Det lyserøde hus i Haslev er helt unikt. Med huset følger en skov og en lettere indtørret sø med en bro.
Hvem: Anne Skouboe, 51 år, kommunikationsmedarbejder i Hyltebjerg Kirke i Vanløse.
Mads Neergaard, 46 år, programmør i Alm. Brand.
Børnene August, 13 år, Asta, 11 år, og hunden Ava.
Hvad: Har profilen @mit.livs.eventyr på Instagram, hvor de deler ud af erfaringerne med at sætte hus i stand.
Hvor: Overtog herskabshuset på 374 m2 fra 1895-1897 med grund på 1,8 hektar i Haslev på Sydsjælland 2021. Før det boede familien i en villalejlighed på 126 m2 i Vanløse.
Det virkede som et eventyr, da ægteparret Anne Skouboe og Mads Neergaard efter lang tids boligjagt købte en stor, lyserød villa fra slutningen af 1800-tallet i en privat skov i Haslev.
To år senere har de flere gange været ved at smide håndklædet i ringen og sælge huset, der har budt på alt fra vandskader, muselort, svamp og en meget stejl læringskurve i forhold til, hvilke byggematerialer og -teknikker man skal bruge i et over 120 år gammelt herskabshus. Deres vigtigste erfaring er, at man skal gøre tingene langsomt og bruge materialerne fra dengang, huset blev bygget.
– Tanken er at føre huset tilbage til, hvad det var engang, i stedet for at modernisere hæmningsløst. Det kunne være fedt, hvis man mærker husets historie, når man træder indenfor, siger Mads Neergaard.
Tog farveprøve på dør
På første sal i huset er der lavet en farveprøve på en af husets grønmalede trædøre. En maler havde malet den øverste tavle på døren i et forsøg på at ramme den oprindelige grønne farve, men det var umuligt at finde plastikmaling i den rigtige kulør.
– Det er en helt almindelig grøn farve i linolie-universet. Den hedder kromoxydgrøn, men den findes ikke i plastikmaling, siger Anne Skouboe.
Fra plastikmaling til diffusionsåbent maling
Parret havde ikke på forhånd praktisk kendskab til håndværk og renovering, da de flyttede ind, men de har lært meget om materialer og teknikker i de to år, de har haft huset. I starten begik de en masse begynderfejl baseret på deres manglende viden om gamle huse.
– Da vi flyttede ind, brugte vi alle pengene på at få malere til at ordne overetagen. De malede med plastikmaling og satte glasvæv op, og en håndværker monterede dampspærre. Alt det, som vi troede, var godt, fortæller Anne Skouboe.
– Det er faktisk først nu, hvor vi selv renoverer, og jeg har læst mere op på huset, at vi tænker: Gud, det skal jo være diffusionsåbent, og det er jo meget federe at arbejde med, siger hun.
Huset skal kunne ånde
De fleste huse i Danmark, der er bygget før 1960, er bygget med diffusionsåbne materialer, dvs. gammeldags, åndbare materialer, som derfor ikke tåler nymodens byggematerialer, der ikke er diffusionsåbne. Plastikmaling skaller af igen, og cement kan decideret skabe revner i murværket, så i dag er plastikmalingen udskiftet med kalk, silikat- og linoliemaling, og cementen er udskiftet med kalkmørtel.
På boligjagt over hele landet
Da familiens villalejlighed i Vanløse begyndte at blive for trang til familien med to voksne, to teenagebørn og en hund, gik jagten ind på et hus, og parret kiggede over hele landet.
Parret kiggede på huse i nærheden af Aalborg, Aarhus og Sønderborg. På et tidspunkt var de lige ved at købe et hus i Svendborg, men da den handel gik i vasken, mistede Anne modet. Derefter brugte Mads en hel nat på at kigge boligannoncer igennem for hele Sjælland.
– Vi kender ikke alle de her byer rundtomkring på Sjælland, så det kunne lige så godt være den ene som den anden, siger han.
De grønne vægge er inspireret af fortidens farveskala. Da parret fjernede de gamle tapeter, kunne de se de oprindelige farver.
Faldt for fasanmesterens hus i Haslev
Og så dukkede fasanmesterens hus i Haslev op. Det havde været til salg et stykke tid, flere havde været interesserede, men de daværende ejere ville kun sælge til nogen, der ville beholde huset i stedet for at rive det ned, og som ville beholde den 1,8 hektar store grund med egen skov og sø.
Det var lige noget for familien Skouboe-Neergaard, der faldt for husets unikke og uspolerede stil. I huset er alle døre og gerigter originale, der er gamle parketgulve og forsatsvinduer, og parret skulle kun skrælle ét lag tapet væk, før de var nede ved den oprindelige farve på væggene. Huset har med andre ord på forunderlig vis undgået de ofte ødelæggende storrenoveringer, der blev foretaget i 1970’erne og 1990’erne.
Bygget til fasanmester på Gisselfeld Slot
Huset blev bygget i slutningen af 1800-tallet til fasanmesteren på Gisselfeld Slot, Theodor Rundin. Flere af husets udvendige trædetaljer spejler dem, man finder på Gisselfeld. Senere boede blandt andet direktøren for Haslevs største manufakturforretning i huset.
– Hans hustru, Leopoldine, boede i mange år i huset alene. Hun blev kaldt Poldi, så vi plejer at sige, at vi har en ’poldigejst’, siger Anne Skouboe.
Billedserie: Fasanmesterens hus i Haslev
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Masser af gamle rum og ting
Siden parret flyttede ind, har mange af husets særligheder fået deres egne navne. 'Krematoriet' henviser til det enorme fyr, der stod i huset ved overtagelsen, som parret nu har fået fjernet. 'Museskabet' henviser til den skunk, der har voldt mange problemer, ikke blot fordi den var fyldt med muselort, men også var hjemsted for gedehamse.
Ude i skoven har de fundet en gammel lade, der vist har været en dansepavillon, og en kartoffelkælder, der er fyldt med ting. Den tid, parret har brugt på at rydde op og rydde ud, har lært dem meget om huset.
– Vi har fået følelsen af, at vi bare skal finde den rette kombination af os og huset og de ting, vi finder ovre i laden, så får vi svarene, fortæller Mads Neergaard.
Hjælp fra Raadvad, Havnens hænder og Instagram
En af parrets store frustrationer har været, at det kan være svært at finde info og viden om istandsættelse på gammeldags manér. Med tiden har de opdaget steder som Raadvad eller byggecentre som Havnens Hænder, hvor bæredygtige materialer er i fokus, og hvor de kan få kvalificeret rådgivning.
– Manglen på vejledning er frustrerende. Det er svært at google sig til, siger Anne Skouboe, der endte med at finde hjælp et overraskende sted: på det sociale medie Instagram, hvor folk deler deres erfaringer med at sætte huse i stand.
– Det er faktisk helt tilfældigt, det er gennem Instagram, at jeg er begyndt at følge andre, der sætter gamle huse i stand. Der spørger jeg aktivt til, hvor de finder materialerne henne, konkluderer Anne Skouboe.
Giv tid, giv tid
Nu, hvor de tager hul på tredje år i huset, ved de, at de nok skal finde løsningen på de udfordringer, der dukker op, hvis de bare giver det tid.
– Huset taler lidt til en, når man har gået længe nok og summet. Det er fuldt sammenligneligt med, at man plejer at sige, at man skal vente et år, inden man begynder at lave om i en have, man har overtaget, afrunder Mads Neergaard.
