Parceluset ligger for enden af en blind vej på toppen af en bakke i et kvarter med gule typehuse, der ligner det her. Gavlen, som kan ses af naboerne fra vejen, er malet, og det glæder parret, når de selv ankommer til huset.
Kort om parcelhuset
- Hustype: Typehus i gule mursten bygget i 1970’erne.
- Placering: Tæt på Rønde på Djursland.
- Areal: 160m2 i ét plan.
- Energi: Energiklasse C, delvist hulmursisoleret, men hulmursisoleringen er faldet sammen, og der skal efterisoleres.
- Pris: 2,4 millioner kr.
- Pris på istandsættelse: Indtil videre er der brugt 50.000-70.000 kr. på materialer og til en murer. Ifølge planen skal der ikke bruges mere end 150.000 kr., og det skal renoveres så godt som muligt for pengene.
Første gang Videncentret Bolius besøgte Jacob Højris og Sine Lykke Hansen, adskilte en mælkehvid plastikmembran køkken og spisestue. Den gamle gasbetonvæg lå i en trailer i garagen – skåret ud i håndterbare firkanter. Der var plastik ud over HTH–køkkenbordet og vasken, de gamle køkkenskabe hang stadig på væggen, gulvet var taget op.
Fire mand, to små brødre, en far og den ene af husets ejere, Jacob, gjorde klar til frokost efter en vellykket nedrivning, arbejdslampen kastede deres skygger op på den hvide plastik. På den anden side af plastikken lå spisestuen beskyttet.
Jacobs far, Magnus, bar de sidste rester af sammenfejet væg ud. Han gik forbi det gamle listeloft fra køkkenet, der lå som en bunke uden for huset, undersiden farvet af de rygere, der før boede i huset. Han stillede sig uden for typehuset af gule mursten, pegede på en sætningsskade i muren:
– Jeg ville ikke have købt parcelhuset
– Det er et gammelt hus at renovere. Og der er ikke hulmursisolering. Jeg ville ikke have købt det.
Han gik ind igen, stillede sig med sin søn ved en del af væggen, der gik op til plastikskærmen, hvor der var planlagt en køkkenø mellem køkken og stue:
– Skal du i XL-byg i morgen? spurgte Jacob sin far.
For så skulle han købe to stikdåser uden afbryder; hér skulle kaffemaskinen stå. Ovenover skulle der være hylder. Sådan var planen nemlig.
To måneder senere...
Videncentret Bolius følger renoveringen af et klassisk typehus fra 1970’erne, hvor parret Jacob og Sine er gået meget pragmatisk til værks. De bor i huset under renoveringen og træffer beslutningerne, efterhånden som de lærer huset og deres behov at kende.
En måned senere tager Jacob og Sine imod i det næsten færdige køkken-alrum. Datteren Andrea på 10 måneder sidder på sin fars arm og følger nysgerrigt med. Udsigten over Kalø Vig gennem det store vindue i opholdsstuens endevæg lyser rummet op.
Parret byder på kaffe. Kaffemaskinen står ved siden af køkkenvinduet. Der er ingen kontakt på væggen over køkkenbordet i skellet; der er heller ingen hylder:
– Vi har snakket om, at der skal være hylder, så der ikke er glas på køkkenbordet. Vi fylder skabene op, før vi tager endelig stilling. Måske er der slet ikke behov, fortæller Sine.
De skabe, hun taler om, er blandt andet nogle af de gamle køkkenskabe, som udgør underdelen af den køkkenø, der skiller køkken og spisestue. Overdelen, bordpladen i ask, er købt i Silvan, behandlet med olie, så det spiller sammen med trægulvet i spisestuen.
Det meste af familiens tid sammen foregår ved spisebordet eller på gulvet i leg med Andrea. Loftet er vasket ned, væggene befriet for flere lag tapet, vandskurede og malet hvide. Gulvet er næsten nyt, skiftet af de gamle ejere efter en vandskade.
En stor del af grunden til, at huset blev købt, er lyset og udsigten over Kalø Vig. Udsigten ses gennem opholdsstuen og udestuen. Udestuen skal væk, og det skal opholdsstuen måske også. Det vil bringe udsigten ind i det rum, de bruger mest.
Typehus fra 1970'erne
Huset er et typehus bygget i gule mursten engang i 70’erne. Det minder ret meget om de andre huse i området, et parcelhuskvarter uden for Rønde i nærheden af Mols Bjerge på Djursland.
Parret mødtes i 2013, da de begge studerede i Aarhus, men blev først kærester i starten af 2021, hvor de havde kendt hinanden i næsten 10 år.
– Vi var ikke kærester særlig længe, før vi besluttede, at det var da en supergod idé at lave familie og få et hus sammen, fortæller Jacob.
Nu har de begge dele. Jacob har udskiftet sit første job som skolelærer med studiet til bygningskonstruktør, hvor han er på fjerde semester. Sine er netop begyndt at arbejde igen som teamleder i en it-virksomhed, og datteren Andrea er begyndt i dagpleje. De begyndte at kigge på hus i maj 2022, og i september så de på huset her.
Renovering af parcelhuset
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
God beliggenhed med kort afstand til forældre
Hvorfor blev det lige det her hus?
– Beliggenheden. Det ligger i smørhullet mellem svigerforældrene. Lige under en halv time til Jacobs far, en time til hans mor og lige over en halv time til mine forældre, svarer Sine, og holder en pause og fortsætter:
Mens køkkenet istandsættes, er der afskærmet, så stuen kan bruges imens. Huset sættes i stand ét rum ad gangen, mens Sine, Jacob og Andrea bor i resten. De laver næsten alt selv med hjælp fra familie og venner. Mens mændene bygger, har mødrene hjulpet med at passe Andrea.
– Og så var det udsigten.
Huset ligger højt, på toppen af en bakke, og gennem vinduet i pejsestuen kan man skimte Kalø Vig, der er berømt for sin slotsruin. Udsigten fylder de tre rum, der ligger i forlængelse af hinanden – pejsestuen, spisestuen og køkkenet – med lys.
Flyttede ind – og gik i gang med at renovere
Parret overtog huset i marts 2023 og flyttede ind med det samme i det, der nu er arbejdsværelset. Derfra begyndte de at istandsætte huset med hjælp fra venner og familie.
Først soveværelset og Andreas værelse. Ét rum ad gangen ud fra en grundlæggende plan om, at der ikke er en grundlægende plan. Huset tager form, efterhånden som de lærer huset og deres egne behov i huset at kende. Som fx de 'planlagte' hylder i køkkenet, som der måske slet ikke er brug for. Eller som den nu nedrevne væg mellem køkken og spisestue. Oprindeligt havde de tænkt sig at lade det stå, stort set som det var:
– Der var så mørkt i køkkenet. Selvom det var sommer, og der var fuld sol og virkelig lyst udenfor, så var der stadig mørkt i køkkenet. Og nu, hvor vi har væltet væggen, er her meget lysere, fortæller Sine.
– Vi snakker hele tiden løst om drømme, både konkrete og ukonkrete. Det blev bare ved med at komme tilbage, det med, at køkkenet var så mørkt, ”Ej hvor er det mørkt. Ej hvor er det træls.” Så besluttede vi det, satte en weekend af til at rive ned. Det voksede ud af et behov, efter at vi havde erkendt, at behovet var der, siger Jacob.
Køkkenet, hvor nogle af de gamle køkkenskabe er genanvendt i køkkenøen.
Vinyl som køkkengulv, men drømmer om terrazzo
Gulvet i køkkenet blev skiftet i den samme arbejdsgang. Der var en vandskade på grund af en overløbsslange på en varmtvandsbeholder, der ikke var monteret korrekt. Før var der et gulvtæppe, nu er her vinyl med et terrazzomønster.
– Jeg har en drøm om terrazzo. Det er virkelig flot, og der er ingen fuger, der skal gøres rene, fortæller Sine. Et mønster i vinyl var en overkommelig måde at få noget, der ligner terrazzo, på.
Intet nyt køkken lige nu
Køkkenelementerne og induktionskomfuret fra HTH var der i forvejen. Der var også induktion i deres gamle lejlighed, så der har ikke været en større investering i nyt køkkengrej:
– Man kan ikke leve uden induktion, når man har haft det, siger Jacob.
– Fliserne i køkkenet var der jo også i forvejen; dem lever vi med. Måske laver vi et nyt køkken om 15-20 år. Det kommer an på, hvor mange børn vi skal have, siger Jacob.
– Så du kan godt høre, at det er meget en pragmatisk tilgang. Når vi finder ud af, hvad er det næste, vi trænger mest til at gøre, så gør vi det.
Stueloft vasket ned og savsmuldtapet fjernet
På den anden side af køkkenøen ligger spisestuen. Trægulvet i parket var der i forvejen, loftet i træ er vasket grundigt ned, for det havde taget farve af, at her tidligere boede rygere. Væggene er befriet for savsmuldstapetet, de er vandskuret af en murer og malet hvide for at give mere lys. Her er prioriteret rigtig meget gulvplads, som Andrea power-kravler rundt på.
Der er en kort fordelingsgang med soveværelse, arbejdsværelse og børneværelse. I gangen er der en bunke af blandede usorterede ting. Sine og Jacob har en aftale om, at man må rode i de rum, der endnu ikke er sat i stand.
Jeg synes, savsmuldstapet er forstyrrende. Alle de der små... dutter!
Soveværelse blev sat i stand først
Det første værelse, der blev sat i stand, var soveværelset. Savsmuldstapetet kom ned, det samme gjorde listeloftet, og der blev lavet gipsloft med ny dampspærre. Her flyttede de ind fra arbejdsværelset.
Jacob har gennem hele forløbet haft stor nytte af sin uddannelse som bygningskonstruktør:
– Det med at bygge synes jeg, er spændende, og jeg har gennem mit studie haft adgang til viden, som jeg har kunnet læse op på.
Han understreger, at hans far ikke har helt ret i, at der ikke er hulmursisolering. Der er isolering i nogle af ydervæggene, men den er faldet sammen, og et kommende projekt er at efterisolere.
Tidsplanen er skredet. Når Jacob kommer hjem, vil han ofte hellere være sammen med Sine og Andrea, end han vil arbejde på huset: ”Vi fandt ud af, at vi også havde andre prioriteter.”
Renovering tager længere tid end forventet
Parret er kun én gang blevet overrasket over husets stand: Da de pillede listelofterne på værelserne ned, var loftet ovenover i væsentlig bedre stand, end de havde frygtet.
Hvad er ellers kommet bag på jer?
– Tidsplanen. Jeg havde jo tænkt, at vi var færdige sommeren 2023 med det hele, og så kunne vi gå i gang med haven til august.
Hvorfor holdt I ikke den tidsplan?
– Der er jo hende her. Jacob peger på Andrea. Når jeg har været væk en hel dag, så ville jeg hellere bruge tiden med Sine og Andrea end på at gå og male.
– Jeg snakker, Jacob skriver ned, tegner og arbejder
Da de flyttede ind, var det egentlig meningen, at Sine og Jacob ville deles om arbejdet. De er helt lige i planlægningen, fortæller de, og de prøver ønsker, idéer og drømme af hen over spisebordet, skiftes til at være for og imod ud fra en fælles forståelse om, at intet er bindende – dog med en bestemt tendens, som Sine siger:
– Jeg snakker, og Jacob skriver ned og tegner.
Hvordan er jeres arbejdsfordeling nu?
– Arbejdsfordelingen er, at der Jacob, der arbejder. vi er enige om, at så længe jeg ammer, så skal jeg ikke gøre sådan noget som at male og pille ved malingen. I et 70'er-hus er der mange ting, som ikke er sunde. Der er jo bly i malingen i tapetet, som vi fjerner. Ting, som ikke rigtigt er farlige for os selv, men som vi gerne vil skåne Andrea for, siger Sine.
Jacob fortsætter:
– Heldigvis er der mange, der har hjulpet os. Ellers havde vi nok stadig tullet rundt i soveværelset.
Uenige om blyindfattede ruder og savsmuldtapet
Har der været nogle ting, I har været uenige om?
– De blyindfattede ruder, siger Jacob og lægger særlig vægt på sine ord.
Pejsestuen har nogle høje, smalle, blyindfattede ruder i blå nuancer. Sine holder meget af dem, Jacob ser dem som kuldebroer. De blev enige om at beholde dem. Jacob håber meget, at de kommer væk på et tidspunkt.
– Og savsmuldstapetet, siger Sine.
Savsmuldtapet fjernet i alle rum
Da de flyttede ind, var der savsmuldstapet på rigtig mange af huset vægge. Der er ingen grund til at fjerne det, for det fungerer. Det kan jo få noget maling – og så er det spild af tid, penge og jordens ressourcer at begynde at fjerne det, bare fordi man ikke rigtig kan lide det, syntes Sine dengang.
Jacob var aldeles ikke enig. Han havde haft savsmuldstapet i sit barndomshjem og i sin andelslejlighed, og nu skulle det være slut:
– Jeg synes, savsmuldstapet er forstyrrende. Alle de der små … dutter!
Så det kom væk i alle husets rum, sammen med endnu flere lag tapet, der lå under. De gule sten under tapetet blev vandskurede og malet hvide.
Soveværelset var det første værelse, der blev sat i stand. Gulvtæppet blev fjernet, trægulvet slebet og lakeret. Savsmuldstapet blev fjernet, og væggene blev vandskuret og malet hvide.
Kun behov for én indtægt
Kan I bo her med kun én indtægt?
– Ja, det har vi faktisk snakket meget om, fortæller Jacob og fortsætter:
– Det er jo det, vi gør nu: én SU og én indtægt. Vi kunne sagtens have fået lov til at låne mere og købe dyrere og større. Men vi kan se værdien i at holde det på én indtægt. Vi ville ikke have noget, som der skulle to fuldtidsjobs til at holde, fordi vi vidste, at der kommer til at være nogle år på én indtægt. Så hvorfor ikke gøre det sådan, at det er muligt hele tiden? Vi bruger ét år, hvor det er hårdt at renovere frem for at låne pengene og bruge 20 år på at betale tilbage.
– Der kommer sandsynligvis flere børn, og det betyder nye behov i huset siger Jacob og Sine tilføjer:
– Jeg tror ikke, at vi har lyst til at bo i et hus på 200 m2. Men sådan helt konkret, hvad vi skal, det ved vi ikke. Hvis vi skal have endnu et børneværelse på 20 m2 og et 10 m2 badeværelse, så behøver huset ikke at vokse med 30 m2. Så må vi i stedet ændre den måde, huset er opbygget på. Udestuen skal nok væk. Vi bruger den ikke, siger Sine.
Næste projekt: Haven
Det næste store projekt er haven. Det arbejde, der har været lavet til nu, betegner Sine som ”livreddende førstehjælp” på den del af haven, der vender ud mod vejen og er synlig for naboer.
Oprindeligt havde de tænkt, at der skulle være en høj hæk, så man ikke kan kigge ind. Det skal der ikke længere, fortæller Sine:
– Vi vil gerne have det mere åbent, fjerne noget hæk, så man kan kigge mere ind, fordi nu har vi lært folk, der bor her, at kende. Dernede har de en lille pige. Det bliver nok én, som Andrea kommer til at lege med. Og der er et par huse til salg, og det bliver formentlig også folk med børn. Her skal være legevenligt græs, gyngestativ, trampolin. Så kan man se, at Andrea render rundt i haven, og komme ind og lege med hende.
Drømmene, tankerne og renoveringen af typehuset fortsætter for Sine, Jacob og Andrea.
