Huset ligger på en stor grund tæt ved Svinkløv i Hanherred cirka 60 kilometer vest for Aalborg. Stedet kaldes Telefondalen. Navnet fik det, fordi der blev etableret telefonforbindelse fra Hjortdal til Grønnestrand i begyndelsen af 1950’erne.
Boligen kort
Hvem bor her: Annemette Sørensen, der til daglig bor på Fanø, hvor hun driver butik i Nordby.
Hvilken slags hus: Sommerhus fra 1912. Ombygget i 1971 og senest renoveret i 2022. Huset blev i 2021 solgt for 5,5 millioner kr.
Hvor mange m2: 177 m2. Grunden er på cirka 20.000 m2.
Har du fulgt med i tv-serien ”Badehotellet”, så har du også set det skarpe sving, hvor hotellets gæster kommer kørende. Grusvejen hedder Telefondalen. Herfra svinger man ind til Annemette Sørensens sommerhus, som ligger helt ugenert og omgivet af enebær-, porse- og blåbærbuske. Fra huset fører en nyanlagt sti op til aftenbænken, hvorfra der er panoramaudsigt til Vesterhavet.
– Jeg havde ledt efter et sted, hvor jeg kunne være i naturen. Det fandt jeg her, fortæller ejeren.
Hun købte huset i foråret 2021 og har siden gennemrenoveret det.
Jørgen Varming og Jacob Blegvad bag sommerhus i Svinkløv
Det går egentlig under navnet ”Varmings Hus”, fordi det i årevis var ejet af ingeniør Jørgen Varming, der blandt andet bidrog til opførelsen af Aarhus Rådhus og Operahuset i Sydney.
Da Varming i slutningen af 1960’erne ville modernisere det gamle hus, fik han hjælp af arkitekten Jacob Blegvad. Varming spillede cello og havde en passion for kammermusik. Derfor blev der tilføjet en ekstra længe, så man havde i alt fire store, separate værelser med plads til førsteviolin, andenviolin, cello og bratsch.
Bordet i den højloftede stue i tilbygningen er bygget af en plade fra et spisebord, som Annemette Sørensen havde i forvejen.
Nyt stråtag, køkken og badeværelse efter renovering
I dag står huset færdigt efter en stor renovering. Samtlige 177 kvadratmeter har været under kærlig behandling: Stråtag, køkken og badeværelse er nyt. Alle vinduer er skiftet fra enkeltlags til termoruder, og i annekset er der loft til kip, og pladsen er bedre udnyttet.
– Da jeg købte huset, vidste jeg, at renoveringen ville blive omfattende, og det blev den, forklarer den 65-årige husejer med et smil.
Savnede den vestjyske hede og duft af saltvand fra Vesterhavet
Hun er vant til at se muligheder, for sammen med sin afdøde mand opkøbte hun huse, som de satte i stand og solgte videre. Han drev dengang en sprogskole i København og hun et it-firma. Sammen havde de også et forlag.
Børn fik de ikke, men Annemette fik en bonusdatter i Eva, som hun i dag betragter som en god veninde.
Eva deler Annemettes interesse for gamle huse, og det var hende, der insisterede på, at de to skulle køre forbi huset i Telefondalen, der på det tidspunkt havde været til salg i tre år.
– Jeg havde ellers sorteret det fra på grund af stråtaget, som man kunne se skulle skiftes, men da vi stod her, og Eva sagde: ”Det er da lige dig,” kunne jeg godt se, at det er noget særligt. Jeg har flirtet med tanken om at købe noget her i området i flere år, og Eva fik mig til at se værdien i huset, siger Annemette.
Dengang boede hun mest i København, nærmere bestemt på Christianshavn, men hun er vokset op i Vestjylland og savnede naturen, især den vestjyske, med hede og duften af saltvand fra Vesterhavet.
– Grunden er stor, og huset ligger for sig selv. Det var ret perfekt.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Ny varmepumpe og nye radiatorer – men ildsted er der stadig
Husets stand var til gengæld langtfra perfekt. Vinduerne var enkeltlags, så når det blæste meget – og det gør det tit ved Vesterhavet – regnede det ind gennem en af terrassedørene. Stråtaget på annekset fra 1971 var forholdsvis nyt, men på hovedhuset skulle det skiftes. I annekset var der en bekkasinovn med en tilhørende skorsten, som Annemette valgte at fjerne.
– Murstenene fra den fyldte en hel container, og ovnen i sig selv fyldte en kvadratmeter af gulvet, som kunne bruges bedre, begrunder hun.
Alle elradiatorer er erstattet med nye samt en varmepumpe, men det store ildsted i spisestuen har Annemette ikke rørt.
– Jeg er ikke meget for brændeovne, for jeg vil gerne kunne se ilden, og dét kan man her, forsikrer hun smilende.
Nu står håndværkere for arbejdet
Annemette knokler ikke længere selv rundt og blander mørtel, maler vægge eller høvler gulve af. Huset her er det første, hvor hun har overladt det fysiske arbejde til håndværkere.
– Det har været skønt kun at være på idéplanet. Jeg gider ikke det andet mere, erkender hun.
Tilbygningen kom til i 1971. Den er indrettet med fire store værelser, så der var plads til en hel strygekvartet.
Sommerhus emmer af badehotel og afslapning
Hun har tilstræbt, at husets stemning emmer af badehotel og afslapning.
– Jeg er gammel Svinkløv-fan og forestiller mig, at dem, der lejer mit hus, er Svinkløv-segmentet. Her er plads til venner, der vil holde gourmetferie sammen. De kan tage ned på badehotellet eller lave mad her. Det har været meget vigtigt for mig, at der kom et nyt, stort køkken ind, så man kan være flere om at lave god mad sammen.
Rumfordelingen har hun ikke ændret synderligt på. Køkkenet er stadig delvist adskilt fra spisestuen, og gulvet er de samme røde mursten, som er blevet skrubbet og olieret.
– Jeg synes, at det er så flot, så det ville jeg bevare. Trægulvene er også de gamle, der er blevet slebet og nogle af dem malet. Jeg har nedlagt et værelse på anneksets førstesal, som var meget lavloftet og har i stedet lavet loft til kip i rummet nedenunder, som også er sat i stand. Det er jeg meget tilfreds med. På den måde er der samme antal værelser, det er bare blevet mere lækkert, siger den nye ejer.
Livet i Varmings Hus i 1960’erne og 1970’erne
Da huset i foråret 2021 blev solgt til Annemette Sørensen, havde det været i familien Varmings eje i mere end 50 år. Det var designer Søren Varming og hans kusine, der solgte huset. Begge er børnebørn af ingeniøren Jørgen Varming, som var med til at bygge operahuset i Sydney.
Det var Jørgen Varmings far, arkitekten Kristoffer Nyrop Varming, der opdagede Svinkløv, da han arbejdede som kongelig bygningsinspektør for Nordjylland, og han faldt fuldstændig for området. Han boede i København med sin familie, men ferierne gik til Nordjylland. Da Jørgen Varming senere fik sin egen familie, lejede de sig ind på en gård og lærte her de to søstre at kende, som dengang ejede huset på Telefondalen.
– Søstrene solgte huset til min farfar og farmor, og da arkitekten Jacob Blegvad var en af deres venner, fik de ham til at tegne en tilbygning. Det blev deres otiumsted, og her boede de fra maj til slutningen af august. Da jeg var barn, var jeg deroppe i flere uger ad gangen.
Søren Varming, der selv er født i 1967, mindes barndommens somre hos bedsteforældrene i Nordjylland.
– Der var altid et rend af musikere, som de havde lært at kende, og musik fyldte helt vildt meget. Min farmor og farfar levede et utrolig regelmæssigt liv med morgenmad klokken 8.30, indkøb eller kantareljagt om formiddagen, og klokken 12 lavede min farmor spejlæg og stegte tomater. Så drak de en Faxe Fad og sov til middag bagefter. Om eftermiddagen drak vi te i haven, og klokken 18.30 havde vi klædt om til middag. Det var trygt, enormt hyggeligt og en fantastisk ting at få med i livet, fortæller Søren Varming.
Han følte, at det var naturligt at slippe huset, da både hans far, farmor og farfar i dag er væk.
– Vi brugte det ikke nok. Det var skønt at være der, det har haft sin tid, og det var så godt, at det kom videre til en kærlig, frisk ejer, siger han.
