Træt af dræbersnegle i haven? Prøv at nedgrave sneglefælder eller sæt sneglehegn på højbedet. Arkivfoto.
Hvilke skadedyr er mest almindelige i køkkenhaven?
Det er typisk kål, kartofler, gulerødder, salat, ærter, bær og løg, du må dele med havens små skadevoldere.
Almindelige skadedyr i køkkenhaven:
- Smælderlarven
- Kålsommerfuglelarven
- Kålfluelarver
- Hindbærbillen
- Ærtevikleren
- Gulerodsfluen
- Løgfluen
- Snegle
- Fugle
Pindsvin er gode at have i haven, da de bl.a. lever af larver. Arkivfoto.
Fugle kan være irriterende, når de hakker i frugter og bær. Men de gør også gavn ved at spise insekter, der ellers ville fortære planterne i køkkenhaven. Arkivfoto.
Undgå og bekæmp skadedyr i køkkenhaven
Smælderlarven
Smælderlarven ses ofte i gulerødder og kartofler, når de dyrkes, hvor der tidligere har været græsplæne eller har været dyrket gulerødder og kartofler de seneste par år. Skaderne er små huller i rodfrugterne. Problemet aftager efter de første 3-4 år, hvis du sørger for ikke at dyrke gulerødder og kartofler det samme sted flere år i træk. Hvis du undlader at dyrke rodfrugter på områder, hvor der har været græs inden for de sidste 3-4 år, samt sørger for et godt sædskifte, bør du ikke opleve problemer med smælderlarver.
Kålsommerfuglelarven
Kålsommerfuglelarver er grådige og gnaver store huller i kålplanterne. De spiser plantebladene, og ikke sjældent står kålplanten tilbage som et skelet, når larven har været der.
Hold øje med angreb fra forsommer og helt hen på efteråret. Indsaml larverne så snart du opdager angrebet. Du kan også dække med insektnet allerede i foråret, inden kålsommerfuglen når at lægge æg i kålen.
Kålfluelarver
Kålfluens larver ødelægger kål ved at trænge ind i roden og stokken. De kan ødelægge kålplanten helt og går også i radise og peberrod. Hvis du i den tidlige sommer sætter insektnet over dine kål, og lader det dække bedet sommeren over, kan du undgå mange skader.
Hindbærbillen
Populært sagt kan der gå orm i hindbærrene. Men hindbærbillen er faktisk en lille lysegul larve, som tager for sig af de søde herligheder på både hindbær- og brombærbuske.
Hindbærbillen er meget vanskelig at bekæmpe og kræver kontinuerlig indsamling af biller. Noget tyder dog på at hvis jorden under hindbærrene holdes fri for ukrudt, så kan angrebet mindskes.
Ærtevikleren
Det er surt at bryde en ærtebælg og opdage skader og brune pletter efter ærteviklere, som borer sig ind i ærtebælgen og æder ærterne.
Overdækning med fiberdug eller insektnet fra midten af juni kan mindske angrebet.
Gulerodsfluen
Gulerødder er nemme at dyrke og smager bedst, når de lige er hevet op ad jorden. Gulerodsfluen og dens larve gør sit til at ødelægge oplevelsen af frisk gulerod, for larven gnaver små ødelæggende gange i dem. Den kan også gå i persille og pastinak. Gulerodsfluen flyver mest rundt i maj og juni. Men den er en dårlig flyver, så du kan omkranse gulerodsbedet med fiberdug i 60 cms højde, eller overdække bedet for at undgå, at sæsonens første generationer af gulerodsfluer i at lægge æg.
Løgfluen
Løgfluen lægger æg ved løgene, hvorefter dens hvide larver, gnaver sig ind i løget og gennemhuller det, så det rådner. Især små løgplanter kan tage skade og visne. Den kan også angribe porrer. Løgfluen orienterer sig med lugtesansen, så du kan forvirre fluerne ved at plante andre afgrøder sammen med dine løg.
Snegle
Sneglen er en grovæder af salat, blade og blomster - faktisk hærger den haven, hvis den kan slippe af sted med det. Især dræbersnegle (iberiske skovsnegle) æder lystigt af køkkenhaven. Sneglehegn er en mulighed som værn ved højbede og mindre havebede. Ellers bekæmpes snegle bedst ved indfangning fra det tidlige forår og hele sommeren. Til efteråret skal man i gang med at samle æg for at mindske næste års angreb.
Fugle
Fugle er dejlige i haven og nyttige, når de tager larver og insekter, som ellers ville genere i køkkenhaven. Det er knapt så dejligt, når fuglene hakker i æbler, blommer, hindbær og pærer eller tager frø og ødelægger små, spirende planter i grøntsagsbedet.
Dæk dine bærbuske med net, men pas på at fuglene ikke fanges på den forkerte side af nettet. Tjek det flere gange dagligt.
Andre dyr
Udover de nævnte kan man andre dyr skade din køkken- eller nyttehave. Fx rotter, mus, spindemider, duer, rådyr, biller og larver.
Hvad kan du gøre for at bekæmpe skadedyr i køkkenhaven?
Der findes flere måder at bekæmpe skadedyr på. De mest skånsomme over for miljøet er også de mest tidskrævende.
Manuel skadedyrsbekæmpelse
Det er effektivt, men sandsynligvis ikke det sjoveste havearbejde, at gå til modangreb på skadedyrene manuelt med håndkraft. Tag havehandskerne på, indsaml snegle, spul larver væk fra planterne med en vandstråle og ryst forsigtigt planterne for at slippe af med de værste ødelæggere.
Biologisk skadedyrsbekæmpelse
Skadedyr er i mange tilfælde også nyttedyr, som konkurrerer indbyrdes, så hvorfor ikke lade dem udkonkurrere hinanden?
Fx hjælper fugle med at holde invasionen af larver og insekter nede, når de altså ikke slår sig løs på havens bærbuske og frugttræer. Mariehøns spiser bladlus, tudser æder snegle, og pindsvin tager sig af larver, snegle og insekter. Du kan købe nyttedyr som snyltehvepse, der angriber larver og bladlus. Sørg for gode forhold til nyttedyrene i din have.
Anskaf dig fx nogle fuglekasser og et insekthotel. Lav desuden et lille lager af nedfaldsfrugt, som fuglene kan nippe af i et hjørne af haven og beskyt dine bærbuske med net, for at undgå, at fuglene spiser af dem.
Kemisk skadedyrsbekæmpelse
Sprøjtegifte er en effektiv måde at slå skadedyr ihjel på, men det kan være problematisk for både mennesker og natur, da sprøjtemidlerne ikke nødvendigvis kun har en effekt på de ubudne gæster. Det kan anbefales at holde sig væk fra kemisk bekæmpelse, medmindre det er strengt nødvendigt. Vær varsom med brugen og følg producentens anvisninger nøje.
Mariehøner lever hovedsageligt af bladlus, og kan derfor være en fordel haven. Foto: Tove Steenberg.
Bekæmp skadedyr i haven uden brug af gift
Læg net over planterne
Et insektnet eller fibernet over spirer og planter holder skadevolderne væk. Sol og vand kan trænge igennem nettene, som fås i forskellige varianter og som kan bruges på en del forskellige planter og buske. Nettene er især nyttige til kål og gulerødder.
Kom sneglene til livs
En måde at komme sneglene til livs er at tage en runde i haven hver aften, hvor du indsamler sneglene og slår dem ihjel. Om efteråret er det særligt æggene, du skal indsamle. Du kan fx aflive dræbersneglene ved at hugge dem over med en spade eller klippe dem over med en saks.
På et højbed kan du påsætte sneglehegn, som sneglene ikke kan forcere.
Du kan også opsætte en ølfælde for at fange dræbersnegle. Den gærede lugt fra øllet lokker sneglene til. Selv om det er lovligt at drukne hvirvelløse dyr som dræbersnegle, bør det dog være den sidste løsning, du bruger, da man skal skåne dyr – uanset hvilket – for undgåelig smerte og lidelse ved aflivning. Så bruger du en ølfælde, kan den fx være indrettet, så sneglene blot indfanges og ikke drukner i øllet - fx ved at nøjes med at hælde ½-1 centimeter øl i fælden. Derefter kan du hugge dem over med en spade eller klippe dem over med en saks.
Byt rundt på grøntsagerne
Der er højere risiko for skadedyr i køkkenhaven, hvis grøntsagerne står samme sted år efter år. Det giver skadedyrene et forspring, hvis de får lov at blive det sted i køkkenhaven, hvor de allerede har etableret sig. Lav derfor om på placeringen af afgrøderne hvert år (sædskifte). Sædskifte sikrer også, at jorden ikke udpines og bliver træt så hurtigt.
Et insekthotel fungerer både ved at tiltrække hensigtsmæssige insekter og lokker skadedyr væk fra planterne. Foto: Nina Ewald.
Byg et hotel til insekter og smådyr
Opret et lille insekthotel i haven. Her kan være brændenælder, som sommerfuglens larver trives i, skærmplanter, som lokker snyltehvepse til, og brændeknuder, kvas og hullede mursten, som andre insekter og smådyr kan bo i. Herved lokker du skadedyr væk fra køkkenhaven og lokker nyttedyr ind i din have.
Drop de lige rækker
Du forvirrer skadedyrene ved at sløjfe snorlige så- og planterækker og i stedet placerer planter, urter og spiselige blomster mere eller mindre tilfældigt imellem hinanden. Det ser smukt ud, når køkkenurter, grøntsager og frugt står side om side i uens rækker, og det bliver sværere for skadedyrene at regne ud, hvor de skal slå sig ned.
Undgå smælderlarver
Når du anlægger ny køkkenhave, hvor der tidligere har været græsplæne, kan der gå op til 3-4 år, før de sidste larver har gennemlevet larvestadiet. Sørg for at gennemarbejde jorden i din køkkenhave flere gange i en tør periode, og plant evt. dine rodfrugter i højbede de første par år. Kål, ærter og bønner er mindre udsat for angreb og vil være oplagt som afgrøde i køkkenhaven, indtil du får bugt med larverne. Kan du alligevel ikke vente med at sætte kartofler, så vælg en tidlig sort. Den største skade sker i august-september, så sørg for at tage kartoflerne op af jorden tidligt på sæsonen
Tagetes slår nematoder ihjel
Blomsten tagetes kan bruges mod rundorme (nematoder), som angriber planternes rødder. Tagetes udskiller stoffer, som slår ormene ihjel, og det er specielt tagetes-sorten "Tagetes erecta", der er god til at bekæmpe rundorme.
Podcast: Mig og min have
Episode 7: Køkkenhaven
Jesper besøger Andreas' altan for at tale om urban gardening, køkkenhave og prydhave. Projektet går på at få plads til planteglæden på altanen, uanset om man søger prydplanter og sommerblomster eller nytteværdien fra afgrøder. Jesper guider Andreas i gang og udnytter alle kvadratmeter der står til rådighed. Inden de to værter når så langt, er Andreas på forarbejde. Han besøger byhaven Østergro, som er en køkkenhave på tagterrassen af en gammel bilfabrik på Østerbro. Her fortæller Olivia om, hvordan de siden 2014 har høstet afgrøder lige fra spiselige blomster til jordbær og radisser. De besøger også dyrelivet på tagterrassen, som blandt andet inkluderer høns og bier.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
