Da Marie Fenger så det gamle hus fra 1800-tallet, drømte hun ikke om at rive ned og bygge nyt, men om at renovere og restaurere, så det gamle hus fik nyt liv.
Boligen kort
Arkitekt Marie Fenger er indehaver af Fenger Arkitektur. Hun har tegnet masser af nye huse, hvor alt står snorlige, men renoveringen af det gamle landhus har rykket ved hendes æstetiske sans, og hun har nu fået en ny forkærlighed for skævheder og organiske materialer.
Hvem bor her:
Arkitekt Marie Fenger og hendes mand, der bruger huset som sommerhus.
Hvilken slags hus:
Bindingsværkshus fra 1870’erne med stråtag på 78 m2. Oprindeligt opført som aftægtsbolig for det nærliggende Meilgaard Gods på Djursland.
Lad være! Det er noget gammelt lort, og det bliver aldrig godt. Sådan lød beskeden fra de byggefolk, som arkitekt Marie Fenger tog med op til Norddjurs for at besigtige det gamle, nedrivningstruede landhus, som hun og hendes mand havde kig på.
Men Maries mavefornemmelse sagde noget andet. Tanken om at fjerne et fint stykke kulturarv brød hun sig ikke om, og så gik der også lidt sport i det for parret. De skulle vise, at det kunne blive rigtig godt.
– Min mand og jeg har faktisk haft en virkelig fed proces. Vi er taget herop fra Aarhus hver eneste weekend og hver fridag, hvor vi kunne komme til det. Vi har haft venner og børn med, og der har været en enorm tilfredsstillelse i at gøre alting selv og have rørt ved hver en krog i huset, fortæller Marie Fenger.
Til daglig sidder hun rigtig meget og arbejder foran en skærm, og det fysiske arbejde med renoveringen har været en fornøjelse for ikke bare hende, men også for hendes mand og deres to voksne børn.
Bæredygtigt som i gamle dage
Sommerhuset blev oprindeligt bygget i 1870 som aftægtsbolig for det nærliggende Meilgaard Gods, og da Marie Fenger og hendes mand så det første gang, havde det stadig en lille stald i den ene ende af huset og havde i øvrigt stået tomt i fem år. Huset havde, fra det blev bygget, stråtag, men havde tilbage i 1970’erne fået et eternittag. Både inde og ude var det malet med akrylmaling, som skallede af på ydermurene og var skyld i, at der var skimmelsvamp i væggene. Det oprindelige håndværk og mange af materialerne var derimod i orden og værd at bevare, og for Marie Fenger var det en lærerig og inspirerende proces at skrælle huset af lag for lag og blive klogere på både materialer og byggemetoder.
Gulvet i gangen og køkkenet er lagt af teglsten, som er købt brugt.
– Da vi gik i gang med det gamle bindingsværk her, kunne vi flere steder se, at der var udtapninger, og det betyder, at det har været brugt som bindingsværk før og er blevet genbrugt i det her hus. Jeg synes, der er mange ting, vi kan lære af den måde, de byggede på dengang. Ikke nødvendigvis for at det skal være noget romantisk med at gå tilbage i tiden, men simpelthen fordi de byggede rigtigt i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag, med begrænsede ressourcer, siger Marie Fenger og henviser til, at også nybyggeri kan benytte biogene materialer.
Hvis husene så ovenikøbet bliver bygget enkelt og samtidig smart som det gamle landhus, er der også mulighed for, at materialerne får en meget lang levetid. Under renoveringen kunne de fx tage tavlerne imellem bindingsværket ud og pudse dem op igen med hjælp fra deres lokale murer, Jan Nielsen, som har ydet massiv hjælp hele vejen i projektet. På den måde er huset nærmest bygget som et samlesæt, der er nemt at skille ad og vedligeholde del for del.
– Lige nu har folk har så travlt med, at ting skal være vedligeholdelsesfrie, og der er nogle, der fx fravælger træ på den konto. Der er intet her, der er vedligeholdelsesfrit, og vi nyder det. Vi skulle hellere vende bøtten og spørge, hvorfor alt skal være vedligeholdelsesfrit, mener hun og peger på et af sommerhusets vinduer.
– Det her vindue er 150 år gammelt. Et aluminiumsvindue kan måske holde i 20-30 år, og det patinerer forfærdeligt. Så det med at tage sig kærligt af tingene hænger godt sammen med bæredygtighed.
Huset er en tidligere aftægtsbolig til det nærliggende Meilgaard Gods. Da Marie Fenger og hendes mand købte det for syv år siden, havde det stået ubeboet i fem år og var nedrivningstruet, men arkitekten så muligheder i huset i skoven.
Nyt køkken for 4.000 kr.
Under renoveringen har Marie Fenger genbrugt alt, hvad der kunne genbruges, og så vidt muligt købt brugte materialer der, hvor de oprindelige ikke kunne bruges. Husets oprindelige trægulve kunne desværre ikke genbruges som gulv, da de havde ligget direkte på jorden og var i dårlig stand. De var dog ikke mere medtaget, end at de delvist kunne bruges til hylder og andet inventar. Af nogle af naboerne, som fulgte interesseret med i renoveringen, fik de anbefalet en tømrer, som kunne hjælpe dem med at skære og slibe træet til, så ham kørte de ud til.
– Han bor ikke så langt herfra og er 90 år gammel, sådan en lille, væver mand med lædercowboyhat. Han tog bare de der bjælker op og kørte dem igennem høvlen, og det var virkelig imponerende, fortæller hun.
De istandsatte brædder har de blandt andet brugt til åbne hylder i køkkenet. Selve køkkenet har de bygget af gammelt og nyt spærtræ, og samlet set har køkkenet kostet 4.000 kr. Faktisk blev det undervejs i renoveringen et mål at løse alt så simpelt og så billigt som muligt, fortæller Marie Fenger:
Køkkenbordene er bygget af nyt og gammelt spærtræ.
– Det skete bare undervejs, og i køkkenet handler det også om at få den der råhed fra landhuset i en moderne fortolkning. Når man går rundt i Den Gamle By, kan man se, hvordan de dengang byggede køkkener op af en bordplade i træ og nogle hylder nedenunder i træ, og der har vi fået inspiration til, hvordan vi kunne gentænke det i et moderne byggeri.
Komfuret er købt brugt ligesom teglene på gulvet, og i køkkenet står der en slagbænk, som ser ud, som om den altid har stået der, men er en gave fra en ven.
Nye ting er der ikke mange af. Tilgangen til hele renoveringen har været at gøre så lidt som muligt med så få nye materialer som muligt, og det princip har bredt sig til alt, hvad der er kommet ind i huset.
Selvom Marie Fenger med egne ord er ved at være gammel i gårde, hvad boligbyggeri angår, så har arbejdet med at renovere hendes eget hus været med til at ændre hendes tankegang som arkitekt.
– Jeg har jo siddet og tegnet rigtig mange huse, store domiciler og erhvervsbyggerier, hvor det altid står knivskarpt i detaljer og materialer, og hvor der aldrig er overladt noget til tilfældigheder, og det er der her. Alt er på husets præmisser med de materialer, der nu engang er, og alt er vind og skævt. Det har faktisk ændret mit syn på æstetik, og det synes jeg, er enormt spændende.
I begge sider af stuen er der lavet indbyggede siddemøbler som her en dyb sofa med speciallavede hynder. De indbyggede møbler er pladsoptimerende i det forholdsvis lille rum.
Organisk, råt og ærligt
I hendes nyrenoverede sommerhus er de lige linjer erstattet af organiske møder imellem vægge og lofter, og der hvor de gamle dørkarme er blevet for korte til dørene på grund af en højere loftshøjde efter renoveringen, og er der sat stykker af træ fra det gamle gulv ind i mellemrummet.
Der er heller ikke pyntet på noget med forsatsvægge eller lignende. Materialerne får lov at stå frem i deres rå og ærlige form. Det har Marie Fenger valgt med en ambition om at bevare husets oprindelige og lidt rå stemning.
– Det har været virkelig sjovt for mig som arkitekt at have været så meget nede i praksis. Jeg har jo slet ikke tegnet på noget i huset. Alt er opstået undervejs, og jeg har taget alle beslutninger på stedet, efterhånden som vi har afdækket de forskellige lag i huset og spurgt: hvad gør vi her?
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Kort om renoveringen
- Projektet: Sommerhuset, som ligger på Norddjurs, er oprindeligt bygget i 1870 som aftægtsbolig for Meilgaard Gods. Det har været brugt som bolig det meste af sin levetid, men havde stået tomt i fem år og var nedrivningstruet, da Marie Fenger og hendes mand købte det. Parret besluttede at renovere det bæredygtigt med så nye materialer som muligt.
- Proces: Renoveringen har ejerne selv stået for med hjælp fra venner, familie og lokale håndværkere. Det har været et weekendprojekt over syv år, og der er stadig opgaver på to do-listen.
- Materialer: Alt, hvad der kunne genbruges, er gået videre i projektet, men huset er blevet tilført nyt stråtag, nye gulve af douglasgran i stue og værelser (det oprindelige trægulv er så vidt muligt genbrugt til inventar) og indbygget inventar af nyt og brugt spærtræ. Gulve er blevet efterisoleret med Leca, og der er lagt gulvvarme. På loftet er der lagt Rockwool, som er genbrug fra et gammelt hus, der skulle rives ned.
- Pris: Huset kostede 225.000 kr. ved overtagelsen i 2016. Marie Fenger og hendes mand anslår, at det over syv år er løbet op på mellem 1,4 og 1,5 millioner kr. inklusive nyt stråtag. Egen arbejdstid er ikke medregnet.
Fakta om Danske BoligArkitekter
Reportagen er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af selvstændige arkitekter, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet
inden for energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden.
Få mere inspiration her: danskeboligarkitekter.dk
