Kan man lave sit parcelhus om til en patriciervilla?

De ”kulturløse” parcelhuse

Nogle af de hustyper, som der er sket mange ombygninger på, og hvor vi især låner kendetegn fra andre hustyper, er parcelhusene fra 1960 og frem, forklarer Mette Mechlenborg. 

– Det, der kendetegner parcelhuset, er, at det kan blive alt i hele verden. Vi ser det lidt som et patchwork, hvor det ikke gør noget at tage andre stilarter ind. Det er nogle meget fleksible boliger bygget af moduler og med lette indervægge, som er meget nemme at bygge om og bygge til, siger hun og fortsætter:  

– I forbindelse med parcelhusboomet i slutningen af 1960’erne og 1970’erne blev parcelhusene omtalt som nogle lidt ligegyldige, kulturløse huse, der ikke var noget særligt. Men hvis en bolig ikke er noget særligt i sig selv, så sker der jo ikke noget ved, at man ændrer på dem og fx dropper saddeltaget og låner fra andre hustyper, og så går der pludselig fransk vinslot i den. 

I dag er der så småt begyndt at komme en anden holdning til de tidlige parcelhuse, og man er begyndt at se dem som en del af vores kollektive fortælling om noget, der var engang, som man gerne vil passe på. Og parcelhusene har da også mange kvaliteter, understreger Mette Mechlenborg. 

For eksempel er husene bygget til, at man kan gå direkte ud i sin egen have og mærke græs under tæerne. Der kommer godt lys ind i boligen, og der er mindre værelser, som vi kan få lov til at trække os tilbage i.

– Parcelhuset er fantastisk hverdagsarkitektur, som gav helt almindelige familier mulighed for at eje en lille jordlod. Arkitektonisk er det også meget afbalanceret med en hældning, som passer til husets krop nedenunder – og så er det jo på mange måder også en kvalitet i sig selv, at man nemt kan tilpasse husene og gøre rummene større eller mindre, så de matcher vores behov.

Boligens rytme

Hvis man har planer om at tilføre kendetegn fra en hustype til en anden hustype, er der dog en række ting, som er gode at overveje. Blandt andet at det kan gå ud over husets æstetik og arkitektoniske balance.

– Hvis man renoverer meget ad hoc med inspiration fra andre bygningstyper, så risikerer man at snuble. Alle hustyperne er bygget ud fra en helhedsplan, hvor der er tænkt over konstruktionerne, rumfornemmelsen, lysindfaldet, og at vinduerne fx passer til huset, både når man står indenfor og udenfor. Der er så at sige en særlig rytme i huset, fortæller Kristine Virén, der er arkitekt og formidlingschef i Videncentret Bolius.

Hun peger på, at det er ligesom med musik, hvor alle dele hænger sammen.

– Hvis man sætter trommer på et stykke Beethoven-musik eller tager en motorhjelm fra en Fiat og sætter på en BMW, så vil det hurtigt virke forkert – og det er lidt det samme med et hus. Materialerne og proportionerne passer sammen, siger hun.

Ikke al udklædning dur

Også det byggetekniske er vigtigt, hvis man har planer om at beklæde sit hus med nye materialer, sænke eller hæve taget og lave tilbygninger. 

– Det er ikke altid en god idé at vælge frit fra udklædningsskuffen, for det kan risikere at blive et problem for bygningens funktion og holdbarhed, understreger Christina Schjervig, der er bygningskonstruktør og fagekspert hos Videncentret Bolius.

– Man kan godt finde vellykkede eksempler på huse, der har lånt fra andre hustyper, og nogle huse er mere taknemmelige end andre, men man skal tænke sig om, når man laver en markant ændring: Er der fx den nødvendige konstruktive beskyttelse i forhold til det oprindelige byggeri? Og skal der fx etableres øget ventilation?

Christina Schjervig peger på, at meget kan lade sig gøre, hvis man har økonomien til det, men større ændringer, hvor man arbejder imod og ikke med de tanker og løsninger, som oprindeligt er lagt i huset, kan hurtigt blive en dyr affære. 

– For eksempel hvis det betyder, at der skal støbes ekstra fundament, ændres på de bærende konstruktioner eller lægges et nyt tag, som har en anden udformning, kan det betyde større udskrivninger, siger hun. 

Husk at tjekke lokalplanen

I en del boligområder er der lavet en lokalplan, som sørger for, at boligerne har et ensartet udtryk. Hvis du har planer om at lave ændringer, hvor dit hus i ”væsentlig grad” kommer til at skille sig ud fra de andre huse i dit nabolag, skal du huske at tjekke, om der er en lokalplan.

Du kan på ois.dk (Den Offentlige Informationsservers hjemmeside) indtaste en adresse og via den finde lokalplanen eller andre planer, der gælder for adressen.

Hvis du er i tvivl, kan du henvende dig til teknisk forvaltning i din kommune og få oplyst, om dit område er omfattet af en lokalplan, og se, hvad der står i den.

Mere vedligehold og kortere holdbarhedsdato

Noget af det, der kan ændre på husets holdbarhed, er, når man begynder at pakke materialer væk under andre materialer for at tilføje særlige karakteristika fra en anden hustype.

– Hvis du ikke ved, hvad du gør, risikerer du at forkorte holdbarhedsdatoen på dit hus. Fugtrelaterede skader er ikke sjovt – det kan virkelig ødelægge et hus. Især ved bindingsværkshuse er der højrisiko for fugtskader, hvis du begynder at pudse dem helt op og sætte andre materialer udenpå, siger Christina Schjervig og fortæller, at man også skal være opmærksom på, at det kræver mere vedligehold, hvis man pudser sit hus op, end hvis man fx beholder en rå murvæg.

Det er også vigtigt at sørge for, at udhænget på huset kan klare ”indpakningen”.

– Hvis ændringen af din facade forkorter afstanden til udhænget, evt. fordi du også efterisolerer, så kan det betyde, at din facade ikke er ordentligt beskyttet mod fugt, siger Christina Schjervig. 

I det hele taget skal man passe på med at pille ved bygningens udhæng, både på grund af den konstruktive beskyttelse samt det arkitektoniske udtryk.

– Nogle af hustyperne har virkelig et godt udhæng. For eksempel er der et fantastisk udhæng i 1950’ernes murermestervilla, som passer godt på huset. Lad være med at få det fjernet, fordi du måske synes, at det skygger.

Forklædt murermestervilla

Murermestervillaen er en af de boliger, som ofte fremhæves som noget, vi danskere drømmer om – og en måde at opnå murermester-looket på kan være ved at sætte murskaller på, som er en slags tynde, murstenslignende sten, der kan klistres uden på bygningen.

– Jeg har oplevet nogle, som var sikre på, at de havde købt en murermestervilla, men da de skulle i gang med et renoveringsprojekt fandt de ud af, at det i virkeligheden var et hus af gasbeton med murskaller på, som de stod med, siger Christina Schjervig.

Hun oplever, at der er en tendens til at se murskaller som en vedligeholdelsesfri løsning. Det er dog ikke tilfældet.

– En udfordring ved at putte murskaller på huset er, at de ret nemt falder af, så hvis man begiver sig ud i det, skal man være ret sikker på, at det er et solidt underlag, man sætter dem på. Du skal også være opmærksom på, at hvis du forsøger at dække en revne i bygningen ved at putte et ekstra lag på, vil den efter noget tid højst sandsynligt vise sig igen, hvis ikke du har lavet ekstra foranstaltninger.

Respekt for hustypen

Endnu en overvejelse, man skal gøre sig, hvis man bevæger sig væk fra den arkitektur og byggeskik, som kendetegner ens hustype, er, at det risikerer at have betydning for boligens værdi. For eksempel har bevaringsværdige bygninger en 30 procent højere salgspris, viser en undersøgelse fra Realdania.

Christian Torp, partner i Danbolig Holbæk, fortæller, at de har set flere tilfælde, hvor folk med nogle relativt små greb har ført deres bolig tilbage til hustypens originale tanker – og hvor disse små greb har betydet, at folk har kunnet øge prisen markant for deres bolig.

– Vi havde fx en kunde, som i midten af 2023 havde købt en patriciervilla med hvide facader og sort tegltag for ca. 6,6 millioner kroner. Et lille halvt år efter kunne de sælge boligen videre for omkring 440.000 kroner mere, siger han og forklarer, at det, som ejerne primært havde gjort, var at erstatte underetagens flisegulv, som de tidligere ejere havde fået lagt engang i 00’erne, med et smukt sildebensparket, hvilket er den type gulv, der oprindeligt var i patriciervillaerne.

– Selvom det går godt på boligmarkedet, og der generelt er købere til det meste, er det som udgangspunkt skidt for boligens pris, hvis man ændrer husets originalitet. Vi ser i hvert fald, at dem, der renoverer med respekt for boligens oprindelige arkitektur, får en betydelig højere gensalgsværdi. Især hvis de har tid til at vente på de rigtige købere, siger han.