Byen Højer ved marsken i Sønderjylland er klassificeret som et kulturmiljø, fordi mange af bygningerne afspejler det liv, der blev levet i Tøndermarsken. Foto: Heidi Lundgaard
Landskabet og byen rummer så mange historier, og man finder aftryk af dem både i naturen og i bygningerne, fortæller museumsinspektør Anne Marie Overgaard, da vi når udkanten af Højer og åbner døren ind til det kvadratiske Østershus.
I 1700-tallet blev bygningen brugt til at pakke de knortede skaldyr. De blev roet ind fra Vadehavet gennem en af de smalle afvandingskanaler og eksporteret til bl.a. det russiske hof.
I det sydfynske øhav er der ikke brug for diger og kanaler. Men også her har havet sat sit præg på historien. På de små øer måtte man før i tiden klare det hele selv, og det har påvirket både identiteten og måden, man indrettede sig på. På Lyø, der ligger ca. 10 kilometer fra Faaborg, finder man fx stadig en usædvanlig velbevaret landsbystruktur.
– Når man går langs gadekærene på den snoede bygade, får man en næsten instinktiv fornemmelse af en dybde og en særlig stemning, som man ikke finder andre steder, forklarer Peter Thor Andersen, direktør for Øhavsmuseet i Faaborg.
Både Højer og Lyø er i 2017, hvor artiklen er skrevet, klassificeret som såkaldte kulturmiljøer.
Kulturmiljøerne er vores levebrød
Historien og fortidens liv emmer stadig ud fra diger, fiskerlejer, landsbyer, fabrikker og baggårde. Det er alt sammen kulturmiljøer – et sted eller et landskab, der er så velbevaret, at man stadig kan forestille sig, hvordan mennesker engang har levet og arbejdet.
– Kulturmiljøerne er vigtige, fordi de er fortællingen om os og vores egn. Men det er også på mange måder det, vi skal leve af i fremtiden. Kulturmiljøerne er vores levebrød, for når vi bevarer vores historie, kan vi bruge den – fx i forbindelse med turisme, eller fordi det er rart at bo et sted.
Det handler om identitet og om, hvor vi kommer fra, og de kan også vise os, hvor vi er på vej hen, fortæller chefkonsulent, cand. mag. Simon Ostenfeld Pedersen fra Arkitektskolen Aarhus.
Han har været daglig leder på et projekt, hvor 900 kulturmiljøer i 22 kommuner er blevet screenet. Det er en ny metode, som kortlægger både kulturmiljøernes værdi og deres potentiale i forhold til turisme, bosætning, erhverv og oplevelse.
Højere huspriser for bevaringsværdige huse
Kulturmiljøerne handler nemlig ikke kun om historiens vingesus. Fortidens fortællinger skaber også konkret værdi både for den enkelte boligejer og for lokalområdet.
Incentive og Dansk Bygningsarv gennemførte i 2015 en landsdækkende undersøgelse, som viste, at bevaringsværdige enfamiliehuse sælges for 18 procent mere pr. kvadratmeter end andre huse i området. Og prisen stiger med fortællingskraften – de mest bevaringsværdige huse opnår en 30 procent højere salgspris.
Historien og kulturarven er altså tiltrækkende og kan derfor bruges til at skabe ny dynamik i yderområderne. En undersøgelse fra 2005, som Kulturarvsstyrelsen og Realdania stod bag, viste, at over halvdelen af virksomhederne gerne vil have en bygning med historie, og 82 procent af danskerne drømmer om en bolig med kulturarvsværdier.
Et overvældende flertal af borgere og erhvervslivet mener også, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven.
Undersøgelsens konklusion er, at en markant lokal profil på kulturarv er med til at skabe spændende byer, der tiltrækker attraktive borgere, turister og virksomheder. Og det kan man allerede nu se eksempler på.
– Klitmøller er jo blevet et hit, både når det gælder turisme og tilflytning, og sådan er det ellers ikke i Thisted Kommune, forklarer Simon Ostenfeld Pedersen.
– Det skyldes, at den gamle fortælling om fiskerlejet er blevet trukket frem, og man kan se og opleve den helt fysisk i byens og havnens bygninger. Samtidig er der også den nye fortælling om Cold Hawaii og surferne. De to fortællinger er så stærke, at folk strømmer til byen for at bo eller holde ferie.
Museer og kommune har valgt 900 kulturmiljøer
De 900 kulturmiljøer er blevet udvalgt i tæt samarbejde med kommunerne og de lokale museer.
Et af kriterierne har været, at fortidens aftryk skal kunne opleves uden for mange forklaringer. Det er altså ikke nok, at stedet har en historisk værdi – et stærkt kulturmiljø skal også have en aflæselig fortælling.
Og det er vigtigt at blive bevidst om stedernes særlige historier, så vigtige bygninger ikke bliver revet ned pga. fraflytning.
– Hvis kulturmiljøerne forsvinder, findes historien selvfølgelig stadig, men den kan ikke længere aflæses og har dermed mistet sin værdi. Målet med vores projekt er at skabe et overblik over kulturmiljøernes værdi og potentiale. Dermed får kommunerne en bedre mulighed for at bruge kulturmiljøerne i den strategiske udvikling og udvælge og styrke de mest markante fortællinger i deres område.
– Ejeren af herregården, landsbyboen, eller ham, der har arbejdet på fabrikken, kender godt historien om deres eget sted og dens betydning, og den har præget deres identitet. Men de fortællinger og den glæde og stolthed skal løftes op, så de får værdi for os alle sammen, understreger Simon Ostenfeld Pedersen.
Sådan finder kommuner kulturmiljøer
Arkitektskolen Aarhus med professor Mogens A. Morgen som ansvarlig har udviklet en metode, som fremover vil gøre det nemmere for kommunerne at udpege kulturmiljøer.
I forbindelse med udviklingen af metoden er 900 kulturmiljøer i 22 kommuner blevet vurderet på en skala fra 1 til 5 i forhold til, hvor værdifulde de er kulturhistorisk, arkitektonisk, og når det gælder integritet (hvordan er miljøets helhed og sammenhæng?).
På samme måde er deres udviklingspotentiale blevet vurderet i forhold til turisme, bosætning, erhverv og kultur/oplevelse – er stedet fx velegnet til kunst, festivaler og anden aktivering? Hvert kulturmiljøs vurdering er visualiseret i en cirkelmodel, som gør det let at sammenligne stederne inden for fx samme kommune.
Foreningen Realdania har støttet projektet med 3,5 millioner kr. Realdania giver kulturmiljøerne en særlig og vedvarende opmærksomhed, fordi de skaber identitet og kan bidrage til positiv udvikling i kommunerne og specielt i yderområderne.
Ud over Højer, Lyø og Klitmøller er bl.a. Lien i Jammerbugt Kommune, Holeby Sukkerfabrik og haveby fra 1870'erne samt Nakskov Skibsvært fra 1916, begge Lolland Kommune, udpeget som kulturområder.
