiviteterne og de fælles mødesteder giver et tættere bånd til ens naboer og et rum for socialt samvær med andre i hverdagen. Boligformen kan således bidrage med socialt nærvær og dertil være med til at forebygge ensomhed - både hos unge og ældre. Bofællesskaber er derned ikke blot økonomisk og miljømæssigt bæredygtige, men også socialt bæredygtige.
Et krævende fællesskab
Et fællesskab fungerer dog kun, hvis alle bidrager til det. Du skal derfor regne med at bruge tid på fællesaktiviteter. Fællesspisning vil ofte skulle arrangeres af beboerne på skift, bestyrelses- eller udvalgsposter skal besættes og der er fællesmøder med jævne mellemrum, hvor der skal laves kaffe, tages referat, og hvor der bliver nedsat arbejdsgrupper, som du også skal være aktiv i.
Fælleshuset eller fællesrummet og fællesarealerne skal vedligeholdes og holdes rene, og i arbejdsweekender kommer alle i sving med praktisk arbejde. Det kan alt sammen være i større eller mindre omfang, afhængigt af behov og bofællesskabets traditioner og aktivitetsniveau.
Privatliv
Når man bor tæt sammen med de samme mennesker gennem flere år, kommer man naturligt til at tage del i hinandens privatliv. I bofællesskaber med daglig fællesspisning er der naturligvis mindre privatliv end i bofællesskaber, hvor man kun spiser sammen ved festlige lejligheder. Jo flere faciliteter I er fælles om, jo større del kommer du også til at tage i de andres tilværelse.
Det er svært at sige, hvor meget privatliv du vil få i et bofællesskab. Det afhænger både af dig selv og af det pågældende sted. Men selv bofællesskabet der deles om det meste, kan der være rigeligt rum til privatliv. I mange bofællesskaber med fællesspisning er der fx mulighed for at tage maden med og spise i sin egen bolig. Alle bofællesskaber har også mere eller mindre uskrevne regler for, hvordan man signalerer, at man ikke vil forstyrres.
Det kan være en god idé at deltage i et fællesmøde el.lign., inden du takker ja til at flytte i bofællesskab. Arkivfoto.
Hvordan bliver du optaget i et bofællesskab?
De fleste bofællesskaber vil gerne have nogenlunde hånd i hanke med, hvem der flytter ind hos dem. I et bofællesskab af ejerboliger kan man købe og sælge boligen, som man vil, men der kan være en tinglyst klausul om, at køber skal være medlem af bofællesskabets forening, og der kan sagtens være regler om, at nye medlemmer skal godkendes eksempelvis på et fællesmøde eller af bestyrelsen.
Hvis bofællesskabet er organiseret som en andelsboligforening, kan foreningens medlemmer bestemme helt, som de vil. Nogle bofællesskaber har fx en detaljeret indslusningsprocedure. Hvis en lejlighed sættes til salg, opstiller fællesmødet en profil, fx "yngre par med børn" eller "ældre med voksne børn", afhængigt af hvem man synes, man mangler i fællesskabet. Der bliver så sendt breve ud til alle på ventelisten, som matcher profilen.
Hvis du er interesseret, kommer du til introduktionsmøde, hvor alt det praktiske gennemgås. Så følger et nabomøde, hvor du har mulighed for at spørge om mere "bløde" emner som fx, hvordan man trives med små børn og spiseordningen, og om der er uskrevne regler m.v..
Nogle bofællesskaber giver mulighed for, at man kan deltage i et fællesmøde for at få en fornemmelse af beslutningsprocessen. Det kan også være, at du bliver tilbudt at deltage i en fælles arbejdsdag, til fællesspisning, en fest el.lign., inden du takker ja til at flytte ind.
Hvordan starter du selv et bofællesskab?
Det kræver en del fælles drøftelse, og der skal træffes en del beslutninger i fællesskab, når et nyt bofællesskab skal startes op. Her er en liste over de ting, du bør tage med i din planlægning:
- Find nogle ligesindede og snak om ideen.
- Find ud af, hvordan I har lyst til at bo, om der skal bygges nyt, eller om I kan overtage en eksisterende bygning eller samling af bygninger.
- Få afklaret, hvor stort bofællesskabet skal være. Der er fordele og ulemperved både store og små bofællesskaber.
- Sørg for at få afstemt forventningerne. Få gjort reklame for ideen og få interesserede med i en arbejdsgruppe.
- Beslut jer for, hvilken ejerform I satser på.
- Find derefter samarbejdspartnere, som kan hjælpe jer med at manøvrere i regler og politiske beslutninger.
- Kommunen skal med i processen, når det handler om muligheder for byggeri og anvendelse af hensyn til lokal planer for området. Det kan også være, at kommunen har en attraktiv grund eller en velegnet ejendom på hånden. Kommunen kan også give støtte, hvis det er alment boligbyggeri eller private andelsboliger, I vil have.
- Besøg andre bofællesskaber og lyt til deres erfaringer. Hold borgermøde, find en finansiel partner eller en bygherre, og tag arkitekter med på råd.
- Sørg for gennem hele processen at diskutere, hvordan bofællesskabet skal fungere. Det sparer det etablerede bofællesskab for konflikter, og folk kan nå at trække sig i tide, hvis udviklingen går en anden vej, end den de ønsker.
