Marie-Louise Kolding Sørensen har aldrig været i tvivl om, at hun på et tidspunkt, når hun blev voksen og fik børn, ville flytte tilbage på landet. 
– Når jeg fortalte mine venner, at vi havde fundet et hus, spurgte de med det samme, om der var plads til hestene. Og der var ingen af dem, der undrede sig over, at jeg ville flytte fra Nørrebro til langt ude på landet uden for Frederikssund, fortæller Marie-Louise. 
Landhuset er fra 1860, og parret købte huset for fire år siden. Der er sket meget på fire år – både med huset, men også med Silas Kolding Sørensens opfattelse af, hvad det vil sige at bo på landet. 
– Jeg må indrømme, at jeg modsat Marie-Louise ikke havde meget idé om, hvad jeg gik ind til. Og for fire år siden var bare det at skulle bore et hul i væggen en gør det selv-udfordring. Det har uden at overdrive været et kæmpe kulturchok at rykke fra en treværelses til et gammelt landhus, siger Silas og fortsætter: 
– Jeg havde nok en lidt romantisk hipsterdrøm om livet på landet, og jeg kan godt huske, da jeg kort tid efter at vi var flyttet ind, stod op til, at vores græsplæne var forvandlet til en lav sø, og at der svømmede ænder rundt i plænen. Der tænkte jeg: ”Hvad har jeg dog gjort?”, men det viste sig, at det bare var et dræn, der skulle renses, siger Silas.  

Bevidst valg

Marie-Louise kommer fra et barndomshjem på landet, hvor der også var stråtag, og hun ville gerne vende tilbage til noget lignende. Valget af netop dette hus var en kombination af flere ting, der både handlede om selve huset og praktik omkring beliggenheden og prisen. 
– Jeg ville gerne tættere på mit arbejde som gymnasielærer i Hillerød, men lige i nærheden af Hillerød var landstederne, vi kiggede på, enten for udtjente eller for dyre. Huset her havde den fordel, at det var lige til at flytte ind i, siger Silas. 
En vigtig ting for parret var, at der var masser af plads udenfor, og huset har en have på knap 9.000 kvadratmeter, og den inkluderer to små søer, der er fredede på grund af lille vandsalamander, samt kæmpe græsplæne og plads til masser af eksperimenter med væksttunneler og højbede. 
– Huset tager al vores tid, siger Marie-Louise, men det er tydeligt, at det ikke er sagt med nogen fortrydelse. 
Og de mange højbede i haven, kaninerne i de farvede kaninbure, hestene og mange andre projekter omkring huset viser tydeligt, at parret er gået fuldt ind på den livsstil, der er forbundet med et landhus med en stor grund. 
Snakken med familien foregår ved havebordet, mens børnene Jakob på fem år og Sara på tre år leger i haven – når Sara ikke lige viser husets kat, Mille, frem.
– Vi flyttede ind, netop som corona ramte. På en måde var det held i uheld, for det betød, at det var helt naturligt for os at hellige al tiden på huset, siger Marie-Louise, og Silas tilføjer: 
– Og så passede det også meget heldigt med, at vi opdagede, at vi skulle øge familien med Sara, næsten lige efter at vi var flyttet herud.

Forskellige udfordringer

Når et hus er over 150 år gammelt, har det haft mange ejere. Silas og Marie-Louise kan godt mærke, at nogle ejere har holdt af huset, og andre bare har skullet få det til at hænge sammen. 
– Vi opdagede ret hurtigt, at der var nogle elektriske installationer, der var lavet groft uansvarligt. De lå på loftet, og det var tydeligt at se, at de blev alt for varme. Det var tydeligvis noget, der var lavet af nogen, der ikke havde forstand på det, fortæller Silas. 
Andre problemer hænger sammen med landhusets alder. En stor revne på en ydervæg hænger sammen med en vandskade, hvor et gammelt rør over en længere periode lækkede vand, hvilket både har skadet væggen og ikke mindst gulvet inde i huset. 
– Da vi havde fagfolk ude og kigge på det, lød det diplomatiske svar, at ”vores rør ser meget trætte ud”, og det betød, at gulvet skulle graves op og en masse skulle udskiftes. Noget, som heldigvis er blevet dækket af forsikringen, men det er jo noget, der tager lang tid, og som virkelig kræver tålmodighed, fortæller Marie-Louise. 
Andre ting har været mindre alvorlige, men stadig en omvæltning til livet i landhus. 
– Her er altid edderkopper! Det er fuldstændig lige meget, hvor meget du gør rent og støvsuger. Og de store husedderkopper er jo vores venner, som jo tager masser af kryb, siger Marie-Louise. 

Lærer hele tiden nyt

Indstillingen fra dem begge er, at de kaster sig ud i det og lærer undervejs. Sommetider dummer man sig, men så kommer man videre. 
– Åh … kaninburet, for pokker! Vi ville have kaniner og tænkte, at vi lige så godt kunne købe et brugt kaninbur. Det blev det største cirkus, da vi skulle hente det. Vi troede, at vi kunne bære det, men det var ekstremt tungt og begyndte at falde fra hinanden, da vi skulle læsse det, og det var fyldt med gammelt kaninlort, fortæller Marie-Louise og Silas bryder ind. 
– Selvom vi kun har været her i fire år, har vi allerede ødelagt flere maskiner eller slidt dem op. Da den havetraktor, der fulgte med huset, gik i stykker, købte vi en brugt, og det viste sig, at den var i værre stand end forventet, og holdt heller ikke i længden. 
Men nogle ting er parret forberedt på. For eksempel er de forberedte på, at rygningen på stråtaget skal skiftes i hvert fald hvert 10. år, og at det er en udgift, man skal være forberedt på. 
Og der er også lavet rigtig mange ting om inde i huset. Det, der nu er husets køkken og spisestue, var engang en lille stue og et selvstændigt værelse. Det var først, da parret var flyttet ind, og et familiemedlem sagde til dem, at de da skulle have den væg ned og på den måde udvide det bedste rum i huset, at den løsning blev tydelig for dem. 
– Vi har kastet os ud i det, og det vi ikke selv kan klare, er der nok nogle håndværkere med nogle maskiner, der kan tage sig af. Jeg er lige ved at sige, at det vigtigste er at være tålmodig – og være socialt indstillet. Du kommer til at have med alle mulige mennesker og mærkelige typer at gøre. Det er vigtigt at tage det hele med ro og acceptere, at alting ikke lige sker i det tempo, du selv ønsker, siger Silas. 
For Marie-Louise virker det, som om hun er i sit helt naturlige element, og trods et krævede fuldtidsarbejde, er der gang i eksperimenter med at lave sin egen kombucha og kefirdrik med rabarber, og parret fortæller også om et projekt om at lave et nyt raftehegn i udkanten af deres grund. 
– Det glemte jeg helt at fortælle, skat. Det store flækjern er kommet i dag, siger Marie-Louise med et forventningsfuldt smil til Silas.  

Det skal du ifølge parret være klar til med et landhus 

  • Tid: Et landhus kræver masser af tid. Der er ofte noget, der skal udbedres på huset, og selve husformen lægger også op til, at man bruger både grunden og diverse bygninger såsom værksteder, lader og lignende. 
  • Mod på at fejle: Det bliver op ad bakke, hvis man er bange for at prøve noget nyt, og det bliver dyrt, hvis man skal have håndværkere til at fikse alting. Nogle gange laver man fejl, og så må man bare rette op på de fejl. 
  • Tålmodighed: Det er godt både at have tålmodighed i forhold til huset og til mennesker – også når noget ikke går helt, som man ønsker. Vær sød ved håndværkerne og naboer med maskiner, for det er sandsynligt, at du får brug for deres hjælp igen. Og igen. 
  • Planer for projekter og dyr: En af fordelene ved et landhus er, at der ofte er masser af plads, og med al den plads er det en god idé at have nogle forskellige projekter, man kan prøve af, som ikke ville være muligt i en villahave. Hvis ikke man bruger al den plads, man har, til noget sjovt eller nyttigt, bliver det bare rigtig meget vedligeholdelse af grunden.