Familie med to små børn bor på fire etager

Maria Damgaard, 32, Jacob Damgaard, 32, og Vito på 2 og Saxo på 4 år.

Ejerlejlighed i baghus med gårdhave fra 1700 på Christianshavn. Bygningen var oprindelig kostald. Den blev fredet i 1974 og renoveret i begyndelsen af 1980´erne.

75 m2 fordelt på fire etager.

Da Maria Damgaard og hendes mand, Jacob, boede med en søn på to år i en toværelses lejlighed på 5. sal og ventede barn nummer to, indså de, at de burde flytte. Heldigvis havde de økonomi til at købe en større og mere børnevenlig bolig. Flere af deres jævnaldrende venner var flyttet til parcelhuskvarterer uden for København, og det var også den vej, at Maria og Jakob regnede med at gå. 

– Vi så på mange vidt forskellige boliger i og uden for København og også i provinsbyer på Midtsjælland, hvor jeg selv kommer fra, og på Østfyn, hvor Jacob er vokset op. Men selvom der var et vist udvalg i den prisklasse, vi havde råd til, var der ikke rigtig noget, der fængede og talte til vores følelser, fortæller Maria.

Vælge hus eller lejlighed til familien?

På et tidspunkt var feltet indskrænket til to boliger, som valget stod mellem. Skulle det være rækkehuset på 150 m2 med have fra 1960? Eller den kun halvt så store lejlighed i et baghus på Christianshavn på fire etager med kun ét rum på hver etage og en masse stejle trapper? 

– Ni ud af ti ville nok have rådet os til at vælge rækkehuset. Men vi kunne ikke glemme den sjove og skæve lejlighed og slog til, selvom vi egentlig havde afskrevet boligen som ikke-børnevenlig, husker Maria Damgaard og begrunder, hvorfor de endte med at købe lejligheden. 

– Vi var mere drevet af følelser end af fornuft, da vi valgte lejligheden her frem for andre mulige boliger, de fleste yngre par med børn naturligt ville have foretrukket. Men det føltes rigtigt at slå rødder her, og jeg har været glad lige siden. Selvom Jacob og jeg kommer fra henholdsvis Nyborg og Ringsted, har vi længe følt os som københavnere og ser ikke pendlerlivet ud til forstæderne eller til en provinsby som attraktivt overhovedet.

Den 75 m2 store lejlighed rummer entré, køkken og grovkøkken i stueetagen. På 1. sal er der stue, 2. sal har familien indrettet som arbejdsværelse, og på denne etage ligger også boligens eneste badeværelse. Øverst oppe under taget har familien fælles soveværelse. 

– Heldigvis ligger køkkenet i stueetagen. Så vi kan let tage indkøbspose med varer ind. Som aftenen skrider frem, søger vi opad i lejligheden til stuerne, badeværelset og soveværelse, fortæller Maria.
Familiens to små drenge har lært at færdes på de stejle trapper. Kun mellem entréen ved hoveddøren og stuen ovenpå har de haft et beskyttende babyhegn. Det er nu taget ned, så børnene kan lære at gå på trapper, og de færdes hjemmevant på alle etager.

Det fungerer fint, at alle sover i samme værelse, da børnene endnu ikke savner egne værelser og har legetøj placeret strategisk på alle etager. Så kan de være der, hvor deres forældre er.

Men hvad når drengene bliver større og teenagere? 

– Bor vi her stadig til den tid – og det kan jeg sagtens forestille mig – kan vi ændre på lejligheden. Drengene vil kunne få hver sit værelse på de to øverste etager, og vi kan flytte køkkenet til 1. sal. Så kan det nuværende køkken i stueetagen indrettes til soveværelse. Badeværelset på 2. sal kan nedlægges og flyttes ned til grovkøkkenet, der i dag også fungerer som bryggers med vaskemaskine, siger Maria og er allerede langt inde i fremtidsplanlægning.

 – Vi har det godt med at være i proces og have projekter, så udsigterne til et omfattende byggeri stresser os ikke.

Med en lejlighed af denne størrelse er det nødvendigt at begrænse omfanget af møbler og ting. Det har Maria og Jacob for længst erkendt. De går op i at bo og leve minimalistisk med en begrænset mængde tøj, legetøj, køkkenudstyr og bøger, og de overvejer jævnligt, hvordan de rydde ud, hvis tingene ikke har været i brug længe. Den begrænsede plads betyder også, at de dyrker den særlige disciplin at give tingene flere funktioner. For eksempel kan den nederste trappesektion fra entré til stue trækkes ud og på bagsiden og bruges til opbevaring af værktøj.

Lejligheden har få, kompakte møbler, der fylder mindre. Det gælder for eksempel spisebordet i køkkenet og sofaen, der også fungerer som ekstra soveplads og tumlemøbel for børnene. Samtlige rum skal være for både for børn og voksne, og det giver behov for opbevaring og fralægning. En skænk i stuen er således beregnet til legetøj, så her ikke altid ligner et legeland, som Maria udtrykker det.

 – Børnene skal kunne udfolde sig, men vi vil også have et hjem, hvor man kan være voksen og ikke konstant falder over byggeklodser og tøjdyr.  Hvis jeg skulle nævne noget, jeg savnede, var det ikke et forældresoveværelse eller en tv-stue men derimod mere plads til at dyrke sin hobby som fx syning. Vi bygger selv tingene, så vidt det overhovedet er muligt. Derfor vil en skillevæg for at opnå et ekstra rum blive noget, vi laver selv og det samme med to hemse til drengenes måske kommende værelser.

Parret synes, at det fredede hus med den historiske atmosfære og de nostalgiske detaljer får mest modspil med nyere møbler og klassikere fra 50’erne af fx Børge Mogensen og Hans J. Wegner. De køber hellere brugt i god kvalitet end nyt i dårlig og er i det hele taget store modstandere af at køb og smid væk-mentaliteten.  Møblerne skal være minimalistiske og ikke fylde ret meget rent fysisk. Men de må gerne fylde rummet med markante former og farver.

– Vi bruger farver aktivt og ændrer det også gerne for at optimere boligen. For eksempel er hovedøren for tiden mørkeblå, mens den pladsbesparende skydedør mellem køkken og grovkøkken er malet pink, og gulvet i soverummet allerøverst er lysegrønt. På den måde er det, der larmer velkomment, selv om boligen allerede kan så meget i sig selv, mener Maria.

• Vælg lette og kompakte møbler
• Bo kun med de nødvendigste møbler
• Overvej flere funktioner for rum og møbler
• Hold rummene lyse, men gerne med farver
• Overvej at funktionsopdele boligen i stedet for at alle har hver sit rum
• Opbevar i skunke, under trapper og møbler
• Sortér ofte, så overflødigt tøj, legetøj og køkkenting ikke fylder. 
• Smid eller giv noget væk, når du anskaffer nyt
• Tænk på at små børn ofte hellere vil lege med køkkenting end legetøj

At bo i en fredet ejendom, hvor myndighederne skal spørges før alle ændringer på nær indretning af køkken og bad føles ikke som en klods om benet. Tværtimod er de stolte af og villige til at være med til at forvalte den fælles kulturarv sammen med andre børnefamilier og modne par, de bor med i ejerforeningen: 

– Vi er gået ind i boligkøbet med åbne øjne. Bliver vi boende og ønsker at ændre på rummenes fordeling og funktion, er vi parat til at søge og eventuelt forhandle med de relevante myndigheder. For at få råd til at bo her i kvarteret på Christianshavn har vi måttet gå på kompromis med pladsen, som jo er trang. Men vi er ikke gået på kompromis med alt det andet, siger Maria.

Udelivet tilbringer familien i gårdhaven med de toppede brosten, men byen er også blevet deres baghave.

– Vi i går i parker, spiser ude på restaurant, går til gratis koncerter og på museer med børnene og opsøger andre kulturudbud. Vi føler, vi bor midt i smørhullet af alting, slutter Maria.