
Det er nemt at gro og plante sine egne krydderurter i haven.
Krydderurter i potter, krukker og højbed
Hvis du ønsker at få dine egne krydderurter i haven, behøver du ikke få en decideret krydderurtehave. Du kan også nøjes med at plante krydderurterne i potter og krukker - eller i et højbed eller blomsterbed. Groft sagt kan de fleste krydderurter står alle steder i haven, på terrassen eller altanen.
De fleste købe-krydderurter kan også sagtens plantes ud i blomsterhaven sammen med andre blomstrende planter, især de flerårige krydderurter. Fx timian, der er fortrinlige som bunddækkeplanter.
Hvor skal du placere dine krukker med krydderurter?
Placér altid bede, potter og krukker, hvor der er meget sol. Krydderurter elsker sol, du skal blot sørge for, at de får masser af vand.
Jorden, du planter i, skal være en almindelig god muldjord, gerne iblandet kompost. Du kan også købe pottejord og fylde det i potter og krukker.
Hvis du dyrker dine krydderurter i krukker eller potter, kan det anbefales at plante krydderurterne ud i jorden inden vinteren på et lunt sted uden direkte vintersol. Så er chancerne for overlevelse væsentlig større.
Kan du selv så dine krydderurter?
Mange af krydderurterne kan du selv så som frø. Du får det bedste resultat, hvis du forkultiverer dem. Det vil sige, at du sår krydderurte-frøene ud i små potter og stiller dem varmt og fugtigt, så de får en blød start. Efter forkultiveringen kan du plante dem ud på det blivende voksested i haven eller i en krukke.
Vand krydderurterne med gødningsvand ved hver vanding. Brug helst regnvand iblandet flydende gødning for at få størst muligt udbytte af gødningen.
Det er svært at vide, hvor tit du skal vande med gødningsvand. Mærk derfor efter i jorden med fingrene og hold øje med, om urterne ser saftspændte ud.
Hvornår skal du plante dine krydderurter?
Hvis du ønsker krydderurter i potter, så kan du både købe og plante dem hele året rundt. Det er vigtigt, du sørger for, de får den rette mængde vand, uanset om du vælger at plante dem i foråret eller efteråret.
Vil du derimod plante dine krydderurter direkte i jorden, er det optimale tidspunkt for dette om efteråret. Dermed har de hele vinteren til at etablere sig, og du eliminerer risikoen for, at de bliver udsat for tørre perioder i den spæde start.
Ønsker du i stedet for at købe dine krydderurter selv at fremavle dem fra frø, skal dette gøres i foråret, inden de plantes ud, når vejret tillader det.
Hvilke krydderurter skal jeg plante?
Hvilke krydderurter du skal dyrke i din have, på terrassen eller altanen afhænger selvfølgelig af dit behov. De fleste bruger friske krydderurter på varme retter samt rugbrødsmadder, og her egner nogle typer krydderurter sig til, mens andre er bedre til desserter eller drikkevarer.
7 gode krydderurter til køkkenhaven - purløg, timian, salvie, dild, løvstikke, rosmarin og mynte
- Purløg. Nem krydderurt, der næsten passer sig selv. Purløg bryder sig dog ikke om udtørring. Sæt flere grupper af purløg og lad nogle blomstre, før du klipper dem ned igen. Purløg er også smuk som prydplante.
- Timian. Flerårig staude, der bør stå i en let og porøs jord. Derfor kan timian stå mellem stenbelægninger eller i en let gruset eller sandet jord. Timian er både en dejlig prydplante og skøn krydderurt, der ikke kræver megen pleje.
- Salvie. Flerårig halvbusk, der tåler fuld sol og beholder bladene om vinteren. Bør plantes i en veldrænet, porøs jord.
- Dild. Skærmplante, der skal sås hvert år. Meget velegnet til fiskeretter og syltning.
- Løvstikke. Staude, der kan erstatte persille i madlavningen de første tidlige forårsmåneder. Kraftfuld smag, der gøre den velegnet til suppevisk. Plantes i en dybmuldet køkkenhavejord og har godt af lidt kompost hvert år.
- Rosmarin. Halvbusk, der skal stå solrigt og lunt. Rosmarin er i den grad også en prydplante med elegante blomster i blå og lilla nuancer. Den skal plantes i letdrænet porøs jord og skal beskyttes mod kulden om vinteren.
- Mynte. Nem krydderurt, der breder sig så meget, at den bør plantes i en krukke.
Hvad kan du bruge friske krydderurter til?
Når du dyrker dine egne krydderurter, kan du bl.a. anvende dem direkte i maden, tørre eller fryse dem og bruge dem senere. Du kan også tilsætte dem til olie og eddiker, der får smag af den pågældende krydderurt.
Bør du klippe krydderurterne ned?
Krydderurter er meget forskellige. De findes i mange forskellige arter og sorter, og de skal af samme årsag også behandles forskelligt. Krydderurter, som er flerårige og består af træagtige, små grene, kan med fordel beskæres i foråret for at fremme ny vækst. Det gælder bl.a. for timian, rosmarin og salvie.
Der findes også flerårige, mere urteagtige, krydderurter, som visner helt ned i løbet af i vinteren. Her skal de døde plantedele ligeledes fjernes her i foråret. Dette gælder bl.a. mynte, løvstikke, purløg og estragon.
Kommer krydderurterne igen næste år?
Krydderurter som purløg, persille, estragon, løvstikke, citronmelisse, salvie og rosmarin er flerårige, og de kommer automatisk igen til næste år.
Du kan også få krydderurter, der er etårige, fx basilikum, kørvel, koriander, dild, merian - og mange andre.
Guide: Det kan du bruge krydderurter til
Lavendler til salat og kage
Ordet lavendel menes at stamme fra det latinske ord lavare, der betyder 'at vaske', fordi romerne brugte lavendel til at parfumere deres badevand.
Vi kender bedst lavendel fra dens smukke, lilla farve og søde duft. Lavendel smager næsten, som den dufter, og kan bruges til både salater, kager og is.Lavendel er en taknemmelig plante, der er nem at dyrke, og du kan lave flere planter ved at tage stiklinger fra de store planter.
Den hårdføre rosmarin
Rosmarin er stedsegrøn med små, kønne, blå blomster. Den er ret hårdfør, men kan gå til i meget kolde vintre.
Rosmarin er ikke nem at drive frem med frø, langt lettere er det at købe færdige rosmarinplanter. Blomsterne kan du bruge til salater, og bladene er velegnet til mange retter - både kød, kartofler og brød mm.Helbredende salvie
Salvie findes både som stauder og krydderurter, og selv inden for krydderurter findes der rigtig mange arter salvie, eksempelvis bredbladet, gylden, hvidbroget, frugt, ananas, solbær og russisk.
Salvie er siden oldtiden flittigt brugt som lægemiddel til både dårlig hals, forkølelse, fordøjelse, nervøsitet og meget andet. Men derudover er den også en meget velsmagende krydderurt, der både kan anvendes i te, salater og varme retter.Purløg hele sæsonen
Purløg er flerårig, hårdfør og en af de første krydderurter, du kan høste og nyde om foråret. Senere får purløg de smukke, lilla blomster, som betyder, at purløgene blevet hårde, og smagen dårligere, og så er det bedre blot at nyde blomsterne. Klipper du dele af purløgene ned i løbet af sommeren, vil du gennem hele sæsonen kunne høste frisk purløg.
Timianblomster til salaten
Timian holder af sol, men er ellers en nem og nøjsom flerårig plante, du nemt kan have glæde af år efter år.
Du kan nippe små skud fra planten, tørre det og gemme i poser til senere brug. Er timianen gået i blomst, har bierne stor glæde af den, og blomsterne kan anvendes i salater.Timian mod tungsind
Den græske læge Hippokrates kendte allerede i ca. 300 f. kr. til timians helbredende egenskaber eksempelvis mod hoste og tungsind. I Danmark findes der to vildtvoksende arter, men på planteskolerne kan du købe et bredt udvalg af velsmagende timian, eksempelvis citron, appelsin, kommen, lavendel, italiensk og skotsk. Timian er velegnet til kartofler, kødretter med kylling, svine- og oksekød, brød eller snaps.
Oregano – mere end et pizzakrydderi
Tilbage i middelalderen blev oregano brugt til at holde fanden væk. I dag kender vi bedst oregano fra pizza og pastaretter, men prøv den også i salater med bulgur eller knækkede hvedekerner, brød og farsretter.
Oregano vokser vildt i Sydeuropa, sæt derfor din oregano i en solrig plet i haven. Der findes et sted mellem 20 og 40 organoarter. Oregano er flerårig, klip derfor de visne skud ned om efteråret og små nye skud vil dukke op i løbet af april måned.
Persille
Persille er en dejlig krydderurt til næsten al mad. De mest kendte arter er bredbladet og kruspersille. Persille kan dyrkes fra frø – lad dem spire og gro i halvskygge med masser af vand, så får persillen en mere delikat og aromatisk smag, end vis den gror i fuld sol. Sørg derudover for masser af gødning. Persille er en to-årig plante, første år er planten forholdsvis lille, for næste år at sætte flere blade og skud. Hen imod sommeren går den så i blomst og får en grovere smag, inden den til sidst går til.
Kvan med masser af c-vitamin
Kvan er en hårdfør plante og har derfor været nyttig og anvendelig i det kolde nord mod skørbug pga. dens høje c-vitaminindhold. Gennem tiderne har den været meget anvendt mod nyreproblemer, mave, hoved- og tandpine. Kvan er derudover meget velegnet til snaps og bitter samt i salater og som suppeurt. Kvan tilhører skærmplantefamilien og får fra midten af sommeren kønne, grønne skærmblomster som på billedet.
Koriander – elsket og hadet
Koriander er vanskelig at dyrke, men køber du færdige planter fra planteskolen, kan du få et fint udbytte. Husk at sætte den lunt og solrigt. Mange finder smagen af koriander speciel og fremmedartet. Krydderurten er velegnet til fisk, skaldyr, supper og særligt asiatiske og afrikanske retter, som er de kontinenter, den stammer fra. Er den gået i blomst, kan frøene bruges til mange varme retter med lam, kylling- eller oksekød. De har en helt anden blid og aromatisk smag end planten selv.
Mynte til teen
Der findes et utal af mynter: grøn, grå, heste, chokolade, ingefær, kiwi og den populære pebermynte mm. Mynte er let at dyrke, og planten løber hurtigt i vejret og breder sig. Det kan derfor være en fordel at dyrke den i en potte eller krukke og grave krukken ned, så du kan dyrke den under lidt mere kontrollerede forhold.
Mynte bruges mest i te og til lammekølle, men er også god i salater, pasta, kødretter samt desserter, men brug den gerne i mindre omfang, da den har en meget kraftig smag.
Basilikum elsker varme
Basilikum skal sås eller plantes hvert år. Den stammer oprindeligt fra Asien, men vi ved, at den allerede var indført i Grækenland for over 2000 år siden. Det danske klima er lige i det koldeste til at så basilikum helt fra frø. Derfor er det bedst at købe en plante og plante ud. Vælger du at så den med frø, er jorden først varm nok i slutningen af maj. Ellers er drivhus eller en mistbænk et tilstrækkeligt lun sted for basilikum.
De mest anvendte arter basilikum er grøn, rød og citron-basilikum.
Brøndkarse til salaten
Brøndkarse vokser vildt i næsten hele Europa. Brøndkarse er derfor nem at dyrke, hvis du har et skyggefuldt bed med fugtig jord, men brøndkarse kan også vokse i små bassiner eller sumpbede i haven. Den letteste måde at dyrke brøndkarse på er at købe en potte og plante den ud.
Dyrker du selv brøndkarse, vil du have stor glæde af de små blades friske og lidt skarpe smag, brøndkarse er godt i alle salater og til drys ovenpå varme retter.
Salvie – nem og frodig
Salvie kan både plantes som frø eller som planter fra planteskolen, den er flerårig og en både nem og frodig plante.
Hvis du ønsker flere salvieplanter, skal du klippe planten helt ned sidst på sæsonen. De små skud er gode stiklinger, der stikkes ned i små potter og sættes i en lys vindueskarm eller i drivhuset. Snart vil de slå rødder og være klar til at blive plantet ud. Brug salvien i både te, salater og varme retter.Citronverbena kvikker dig op
Citronverbena er en dejlig krydderurt, fordi den har en frisk duft og smag af citrus. Den er anvendelig til både salater, te, fisk, skaldyr og grillet kød.
Også citronverbena har en medicinsk virkning, den hjælper mod mavepine, migræne, feber og svimmelhed, og så skulle den virke opkvikkende.
Citronverbena er nem at have med at gøre og trives både i sol og let skygge.Dejlig dild til fryseren
Hjemmedyrket dild har en meget mere kraftig duft og smag end dild fra supermarkedet, og den er faktisk nem at dyrke, hvis bare den får tilstrækkeligt med vand. Den får smukke skærmblomster lige som kvan, dildblomsterne er blot en kende mere gule.
De bedste skud er forårets første og efterårets sidste. Dild kan ikke overleve udendørs, når frosten først sætter ind. Men har du mere dild tilbage, kan du plukke og fryse det, så har du dejlig dild til hele vinteren. Brug det til salater, dressinger, supper, fiskeretter mm.
Løvstikke til simreretter
Løvstikke har en meget karakteristisk, lidt tung duft og smag og er særlig velegnet til supper, simre- og kødretter og bliver af samme årsag også kaldt for maggiurt.
Løvstikke kan blive over halvanden meter høj, den er meget nem at dyrke og med bare en enkel plante, får du mere løvstikke, end du kan bruge. Står planten i for meget sol, kan den blive lidt gul og vissen i bladene.
Løvstikke visner ned hvert efterår, men er flerårig og skyder derfor frem hvert forår.
Estragon til bearnaisesaucen
Estragon fås både som russisk, tysk eller fransk. Den franske estragon har den mest sofistikerede smag. Smagen er let lakridsagtig og en absolut nødvendighed i bearnaisesauce. Den er også velegnet til retter med fjerkræ og fisk og andre klassiske saucer. Fransk estragon er den mest sarte at dyrke og kræver varme og en let jord. Hvis du vil være sikker på, at din estragon skyder frem næste forår, er det en god idé at dække den til for vinteren fx med grangrene fra juletræet.
Ovenstående er bare forslag til, hvad du kan bruge dine friske krydderurter fra haven til. Men egentlig er det kun fantasien, der sætter grænser.
Podcast: Mig og min have
Episode 4: Plantning
Rigtig mange haveejere oplever, at de smider penge ud af vinduet når de planter i haven. Dels opnår de ikke det ønskede resultat og dels har formentligt truffet nogle forkerte plantevalg. I denne episode hjælper vi haveejeren på vej til en lidt større planteglæde.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit